Håndtering af BR-medlemsforslag om øget indsats for fritidsjob

Resumé

Borgerrepræsentationen har pålagt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i samarbejde med alle øvrige forvaltninger at udarbejde en politisk sag om at øge indsatsen for at få flere af kommunens unge i fritidsjob, herunder ved bl.a. at fastsætte måltal for, hvor mange fritidsjobbere der skal være ansat i hver forvaltning. Sagen er udarbejdet som en fællesindstilling mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, da sagen blandt andet omhandler Københavns Kommune som arbejdsplads. Medlemsforslaget indebærer også, at der udarbejdes en erfaringsopsamling, at alle forvaltninger bidrager med forslag til den øgede indsats, og at muligheden for fritidsjob drøftes i relevante fora, når kommunen har sin løbende dialog med erhvervslivet. Dertil er det ønsket, at gældende regel om, at en fritidsjobber maksimalt kan have ansættelse i kommunen af et års varighed, afskaffes, og at det undersøges, om der i forhold til fritidsjobbere kan anvendes mentorordning finansieret af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at:

1. erfaringsopsamling om fritidsjob i kommunen tages til efterretning (bilag 2).
2. godkende model for fastlæggelse af måltal for fritidsjob foreslået i sagen (bilag 3).
3. indsatskataloget med forslag til øget indsats for fritidsjob og dialog om fritidsjob i relevante fora, som forvaltningerne kan igangsætte, tages til efterretning (bilag 4).
4. tage Økonomiforvaltningens svar på forslag om afskaffelse af ansættelse af et års varighed til efterretning (bilag 5).
5. undersøgelse om mentor finansieret af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen tages til efterretning (bilag 6).
6. godkende, at medlemsforslaget, stillet på Borgerrepræsentationens møde den 4. maj 2023 (bilag 7), hermed er besvaret.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 4. maj 2023 et medlemsforslag om øget indsats for fritidsjobs, herunder måltal for fritidsjob i hver forvaltning. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal derfor sammen med de øvrige forvaltninger udarbejde en politisk sag om at øge indsatsen for at få flere af kommunens unge i fritidsjob.

Fritidsjob er godt for unge på flere områder. Unge med fritidsjob begår mindre kriminalitet, får højere karakterer og har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet senere hen (Rockwool Fonden, Kraka Advisory, TrygFondens Børneforskningscenter). Københavns Kommune lå i 2021 på en tredjesidste plads ift. 13-17-åriges beskæftigelsesgrad (Danmarks Statistik, 2023). Der er derfor behov for at øge indsatsen i Københavns Kommune.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet har den 12. september indgået aftale om flere unge i fritidsjob. Samtlige partier i Folketinget bakker dermed op om lovforslag vedrørende afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år, mulighed for at vejlede om fritidsjob i den kommunale ungeindsats samt ændringer i arbejdstidsregler for unge, der er fyldt 15 år. Lovforslagene forventes fremsat i folketingsåret 2024/25. Der er afsat 170 mio. kr. årligt til initiativet vedrørende afskaffelse af arbejdsmarkedsbidrag for unge under 18 år på finanslovforslaget for 2025.

Løsning

Erfaringsopsamling på fritidsjob i kommunen (at-punkt 1)

Erfaringsopsamlingen viser, at der i 2023 har været 84 fritidsjobbere (helårspersoner) i Københavns Kommune i alderen 13-17 år og 340 unge i alderen mellem 13-24 år. De 84 helårspersoner svarer til 220 ansættelser. Der er i 2023 meget få unge under 15 år i fritidsjob. Fritidsjobberne i kommunen varetager typisk lettere praktiske, administrative eller pædagogiske opgaver. Der er et stort overlap mellem de stillinger, som de unge i alderen 13-17 år varetager, og de stillinger som varetages af unge i alderen 18-24 år. Det er ofte i stillinger som eksempelvis assistenter/klubmedarbejdere, rengørings- og køkkenmedarbejdere, ikke-uddannet SOSU-personale og ungarbejdere mv. Forvaltningerne oplever, at det kan være svært at finde meningsfulde opgaver til de unge i fritidsjob, særligt på kontorer og på meget administrative arbejdspladser. Derudover kan det kræve en del af de medarbejdere, der skal tage imod, oplære og støtte op om de mest udsatte unge. Den fulde erfaringsopsamling fremgår af bilag 2 og er svar på medlemsforslagets at-punkt vedrørende erfaringsopsamling angående de erfaringer, kommunen allerede har med fritidsjobbere.

Model for måltal for fritidsjob (at-punkt 2)

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår, at måltal for fritidsjob fremadrettet skal indgå i behandlingen af måltal for de særlige jobordninger, men behandles som en særskilt ordning.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at måltallet for fritidsjob afgrænses til aldersgruppen 13-17 år, som maksimalt arbejder 15 timer og er månedslønnede. Ved at fastsætte måltal for unge i fritidsjob i alderen 13-17 år, så følger Københavns Kommune de nationale tal fra Danmarks Statistik. Afgrænsningen 13-17 år kan desuden sikre fokus på de forebyggende effekter ved fritidsjob i forhold til for eksempel det kriminalpræventive perspektiv eller den unges skolegang og inspirere de helt unge borgere til at få øjnene op for velfærdsområderne. Kriteriet vedr. ansættelse på maksimalt 15 timer om måneden er valgt for at sikre, at fritidsjobbet er en sidebeskæftigelse.  

I Københavns Kommune var der i 2023 ca. 84 fritidsjobbere (helårspersoner) inden for denne definition. Det svarer til 220 antal ansættelser. Derfor forslås det, at Københavns Kommune som arbejdsplads skal have en ambition om at øge dette niveau med 50 procent. Det betyder, at Københavns Kommune vil have et måltal på 126 fritidsjobbere (helårspersoner). Stigningen på 50 procent af det nuværende niveau vil blive fordelt efter forvaltningernes størrelse, og dermed vil alle forvaltninger skulle bidrage til at leve op til det samlede måltal for Københavns Kommune. I bilag 3 fremgår en tabel, der viser modellen og målopfyldelsen for 2023 som eksempel, hvis måltallet fastsættes til 126 fritidsjobbere (helårspersoner).

For den øvrige del af medlemsforslaget – herunder erfaringsopsamling, forslag til øget indsats m.v. – tages der udgangspunkt i aldersgruppe 13-24 år. Det skyldes, at fritidsjob til 18-24-årige udgør en væsentlig andel af kommunens hidtidige og nuværende fritidsjob, og at erfaringerne således er baseret på den samlede aldersgruppe 13-24 år. Derudover arbejder Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Fritidsjobindsats med fritidsjob til unge mellem 13-24 år. Erfaringerne herfra viser, at unge over 18 år kan have svært ved at finde et fritidsjob, hvis de har begrænset eller ingen erhvervserfaring. De kan derfor også have gavn af de fordele, som et fritidsjob kan give i vejen mod uddannelse eller beskæftigelse.  

Forslag til den øgede indsats og dialog om fritidsjob (at-punkt 3)

Forslag til øget indsats

Et af medlemsforslagets at-punkter omhandler, at forvaltningerne skal bidrage til forslag til den øgede indsats. Derfor har forvaltningerne i det indledende arbejde udarbejdet et indsatskatalog (bilag 4) med indsatser, der kan øge fritidsjob i forvaltninger og generelt få flere af byens unge i fritidsjob. I indsatskataloget beskrives følgende indsatser:

1. Fokus på psykisk sårbare unge i fritidsjob – udvidelse af fritidsjobindsatsens målgruppe
2. Forsøgsordning med hurtige fritidsjob med jobgaranti til de allermest udsatte unge
3. Udvidelse af fritidsjobindsatsen til 13-14-årige
4. Virksomhedskonsulent målrettet fritidsjob
5. Skalering af indsats for ansættelse af fritidsjobbere i Kultur- og

   Fritidsforvaltningen

6. Informationsmateriale og oplysningskampagne vedr. fritidsjob til 13-14-årige til virksomheder
7. Brobygning til fritidsjob i forbindelse med erhvervspraktik
8. Styrkelse af det bydækkende fritidsjobnetværk
9. Oprettelse af underside på KK-intra om fritidsjob i KK

I bilag 3 uddybes forvaltningernes forslag til mulige tiltag for øget indsats vedrørende fritidsjob inddelt efter, hvorvidt de kan gennemføres inden for den økonomiske ramme, eller de kræver en tilførsel af midler. Til budget 2025 indgik budgetnotat, hvor de initiativer, der krævede yderligere finansiering, indgik. Der blev ikke afsat midler til dette budgetforslag i Budget 2025. 

Relevante fora ift. drøftelse af fritidsjob

Et af medlemsforslagets at-punkter vedrører muligheden for, at fritidsjob drøftes i relevante fora, når kommunen har sin løbende dialog med erhvervslivet. Dette at-punkt har forvaltningen håndteret i forbindelse med indsatskataloget (bilag 3). Kommunen har løbende dialog med erhvervsorganisationer, virksomheder og arbejdsgiverforeninger. I bilag 4 fremgår en oversigt over forskellige relevante fora, hvor fritidsjob kan drøftes.

Afskaffelse af regel om maksimalt 1 års ansættelse (at-punkt 4)

Borgerrepræsentationen besluttede med medlemsforslaget, at den gældende regel om, at en fritidsjobber maksimalt kan have ansættelse i kommunen af et års varighed, afskaffes. Økonomiforvaltningen vurderer, at det allerede er muligt at ansætte fritidsjobbere i mere end et år, hvis ansættelsen sker efter opslag (bilag 5). Herved skal der ske ansættelse af den bedst kvalificerede på lige fod med alle øvrige unge. Ulempen ved opslag er, at de af kommunens fritidsjobindsatser, som har et socialt sigte i forhold til målgruppen, kan være i risiko for at miste dette, hvis ansættelse skal ske efter opslag. Det skyldes, at fritidsjobbet ved opslag skal tilbydes til den bedst kvalificerede kandidat. Ansættelse i mere end et år uden opslag vil være i strid med reglerne om opslag af offentlige stillinger.

Mentorstøtte finansieret af BIF (at-punkt 5)

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har undersøgt, om der i forhold til fritidsjobbere kan anvendes mentorordning og LAB-finansiering (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) af midler til mentor (bilag 6). Det er vurderingen, at unge i fritidsjob som udgangspunkt ikke er i målgruppen for mentorordningen i LAB. Unge i fritidsjob vil ofte være i den undervisningspligtige alder og får en ”uddannelsesrettet” indsats i folkeskolen eller lignende. Det kan dog ikke udelukkes, at der i særlige situationer kan være unge, som kan have behov for mentorstøtte, og som efter en konkret vurdering, kan få bevilget mentorstøtte efter LAB. Mentorstøtte efter LAB kan dog ikke bevilges som en social indsats. Bemærk, at denne vurdering er lavet på baggrund af den samlede målgruppe for fritidsjob i alderen 13-24 år.

Økonomi

Udgifter til administration af fritidsjob i hver forvaltning på baggrund af måltal afholdes inden for forvaltningernes egen ramme.

Hver forvaltning vil selv skulle afholde udgifter til aflønning af fritidsjobbere inden for egen ramme, såfremt der ikke politisk prioriteres konkrete indsatser, hvor lønnen betales fra særskilt lønpulje.

Til budgetforhandlingerne om budgetaftalen for 2025 indgik budgetnotat om øget indsats for fritidsjob, hvor de initiativer fra indsatskataloget jf. bilag 3, som kræver yderligere finansiering, indgik. Der blev ikke afsat midler til dette budgetforslag i Budget 2025. 

Politisk handlerum

Hvis udvalgene godkender håndteringen af medlemsforslaget, så indstilles sagen overfor Borgerrepræsentationen. Hvis Borgerrepræsentationen godkender sagen, så vil måltallet for fritidsjob være gældende fra 2025.

Hvis udvalgene ikke godkender, bedes udvalget tage en drøftelse af, hvordan forvaltningerne kan arbejde videre med håndteringen af medlemsforslaget.

Videre proces

Indstillingen forventes at blive behandlet i Økonomiudvalget den 19. november og Borgerrepræsentationen den 28. november.

Måltallene for fritidsjob vil være gældende fra 2025. Status herpå vil blive forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen årligt sammen med status på måltallene for de særlige jobordninger.

Hvis der politisk prioriteres indsatser fra indsatskataloget, så vil relevante forvaltninger arbejder videre med disse.

Henrik Lund / Søren Hartmann Hede / Marianne Becker Andersen / Signe Maria Christensen / Nikolaj Kragh Petersen