Høring vedr. udmøntning af midler til etniske minoriteter
Høring vedr. udmøntning af midler til etniske minoriteter
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 17. april 2008
8. Høring vedr. udmøntning af midler til etniske minoriteter BIU 73/2008
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender vedlagte høringssvar til Sundheds- og Omsorgsudvalget |
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 17. april 2008. Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget har anmodet Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om høringssvar til Sundheds- og Omsorg sforvaltningens indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 10. april 2008 vedrørende:
Udmøntningen af midler til opfølgning på undersøgelse af behov for plejehjem for ældre med anden etnisk baggrund og
Udmøntningen af midler til ensomhedsforebyggende tiltag målrettet ældre med anden etnisk baggrund
I Aftale om budget 2007 for Københavns Kommune blev der afsat 1,4 mio. kr. til at igangsætte en undersøgelse af behov for etniske plejehjem. På Sundheds- og Omsorgsudvalgsmøde den 20. december 2007 (SOU 339/2007) godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget udmøntningen af disse midler i 2008. På Sundheds- og Omsorgsudvalgsmøde den 8. november 2007 (SOU 284/2007) blev det besluttet at afsætte 1 mio. kr. til ensomhedsforebyggende tiltag målrettet ældre etniske minoriteter.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler i indstillingen til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at de 1,4 mio. kr. afsat til en undersøgelse af behov for etniske plejehjem anvendes til at supplere de allerede foreliggende undersøgelser foretaget i 2007 som led i det eksternt finansierede projekt Etnisk Mangfoldighed i Ældreplejen" og til iværksættelse af aktiviteter på baggrund af studierne, jf. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstilling. Til forebyggelse af ensomhed blandt ældre med anden etnisk baggrund, foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at de 1. mio. kr. anvendes til en undersøgelse af muligheder for indsatser på frivillighedsområdet samt iværksættelse af aktivitetstilbud, jf. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstilling. Udviklingen af samtlige indsatser vil foregå i dialog med de lokale ældreråd.
Der er under projekt "Etnisk mangfoldighed i ældreplejen" i 2007 opstartet kompetenceudvikling af medarbejdere i ældreplejen i mangfoldigheds-forståelse, herunder interkulturelle kompetencer. Forløbene fortsætter frem til maj 2008 og udbydes herefter til øvrige enheder i SUF under Sundheds-Akademiet.
Løsning
Se udkast til høringssvar.
Økonomi
Der er afsat 1,4 mio. kr. til undersøgelse af behov for etniske plejehjem og konkrete forslag hertil. Disse midler blev bevilliget i forbindelse med budgetforlig 2007 med virkning fra 2008. I budget 2008 er der afsat 1 mio. kr. til ensomhedsforebyggende indsatser målrettet etniske ældre minoriteter. I bilag 1 og 2 til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstilling er fordelingen af midlerne på udgiftsposter beskrevet.
De i alt 2,4 mio. kr. forankres i Folkesundhed København, som bliver ansvarlig for midlernes anvendelse.
Videre
proces
Indstillingen er også sendt til høring hos Integrationsrådet og Ældrerådene. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil blive orienteret om resultaterne af de to indsatser inden udgangen af 2008.
Bilag
1. Udkast til høringssvar fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
2. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstilling vedrørende udmøntning af midler til ældre etniske minoriteter
3. Bilag 1 til indstillingen: Udmøntning af midler til undersøgelsesaktiviteter vedr. ældre etniske minoriteter på plejehjem i forbindelse med budget 2008.
4. Bilag 2 til indstillingen: Udmøntning af midler til ensomhedsforebyggende tiltag målrettet ældre etniske minoriteter i forbindelse med budget 2008.
Morten Binder /Kaj Ove Christiansen