Resultaterne af Medborgerskabsundersøgelsen 2017
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager resultaterne af "Survey om medborgerskab blandt unge københavnere 2017" til efterretning
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen gennemfører medborgerskabsundersøgelsen igen i 2018
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at der til Overførselssagen 2018 udarbejdes et budgetnotat på en medborgerskabsundersøgelse i de udsatte boligområder.
Problemstilling
Som en del af Integrationsaftale 2015-16 besluttede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i november 2014 at foretage en årlig medborgerskabssurvey blandt unge københavnere i 2015 og 2016. Aftalen blev indgået af samtlige partier i udvalget.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 12. juni 2017 at gennemføre undersøgelsen igen i 2017 inden for forvaltningens egen ramme.
Undersøgelsen i 2017 skulle som i 2015 og 2016 afdække medborgerskab blandt unge københavnere, herunder udviklingen i deres holdning til og anerkendelse af demokratiet og dets spilleregler samt social kontrol og diskrimination.
Parterne besluttede den 26. januar 2015 spørgerammen for undersøgelsen. Parterne besluttede 7 indikatorer med tilhørende underspørgsmål.
- Indikator 1: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som anerkender grundlæggende demokratiske værdier
- Indikator 2: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle
- Indikator 3: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner
- Indikator 4: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene
- Indikator 5: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er medlem af en forening
- Indikator 6: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats
- Indikator 7: Andelen af 18-29-årige borgere, der oplever diskrimination.
Medborgerskabsundersøgelsen har i 2015 og 2016 været brugt til at måle på indsatser i Integrationsaftale 2015-16 og på målene i Integrationspolitik 2015-18. Spørgerammen, som måler på opfyldelsen af indikatorerne, fremgår af bilag 1.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 12. juni 2017 at erstatte syv spørgsmål under indikator 1 (det drejer sig om spørgsmål 1-3 og 5-8 i oversigten herunder) med ét nyt spørgsmål om valgdeltagelse (se tabel 2 herunder) og faktisk valgdeltagelse (se tabel 3 og 4 herunder).
Hvor godt eller dårligt synes du om disse forskellige måder at regere Danmark på: |
|
1 |
At landet har en stærk leder, der ikke behøver bekymre sig om Folketing og valg? |
2. |
At eksperter, og ikke regeringen, træffer beslutninger efter, hvad de mener, er bedst for landet? |
3. |
At militæret styrer landet? |
4. |
At man har et demokratisk politisk system? |
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: |
|
5. |
Politikere, som ikke er religiøse, er uegnede til at bestride offentlige stillinger. |
6. |
Præster og andre religiøse ledere skal ikke påvirke hvordan folk stemmer ved valgene. |
7. |
Det ville være bedre for Danmark, hvis der var flere mennesker med en stærk religiøs tro i offentlige stillinger. |
8. |
Præster og andre religiøse ledere skal ikke påvirke regeringsbeslutninger i Danmark. |
Løsning
Ad 1. Resultaterne af survey om medborgerskab blandt unge københavnere 2017, jf. indstillingspunkt 1
Medborgerskabsundersøgelsen er, ligesom i 2015 og 2016, udarbejdet af konsulentfirmaet Moos-Bjerre i samarbejde med Danmarks Statistik. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2017 blandt unge 18-29-årige bosat i Københavns Kommune. 2.450 borgere har deltaget i undersøgelsen, svarende til en svarprocent på 44. Borgere med ikke-vestlig, vestlig og etnisk dansk baggrund har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er repræsentativ for målgrupperne. Deltagerne har medvirket både telefonisk og på internettet, og de har kunnet gennemføre undersøgelsen på otte forskellige sprog (dansk, engelsk, arabisk, somali, tyrkisk, farsi/persisk, serbokroatisk og urdu). Rapporten om undersøgelsen "Survey om medborgerskab blandt unge københavnere 2017" er vedlagt som bilag 2.
Har man ikke en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark, regnes man iht. Danmarks Statistik som indvandrer eller efterkommer. Indvandrere er født i udlandet, efterkommere i Danmark.
Herunder har firmaet Moss-Bjerre fremhævet fem ændringer mellem 2015 og 2017. Ændringerne er udvalgt på baggrund af dels statistisk signifikans, dels at ændringen er mindst 5 procentpoint.
- Blandt unge med ikke-vestlig baggrund er andelen, der har følt sig diskrimineret på baggrund af deres køn, steget med 5 pct.-point fra 5 til 10 pct.
- Blandt unge med ikke-vestlig baggrund er andelen, der har følt sig diskrimineret på baggrund af deres religion, faldet med 6 pct.-point fra 19 til 13 pct.
- Blandt unge med en ikke-vestlig oprindelse er der sket et fald på 6 pct.-point fra 48 til 42 pct. i andelen, der er medlem af en forening
- Blandt unge med en ikke-vestlig baggrund er der sket en stigning i andelen, der mener, at mænd og kvinder skal have samme mulighed for at blive skilt på 6 pct. fra 88 til 94 pct.
- Blandt unge med en vestlig baggrund er der sket et fald i andelen, der mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres samfundsindsats på 8 pct.-point fra 47 til 39 pct.
I tabellerne herunder er vist resultaterne for 2017 sammenlignet med 2015. Er der tale om en statistisk signifikant udvikling mellem 2015 og 2017, er dette markeret med en asterisk (*) i tabellerne.
Jf. ovenstående besluttede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 12. juni 2017 at erstatte syv spørgsmål under indikator 1 med ét nyt spørgsmål om valgdeltagelse og faktisk valgdeltagelse. Derfor fremgår der kun tal for 2017 herunder i tabel 2.
Indikator 1: Andelen af 18-29-årige, som anerkender grundlæggende demokratiske værdier.
Tabel 1. Opbakning til et demokratisk system |
|||||||||
Ikke-vestlig oprindelse |
Dansk oprindelse |
Vestlig oprindelse |
I alt |
||||||
Hvor godt eller dårligt synes du om disse forskellige måder at regere Danmark på: |
|||||||||
|
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
|
At man har et demokratisk politisk system? |
84 pct. |
82 pct. |
94 pct. |
94 pct. |
91 pct. |
88 pct. |
93 pct. |
92 pct.* |
Note: Andelen, der svarer ”meget godt” eller ”temmelig godt”.
* signifikant forskel ml 2015 og 2017
Tabel 2: Holdning til hvor vigtigt det er at stemme |
||||||||
|
Ikke-vestlig oprindelse |
Dansk oprindelse |
Vestlig oprindelse |
I alt |
||||
|
2017 |
2017 |
2017 |
2017 |
||||
Hvis vi ser på din personlige opfattelse, hvor vigtigt er det så: |
||||||||
At stemme til offentlige valg, hvis man har stemmeret? |
90 pct. |
96 pct. |
93 pct. |
95 pct. |
||||
Note: Andelen der svarer "meget vigtigt" eller "ret vigtigt".
Tabel 3: Valgdeltagelse, kommunal |
||||||||
|
Ikke-vestlig oprindelse |
Dansk oprindelse |
Vestlig oprindelse |
I alt |
||||
|
2009 |
2013 |
2009 |
2013 |
2009 |
2013 |
2009 |
2013 |
Valgdeltagelse ved kommunalvalg |
21 pct. |
25 pct. |
55 pct. |
66 pct. |
19 pct. |
21 pct. |
49 pct. |
57 pct. |
Tabel 4: Valgdeltagelse, national |
||||
|
Ikke-vestlig oprindelse |
Dansk oprindelse |
Vestlig oprindelse |
I alt |
|
2015 |
2015 |
2015 |
2015 |
Valgdeltagelse ved folketingsvalg |
47 pct. |
85 pct. |
68 pct. |
82 pct. |
Indikator 2 & 3: Andelen af 18-29-årige, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste og ægtefælle.
Tabel 5. Andelen af 18-29-årige, der mener, at homoseksuelle skal have lov til at dyrke deres seksualitet. |
||||||||
Ikke-vestlig oprindelse |
Dansk oprindelse |
Vestlig oprindelse |
I alt |
|||||
Mener du, at homoseksuelle skal have lov til at dyrke deres seksualitet? (se note) |
||||||||
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
|
69 pct. |
81 pct.* |
96 pct. |
97 pct. |
91 pct. |
96 pct.* |
93 pct. |
95 pct.* |
Note: Andelen der svarer "ja"
* signifikant forskel ml 2015 og 2017
Tabel 6: Frihed og selvbestemmelse |
|||||||||
Spørgsmål |
Ikke-vestlig oprindelse |
Dansk oprindelse |
Vestlig oprindelse |
I alt |
|||||
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
||
Andel der frit kan vælge uddannelse (se note). |
96 pct. |
96 pct. |
96 pct. |
96 pct. |
|||||
Andel der frit kan vælge venner (se note). |
95 pct. |
94 pct. |
97 pct. |
99 pct.* |
97 pct. |
99 pct.* |
96 pct. |
98 pct.* |
|
Andel der måtte have kæreste, før de blev gift. |
67 pct. |
73 pct. |
95 pct. |
94 pct. |
94 pct. |
97 pct. |
87 pct. |
88 pct. |
|
Andel der føler at familien har givet dig lov til frit at vælge nuværende ægtefælle. (se note) |
89 pct. |
95 pct.* |
93 pct. |
98 pct. |
97 pct. |
97 pct. |
93 pct. |
97 pct. |
|
Andel der må have en kæreste for sin familie. |
78 pct. |
84 pct.* |
98 pct. |
99 pct. |
83 pct. |
93 pct.* |
94 pct. |
97 pct.* |
|
Andel der tror, at deres familie lader dem vælge frit, hvem de gifter sig med. |
92 pct. |
92 pct. |
98 pct. |
99 pct. |
99 pct. |
99 pct. |
98 pct. |
98 pct. |
|
Andel der må bo for sig selv som ugift. |
79 pct. |
84 pct.* |
97 pct. |
99 pct.* |
94 pct. |
97 pct.* |
95 pct. |
97 pct.* |
|
Andel der må bo med en person af det modsatte køn, før de bliver gift. |
58 pct. |
62 pct. |
97 pct. |
96 pct. |
94 pct. |
96 pct. |
92 pct. |
93 pct. |
Note: De to første spørgsmål er opgjort ud fra andel der svarer ”i høj grad” eller ”i nogen grad”.
* signifikant forskel ml 2015 og 2017
Indikator 4: Andelen af 18-29-årige, der tilslutter sig ligestilling mellem kønnene
Tabel 7. Ligestilling mellem køn |
|||||||||
Spørgsmål |
Ikke-vestlig oprindelse |
Dansk |
Vestlig |
I alt |
|||||
Andelen der svarer ”enig” eller ”helt enig” i… |
|||||||||
|
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
|
at mænd og kvinder skal have samme mulighed for at have et arbejde. |
95 pct. |
98 pct.* |
98 pct. |
99 pct. |
97 pct. |
99 pct.* |
97 pct. |
99 pct.* |
|
at mænd og kvinder skal have samme mulighed for at arve. |
86 pct. |
89 pct. |
98 pct. |
99 pct. |
93 pct. |
96 pct.* |
96 pct. |
97 pct.* |
|
at mænd og kvinder skal have samme mulighed for at få forældremyndighed. |
87 pct. |
92 pct.* |
97 pct. |
99 pct.* |
93 pct. |
96 pct.* |
95 pct. |
98 pct.* |
|
at mænd og kvinder skal have samme mulighed for at blive skilt. |
88 pct. |
94 pct.* |
97 pct. |
98 pct.* |
95 pct. |
98 pct.* |
96 pct. |
98 pct.* |
* signifikant forskel ml 2015 og 2017
Indikator 5: Andelen af 18-29-årige, der er medlem af en forening
Tabel 8. Foreningsmedlemsskab |
|||||||||
Spørgsmål |
Ikke-vestlig oprindelse |
Dansk |
Vestlig |
I alt |
|||||
|
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
|
Er du medlem af en forening? |
48 pct. |
42 pct.* |
70 pct. |
74 pct. |
46 pct. |
52 pct.* |
64 pct. |
69 pct.* |
Note: Andelen der svarer ”ja”
* signifikant forskel ml 2015 og 2017
Indikator 6: Andelen af 18-29-årige, der mener at der er en generel anerkendelse af borgere med indvandrerbaggrund
Tabel 9. Generel anerkendelse |
|||||||||
Spørgsmål |
Ikke-vestlig oprindelse |
Dansk |
Vestlig |
I alt |
|||||
|
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
|
I hvilken grad synes du, at andre i Danmark anerkender den indsats, mennesker med indvandrerbaggrund yder i samfundet? |
48 pct. |
48 pct. |
27 pct. |
29 pct. |
47 pct. |
39 pct.* |
32 pct. |
32 pct. |
Note: Andelen der svarer ”i høj grad” og ”i nogen grad”.
* signifikant forskel ml. 2015 og 2017
Indikator 7: Andelen af 18-29-årige, der oplever diskrimination.
Tabel 10. Oplevelser med diskrimination |
|||||||||
Ikke-vestlig oprindelse |
Dansk oprindelse |
Vestlig oprindelse |
I alt |
||||||
|
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
2015 |
2017 |
|
Andel der har oplevet sig diskrimeret inden for det sidste år. |
43 pct. |
43 pct. |
20 pct. |
23 pct. |
31 pct. |
32 pct. |
24 pct. |
26 pct. |
|
Andel der har oplevet diskrimination, som har oplevet det mere end 2 gange det sidste år. |
83 pct. |
85 pct. |
81 pct. |
77 pct. |
88 pct. |
86 pct. |
83 pct. |
80 pct. |
|
Hyppigste diskriminationsgrunde |
|||||||||
Køn |
5 pct. |
10 pct.* |
11 pct. |
15 pct.* |
8 pct. |
14 pct.* |
10 pct. |
14 pct.* |
|
Etnicitet |
31 pct. |
32 pct. |
3 pct. |
3 pct. |
19 pct. |
16 pct. |
8 pct. |
8 pct. |
|
Religion |
19 pct. |
13 pct.* |
1 pct. |
2 pct. |
2 pct. |
1 pct. |
3 pct. |
3 pct. |
|
Hyppigste diskriminationssteder |
|||||||||
I nattelivet |
16 pct. |
16 pct. |
11 pct. |
11 pct. |
13 pct. |
13 pct. |
12 pct. |
12 pct. |
|
Arbejdspladsen |
13 pct. |
15 pct. |
5 pct. |
7 pct. |
12 pct. |
15 pct. |
7 pct. |
9 pct.* |
|
Offentlige transportmidler |
21 pct. |
19 pct. |
5 pct. |
6 pct. |
7 pct. |
8 pct. |
7 pct. |
7 pct. |
|
Hyppigste diskriminationsformer |
|||||||||
Ignoreret/bevidst overset |
26 pct. |
23 pct. |
9 pct. |
9 pct. |
20 pct. |
19 pct. |
12 pct. |
12 pct. |
|
Tilråb |
17 pct. |
8 pct. |
9 pct. |
9 pct. |
|||||
Ringere betjening end andre |
20 pct. |
6 pct. |
13 pct. |
8 pct. |
|||||
Andel af dem, der har oplevet diskrimination, som har foretaget politianmeldelse |
3,3 pct. |
4,3 pct. |
0,5 pct. |
3,5 pct. |
1 pct. * |
* signifikant forskel ml. 2015 og 2017
Ad. 2. Gennemførelse af undersøgelsen igen i 2018, jf. indstillingspunkt 2
Forvaltningen indstiller, at undersøgelsen gennemføres igen i 2018 med de samme spørgsmål, som i 2017. Gentagelsen af undersøgelsen skal gøre det muligt at måle på udvalgets mål om medborgerskab i Integrationspolitik 2015-18 i 2017 samt at måle på indsatserne om medborgerskab i Integrationshandleplan 2017-18.
Gennemførelsen af undersøgelsen i 2018 vil ske inden for forvaltningens egen økonomiske ramme.
Ad 3. Gennemførelse af en medborgerskabsundersøgelse i de udsatte boligområder i 2018 sammen med undersøgelsen for hele København, jf. indstillingspunkt 3
I regi af "Politik for udsatte byområder", som blev besluttet i Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017, har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen mål om henholdsvis faldende diskrimination og mindre social kontrol i de udsatte byområder. Den overordnede målsætning i Politik for udsatte byområder er, at udsatte byområder skal være halvt så udsatte i 2025. Forvaltningen har forpligtet sig til at måle på målene om diskrimination og social kontrol i de udsatte boligområder over for Teknik- og Miljøforvaltningen. For at kunne måle niveauet af diskrimination og social kontrol i de udsatte byområder, foreslår forvaltningen, at der gennemføres en medborgerskabsundersøgelse i de udsatte boligområder, der er sammenlignelig med undersøgelsen, som gennemføres for hele København. Forvaltningen estimerer, at medborgerskabsundersøgelsen i de udsatte byområder vil koste omkring 0,5 mio.kr. Den bydækkende undersøgelse kan ikke give et repræsentativt billede af de udsatte byområder som afgrænsede områder. For at sikre en repræsentativ undersøgelse i de udsatte boligområder, som kan sammenlignes med undersøgelsen for hele København, skal der samlet for de udsatte byområder opnås en stikprøve på mindst ca. 1.800 deltagere bosiddende i de udsatte byområder.
Forvaltningen indstiller, at der udarbejdes et budgetnotat til Overførselssagen 2018, som kan finansiere udarbejdelsen af medborgerskabsundersøgelsen i de udsatte byområder i 2018 sammen med medborgerskabsundersøgelsen for hele København. Undersøgelsen i de udsatte byområder vil være identisk med undersøgelsen for hele København.
Økonomi
Udgiften til medborgerskabsundersøgelsen i 2018 for hele København afholdes inden for forvaltningens eksisterende økonomiske ramme, og indstillingen har derfor ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Medborgerskabsundersøgelsen 2017 offentliggøres på kk.dk. Hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at undersøgelsen gennemføres igen i efteråret 2018, vil resultaterne af undersøgelsen blive forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget primo 2019.
Til Overførselssagen 2018 udarbejdes et budgetnotat på en medborgerskabsundersøgelse i de udsatte boligområder. Såfremt undersøgelsen ikke finansieres i Overførselssagen 2018, vil forvaltningen medtage undersøgelsen som et forslag i en ny Integrationspolitik 2019-22.
Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber