Drøftelse af fokusområder i den nye Integrationshandleplan

Resumé

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bedes drøfte bruttokataloget over mulige fokusområder i en ny Integrationshandleplan samt godkende varigheden af en ny Integrationshandleplan. Integrationshandleplanen er Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan til at udmønte den kommende Integrationspolitik 2019-22.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter:

• a. Hvordan skal udvalgets tre pejlemærker i den kommende Integrationspolitik vægtes i forhold til hinanden i en ny Integrationshandleplan?
• b. Hvilke overordnede fokusområder, som er beskrevet i bruttokataloget (bilag 1), skal forvaltningen arbejde videre med i forbindelse med udarbejdelsen af Integrationshandleplanen. Mangler der fokusområder og evt. indsatser.

2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at Integrationshandleplanen har en varighed på fire år med delindsatser, som kan have en kortere varighed, samt at der reserveres et beløb, som udvalget kan udmønte årligt til nye eller reviderede integrationsindsatser.

Problemstilling

Den nuværende Integrationshandleplan 2017-18 udløber ved udgangen af 2018. Den nye Integrationshandleplan har til formål at understøtte udmøntningen af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets pejlemærker og mål i den kommende Integrationspolitik for 2019-22.

Med Integrationshandleplanen udmøntes en årlig bevilling fra Borgerrepræsentationen til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til integrationsindsatser på samlet 11 mio. kr. årligt, heraf er 0,6 mio. kr. specifikt afsat til forebyggelse af diskrimination.

Løsning

Bruttokatalog over mulige fokusområder og indsatser Integrationshandleplanen

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede på udvalgsmødet den 13. august første udkast til Integrationspolitik 2019-22, hvor der blev lagt op til de i den nedenstående tabel tre angivne pejlemærker på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget havde den 27. august en første indledende gruppedrøftelse af fokusområder og indsatser i en ny Integrationshandleplan. På baggrund af denne drøftelse og med input fra dialogmøder og høringssvar til udkast til Integrationspolitikken har forvaltningen udarbejdet et bruttokatalog med mulige fokusområder og indsatser i en ny Integrationshandleplan (bilag 1). Som tabellen nedenfor viser, er fokusområderne grupperet under de tre pejlemærker fra udkast til Integrationspolitik 2019-22 inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område.

* Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er ved dette pejlemærke ansvarlig for den del, som omhandler, at flere unge med uddannelsespålæg gennemfører en uddannelse.

I udkast til Integrationspolitik 2019-22 introduceres fem nye principper for kommunens arbejde med integration:

1. Investering i integration

2. Dét, der virker

3. Langsigtede indsatser

4. Helhedsorienterede og koordinerede løsninger

5. Bryde den negative sociale arv.

Der er angivet en stjernemarkering ved de indsatser i bruttokataloget (bilag 1), som i særlig grad vurderes at leve op til principperne om at være virkningsfulde og langsigtede, da de bygger videre på effektfulde eksisterende indsatser fra enten København eller andre kommuner.

På indeværende møde vil der indledes med et kort oplæg fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som vil belyse fokusområderne ud fra den nyeste viden og resultater på området. Dernæst bedes udvalget drøfte vægtningen af pejlemærkerne og fokusområderne i en ny Integrationshandleplan med udgangspunkt i bruttokataloget (bilag 1). Til drøftelsen vil udvalget blive opdelt i grupper. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bedes konkret drøfte:

1. Hvordan skal udvalgets tre pejlemærker vægtes i forhold til hinanden i en ny Integrationshandleplan?

2. Hvilke overordnede fokusområder, som er beskrevet i bruttokataloget (bilag 1), skal forvaltningen arbejde videre med i forbindelse med udarbejdelsen af Integrationshandleplanen. Mangler der fokusområder og evt. indsatser?

3. Er der særlige indsatser under fokusområderne, der bør prioriteres?

Varighed af en ny Integrationshandleplan

Integrationshandleplanen har tidligere været 1- eller 2-årig. De seneste to handleplaner har været 2-årige, henholdsvis Integrationsaftale 2015-16 og Integrationshandleplanen 2017-18.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår, at den nye Integrationshandleplan har en samlet varighed på fire år, hvilket også vil lægge sig op ad princippet i Integrationspolitik 2019-22 om langsigtede indsatser. Herved vil Integrationshandleplanen følge varigheden i den kommende Integrationspolitik. En varighed på fire år giver desuden mulighed for større kontinuitet og mere fokuserede integrationsindsatser. Såfremt det besluttes, at handleplanen er 4-årig, kan enkelte indsatser indledes med at kortlægge og indhente viden om særlige problemstillinger, som bliver efterfulgt af et pilotprojekt.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår ligeledes, at der reserveres et beløb, som udvalget har mulighed for at udmønte årligt. Dette giver bl.a. mulighed for at iværksætte nye tiltag på integrationsområdet samt tilpasse og justere indsatserne. Selvom den samlede Integrationshandleplan er fireårig, kan enkelte indsatser i Integrationshandleplanen således have en kortere varighed på fx 1 eller 2 år.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Til 1.-behandling af den nye Integrationshandleplan den 10. december vil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blive præsenteret for et udkast til, hvordan den nye Integrationshandleplan kan sammensættes. Udkastet vil blive udarbejdet på baggrund af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets drøftelse på indeværende møde.  

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forelægges den endelige Integrationshandleplan til 2.-behandling og godkendelse i januar 2019, jf. tidsplan godkendt af udvalget den 27. august 2018.

Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.