Ankestyrelsens praksisundersøgelse om 225-timers reglen

Resumé

Ankestyrelsen offentliggjorde i juni 2018 en praksisundersøgelse om kommunernes administration af 225-timers reglen (det skærpede rådighedskrav), som Københavns Kommune har deltaget i.

Ankestyrelsen har gennemgået 9 sager fra Københavns Kommune. Resultatet viser, at Ankestyrelsen i 6 sager (67 %) har vurderet, at Københavns Kommunes afgørelse er korrekt, og at Ankestyrelsen i 3 sager (33 %) ud fra oplysningerne i sagen ikke kunne vurdere, hvorvidt kommunens afgørelse er korrekt.

Denne indstilling gennemgår de vigtigste konklusioner. 

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes administration af 225-timers reglen (det skærpede rådighedskrav) tages til efterretning, jf. bilag 1 og 2.

Problemstilling

Den 1. oktober 2016 blev der indført et skærpet rådighedskrav for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, jf. aktivlovens §§ 13f, 13g og § 26, stk. 5-11 - også kaldet 225-timers reglen.

Det skærpede rådighedskrav betyder, at hvis en borger har modtaget kontanthjælp, uddannelses-hjælp eller integrationsydelse i en periode på sammenlagt 1 år indenfor 3 år, skal borgeren kunne dokumentere sammenlagt 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder. Ved manglende dokumentation anses borgeren for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det har konsekvens for borgerens ydelse, som kan blive nedsat eller helt bortfalde. Den økonomiske konsekvens afhænger af, om borgeren er gift og hvilken ydelse, borgeren modtager.

Udgangspunktet er, at alle borgere på de nævnte ydelser er omfattet af det skærpede rådighedskrav. Det er dog muligt at blive undtaget fra kravet. Det gælder særlige borgergrupper (fx ugifte personer, der modtager integrationsydelse) og borgere, som - efter kommunens vurdering - har en så begrænset arbejdsevne, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.  

Herudover gælder regler om optjeningsperiode og krav til kommunens sagsbehandling, herunder vurdering af, hvorvidt borgerens dokumenterede arbejde er ordinært og ustøttet beskæftigelse.

Ankestyrelsen har den 27. juni 2018 offentliggjort resultatet af en praksisundersøgelse om kommunernes administration af 225-timersreglen. 

Københavns Kommune har deltaget i praksisundersøgelsen, og resultatet skal i henhold til retssikkerhedslovens § 79a derfor også behandles i Borgerrepræsentationen.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indgår i praksisundersøgelsen med 9 sager.

Resultatet af Ankestyrelsens gennemgang fremgår nedenfor i tabel 1.

Tabel 1 - Resultat af Ankestyrelsen praksisundersøgelse for Københavns Kommune

Resultatet viser, at Ankestyrelsen i 6 sager har vurderet, at forvaltningens afgørelse er korrekt. Det gælder 3 sager om forlængelse af optjeningsperioden, 2 sager om undtagelse fra 225-timers reglen og 1 sag om omfattelse af 225-timers reglen.

Resultatet viser videre, at Ankestyrelsen i 3 sager på det foreliggende dokumentationsgrundlag ikke har kunnet vurdere, hvorvidt forvaltningens afgørelse er korrekt. Det gælder i 2 sager om undtagelse fra 225 timers-reglen og 1 sag om omfattelse af 225-timers reglen. I alle 3 sager er det vurderingen, at forvaltningen burde have indhentet yderligere oplysninger.

I den ene sag har forvaltningen vurderet en aktivitetsparat borger undtaget fra 225-timers reglen ud fra oplysninger fra borgeren om, at borgeren var hjemløs, boede på herberg, ikke havde arbejdet siden 2003 og led af gigt. Borgeren underskriver en samtykkeerklæring til indhentelse af lægelige oplysninger. Borgeren flytter kort tid efter til en anden kommune. Ankestyrelsen vurderer, at forvaltningen burde have indhentet lægelige oplysninger, inden man traf afgørelsen om, hvorvidt borgeren var undtaget fra 225-timers reglen eller ej.

I den anden sag har forvaltningen vurderet en aktivitetsparat borger undtaget fra 225-timers reglen ud fra oplysninger om en akut opstået sygdom og hospitalsindlæggelse. Borgeren har på et tidligere tidspunkt været undtaget fra 225-timers reglen på baggrund af lægelige oplysninger om PTSD, forhøjet blodtryk, sukkersyge og rygsmerter. Ankestyrelsen vurderer, at forvaltningen burde have indhentet lægelige oplysninger til belysning af den akutte sygdom og dens betydning for borgers arbejdsevne.

I den tredje sag har forvaltningen vurderet en jobparat borger omfattet af 225-timers reglen på baggrund af lægelige oplysninger om, at borgeren ikke har en alvorlig rygsygdom. Borgeren oplyser herefter om yderligere helbredsproblemer (depression). Forvaltningen forsøger 3 gange at indhente oplysninger fra borgerens egen læge, men modtager ikke oplysningerne.

Forvaltningen har taget Ankestyrelsens vurderinger og generelle anbefalinger til efterretning.

Opfølgning på administrationen af 225-timers reglen indgår fortsat i forvaltningens risikobaserede ledelsestilsyn, hvor der ligeledes er fokus på tilstrækkelig dokumentation og begrundelse for afgørelser om 225-timers reglen.

Forvaltningen kan generelt oplyse, at Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked (STAR) har opgjort udviklingen i antallet og andelen af borgere, som er berørt af 225-timers reglen i perioden fra reglen trådte i kraft pr. 1. oktober 2016 til 31. december 2017.

Opgørelsen viser, at  Københavns Kommune ligger som nr. 6 blandt de kommuner, som har undtaget flest aktivitetsparate borgere fra det skærpede rådighedskrav. 

Opgørelsen viser endvidere, at Københavns Kommune ligger som nr. 15. blandt de kommuner, som har den laveste andel af borgere, som er berørt af 225-timers reglen. 

Der henvises til relevante figurer fra STAR´s opgørelse i bilag 3. 

Generelt om Ankestyrelsen praksisundersøgelse

Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen gennemgået 117 sager fra 11 kommuner med fokus på 3 centrale områder af kommunernes administration af 225-timers reglen:

• Undtagelsesbestemmelsen om begrænset arbejdsevne

Kommunen kan undtage en ægtefælle eller en ugift borger, hvis borgerens arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at borgeren ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Kommunen skal efter bestemmelsen foretage en vurdering af, om borgeren aktuelt er i stand til at udføre ordinært og ustøttet arbejde. Det indgår derimod ikke i kommunens vurdering, om det er realistisk, at pågældende borger kan finde et arbejde.

• Forlængelse af optjeningsperioden på grund af sygdom, ordinær uddannelse, anden uddannelse mv.

Kommunen kan under visse betingelser forlænge en borgers optjeningsperiode på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle og en ugift person.

Det gælder eksempelvis, hvis borgeren i en periode ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom. Optjeningsperioden kan endvidere forlænges med perioder, hvor borgeren har været i ordinær uddannelse, anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om, at borgeren samtidig skal udnytte sine arbejdsmuligheder. 

• Vurdering af, hvorvidt der er tale om ordinært og ustøttet beskæftigelse 

Ved opgørelsen af de 225 timer er det alene sædvanligt, lønnet arbejde, som tæller med i opgørelsen. Der skal således være tale om opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelses-forhold i overensstemmelse med gældende overenskomster eller som i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Arbejde i løntilskudsjob, arbejde som led i jobrotation eller arbejde i (lønnede) praktikperioder under en uddannelse kan ikke medregnes som ordinært og ustøttet arbejde.

Selvstændig virksomhed kan medregnes i de 225 timer, hvis virksomheden har haft sigte på at opnå selvforsørgelse, dvs. den må ikke have haft karakter af bibeskæftigelse.

De primære landsdækkende resultater af Ankestyrelsens praksisundersøgelse fremgår nedenfor af tabel 2.

Tabel 2 – Primære landsdækkende resultater af Ankestyrelsens praksisundersøgelse 

På baggrund af resultaterne af undersøgelsen vedrørende forlængelse af optjeningsperiode/ nedsættelse eller bortfald af ydelse, anbefaler Ankestyrelsen at,

• kommunerne løbende følger op på, om borgeren har haft perioder med sygdom eller ordinær uddannelse mv., som begrunder forlængelse af optjeningsperioden
• kommunerne er opmærksomme på, at optjeningsperioden skal forlænges med antallet af dage, hvor borgeren har været omfattet af en lovens forlængelsesmuligheder
• kommunerne er opmærksomme på at anvende det korrekte hjemmelsgrundlag i loven til forlængelse af optjeningsperioden 

På baggrund af resultaterne af undersøgelsen vedrørende kommunens vurdering af, hvorvidt en borger er undtaget eller omfattet af 225-timers reglen, anbefaler Ankestyrelsen at,

• kommunerne foretager en løbende vurdering af, hvorvidt en aktivitetsparat borger er undtaget fra 225-timers reglen eller ej 
• kommunerne oplyser sagen tilstrækkeligt til at foretage den løbende vurdering af borgerens aktuelle arbejdsevne
• kommunerne er opmærksomme på forskellen mellem sygdom, der bør føre til undtagelse fra 225-timers kravet og sygdom som alene fører til forlængelse af optjeningsperioden 

På baggrund af resultaterne af undersøgelsen vedrørende kommunens vurdering af ordinært og ustøttet beskæftigelse, anbefaler Ankestyrelsen at, 

• kommunerne er opmærksomme på at undersøge arbejdet nærmere i sager, hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt der er tale om en omgåelse af 225-timers reglen   

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen har deltaget i praksisundersøgelsen. Undersøgelsen skal derfor behandles i Borgerrepræsentationen jf. retssikkerhedslovens §79a. 

Resultatet af praksisundersøgelsen vil med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets anbefaling blive forelagt Borgerrepræsentationen den 20. september 2018 til efterretning.

Michael Baunsgaard Schreiber / Jeppe Bøgh Andersen

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.