Mødedato: 18.02.2019, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Strategisk fokusområde om medarbejdertrivsel

Se alle bilag

Resumé

Udvalget orienteres om forvaltningens indsatser vedrørende medarbejdertrivsel.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen om trivsel i forvaltningen til efterretning.

Problemstilling

Den 27. august 2018 godkendte BIU den nye strategi og det strategiske fokusområde:

BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment.

Fokusområdet om servicekultur blev kickstartet af BIU på mødet den 24. september 2018. 

Løsning

På mødet orienterer adm. dir. Tanja Franck om indsatser og fokusområder i forhold til medarbejdertrivsel, samt hvordan forvaltningen systematisk arbejder med trivsel.

Det overordnede ansvar for trivslen i forvaltningen påhviler og er forankret i ledelsen, men der ligger også et ansvar hos den enkelte medarbejder og i MED organisationen. Der skitseres endvidere sammenhænge til BIUs overordnede og rammesættende rolle samt sammenhæng mellem trivsel og god service.

Herudover redegøres i oplægget for temaer og sammenhænge, som forvaltningen lægger særligt vægt på i arbejdet med god trivsel, herunder:

  • Tydelig ledelse
  • Indflydelse og samarbejde fx via MED-samarbejdet
  • Kompetenceudvikling
  • Gode relationer til borgere og virksomheder
  • Håndtering af chikane
  • Personalepolitikker og retningslinjer, MUS-koncept samt målinger af trivslen og sygefravær.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

BIU orienteres blandt andet om resultater fra Trivselsundersøgelsen i foråret 2019 (TU19).

 

Tanja Franck / Vibeke Østergaard

 

Beslutning

 

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top