Snitflader mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vedr. ledige med særlige problemstillinger

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget forelægges analyse af snitflader mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen samt anbefaling til model for det fremtidige samarbejde.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget overfor Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at godkende analyse af snitflader mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen
2. at godkende, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen arbejder videre med analysens anbefaling om en model, hvor Socialforvaltningen overtager myndighedsansvaret for en del af de aktivitetsparate fællesborgere med virkning fra 1. januar 2014
3. at godkende, at Beskæftigelses-og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen arbejder videre med en model omkring øget koordinering og samlokalisering  for unge under 30 år. Beskæftigelses-og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen fortsætter arbejdet med denne model i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Den 13. december 2012 vedtog Borgerrepræsentationen i forbindelse med behandling af punktet ” Rapport fra Strukturudvalget – afrapportering om udvalgets arbejde ”, at:

”Alle forvaltninger inden sommeren 2013 med udgangspunkt i strukturudvalgets rapport udarbejder forslag til, hvordan de konkrete snitfladeudfordringer mellem forvaltningerne herunder særligt på velfærdsområdet kan løses, så både kvalitet og effektivitet forbedres for borgerne”

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen har derfor udarbejdet forslag til, hvordan konkrete snitfladeudfordringer mellem forvaltningerne kan løses. Formålet er, at både kvalitet og effektivitet forbedres for ledige borgere med særlige behov – med fokus på en helhedsorienteret tilgang med sammenhængende borgerforløb. Nærværende analyse omhandler hovedområdet ”Ledige med særlige problemstillinger”, og er én ud af i alt fire snitfladeanalyser.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen har udarbejdet en analyse af snitflader mellem de to forvaltninger, jf. bilag 1.  Analysen indeholder en beskrivelse af den fælles målgruppe, de nuværende indsatser, den fælles strategi, snitflader mellem de to forvaltninger samt en anbefaling til en ny samarbejdsmodel, der skal imødekomme snitfladeudfordringerne. Målet er at udarbejde en ny samarbejdsmodel mellem forvaltningerne, der tager højde for de aktuelle snitflader og for den kommende kontanthjælpsreform. Modellen skal understøtte, at borgeren oplever, at blive mødt med et tværfagligt fokus og får koordineret sin sag. Dette skal ske, fordi vi tror på, at en koordineret social- og beskæftigelsesrettet indsats er centrale ingredienser for at understøtte den positive udvikling blandt forvaltningernes fællesborgere.

Kortlægning af snitflader

Analysen tager udgangspunkt i snitflader i forhold til de mest udsatte fællesborgere. Disse fælles borgere er ledige og har herudover problemer i forbindelse med psykisk sygdom, social sårbarhed og marginalisering, hjemløshed, stofmisbrug eller handicap. Hertil har mange af de fælles borgere helbredsproblemer, kortere levetid og dårligere livskvalitet end de fleste andre Københavnere.

Snitfladeanalysen peger på:

• De forskellige lovgivninger og faglige tilgange er en udfordring ift. at skabe et helhedsorienteret forløb for borgerne.
• En koordineret jobplan og social handleplan stiller store krav til en løbende dialog og orientering mellem de to forvaltninger.
• De nuværende fællesborgere i matchgruppe 3 er oftest så dårligt stillede, at de ikke selv har mulighed for at navigere rundt i de forskellige forvaltninger, tage kontakt med forskellige sagsbehandlere og skelne mellem sociale og beskæftigelsesfaglige indsatser
• Der er positive erfaringer fra det nuværende pilotprojekt vedr. match 3 fællesborgere (misbrugere), der i høj grad vurderes at understøtte en helhedsorienteret og effektiv sagsbehandling, der matcher borgerens behov.
• Selv de svageste fællesborgere har gavn af et beskæftigelsesperspektiv i sagsbehandlingen, da mange på sigt ønsker en ’normaliseret’ situation med tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Der er et behov for at kunne dokumentere progression og effekt for fællesborgerne

På baggrund af ovenstående snitfladeanalyse, er der udvalgt en målgruppe, som det anbefales at have fokus på:

De mest udsatte aktivitetsparate fællesborgere, hvor størstedelen af borgerens indsats i dag ligger i Socialforvaltningen, og hvor Socialforvaltningen har en hyppig kontakt med borgeren (i dag den nuværende match 3 fællesborgergruppe).

Desuden vil der arbejdes videre med at lave en særlig indsats til de udsatte unge 15-30-årige, der har sociale problemer udover ledighed  

Forslag til model for det fremtidige samarbejde for de mest udsatte aktivitetsparate fællesborgere

Modellen, jf. bilag 1 side 16, bygger på kontanthjælpsreformen, som er varslet til ikrafttræden d. 1. januar 2014. Målgruppen for den nye samarbejdsmodel skal præciseres nærmere i det videre arbejde.  Det der dog ligger klart er, at det er de mest udsatte aktivitetsparate fællesborger, hvor størstedelen af indsatsen i dag ligger i Socialforvaltningen, der vil indgå i arbejdet. I forhold til en nærmere definition af målgruppen udarbejdes der et fælles progressionsværktøj mellem forvaltningerne. Progressionsværkstøjet skal dels visitere de relevante aktivitetsparate borgere til Socialforvaltningen samt anvendes til at måle borgens progression til igen at kunne overgå til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Det kan nævnes, at de mest udsatte aktivitetsparate fællesborgere i dag vil være blandt fællesborgere i match 3. Denne gruppe udgør p.t. 1470 borgere.

Endvidere er modellen en udbygning af det hidtidige samarbejde og pilotprojekt mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen. Dette betyder, at Socialforvaltningen både skal afholde jobsamtalen for borgeren samt visitere til relevant beskæftigelsestilbud. Det kan, alt efter hvordan lovgivningen til kontanthjælpsreformen udformes, både være et tilbud efter henholdsvis Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Serviceloven. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil i en overgangsperiode udstationere medarbejdere til Socialforvaltningen, med det formål at give Socialforvaltningen viden om relevante beskæftigelsestilbud samt hjælp til IT-system m.v. Kompetenceudvikling af Socialforvaltningens medarbejdere skal understøtte indsatsen.

Det vil være i strid med styringsloven (lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats) at delegere varetagelsen af kontakten til fællesborgerne fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til Socialforvaltningen. Dette skyldes, at det ifølge loven skal være en særskilt del af kommunen, der udfører beskæftigelsesindsatsen, samt at beskæftigelsesindsatsen skal varetages i et jobcenter. Gennem udfordringsretten har Københavns Kommune indtil udgangen af 2013 fået lov til at iværksætte pilotprojektet, hvor Socialforvaltningen afholder jobsamtalen for en gruppe af fællesborgere. 

Modellen indebærer, at Socialforvaltningen overtager beskæftigelsesindsatsen for de mest udsatte borgere. For at modellen kan realiseres kræves det, at lovgivningen tilknyttet kontanthjælpsreformen giver mulighed for dette, eller at kommunen får en forlængelse af den dispensationen, kommunen har fået gennm udfordringsretten. Såfremt intet af dette viser sig muligt, forventes det organisatorisk at kunne løses ved, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen i fællesskab varetager jobsamtalen og beskæftigelsesindsatsen overfor borgeren, så længe samarbejdsmodellen er iværksat. Dette er inspireret af erfaringerne fra Fælles Ansvar II, hvor repræsentanter fra såvel social- og jobcente udførte for en helhedsorienteret og sammenhængende sagsbehandling for udsatte borgere på herbergerne.    

Forvaltningerne vender tilbage med et konkret forslag, når lovgivningen omkring reformen er på plads. 

Modellen er bygget op omkring udvikling af et fælles progressionsværkstøj på baggrund af de allerede eksisterende værktøjer i forvaltningerne. Dette værktøj kan bruges til at visitere de relevante aktivitetsparate borgere til Socialforvaltningen, samt anvendes til at måle borgerens progression i forhold til igen at kunne overgå til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Borgeren vil dermed kun være tilknyttet Socialforvaltningen, der vil koordinere borgerens sag samt følge borgerens progression.

Forventede effekter:

• Tværfagligt fokus og koordineret sag
• Færre sanktioner
• Mere målrettet og kvalificeret tværfaglig koordination ved overgang fra aktivitetsparat til henholdsvis uddannelsesparat og jobparat.
• Flere borgere får det rigtige tilbud første gang, idet de socialfaglige og beskæftigelsesfaglige vurderinger skaber grobund for et helhedssyn.
• Progression, sammenhæng og tryghed for borgeren

Forvaltningerne forventer, at de ovenstående effekter for borgerne vil betyde, at der skabes rum og mulighed for social og beskæftigelsesmæssig udvikling for den enkelte. Ligeledes vil det betyde færre sanktionerne, og hvad det medfører af usikkerheder for den enkelte.

Unge 15-30-årige uden uddannelse og med sociale problemer udover ledighed  

Vi ønsker at prioritere en tidlig og koordineret indsats for de unge under 30 år. Det er centralt at der bliver sat struktureret og insisterende ind overfor de unge, så de får et ordentligt fodfæste på uddannelses- og jobmarkedet. Dette er afgørende for deres videre vej i livet. Kontanthjælpsreformen åbner op for at se på en yderligere koordinering og eventuelt også samlokalisering af forvaltningerne i forhold til indsatsen for unge under 30 år. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen ønsker at prioritere en koordineret og systematisk indsats, hvor den unges sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer bliver afklaret, og den unges sag koordineres. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen finder, at det kan være et led i en tættere koordineret indsats, at der sker en samlokalisering af nogle af de nuværende tilbud til målgruppen fra de to forvaltninger og fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og vil arbejde videre med at skitsere konkrete muligheder herfor. Når lovgivningen i forbindelse med kontanthjælpsreformen er endeligt vedtaget, vil forvaltningerne vende tilbage med konkrete forslag.

Da de lovgivningsmæssige krav til den indsats, herunder også statens kompensation af de kommunale merudgifter, endnu ikke foreligger, er det endnu ikke muligt at fastslå de økonomiske konsekvenser af samarbejdsmodellen. 

Såfremt udvalgene tiltræder indstillingen, vil forvaltningerne arbejde videre med ovenstående rammer – model – for samarbejdet. 

Udvalgene orienteres i efteråret 2013 om den konkrete udformning af samarbejdet, herunder konsekvenser af kontanthjælpsreformen.

Bilag:

1. Snitfladeanalyse
2. Casebeskrivelser ift. snitflader mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Anette Laigaard

                                                                  /Morten Binder