Budgetnotater til Budget 2025
Resumé
Denne sag skal forberede udvalget endeligt på de afsluttende forhandlinger om Budget 2025. Udvalget skal godkende budgetnotater vedr. bevillingsudløb. Derudover skal udvalget tage forvaltningens budgetnotater inden for kategorierne need to mv. og specifikke udfordringer, sager henvist fra tidligere forhandlinger til efterretning samt tværgående investeringsforslag til efterretning.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender budgetnotater vedr. bevillingsudløb til Budget 2025, som blev bestilt ifm. behandlingen af BIUs budgetbidrag for 2025.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens budgetnotater vedr. need to mv. til Budget 2025 til efterretning.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager sager henvist fra tidligere forhandlinger til Budget 2025 til efterretning.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager tværgående investeringsforslag til Budget 2025 til efterretning.
Problemstilling
Økonomiudvalget vedtog med Indkaldelsescirkulæret for budget 2025 rammerne for forhandlingerne. Cirkulæret indebærer, at fagudvalgene forud for forhandlingerne skal behandle følgende:
- Budgetnotater vedr. bevillingsudløb, som blev bestilt ifm. behandlingen af budgetbidraget for 2025
- Forvaltningens budgetnotater vedr. need to mv. og specifikke udfordringer
- Tværgående investeringsforslag
Derudover ønsker forvaltningen også at præsentere udvalget for budgetnotater udarbejdet på baggrund af hensigtserklæringer fra tidligere forhandlinger. Såkaldte henviste sager.
Jf. Indkaldelsescirkulæret kan forvaltningerne udarbejde budgetnotater inden for følgende kategorier:
Need to risikosager er uforudsete sager, der medfører større merudgifter som følge af ny lovgivning, udefrakommende begivenheder og lignende. Need to kapacitet omhandler etablering af den nødvendige kapacitet til tiden f.eks. daginstitutioner, skolespor, plejeboliger mv. Need to renovering er sager, hvor bygninger eller infrastruktur fordyres, hvis man udskyder renovering.
Rettidig omhu dækker sager, hvor udgifterne stiger, hvis finansieringen udskydes, eller hvor der er mulighed for ekstern medfinansiering.
Specifikke udfordringer skal være enkeltstående udfordringer inden for fagforvaltningens område.
Det blev desuden indført sidste år, at udvalgene skal behandle sager vedr. udløb.
Løsning
Budgetnotater vedr. bevillingsudløb
Tabel 1 giver et overblik over alle budgetnotater vedr. bevillingsudløb, som udvalget bestilte ifm. behandlingen af budgetbidraget for 2025 d. 15. april. Budgetnotaterne er opdelt efter udvalgets pejlemærker. De enkelte budgetnotater er vedlagt som bilag 2-7. Budgetnotaterne er udarbejdet pba. BIUs beslutninger d. 15. april og 3. juni, og indholdet i de enkelte notater afspejler den faglige vurdering af en videreførelse, som udvalget blev forelagt.
Tabel 1. Budgetnotater vedr. bevillingsudløb til Budget 2025 bestilt af BIU
# |
1.000 kr. (2025 p/l) |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
Borgere i kanten af arbejdsmarkedet |
|||||
BI10 |
Styrket aktiveringsindsats over for ledige med banderelationer (Sikker by) |
8.590 |
8.590 |
8.590 |
8.590* |
BI11 |
Flere virksomhedsplaceringer for ledige og sygemeldte borgere med handicap |
13.280 |
13.280 |
13.280 |
13.280 |
Understøttelse af erhvervslivet |
|||||
BI12 |
Støtte til TechBBQ |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
Opkvalificering og uddannelse |
|||||
BI13 |
Digital opkvalificering af ledige borgere for at imødekomme virksomhedernes behov |
3.970/4.760 |
3.970/4.760 |
3.970/4.760 |
3.970/4.760 |
BI14 |
Lære- og elevpladser |
2.520 |
2.520 |
2.520 |
2.520 |
Integration og sprog |
|||||
BI15 |
Brobyggerugen |
517 |
- |
- |
- |
Note: Beløb adskilt af skråstreg betyder flere modeller * Model 2 er varig.
Forvaltningens budgetnotater (need to mv. og specifikke udfordringer)
Tabel 2 giver et overblik over forvaltningens budgetnotater vedr. need to og rettidig omhu til Budget 2025. Forvaltningen har ingen budgetønsker kategoriseret som specifik udfordring til Budget 2025.
Forvaltningen har to budgetønsker i kategorien need to til Budget 2025.
Det ene need to budgetnotat omhandler en bevilling til rehabiliteringsmøder. Det blev ved Budget 2023 og 2024 aftalt, at behovet for rehabiliteringsteammøder skal revurderes frem mod Budget 2025. De seneste år har vist, at det varige niveau for antallet af rehabiliteringsmøder, der blev fastsat ved Budget 2020 har været for lavt. Af samme grund er der de seneste år bevilget midlertidige bevillinger til at imødekomme behovet for møder. Med dette budgetnotat ønskes en revurdering af det fastsatte niveau af antallet af møder fra 2020. Behovet for rehabiliteringsmøder skal dog ses i sammenhæng med Ekspertgruppens anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats, hvor der lægges op til en større reform af brugen af møder. Derfor ønskes midlerne kun 2-årigt. I fald der kommer ny lovgivning på området før eller senere, revurderes behovet igen.
Det andet need to budget omhandler en bevilling til at etablere yderligere midlertidig indkvartering til fordrevne ukrainere. Ifbm. OFS blev der afsat midler til en mindre istandsættelse af Ottiliahus. Der ønskes nu midler til en yderligere istandsættelse af denne lokation, så kapaciteten kan udvides for at imødekomme den fortsatte tilstrømning fra Ukraine.
BIU er desuden en del af det et budgetønske om midler til yderligere implementering af bolig-hjemløsereformen (SUD). Til OFS blev der givet midler til yderligere implementering i 2024. Med dette budgetnotat ønskes bevillingen videreført i 2025 og frem.
BI01 er vedlagt som bilag 2, mens de to øvrige budgetnotater i kategorierne need to og rettidig omhu eftersendes til udvalget forud for forhandlingerne.
Tabel 2. Forvaltningens budgetnotater vedr. need to mv. til Budget 2024
# |
1.000 kr. (2025 p/l) |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
Need to |
||||||
BI01 |
Revurdering af behov for rehabiliteringsmøder * |
- |
5.425 |
5.425 |
- |
- |
BI02 |
Udvidelse af kapacitet på Ottiliahus til fordrevne fra Ukraine ** |
- |
- |
- |
- |
- |
Rettidig omhu |
||||||
SO18 |
Yderligere implementering af bolig-hjemløsereformen |
|
1.725 |
1.725 |
1.525 |
1.525 |
Note: *Indeholder også midler til SUD og SOU. ** Økonomi er under afklaring
Henviste sager fra tidligere forhandlinger
Tabel 3 giver et overblik over budgetnotater, som er udarbejdet pba. hensigtserklæringer fra tidligere forhandlinger. De enkelte budgetnotater fremgår af bilag 8-13. Udvalget skal tage budgetnotaterne til efterretning.
Tabel 3. Budgetnotater vedr. henviste sager fra tidligere forhandlinger
# |
1.000 kr. (2025 p/l) |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
Budget 2024 |
||||||
BI16 |
Fokuseret indsats for udsatte borgere over 30 år (lavere sagsstammer) * |
- |
8.100 |
16.000 |
17.000 |
18.100 |
BI17 |
Initiativer målrettet inuit/grønlændere under handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser ** |
- |
- |
- |
- |
- |
BI19 |
Indsatser for grøn omstilling i virksomheder og grønne jobs |
- |
1.788 |
1.888 |
0/1.888 |
0/1.888 |
BI20 |
BI20 Hensigtserklæring vedr. lavere sagsstammer ** |
- |
- |
- |
- |
- |
OFS 23-24 |
||||||
BI18 |
Øget indsats til fritidsjob **** |
- |
4.940 |
5.360 |
4.610 |
4.610 |
OFS 22-23 |
||||||
- |
Status på hensigtserklæring om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedssektoren *** |
- |
- |
- |
- |
- |
Note: Beløb adskilt af skråstreg betyder flere modeller. * Budgetnotatet er forelagt i særskilt BIU-sag, hvor der også gøres status på arbejdet med lavere sagsstammer. ** Budgetnotaterne indeholder forslag om at videreføre hensigtserklæringerne *** Statusnotat er vedlagt som bilag 15, hvor det bl.a. fremgår, hvorfor der ikke vil indgå et budgetnotat i forhandlingerne om Budget 2025. **** Indeholder også midler til SUD og KFU.
Tværgående investeringsforslag
Tabel 4 giver et overblik over tværgående investeringsforslag med effekt på BIUs område. Udvalget skal tage forslagene til efterretning. Investeringsforslaget fremgår af bilag 14.
Tabel 4. Tværgående investeringsforslag med effekt på BIUs område
# |
1.000 kr. (2025 p/l) |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
BC01 |
Samlet ferieløsning i Serviceportalen |
- |
-96 |
-154 |
-154 |
-154 |
Økonomi
Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Eventuelle ændringer i økonomien afhænger af resultatet af budgetforhandlingerne.
Politisk handlerum
Udvalget har mulighed for at stille ændringsforslag til budgetnotaterne vedr. bevillingsudløb. Derudover kan der stilles spørgsmål til forvaltningens budgetnotater samt henviste sag.
Videre proces
Der er også bestilt budgetnotater på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område uden for de beskrevne kategorier. De vil blive tilgængelige på budgetnotatsitet i takt med, at de bliver udarbejdet. I bilag 1 fremgår en oversigt over budgetnotaterne på nuværende tidspunkt.
Hvis medlemmer af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker at få udarbejdet yderligere budgetnotater til forhandlingerne om Budget 2025, bedes de rette henvendelse til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens udvalgssekretær. Budgetnotater bestilles således på mail hos Helene Frasez Sørensen (YX2L@kk.dk) - gerne med cc til Trine Korsgaard (WC4V@kk.dk), Julie Alsing (FW6M@kk.dk) og Mira Hansen (FU0Y@kk.dk).
Herefter vil forvaltningen udarbejde et budgetnotat i den notatskabelon, som er stillet til rådighed af Økonomiforvaltningen.
Forvaltningen fremsender først det udarbejdede budgetnotat til forslagsstilleren – med henblik på at afklare eventuelle supplerende spørgsmål. Herefter fremsendes budgetnotatet til Økonomiforvaltningen mhp., at det bliver uploadet på deres budgetnotatsite.
Det enkelte budgetnotat indgår først i de politiske forhandlinger, når det er nævnt ved forhandlingsbordet.
Henrik Lund / Signe Maria Christensen