Ramme og procesplan for ny integrations- og medborgerpolitik og ny handleplan

Resumé

Københavns Kommune har siden 2007 haft 4-årige integrationspolitikker. Den nuværende integrationspolitik 2019-22 indeholder 13 mål om integration og medborgerskab fordelt på alle forvaltninger. Integrationspolitikken blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2018 og udløber med udgangen af 2022.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har for perioden 2019-22 en 4-årig Integrationshandleplan, som understøtter opfyldelsen af udvalgets mål i Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019-22.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår, at udvalget godkender ramme, forslag til involvering af andre aktører og tidsplan for udarbejdelse af en ny tværgående Integrations- og medborgerskabspolitik for alle forvaltninger og en ny integrationshandleplan på udvalgets ressortområde gældende fra 2023.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager en første indledende drøftelse af rammen for udviklingen af ny integrations- og medborgerskabspolitik og ny integrationshandleplan gældende fra 2023.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forvaltningens forslag til involvering af andre aktører.
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender tidsplan for udarbejdelse af en ny integrations- og medborgerskabspolitik og en ny integrationshandleplan gældende fra 2023.

Problemstilling

Det følger af styrelsesvedtægtens § 20, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bl.a. har ansvar for den tværgående integrationsindsats i kommunen, ligesom der i styrelsesvedtægten henvises til kommunens samlede integrationspolitik. Af styrelsesvedtægtens § 20, stk. 4 fremgår det således, at: ”Udvalget har ansvaret for den tværgående integrationsindsats. Udvalgets erklæring skal endvidere indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens integrationsindsats. Herudover varetager udvalget revision og opfølgning på kommunens samlede integrationspolitik samt projektudvikling og overvågning”.

Den tværgående integrationspolitik kan ses som en samlet strategi for integrationsområdet i kommunen. Med Integrationspolitik 2019-22 blev der udarbejdet fælles pejlemærker og mål for integrationen. Der er ikke afsat en særskilt finansiering til en integrations- og medborgerskabspolitik. Det har hidtil været de enkelte udvalg, som har haft ansvaret for at implementere målsætninger og initiativer inden for de økonomiske rammer, som de har.

Det har alene været på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område, at der i den tværgående integrationspolitik blev besluttet mål, som blev fulgt op af en egentlig handleplan med særskilt finansiering.

Med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets integrationshandleplan 2019-22 udmøntes således 10,4 mio. kr. ud af en permanent årlig bevilling til integrationsindsatser på samlet 11 mio. kr. årligt fra Borgerrepræsentationen til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Af de 11 mio. kr. har Borgerrepræsentationen specifikt afsat 0,6 mio. kr. til forebyggelse af diskrimination, hvorfor disse midler indgår i en kommende handleplan mod racisme og diskrimination. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan anvende de resterende 10,4 mio. kr. til indsatser, som understøtter udvalgets ressortområde. Det bemærkes, at midlerne ligeledes kan anvendes til indsatser på integrationsområdet, som helt eller delvis involverer andre forvaltninger. Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget beslutter at tildele midler til øvrige forvaltninger, vil dette skulle godkendes af det ansvarlige udvalg og Borgerrepræsentationen. Den nuværende integrationshandleplan indeholder alene indsatser, som understøtter Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ressortområde.

Løsning

Ramme for udviklingen af ny integrations- og medborgerskabspolitik og ny integrationshandleplan 2023 - 2026

På baggrund af erfaringer med Integrationspolitik 2019-22 foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at en kommende integrations- og medborgerskabspolitik udarbejdes på tværs af alle forvaltninger, mens en kommende integrationshandleplan afgrænses til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ressort. De andre udvalg kan på tilsvarende vis gennemføre indsatser og udarbejde en handleplan for deres ressortområde.

Det foreslås endvidere, at politikken kan bestå af en overordnet vision med værdier og grundprincipper for integrationsområdet, mens handleplanen kan indeholde konkrete indsatser, som kan medvirke til at udmønte politikken på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område. I den forbindelse foreslår forvaltningen, at en kommende integrations- og medborgerskabspolitik ikke indeholder særskilte effektmål, men at der løbende evalueres og effektmåles på konkrete indsatser under integrationshandleplanen. Grundprincipper i en kommende integrationspolitik kan fx omhandle Københavns Kommunes rolle som myndighed, arbejdsgiver og leverandør af velfærdsydelser samt positive forventninger til flygtninge og indvandreres bidrag til byens udvikling fx hvad angår beskæftigelse, uddannelse og demokratisk deltagelse og i form af opbakning til grundlæggende værdier om kønsligestilling og religionsfrihed. Inspiration til en kommende integrations- og medborgerskabspolitik kan bl.a. findes i hhv. Gladsaxe og Frederiksberg kommuner, som har vedtaget integrationspolitikker baseret på grundprincipper frem for konkrete mål.

Det bemærkes, at der skal afsættes tid til behandling i de øvrige fagudvalg såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget beslutter, at en kommende integrations- og medborgerskabspolitik skal indeholde særskilte mål. 

Tidsplan for udvikling af integrations- og medborgerskabspolitik

Tidsplan for udvikling af integrationshandleplan

Involvering af aktører i udarbejdelse af integrations- og medborgerskabspolitik
Forvaltningen foreslår, at den kommende integrations- og medborgerskabspolitik udvikles i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af alle forvaltninger og med inddragelse af interesserede københavnere samt professionelle aktører og NGO’er. Det foreslås, at der gennemføres en eller flere workshops, hvor interesserede københavnere samt professionelle aktører og NGO’er kan deltage evt. sammen medmedlemmer af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Derudover foreslås det, at udkastet til integrations- og medborgerskabspolitikken sendes i offentlig høring.

Involvering af aktører i udarbejdelse af integrationshandleplan

Forvaltningen foreslår, at den kommende integrationshandleplan udvikles i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af forvaltningen samt eksterne professionelle aktører som fx CABI, VIVE, Styrelsen for Integration og International Rekruttering, KL, Bydelsmødre, BABA, arbejdsmarkedets parter, relevante virksomheder, boligorganisationer mv.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen går videre med udarbejdelse af en integrations- og medborgerskabspolitik og integrationshandleplan. Der afholdes en temadrøftelse om integration på udvalgsmødet den 26. september, hvor udvalget kan komme med input til integrationsindsatsen, herunder til en kommende integrationspolitik- og handleplan.  

Marianne Becker Andersen / Lars Ethelberg Nielsen

Indstillingen blev i sin helhed godkendt uden afstemning.