Resultaterne af Medborgerskabsundersøgelsen 2017

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager resultaterne af "Survey om medborgerskab blandt unge københavnere 2017" til efterretning

2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen gennemfører medborgerskabsundersøgelsen igen i 2018

3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at der til Overførselssagen 2018 udarbejdes et budgetnotat på en medborgerskabsundersøgelse i de udsatte boligområder.

Problemstilling

Som en del af Integrationsaftale 2015-16 besluttede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i november 2014 at foretage en årlig medborgerskabssurvey blandt unge københavnere i 2015 og 2016. Aftalen blev indgået af samtlige partier i udvalget.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 12. juni 2017 at gennemføre undersøgelsen igen i 2017 inden for forvaltningens egen ramme.

Undersøgelsen i 2017 skulle som i 2015 og 2016 afdække medborgerskab blandt unge københavnere, herunder udviklingen i deres holdning til og anerkendelse af demokratiet og dets spilleregler samt social kontrol og diskrimination.

Parterne besluttede den 26. januar 2015 spørgerammen for undersøgelsen. Parterne besluttede 7 indikatorer med tilhørende underspørgsmål. 

• Indikator 1: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som anerkender grundlæggende demokratiske værdier
• Indikator 2: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle
• Indikator 3: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner
• Indikator 4: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene
• Indikator 5: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er medlem af en forening
• Indikator 6: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats
• Indikator 7: Andelen af 18-29-årige borgere, der oplever diskrimination.

Medborgerskabsundersøgelsen har i 2015 og 2016 været brugt til at måle på indsatser i Integrationsaftale 2015-16 og på målene i Integrationspolitik 2015-18. Spørgerammen, som måler på opfyldelsen af indikatorerne, fremgår af bilag 1.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 12. juni 2017 at erstatte syv spørgsmål under indikator 1 (det drejer sig om spørgsmål 1-3 og 5-8 i oversigten herunder) med ét nyt spørgsmål om valgdeltagelse (se tabel 2 herunder) og faktisk valgdeltagelse (se tabel 3 og 4 herunder). 

Hvor godt eller dårligt synes du om disse forskellige måder at regere Danmark på:
1	At landet har en stærk leder, der ikke behøver bekymre sig om Folketing og valg?
2.	At eksperter, og ikke regeringen, træffer beslutninger efter, hvad de mener, er bedst for landet?
3.	At militæret styrer landet?
4.	At man har et demokratisk politisk system?
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
5.	Politikere, som ikke er religiøse, er uegnede til at bestride offentlige stillinger.
6.	Præster og andre religiøse ledere skal ikke påvirke hvordan folk stemmer ved valgene.
7.	Det ville være bedre for Danmark, hvis der var flere mennesker med en stærk religiøs tro i offentlige stillinger.
8.	Præster og andre religiøse ledere skal ikke påvirke regeringsbeslutninger i Danmark.

 

Løsning

Ad 1. Resultaterne af survey om medborgerskab blandt unge københavnere 2017, jf. indstillingspunkt 1

Medborgerskabsundersøgelsen er, ligesom i 2015 og 2016, udarbejdet af konsulentfirmaet Moos-Bjerre i samarbejde med Danmarks Statistik. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2017 blandt unge 18-29-årige bosat i Københavns Kommune. 2.450 borgere har deltaget i undersøgelsen, svarende til en svarprocent på 44. Borgere med ikke-vestlig, vestlig og etnisk dansk baggrund har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er repræsentativ for målgrupperne. Deltagerne har medvirket både telefonisk og på internettet, og de har kunnet gennemføre undersøgelsen på otte forskellige sprog (dansk, engelsk, arabisk, somali, tyrkisk, farsi/persisk, serbokroatisk og urdu). Rapporten om undersøgelsen "Survey om medborgerskab blandt unge københavnere 2017" er vedlagt som bilag 2.

Har man ikke en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark, regnes man iht. Danmarks Statistik som indvandrer eller efterkommer. Indvandrere er født i udlandet, efterkommere i Danmark.

Herunder har firmaet Moss-Bjerre fremhævet fem ændringer mellem 2015 og 2017. Ændringerne er udvalgt på baggrund af dels statistisk signifikans, dels at ændringen er mindst 5 procentpoint.

• Blandt unge med ikke-vestlig baggrund er andelen, der har følt sig diskrimineret på baggrund af deres køn, steget med 5 pct.-point fra 5 til 10 pct.
• Blandt unge med ikke-vestlig baggrund er andelen, der har følt sig diskrimineret på baggrund af deres religion, faldet med 6 pct.-point fra 19 til 13 pct.
• Blandt unge med en ikke-vestlig oprindelse er der sket et fald på 6 pct.-point fra 48 til 42 pct. i andelen, der er medlem af en forening
• Blandt unge med en ikke-vestlig baggrund er der sket en stigning i andelen, der mener, at mænd og kvinder skal have samme mulighed for at blive skilt på 6 pct. fra 88 til 94 pct.
• Blandt unge med en vestlig baggrund er der sket et fald i andelen, der mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres samfundsindsats på 8 pct.-point fra 47 til 39 pct.

I tabellerne herunder er vist resultaterne for 2017 sammenlignet med 2015. Er der tale om en statistisk signifikant udvikling mellem 2015 og 2017, er dette markeret med en asterisk (*) i tabellerne.

Jf. ovenstående besluttede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 12. juni 2017 at erstatte syv spørgsmål under indikator 1 med ét nyt spørgsmål om valgdeltagelse og faktisk valgdeltagelse. Derfor fremgår der kun tal for 2017 herunder i tabel 2.

Indikator 1: Andelen af 18-29-årige, som anerkender grundlæggende demokratiske værdier. 

Tabel 1. Opbakning til et demokratisk system
	Ikke-vestlig oprindelse		Dansk oprindelse		Vestlig oprindelse		I alt
Hvor godt eller dårligt synes du om disse forskellige måder at regere Danmark på:
	2015	2017	2015	2017	2015	2017	2015	2017
At man har et demokratisk politisk system?	84 pct.	82 pct.	94 pct.	94 pct.	91 pct.	88 pct.	93 pct.	92 pct.*

Note: Andelen, der svarer ”meget godt” eller ”temmelig godt”.

* signifikant forskel ml 2015 og 2017

Tabel 2: Holdning til hvor vigtigt det er at stemme
	Ikke-vestlig oprindelse		Dansk oprindelse		Vestlig oprindelse		I alt
		2017		2017		2017		2017
Hvis vi ser på din personlige opfattelse, hvor vigtigt er det så:
At stemme til offentlige valg, hvis man har stemmeret?	90 pct.		96 pct.		93 pct.		95 pct.

Note: Andelen der svarer "meget vigtigt" eller "ret vigtigt".

Tabel 3: Valgdeltagelse, kommunal
	Ikke-vestlig oprindelse		Dansk oprindelse		Vestlig oprindelse		I alt
	2009	2013	2009	2013	2009	2013	2009	2013
Valgdeltagelse ved kommunalvalg	21 pct.	25 pct.	55 pct.	66 pct.	19 pct.	21 pct.	49 pct.	57 pct.

 

Tabel 4: Valgdeltagelse, national
	Ikke-vestlig oprindelse	Dansk oprindelse	Vestlig oprindelse	I alt
	2015	2015	2015	2015
Valgdeltagelse ved folketingsvalg	47 pct.	85 pct.	68 pct.	82 pct.

 

Indikator 2 & 3: Andelen af 18-29-årige, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste og ægtefælle.

Tabel 5. Andelen af 18-29-årige, der mener, at homoseksuelle skal have lov til at dyrke deres seksualitet.
Ikke-vestlig oprindelse		Dansk oprindelse		Vestlig oprindelse		I alt
Mener du, at homoseksuelle skal have lov til at dyrke deres seksualitet? (se note)
2015	2017	2015	2017	2015	2017	2015	2017
69 pct.	81 pct.*	96 pct.	97 pct.	91 pct.	96 pct.*	93 pct.	95 pct.*

Note: Andelen der svarer "ja"

* signifikant forskel ml 2015 og 2017

Tabel 6: Frihed og selvbestemmelse
Spørgsmål	Ikke-vestlig oprindelse		Dansk oprindelse		Vestlig oprindelse		I alt
	2015	2017	2015	2017	2015	2017	2015	2017
Andel der frit kan vælge uddannelse (se note).	96 pct.	95 pct.	96 pct.	98 pct.*	96 pct.	99 pct.*	96 pct.	98 pct.*
Andel der frit kan vælge venner (se note).	95 pct.	94 pct.	97 pct.	99 pct.*	97 pct.	99 pct.*	96 pct.	98 pct.*
Andel der måtte have kæreste, før de blev gift.	67 pct.	73 pct.	95 pct.	94 pct.	94 pct.	97 pct.	87 pct.	88 pct.
Andel der føler at familien har givet dig lov til frit at vælge nuværende ægtefælle. (se note)	89 pct.	95 pct.*	93 pct.	98 pct.	97 pct.	97 pct.	93 pct.	97 pct.
Andel der må have en kæreste for sin familie.	78 pct.	84 pct.*	98 pct.	99 pct.	83 pct.	93 pct.*	94 pct.	97 pct.*
Andel der tror, at deres familie lader dem vælge frit, hvem de gifter sig med.	92 pct.	92 pct.	98 pct.	99 pct.	99 pct.	99 pct.	98 pct.	98 pct.
Andel der må bo for sig selv som ugift.	79 pct.	84 pct.*	97 pct.	99 pct.*	94 pct.	97 pct.*	95 pct.	97 pct.*
Andel der må bo med en person af det modsatte køn, før de bliver gift.	58 pct.	62 pct.	97 pct.	96 pct.	94 pct.	96 pct.	92 pct.	93 pct.

Note: De to første spørgsmål er opgjort ud fra andel der svarer ”i høj grad” eller ”i nogen grad”.

* signifikant forskel ml 2015 og 2017

Indikator 4: Andelen af 18-29-årige, der tilslutter sig ligestilling mellem kønnene

Tabel 7. Ligestilling mellem køn
Spørgsmål	Ikke-vestlig oprindelse		Dansk		Vestlig		I alt
Andelen der svarer ”enig” eller ”helt enig” i…
	2015	2017	2015	2017	2015	2017	2015	2017
at mænd og kvinder skal have samme mulighed for at have et arbejde.	95 pct.	98 pct.*	98 pct.	99 pct.	97 pct.	99 pct.*	97 pct.	99 pct.*
at mænd og kvinder skal have samme mulighed for at arve.	86 pct.	89 pct.	98 pct.	99 pct.	93 pct.	96 pct.*	96 pct.	97 pct.*
at mænd og kvinder skal have samme mulighed for at få forældremyndighed.	87 pct.	92 pct.*	97 pct.	99 pct.*	93 pct.	96 pct.*	95 pct.	98 pct.*
at mænd og kvinder skal have samme mulighed for at blive skilt.	88 pct.	94 pct.*	97 pct.	98 pct.*	95 pct.	98 pct.*	96 pct.	98 pct.*

* signifikant forskel ml 2015 og 2017

Indikator 5: Andelen af 18-29-årige, der er medlem af en forening

Tabel 8. Foreningsmedlemsskab
Spørgsmål	Ikke-vestlig oprindelse		Dansk		Vestlig		I alt
	2015	2017	2015	2017	2015	2017	2015	2017
Er du medlem af en forening?	48 pct.	42 pct.*	70 pct.	74 pct.	46 pct.	52 pct.*	64 pct.	69 pct.*

Note: Andelen der svarer ”ja”

* signifikant forskel ml 2015 og 2017

Indikator 6: Andelen af 18-29-årige, der mener at der er en generel anerkendelse af borgere med indvandrerbaggrund

Tabel 9. Generel anerkendelse
Spørgsmål	Ikke-vestlig oprindelse		Dansk		Vestlig		I alt
	2015	2017	2015	2017	2015	2017	2015	2017
I hvilken grad synes du, at andre i Danmark anerkender den indsats, mennesker med indvandrerbaggrund yder i samfundet?	48 pct.	48 pct.	27 pct.	29 pct.	47 pct.	39 pct.*	32 pct.	32 pct.

Note: Andelen der svarer ”i høj grad” og ”i nogen grad”.

* signifikant forskel ml. 2015 og 2017
 

Indikator 7: Andelen af 18-29-årige, der oplever diskrimination.

Tabel 10. Oplevelser med diskrimination
	Ikke-vestlig oprindelse		Dansk oprindelse		Vestlig oprindelse		I alt
	2015	2017	2015	2017	2015	2017	2015	2017
Andel der har oplevet sig diskrimeret inden for det sidste år.	43 pct.	43 pct.	20 pct.	23 pct.	31 pct.	32 pct.	24 pct.	26 pct.
Andel der har oplevet diskrimination, som har oplevet det mere end 2 gange det sidste år.	83 pct.	85 pct.	81 pct.	77 pct.	88 pct.	86 pct.	83 pct.	80 pct.
Hyppigste diskriminationsgrunde
Køn	5 pct.	10 pct.*	11 pct.	15 pct.*	8 pct.	14 pct.*	10 pct.	14 pct.*
Etnicitet	31 pct.	32 pct.	3 pct.	3 pct.	19 pct.	16 pct.	8 pct.	8 pct.
Religion	19 pct.	13 pct.*	1 pct.	2 pct.	2 pct.	1 pct.	3 pct.	3 pct.
Hyppigste diskriminationssteder
I nattelivet	16 pct.	16 pct.	11 pct.	11 pct.	13 pct.	13 pct.	12 pct.	12 pct.
Arbejdspladsen	13 pct.	15 pct.	5 pct.	7 pct.	12 pct.	15 pct.	7 pct.	9 pct.*
Offentlige transportmidler	21 pct.	19 pct.	5 pct.	6 pct.	7 pct.	8 pct.	7 pct.	7 pct.
Hyppigste diskriminationsformer
Ignoreret/bevidst overset	26 pct.	23 pct.	9 pct.	9 pct.	20 pct.	19 pct.	12 pct.	12 pct.
Tilråb	17 pct.	16 pct.	8 pct.	10 pct.	9 pct.	8 pct.	9 pct.	11 pct.
Ringere betjening end andre	20 pct.	20 pct.	6 pct.	5 pct.	13 pct.	14 pct.	8 pct.	8 pct.
Andel af dem, der har oplevet diskrimination, som har foretaget politianmeldelse	3,3 pct.	2 pct.	4,3 pct.	1 pct.	0,5 pct.	1 pct.	3,5 pct.	1 pct. *

* signifikant forskel ml. 2015 og 2017

Ad. 2. Gennemførelse af undersøgelsen igen i 2018, jf. indstillingspunkt 2

Forvaltningen indstiller, at undersøgelsen gennemføres igen i 2018 med de samme spørgsmål, som i 2017. Gentagelsen af undersøgelsen skal gøre det muligt at måle på udvalgets mål om medborgerskab i Integrationspolitik 2015-18 i 2017 samt at måle på indsatserne om medborgerskab i Integrationshandleplan 2017-18. 

Gennemførelsen af undersøgelsen i 2018 vil ske inden for forvaltningens egen økonomiske ramme.

Ad 3. Gennemførelse af en medborgerskabsundersøgelse i de udsatte boligområder i 2018 sammen med undersøgelsen for hele København, jf. indstillingspunkt 3

I regi af "Politik for udsatte byområder", som blev besluttet i Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017, har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen mål om henholdsvis faldende diskrimination og mindre social kontrol i de udsatte byområder. Den overordnede målsætning i Politik for udsatte byområder er, at udsatte byområder skal være halvt så udsatte i 2025. Forvaltningen har forpligtet sig til at måle på målene om diskrimination og social kontrol i de udsatte boligområder over for Teknik- og Miljøforvaltningen. For at kunne måle niveauet af diskrimination og social kontrol i de udsatte byområder, foreslår forvaltningen, at der gennemføres en medborgerskabsundersøgelse i de udsatte boligområder, der er sammenlignelig med undersøgelsen, som gennemføres for hele København. Forvaltningen estimerer, at medborgerskabsundersøgelsen i de udsatte byområder vil koste omkring 0,5 mio.kr. Den bydækkende undersøgelse kan ikke give et repræsentativt billede af de udsatte byområder som afgrænsede områder. For at sikre en repræsentativ undersøgelse i de udsatte boligområder, som kan sammenlignes med undersøgelsen for hele København, skal der samlet for de udsatte byområder opnås en stikprøve på mindst ca. 1.800 deltagere bosiddende i de udsatte byområder. 

Forvaltningen indstiller, at der udarbejdes et budgetnotat til Overførselssagen 2018, som kan finansiere udarbejdelsen af medborgerskabsundersøgelsen i de udsatte byområder i 2018 sammen med medborgerskabsundersøgelsen for hele København. Undersøgelsen i de udsatte byområder vil være identisk med undersøgelsen for hele København.

Økonomi

Udgiften til medborgerskabsundersøgelsen i 2018 for hele København afholdes inden for forvaltningens eksisterende økonomiske ramme, og indstillingen har derfor ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Medborgerskabsundersøgelsen 2017 offentliggøres på kk.dk. Hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at undersøgelsen gennemføres igen i efteråret 2018, vil resultaterne af undersøgelsen blive forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget primo 2019.

Til Overførselssagen 2018 udarbejdes et budgetnotat på en medborgerskabsundersøgelse i de udsatte boligområder. Såfremt undersøgelsen ikke finansieres i Overførselssagen 2018, vil forvaltningen medtage undersøgelsen som et forslag i en ny Integrationspolitik 2019-22.

 

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber

Udvalget godkendte indstillingen med bemærkningen om at der tilføjes to nye spørgsmål vedr. diskrimination ift. bolig og job.