Mødedato: 27.04.2006, kl. 14:15

Beskæftigelsescentrenes resultatkontrakter for indsatsen i 2006

Se alle bilag

Beskæftigelsescentrenes resultatkontrakter for indsatsen i 2006

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 27. april 2006

 

 

3.      Beskæftigelsescentrenes resultatkontrakter for indsatsen i 2006

      BIU 78/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget,

at orienteringen om beskæftigelsescentrenes resultatkontrakter for 2006 tages til efterretning.

at det tages til efterretning, at der pga. ny lovgivning ("En ny chance til alle") kan sk e en eventuel tilpasning i resultatkontrakterne på et senere tidspunkt i 2006.

at det tages til efterretning, at der i forbindelse med budget 2007 udvikles en ny budgetmodel mellem beskæftigelsescentrene. Målet er bl.a., at skabe en høj grad af sammenhæng mellem økonomi og faglighed i indsatsen samt sammenhæng mellem fokus på resultatsiden og på ressourceallokeringen.

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 9. november 2005 de overordnede rammer og prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen i 2006 herunder også beskæftigelses-strategien for Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats (KKB).

Det var med udgangspunkt i, at udmøntningen af budget 2006 for KKB nødvendiggør en nedjustering på i alt 22 mill. kr. i beskæftigelsesindsatsen i forhold til aktivitetsniveauet i 2005.

Den konkrete udmøntning af beskæftigelsesstrategien og budget 2006 sker via indgåelsen af resultatkontrakter med de beskæftigelsescentre, der varetager beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune. Det er beskæftigelsescentrenes opgave, at tilrettelægge og gennemføre opkvalificerende forløb for ledige på centret og i samarbejde med virksomheder og uddannelses-institutioner.

Beskæftigelsesindsatsen i kommunen er frem til 2005 blevet varetaget af i alt 9 beskæftigelsescentre, der alle har forskellige målgrupper og tilbud. I forbindelse med implementering af ny struktur, ny lovgivning ("En ny chance til alle") og fusion med AF/staten i jobcentre er det fra 2006 følgende beskæftigelsescentre der varetager den primære indsats overfor ledige i matchgruppe 1-3 i Københavns Kommune:

1        Center for Undervisning og Erhverv (CUE)

2        Center for Kompetenceudvikling (CKU)

3        Det Grønne Jobhus (DGJ)

4        Center for Erhvervsrettet Træning (CET)

5        Undervisningscentret for Indvandrere (UCI)

6        Center for Jobservice (CJS). Kontrakten og resultatmålene for CJS er indtil videre kun et foreløbigt udkast. Centret omdøbes til Center for Job og Formidling (CJF) og i den forbindelse skal centrets opgaver mv. skal defineres og afklares nærmere. Den endelige kontrakt for 2006 vil blive forhandlet på et senere tidspunkt.

7        Center for formidling af Job på særlige vilkår (JSV)

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i januar 2006 forhandlet resultatkontrakter med ovenstående beskæftigelses-centre. Grundtanken i kontraktkonceptet er, at kontrakterne skal afspejle et balanceret fokus på økonomi, produktion og effekt udviklingen af tilbud til borgerne samt udvikling af personale og de interne processer.

I kontrakterne for 2006 er de politiske rammer og prioriteringer i beskæftigelsesstrategien tydeligt afspejlet, og omsat til konkrete kvalitets­målsætninger og resultatmål. 

Tabellen nedenfor viser et samlet billede af de væsentligste resultatmål for de syv ovennævnte beskæftigelsescentre i 2006 (J problemer udover ledighed (Jn 2006f. bilag 1):

Resultatmål for KKB samlet

2005

Realiseret 2005

2006

Helårspersoner

4117

4612

4069

Antal løntilskud

1140

1053

835

Antal virksomhedspraktikker

3100

2838

2696

Antal mentorordninger

365-385

354

325

 

I kontrakterne 2006 er nogle resultatmål sat til det samme mens andre er sat højere end foregående års niveau. Fastsættelse af målene afspejler bl.a. de øgede krav om tilpasning til nye målgrupper, ny struktur samt etableringen af jobcentre.

For at sikre en løbende tilpasning af kontrakterne til de mange omstillingsprocesser der finder sted i 2006, er der udviklet en række nye resultatmål i kontrakterne i 2006 med fokus på:

1        Effekten af tilbud og indsats overfor etniske minoriteter

2        Effekten af borgernes aktiveringsforløb på centrene

3        Varighed af forløb på centrene

4        Styrket uddannelsesindsats

5        Styrket samarbejde og koordinering på tværs af centrene

De resultatmål, som hvert enkelt beskæftigelsescenter har fastsat i deres kontrakt med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, vil være styrende for indsatsen på centrene i 2006. Forvaltningen vil derfor løbende følge op på centrenes resultater og målopfyldelse i 2006. Dette vil ske gennem kvartalsvise opfølgningsrapporter, der vil blive forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.


SAGSBESKRIVELSE

Budget 2006

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 9. november 2005 de overordnede rammer og prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen i 2006. Det var med udgangspunkt i, at udmøntningen af budget 2006 for Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats (KKB) nødvendiggør en tilpasning på i alt 22 mill. kr. i beskæftigelsesindsatsen i forhold til aktivitetsniveauet i 2005.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet, at tilpasningen af budgettet skal ske ved at samle ungeindsatsen på Center for Undervisning & Erhverv og Center for Kompetenceudvikling og nedlægge Jobhuset i Valby. Derudover skal der ske en nedjustering af aktiviteten for de over 30 årige på Center for Erhvervsrettet Træning og på Undervisningscentret for Indvandrere.

Denne omstilling vil række et stykke ind i 2006 og der er i den periode behov for at alle beskæftigelsescentre er opmærksomme på denne proces. I det hele taget vil 2006 være præget af mange omstillingsprocesser, som kræver en stor tilpasningsdygtighed i organisationen.

 

Beskæftigelsesstrategi 2006

Udgangspunktet for kontraktarbejdet i 2006 og tilpasningen af aktivitetsniveauet er fortsat den beskæftigelsesstrategi som Familie- og Arbejdsm arkedsudvalget vedtog i 2003. Beskæftigelses-strategien indeholder en række principper, prioriterede målgrupper og indsatsområder med fokus på:

1        Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats

2        Indsatsen i forhold til arbejdsmarkedets behov

3        Jobsøgning og opfølgning

4        Brugen af andre aktører i indsatsen

5        Videreførelse af den tidlige indsats for unge 18-29 årige

6        Øget rummelighed over for etniske minoriteter

Med udgangspunkt i de nye overordnede rammer for beskæftigelsesindsatsen i 2006, har der i KKB været drøftelser af, hvilke faglige tilpasninger der bør ske for at imødekomme de nye udfordringer. Processen har resulteret i en række konkrete forslag til indsatsen i 2006 med øget fokus på:

1        Et udvidet samarbejde med virksomhederne mhp. at få de ledige med problemer udover ledighed ud i forløb på centrene.

2        Et øget samarbejde med uddannelsesinstitutioner om udslusning af borgere til ordinær uddannelse.

3        En øget rummelighed i beskæftigelsesindsatsen overfor ledige med problemer udover ledighed (Jf. bilag 2).

Det er således disse principper, der, sammen med den samlede budgetudmøntning for KKB i 2006, har ligget til grund for udarbejdelsen af kontrakterne i 2006. Fremover vil beskæftigelsesstrategien indgå som en del af Beskæftigelsesplanen.

 

Ny struktur i 2006

Beskæftigelsesindsatsen i kommunen er frem til 2005 blevet varetaget af 9 beskæftigelsescentre, der alle har forskellige målgrupper og tilbud. Det er beskæftigelsescentrenes opgave at tilrettelægge og gennemføre opkvalificerende forløb for ledige på centret og i samarbejde med virksomheder og uddannelses-institutioner.

Beskæftigelsesindsatsen står sammen med den øvrige del af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen overfor store omstillingsprocesser i 2006 med implementeringen af ny struktur, ny lovgivning ("En ny chance til alle") og fusion med AF/staten i 3 jobcentre.

I forbindelse med den nye struktur og organisering er det fra 2006 følgende beskæftigelsescentre der varetager den opkvalificerende beskæftigelsesindsats i Københavns Kommune: 

8        Center for Undervisning og Erhverv (CUE)

9        Center for Kompetenceudvikling (CKU)

10   Det Grønne Jobhus (DGJ)

11   Undervisningscentret for Indvandrere (UCI)

12   Center for Erhvervsrettet Træning (CET)

Derudover er der to centre med særlige funktioner:

13   Center for Jobservice (CJS) – omdøbes til Center For Job og Formidling - CJF

14   Center for formidling af Job på Særlige Vilkår (JSV)

 

Budget 2007

I forbindelse med budget 2007 foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at der udvikles en ny budgetmodel for beskæftigelsescentrene. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil blive forelagt selvstændig sag.

Målet med økonomistyringen er:

1        At understøtte de overordnede mål og visioner om at få flere i arbejde.

2        At sikre overholdelse af de økonomiske rammer og sikre gennemsigtighed i koblingen mellem ressourcer og resultater i beskæftigelsesindsatsen.

3        At skabe en høj grad af sammenhæng mellem økonomi og faglighed i indsatsen. Det skal ske ved at sikre sammenhængen i aktiviteter, enhedsomkostninger samt effekten af indsatsen.

4        At sikre frihed til udvikling og prioritering i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen, i forhold til de overordnede mål og rammer for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. En balanceret sammenhæng mellem fokus på resultatsiden og fokus på ressourceallokeringen.

Det overordnede princip bag økonomistyringen er resultatledelse. Resultatledelse indebærer en ledelsesstrategi, der styrer efter givne resultater for organisationen og indsatsen. Resultater, der stemmer overens med de overordnende mål/visioner for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Det vil sige, der styres efter resultater i højere grad end økonomiske rammer.

Kontrakterne med beskæftigelsescentrene er det redskab, der skal formalisere de forventede resultater, mål og økonomi dvs. principperne bag resultatledelsen. I kontr akterne formuleres de resultater og mål, der skal opnås på det enkelte kompetencecenter.

Kontraktledelse har vist sig som et effektivt princip i forhold til at sikre fokus på kommunens mål for beskæftigelsesområdet og sikre sammenhængskraft i beskæftigelsesindsatsen.

På baggrund af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i november 2005, om udmønt­ningen af budget 2006 for KKB, udarbejdede forvaltningen et rammebrev (Jf. bilag 3), der opridsede de overordnede rammer og politiske prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen i 2006. På baggrund af dette rammebrev samt en kontraktskabelon har hvert af beskæftigelsescentrene i december 2005 udarbejdet et kontraktudkast.

Med udgangspunkt i kontraktudkastene har forvaltningen i januar 2006 gennemført forhandlinger med beskæftigelsescentrene. Resultaterne af forhandl­ingerne foreligger i de endelige resultatkontrakter for 2006. Hovedtrækkene i beskæftigelsescentrenes resultat­kontrakter for 2006 vil efterfølgende blive gennemgået i denne indstilling. 

 

Tilbudsviften på beskæftigelsescentrene

Alle centrene har i kontrakterne 2006 beskrevet målgrupper og den vifte af tilbud, der eksisterer på de enkelte centre i forhold til målgruppen. Selvom alle centre bliver målt på de samme resultatmål for deres indsats, er der ikke ensartethed i tilbudene. Der er stor forskellighed i de faglige og socialpædagogiske metoder der benyttes i indsatsen, og variationen er tilpasset centrets målgruppe.

For nogle målgrupper vil indsatsen bestå i at give introduktion til forskellige fag i uddannelsessystemet eller hjælp til at overkomme svære læse-/staveproblemer, hvorimod det for andre vil bestå i at motivere personer til at foretage realistiske uddannelsesvalg, f.eks. via afprøvning af uddannelsesønsker gennem praktik. Der er også tilbud, hvor en uddannelsesrettet indsats i første omgang handler om at afdække og behandle de sociale og/eller psykiske barrierer, der forhindrer personers brug af egne ressourcer.  

Endvidere vil en arbejdsmarkedsrettet indsats for nogle målgrupper bestå af faglig afklaring eller faglig opkvalificering i forhold til bestemte jobtyper på arbejdsmarkedet. For andre er det nødvendigt, sideløbende med den faglige afklaring eller opkvalificering, at arbejde med misbrugsbehandling, eller arbejde med at hjælpe personer til at erkende et uerkendt misbrug. Endelig har nogle målgrupper behov for social stabilisering førend der kan arbejdes med egentlig opkvalificering, mens andre kun har brug for hjælp til jobsøgning. 

Den store divergens mellem målgrupperne og de tilbud, der gives til disse på de forskellige beskæftigelsescentre betyder, at der ikke frit kan substitueres mellem tilbudene på de enkelte centre og at udslusning er tilpasset målgruppens ressourcer og forudsætninger.

Et fællestræk for alle centres tilbudsvifte er en høj grad af inddragelse af virksomheder i indsatsen overfor de ledige.

 

Kapaciteten i KKB i 2006

I 2005 var der fastsat et pladstal på 4117 helårspersoner i ordinære beskæftigelsestilbud, og i kontrakterne for 2006 er der fastsat en reel kapacitet på 4069 helårspersoner i KKB i ordinære beskæftigelsestilbud, jf. bilag 1.

I 2006 har stort set alle beskæftigelsescentre fastholdt eller opjusteret antallet af helårspersoner (pladstallet) i ordinære beskæftigelsestilbud set i forhold til 2005. Den lille nedgang i det samlede pladstal for KKB, fra 4117 til 4069 helårspersoner, dækker over en række organisatoriske ændringer og nødvendige tilpasninger i forbindelse med ny struktur og etablering af job- og ydelsescentre.

 

Tilpasning af snitflader og tilbud mellem CKU og CUE

I forbindelse med en fremtidig struktur, hvor visitationen sker fra 3 jobcentre, styrkes behovet for en klar profil på centrene. Dette både af hensyn til visitationen og for at kunne skabe legitimitet omkring den valgte struktur i KKB.

Derfor er det en fordel, at der internt på centrene, er klarhed over, hvor centrene supplerer hinanden, så hvert center kan udvikle tilbud som er tilpasset centrets målgrupper. I den forbindelse er der sat fokus på en række forskelle og ligheder mellem Center for Kompetenceudvikling og Center for Undervisning & Erhverv, der varetager ungeindsatsen. På baggrund af dette er der igangsat en proces, der har til formål at sikre en tilpasning af snitflader og fordeling af tilbud mellem de to centre.

Nedenstående tabel viser en samlet oversigt over resultatmålene i 2006.

Resultatmål 2006 - særlige fokusområder

Formål, redskaber og udvikling af indsatsen

Varighed af forløb – nyt!

Formålet er, at nedbringe varigheden i den enkelte lediges forløb på centrene. I forbindelse med omstillingsprocesserne i 2006 skal centrene udvise stor tilpasningsdygtighed. Borgerne skal fortsat opleve en målrettet indsats for at bringe flere i arbejde uanset ændringer i visitationen til tilbudene.

Effekter af beskæftigelsesindsatsen

 

Formålet med beskæftigelsesindsatsen er, at hjælpe ledige borgere til selvforsørgelse dvs. at tilbudene på centrene hurtigst muligt skal føre til, at de ledige kommer ud af kommunal forsørgelse.

 

Der er to effektmål:

 

·1  3 mdr's effekten: Andelen af personer, der efter afslutning af et forløb på et center er ude af kontanthjælp de efterfølgende 3 måneder.

·2  6 mdr's effekten: Andelen af personer, der er ude af kontanthjælp den 6. måned efter endt forløb på et center eller skift mellem centre.

Forbedring af selvforsørgelsesgrad – nyt!

Formålet med indsatsen er, at sikre et antal borgere selvforsørgelse, men det er også vigtigt at synliggøre, hvilken effekt indsatsen har i forhold til at forbedre den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet fremover. Der måles på effekten af aktivering i 2006.

Rummelighed overfor etniske minoriteter

Formålet er, at udvikle tilbud og indsatsområder rettet mod etniske minoriteter, herunder indtænke øget fokus på job og uddannelse samt sprogundervisning i tilbudene.

Uddannelsesindsatsen – nyt!

 

Formålet er, at styrke uddannelsesindsatsen med en mere systematisk tilgang til krav og muligheder i det ordinære uddannelsessystem – både bredt set og specifikt ift. brancheområder. De ledige skal tilføres uddannelsesrelevante kompetencer.

Virksomhedsindsatsen

 

Indsatsen overfor de ledige skal i størst mulig udstrækning ske ude på virksomhederne, hvor fokus er på arbejdsmarkedets krav og behov. For at sikre mulighederne for øget virksomhedsplacering af de ledige, er en vigtig forudsætning et systematisk og professionelt samarbejde med virksomhederne.

Redskaber der anvendes er:

Løntilskud, virksomhedspraktik og mentorordninger

Virksomhedskontakten

 

Centrene bruger klare og gennemtænkte metoder til fremskaffelse af praktik- og løntilskudsordrer baseret på erfaringer og på en systematisk tilgang til samarbejdet med virksomhederne. Der tages især udgangspunkt i den enkeltes behov samt job- og uddannelsesønsker.

 

Redskaber der anvendes i virksomhedskontakten er især: Besøg og telefoniske henvendelser.

 

I 2006 er der planlagt en omfattende kontakt til virksomhederne i Københavns Kommune med det formål at bringe flere ledige i job.

Samarbejde og koordinering på tværs af KKB – nyt!

Formålet er at styrke den fælles virksomhedsindsats i KKB herunder samarbejde og koordinering med de øvrige centre om formidling af virksomhedsrettede tilbud.

Udviklingsaktiviteter på beskæftigelsescentrene i 2006

 

Eksempler på udviklingstiltag i 2006:

·1  Tiltag i forhold til at mange kontant­hjælps­modtagere har et stort forbrug af alkohol og/eller andre rusmidler.

·2  Igangsættelse af et afklaringsprojekt for den målgruppen - kvinder med anden etnisk baggrund uden uddannelses- og erhvervsbaggrund.

·3  Udvikling af koncept for beskrivelse af de realkompetencer og specifikke kompetencer som de ledige opnår via forløb på centrene.

·4  Fokus på uddannelsesområdet herunder styrkelse af ungetilbud, øget samarbejde med eksterne aktører, iværksættelse af ungeprojekter mv.

 

Forankring af kontrakterne 2006 på de enkelte centre

Resultatkontrakterne for 2006 er blevet til via en høj grad af inddragelse af medarbejdere på stort set alle beskæftigelsescentre. De forskellige afdelinger på centrene har hver især forholdt sig til de politiske prioriteringer, som er fastsat for 2006 og har på den baggrund fastsat kvalitets­målsætninger og resultatmål i relation til afdelingens arbejde. Bidragene fra de forskellige afdelinger er derefter blevet samlet og skrevet igennem af centrets ledelse, som også har forhandlet kontrakten med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Den høje grad af medarbejder­inddragelse er et godt udgangspunkt for forankring og opfølgning på de mål, der med kontrakterne er fastsat for indsatsen på beskæftigelsescentrene i 2006.

 

MILJØVURDERING

Ingen

 

ØKONOMI

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

1        Bilag 1: Oversigt over resultatmålene 2006 for de enkelte beskæftigelsescentre.

2        Bilag 2: Beskæftigelsesstrategi 2006 for KKB.

3        Bilag 3: Rammebrev 2006.

 

 

Direktør Morten Binder

/

   Vicedirektør Torben Brøgger                


 

Til top