Samtalekoncept

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at samtalekonceptet (bilag 2) er udgangspunkt for den videre drøftelse med a-kasserne.

Jobsamtalerne
Jobsamtalerne skal understøtte borgeren i, så hurtigt det er muligt, at finde job eller starte på en uddannelse.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til samtalekoncept, til brug ved jobsamtalerne. Samtalekonceptet er præsenteret i bilag 2 og dækker ledige over 30 år med og uden uddannelse. Der vil blive udarbejdet lignende samtaleforløb for øvrige målgrupper. Samtalekonceptet har fokus på, hvad der skal komme ud af hver enkelt samtale, dvs. resultatskabelsen. Formålet er dels at øge kvaliteten i samtalen, dels at styrke den røde tråd i borgerens forløb. En kerne i samtalekonceptet er, at der ved hver samtale skal aftales, hvilke konkrete job borgeren søger samt indgås konkrete aftaler om, hvad den ledige i øvrigt skal arbejde med frem til næste samtale. De konkrete aftaler vil blive fulgt op ved næste samtale (se bilag 2). Samtalekonceptet skal bidrage til et mere konsekvent fokus på job og uddannelse i samtalerne.

Som forberedelse til samtalerne skal jobkonsulenten have dannet sig et overblik over relevante jobåbninger og eventuelt uddannelsesmuligheder for den pågældende borger.

Det skal understreges, at samtalekonceptet langt fra rummer alle aktiviteter i forhold til ledige. Konceptet handler udelukkende om, hvad der som hovedregel skal komme ud af de enkelte samtaler (resultatmål), så der sikres progression og samtaler med de nødvendige indholdselementer. Samtalekonceptet indeholder fx ikke hele vejledningsdelen, eventuelle tilbud undervejs om kurser i jobsøgning osv.

En række indholdselementer omkring jobsøgning går igen i samtalekonceptet for borgere med og uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Forklaringen er, at alle ledige, uanset baggrund, skal søge job. Det, der især adskiller konceptet for de to grupper, er, at der, i forhold til borgere uden uddannelse, tidligt er et fokus på at tale uddannelsesmuligheder. Hvilke konkrete uddannelsesmuligheder, der vil blive talt om, afhænger helt af den lediges situation, hvorfor dette ikke er specificeret nærmere.

Dialog med a-kasserne
Den 6. maj deltog forvaltningen i et møde med alle jobcentre og a-kasser, der tilhører Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden. Mødet havde særligt fokus på logistik. Der blev indgået en række foreløbige aftaler mellem Jobcenter København og a-kasserne om reservation af bestemte dage til bestemte a-kasser, således at opgaven bliver overkommelig for a-kasserne.

Forvaltningen havde den 11. maj 2015 møde med alle a-kasserne. Her blev de præsenteret for tankerne omkring samtalekonceptet. A-kasserne havde en række input, der nu er blevet indarbejdet i det samtalekoncept, som er præsenteret i bilag 2. Forvaltningen havde den 4. juni 2015 endnu et møde med a-kasserne, hvor de blev præsenteret for aftalegrundlaget om tilrettelæggelse af det fælles samtaleforløb. Forvaltningen vil efter behandlingen i udvalget den 22. juni 2015 fortsætte dialogen med a-kasserne frem mod indgåelse af de endelige aftaler. 

Motivationsforløb
I beskæftigelsesreformen har jobcentret fået et større ansvar for at hjælpe og motivere den ledige tidligt i ledighedsforløbet og dermed sikre, at den lediges jobsøgning har både geografisk og faglig bredde. Dette har til hensigt at sikre, at ledighedsperioden ikke forlænges, idet dette øger risikoen for langtidsledighed, ligesom det øger kommunens udgifter. Det er veldokumenteret, at der er risiko for langtidsledighed (dvs. ledighedslængde over 12 måneder), hvis den ledige ikke finder job indenfor de første 6 måneder. Beskæftigelsesreformen giver jobcentre mulighed for at aktivere borgeren i motivationsforløb - der i loven betegnes rådighedsafprøvende forløb - til forsikrede ledige, hvis jobcentret vurderer, at der er tvivl om borgerens motivation for at medvirke aktivt i indsatsen. Det kan fx være tilfældet, hvis borgeren udebliver eller ikke overholder aftaler med jobcentret om jobsøgning eller lign. Jobcentret er i disse tilfælde forpligtet til, i vurderingen af den enkelte borgers situation, at inddrage relevante og saglige kriterier. Forvaltningen vurderer, at den eksisterende nytteaktivering kan anvendes som rådighedsafprøvende forløb i det omfang, der er ledig kapacitet. Alternativt vil forvaltningen anvende intensive jobsøgningsforløb, fx i kommunens beskæftigelsescenter CBSI. 

Kommunerne DUT-kompenseres for ekstra jobsamtaler i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Der er tale om kompensationen for samtaler af 30 minutters varighed (inkl. forberedelse og efterbehandling). Reelt svarer det til, at medarbejderne kan holde 14 samtaler om dagen, hvilket er langt fra praksis i landets jobcentre, herunder Jobcenter København. Efter forvaltningens vurdering, er 30 minutter desuden ikke tilstrækkeligt til at gennemføre samtaler af ordentlig kvalitet. 

Med Overførselssagen 2014-2015 fik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tilført 2,5 mio.kr. hvilket muliggør, at opgaven med de ekstra samtaler kan varetages i 2015. Imidlertid mangler der finansiering på ca. 11 mio. kr. fra 2016 og frem – udover den forventede DUT-kompensation – for at Københavns Jobcenter kan løse opgaven tilfredsstillende. Derfor lægger forvaltningen op til, at finansieringen indgår i drøftelserne om budget 2016, jf. drøftelsen på mødet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 18. maj 2015.

Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil samtalekonceptet (bilag 2) udgøre grundlaget for de videre drøftelser med a-kasserne med henblik på implementering fra 1. juli 2015. Udvalget vil få en orientering om det endelige samtalekoncept.

"I den forbindelse skal forvaltningen igangsætte et motivationsforløb, fx intensive jobsøgningsforløb på kommunens beskæftigelsescenter CBSI, ud fra en konkret individuel vurdering. Nytteaktivering skal som udgangspunkt ikke benyttes."

Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.

For stemte: 8 (B, A, F, Ø)
Imod stemte: 2 (V, C)
Undlod: 1 (I)

Ændringsforslaget blev dermed godkendt.

Indstillingen blev efterfølgende godkendt med en bemærkning om, at samtalekonceptet tilrettes på baggrund af Socialdemokraternes bemærkninger.

Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
"Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Enhedslisten lægger vægt på følgende ved vedtagelsen af det nye samtalekoncept:

• Der har været og er fortsat stor tiltro til jobkonsulenternes individuelle arbejde med borgerne, hvilket klart skal fremgå i formidlingen til medarbejderne. Samtalekonceptets fokus på søgning af konkrete job er i høj grad udtryk for, at der med beskæftigelsesreformen rettes et større fokus på den direkte formidling af job. Det er positivt, at jobcentrene nu har fået dette som kerneopgave.
• Samtalekonceptet fremlægges til orientering i Købehavns Rådgivende Beskæftigelsesråd på det førstkommende møde i august, og rådet bliver hørt i forbindelse med evalueringen af samtalekonceptet. Medarbejdere og A-kasser skal også høres i forbindelse med evalueringen.
• Forvaltningen skal efter sommerferien indkalde de relevante a-kasser, faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer til en drøftelse af, hvordan kommunen kan sikre, at  uddannelsesmidlerne bruges målrettet i forhold til de jobåbninger, der er i området."

Socialdemokraterne og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
"Socialdemokraterne og Radikale Venstre lægger vægt på følgende ved vedtagelsen af det nye samtalekoncept: 

• Forvaltningen skal hurtigst muligt udarbejde en positivliste for uddannelser, der kunne være relevante for fremtidige jobåbninger i regionen."

Venstre videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsmødet den 24. marts 2015:
"Venstre er modstander af at spilde mere end 5 mio. om året på at tækkes de røde venner i fagbevægelsen ved at henlægge nogle af samtalerne til a-kasserne (endda kun de "rigtige" a-kasser, dvs ikke Krifa).
Det er vanvittig kompliceret for borgerne - som vi ellers kæmper for at sikre en indgang - og spild af offentlige midler.
Endvidere mener vi, at ministeriet burde have lavet en implementeringsvejledning, der indeholdt et samtalekoncept, så Københavns Kommune ikke - sammen med alle landets øvrige kommuner -  nu skal opfinde vores eget koncept."

Venstre og Konservative afgav følgende protokolbemærkning:
"Venstre og Konservative mener fortsat, at hårdt arbejde er sundt, og at lediggang er roden til alt ondt - og at såvel faglærte som ufaglærte mennesker så udmærket kan tjene samfundet ved at påtage sig nyttejobs.
Derfor kan vi ikke støtte, at nytteaktivering udgår som ofte benyttet redskab."

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
"Ø mener det er ulogisk at sætte særligt fokus på at teste motivationen hos de nyledige, da disse ledige har større chance for selv at finde job, derfor er ressourcerne dårligst brugt der."

SF og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
"F og Ø er bekymret for om forvaltningens fortolkning af bred jobsøgning er for bred for gruppen af ledige med en ledighedsperiode på under 6 måneder. F og Ø ønsker at ledige pålægges at søge bredt indenfor for den branche, de er uddannet til, i de første 6 ledighedsmåneder og dermed ikke en fortolkning hvor ledige fra dag 1 pålægges at søge alle ledige jobs på arbejdsmarkedet for at stå til rådighed." 

Socialdemokraterne videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsmødet den 24. marts 2015:
”Vi synes, det er vigtigt at understøtte de fagopdelte A-kasser.”