Drøftelse af forvaltningens fremtidige samarbejde med private leverandører om indsatsen til udsatte ledige og sygemeldte

Resumé

Private leverandører udfører en væsentlig del af den beskæftigelsesrettede indsats for ledige og sygemeldte borgere i Københavns Kommune.

Rammeaftalen for leverandørerne af beskæftigelsesindsatsen for sygemeldte udløber ultimo 2018, imens rammeaftalen for aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere udløber i 2019. 

Derudover indgår leverandørsamarbejdet i handleplanen for implementering af anbefalingerne fra taskforcen for førtidspension og fleksjob som en del af spor 2 ”De organisatoriske rammer: Samarbejdet med leverandører, sundhedsvæsenet, andre forvaltninger, samt jobcentrenes organisering og sagsnormer”.

Med denne indstilling skal udvalget starte drøftelserne af rammerne for det fremtidige leverandørsamarbejde, hvor forvaltningen foreslår, at der arbejdes i retning af mere forpligtende partnerskaber mellem jobcentret og leverandørerne.

Under punktet vil der være et oplæg fra forvaltningen om forvaltningens foreløbige erfaringer med at arbejde tættere sammen med udvalgte leverandører, hvorefter udvalget vil have en fælles drøftelse af retningen for leverandørsamarbejdet.

Forvaltningen foreslår, at der i 2019 gennemføres én samlet udbudsproces af indsatsen for sygemeldte og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere for at håndtere de parallelle problemstillinger i forhold til afklaringen af borgernes arbejdsevne. 

For at opretholde en indsats for sygemeldte under udbudsprocessen, skal udvalget godkende, at indsatsen for sygemeldte sendes i genudbud i november med henblik på en kort kontaktperiode, så forvaltningen kan gennemføre et større samlet udbud af indsatsen for udsatte ledige og sygemeldte med henblik på ikrafttræden primo 2020.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter, om en partnerskabsmodel skal danne rammen for det fremadrettede leverandørsamarbejde

2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at der igangsættes en udviklingsproces for udbud af indsatsen til de sygemeldte og udsatte ledige med henblik på, at der fremover er en fælles rammeaftale for sygemeldte og udsatte ledige.

3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at den eksisterende rammeaftale af indsatsen for sygemeldte genudbydes for 2019 for at håndtere behovet på kort sigt.

Problemstilling

Private leverandører udfører en væsentlig del af den beskæftigelsesrettede indsats for ledige og sygemeldte borgere i Københavns Kommune. Herigennem understøtter de jobcentrets arbejde med at få borgerne tilbage til arbejdsmarkedet eller afklaret til et fleksjob eller en førtidspension.

Forvaltningens rammeaftale med private leverandørerne af beskæftigelsesindsats for sygemeldte udløber ultimo 2018, mens rammeaftalen for aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere udløber den 30. juni 2019 med mulighed for forlængelse til 30. juni 2020.

Efter udbudsreglerne skal forvaltningen sende køb af beskæftigelsesrettede forløb i udbud, når købet samlet set overstiger udbudsgrænsen. Beskæftigelsesrettede tilbud hos private leverandører reguleres af det såkaldte ”light-regime”, hvor udbudsgrænsen er 5,6 mio. kr. for det samlede køb.

Budgettet til køb af indsats på rammeaftalerne i 2018 var ca. 75 mio. kr. til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ca. 35 mio. kr. til sygemeldte. Beløbenes størrelse betyder, at indsatserne overstiger udbudsgrænsen, og derved skal sendes i udbud.

Udløbet af de nuværende rammeaftaler giver forvaltningen mulighed for at genoverveje formen for samarbejdet med leverandørerne således, at der i tilrettelæggelsen af de nye aftaler med leverandører tages højde for de erfaringer og ændringer, der er sket siden indgåelsen af de eksisterende rammeaftaler, som blev indgået i henholdsvis januar 2015 (sygemeldte) og juli 2016 (aktivitetsparate). Der er samtidig et behov for, at indsatsen for sygemeldte er sikret, mens det samlede udbud gennemføres.

Udformningen af det fremtidige leverandørsamarbejde skal bl.a. være med til at realisere spor 2 ”De organisatoriske rammer: Samarbejdet med leverandører, sundhedsvæsenet, andre forvaltninger, samt jobcentrenes organisering og sagsnormer” i handleplanen for implementering af anbefalingerne fra taskforcen for førtidspension og fleksjob.  

Taskforcen for førtidspension og fleksjob anbefalede, at der ses nærmere på samarbejdet med leverandørerne med henblik på at få et større udbytte af forløbene. Konkret peger Taskforcen bl.a. på, at:

”Det bør vurderes, om kommunen har de rigtige leverandørforløb og om de anvendes hensigtsmæssigt og velovervejet. Der bør ske en kvalitetssikring af bestillinger af og tilbagemeldinger fra leverandørforløb, så der sikres mere fyldestgørende dokumentation i sagerne.”

Løsning

Forvaltningen har pt. indgået rammeaftale med fire leverandører om forløb til sygemeldte, rammeaftale med syv leverandører om forløb til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsborgere og rammeaftale med to leverandører om en indsats for borgere med erhvervet hjerneskade, som går på tværs af målgrupper. Af tabel 1 fremgår leverandørerne på de forskellige rammeaftaler.

For alle målgrupper gælder det, at der er behov for, at leverandørerne medvirker til at hjælpe borgerne i job eller uddannelse eller alternativt bidrager til at afklare borgernes arbejdsevne.

Tabel 1. Leverandører i de nuværende rammeaftaler

Målgruppe	Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere	Sygemeldte
Leverandører på de nuværende rammeaftaler	Contra Dansk Råstof DEKRA Job Hans Knudsens Instituttet Incita Plan og Handling Servisio Danmark Væksthuset	Contra Hartmanns Incita Plan og Handling
Særlig rammeaftale for borgere med erhvervet hjerneskade	Hans Knudsens Instituttet Center for Hjerneskade

Note: Derudover er der en række leverandører af indsatser for de unge aktivitetsparate

Ad 1. En partnerskabsmodel med de private leverandører?

Styringen af de beskæftigelsesrettede tilbud hos leverandørerne foregår i dag ved, at en medarbejder på jobcentret bestiller et pakkeforløb til en borger hos en leverandør, hvor indholdet i forløbet er beskrevet på forhånd ligesom antal timer og varighed fastsættes ved bestilling af forløbet. Indholdet af pakkeforløbene, som jobcentret kan henvise til, er således fastlagt på forhånd i de rammeaftaler, der er indgået med leverandørerne. Ved afslutning af - og evt. i løbet af borgernes forløb - udarbejder leverandøren dokumentation for, hvad der bl.a. er iværksat for borgeren samt en status på borgerens progression, som sendes til jobcentret. Under borgernes forløb hos en leverandør er der som udgangspunkt begrænset dialog mellem leverandøren og jobcentret.

I det nuværende samarbejde med leverandørerne forudsættes det således, at både forvaltningen og jobcentrene på forhånd kan definere og specificere i en bestilling, hvad borgeren vil få brug for, mens de er i et forløb hos leverandørerne. Derudover forudsættes det, at det vil være klart for leverandøren, hvordan de skal arbejde med borgeren, og at indholdet i tilbuddet er tilstrækkelig præcist til, at leverandøren kan håndtere alle tænkelige situationer hos borgeren.

Forvaltningen vurderer imidlertid, at der er en række udfordringer ved at styre beskæftigelsesindsatsen hos leverandørerne på denne måde. Da borgerne har individuelle behov, kan det bl.a. være svært at levere en tilstrækkelig indsats via pakkeforløb, der har et foruddefineret indhold. Borgernes arbejdsevne mv. kan løbende udvikle sig i forskellige retninger, borgeren kan vise sig at have andre udfordringer end jobcentret kendte til, og det nuværende leverandørsamarbejde rummer begrænsede muligheder for en fleksibel og enkel tilpasning af forløbene undervejs.

Erfaringer fra bl.a. de eksisterende rammeaftaler viser således, at der er behov for en ny samarbejdsmodel med leverandørerne, der i højere grad imødekommer, at borgerne har komplekse og individuelle udfordringer, og at borgerens forløb kan være svære at forudsige.

For at sikre bedre leverandørforløb, der medvirker til at skabe øget fremdrift i borgernes sager, foreslår forvaltningen, at det fremadrettede leverandørsamarbejde i højere grad tager udgangspunkt i en partnerskabsmodel.

Et partnerskab kendetegnes ved, at der er et fælles ansvar hos og samarbejde mellem kommunen og leverandøren om løbende at udvikle indsatsen til borgerne. Et godt partnerskab er bl.a. kendetegnet ved, at der er en fælles forståelse og løbende dialog om, hvilken retning der skal arbejdes.

Partnerskab mellem forvaltningen og leverandører

I det følgende beskrives elementer, som et fremtidigt partnerskab mellem forvaltningen og leverandører vil kunne bestå af.

De overordnede elementer er:

• Fælles ansvar og løbende dialog for at sikre fremdrift i borgerens forløb

• Øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af borgerens forløb hos leverandøren

 

Forvaltningens overvejelser om elementerne er beskrevet nedenfor:

• Fælles ansvar og løbende dialog: Forløb med afsæt i et fælles beskæftigelsesmål for borgeren og et fælles ansvar for at sikre fremdrift i borgernes forløb. I modsætning til i dag vil ansvarsfordelingen således i mindre grad være skarpt optegnet mellem leverandør og jobcenter.

   

  Det fælles ansvar kan løftes ved, at jobcentret og leverandøren indgår i et tæt samarbejde og løbende dialog om, hvilken retning der bør arbejdes med for de enkelte borgere (f.eks. i de situationer, hvor der sker ændringer i borgerens helbredsmæssige eller sociale forhold). Derudover kan det være nødvendigt med dialog om, hvordan der etableres tilstrækkelig og relevant dokumentation i de tilfælde, hvor en borger f.eks. skal have forelagt sin sag for rehabiliteringsteamet med henblik på et fleksjob eller en førtidspension.

   

  Med hver deres faglighed og viden om borgerne er formålet således, at jobcenter og leverandør i samarbejde tilrettelægger en koordineret indsats for borgeren.

   

• Øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af borgerens forløb hos leverandøren: I dag bestilles forløb f.eks. på et fast antal timer. Forvaltningen erfarer, at der ved den nuværende visitering og afregning via et gennemsnitligt timetal per uge er risiko for, at borgers indsats tilpasses det aftalte antal timer frem for, hvad der fagligt mening i forhold til den konkrete borgers situation. Forvaltningen foreslår derfor, at der kigges nærmere på, hvordan afregning af leverandørforløbene kan ske mest hensigtsmæssigt.

 

På udvalgsmødet, vil der være et kort oplæg med en række eksempler på forskellige samarbejder og partnerskaber forvaltningen har med øvrige leverandører, som kan virke som en inspiration for en fremtidig samarbejdsmodel.

 

Risici og forbehold

En tæt dialog og samarbejde med leverandørerne vil være mere tidskrævende for jobcentret end de nuværende samarbejder. Det vil derfor være en forudsætning, at der prioriteres tid til at medarbejderne på jobcentret har en løbende dialog med leverandørerne. Det kan således være nødvendigt at foretage en nærmere vurdering af, hvornår dialogen er afgørende og hvordan der kan ske en løbende udrulning af partnerskabsmodellen, således at partnerskabet kan fungere med de ressourcer, som jobcentrenes har til rådighed.

Derudover kan der være behov for at arbejde med andre styringsmodeller, fx i forhold til afregning for leverede ydelser, fælles adgang til it-systemer, deling af myndighedsansvaret for afholdes af samtaler. Forvaltningen vil undersøge dette nærmere.

Ad 2. Samlet udbudsproces for sygemeldte og udsatte ledige

Forvaltningen vurderer, at mange af problemstillingerne ved den nuværende styring af leverandørernes beskæftigelsesindsats (beskrevet under ad. 1) går på tværs af forvaltningens rammeaftaler for hhv. aktivitetsparate og sygemeldte borgere. Taskforcen for førtidspension og fleksjob kunne ligeledes pege på flere parallelle udfordringer for de sygemeldte og ledige borgere, hvor forløbene hos leverandørerne skal bidrage til, at borgerens arbejdsevne afklares.

Samtidig er der flere overlap i forhold til, hvilken indsats der er relevant at igangsætte for borgere i de to målgrupper, f.eks. i forbindelse med afklaring af arbejdsevnen.

Forvaltningen foreslår derfor, at udbuddet af indsatsen til de sygemeldte og de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere forberedes og håndteres samlet i ét udbud med henblik, at den nye rammeaftale træder i kraft primo 2020.

Ad 3. Genudbud af de eksisterende rammeaftale for beskæftigelsesindsatsen for sygemeldte i 2019

Rammeaftalen for sygemeldte udløber ultimo 2018. Da rammeaftalen har løbet i fire år, kan den efter udbudsloven ikke forlænges yderligere. Samtidig er der behov for, at 2019 og første del af 2020 anvendes til en grundig forberedelse af en ny model for samarbejdet.

Forvaltningen foreslår derfor, at den eksisterende rammeaftale for sygemeldte genudbydes i november – december med henblik på, at der indgås nye kontrakter med leverandører fra april 2019 om en indsats for sygemeldte frem til, at et nyt samlet udbud for syge og udsatte ledige kan træde i kraft primo 2020. Udbudsmaterialet, der er anvendt ved indgåelsen af den nuværende rammeaftale af indsatsen for sygemeldte, vil således i store træk blive genanvendt. Den eksisterende rammeaftale for sygemeldte vil blive forlænget frem til april 2019.

Rammeaftalen for aktivitetsparate, der udløber den 30. juni 2019, kan forlænges. Forvaltningen foreslår, at rammeaftalen for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere forlænges frem til, at en ny samlet rammeaftale for aktivitetsparate og sygemeldte kan træde i kraft primo 2020.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt udvalget er enige i retningen, vil forvaltningen afdække, hvordan et partnerskab konkret kan udformes i et kommende udbud for aktivitetsparate og sygemeldte. For at indsamle input til, hvordan denne partnerskabsmodel kan konstrueres vil forvaltningen gå i dialog med borgere og leverandører m.fl.

BIU vil blive inddraget i den videre proces frem mod et samlet udbud med henblik på en ny rammeaftale fra 2020 med følgende milepæle:

• Ultimo januar 2019: Udvalget vil blive underrettet om tildelingsbeslutningsbeslutning for en kort kontraktperiode for indsatsen for sygemeldte (ad. 3)

• 2. kvartal 2019: Beslutningsoplæg om rammer for et kommende udbud af samlet indsats for udsatte og sygemeldte. Beslutningsoplægget udarbejdes på baggrund af bl.a. denne drøftelse.

• 3. kvartal 2019: BIU orienteres om offentliggjort udbudsmateriale for et samlet udbud for udsatte og sygemeldte.

• 4. kvartal 2019: BIU orienteres om leverandører i den nye rammeaftale for udsatte og sygemeldte.

• Primo 2020: Den nye rammeaftale for udsatte og sygemeldte træder i kraft.

 

Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen