Fælles koncept for virksomhedspraktikker
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender et fælles koncept for virksomhedspraktikker på tværs af målgrupper.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) arbejder for, at der skal være bedre kvalitet i virksomhedspraktikker. Derfor anbefaler forvaltningen at implementere et koncept for virksomhedspraktikker på tværs af målgrupper. Formålet er at løfte kvaliteten af virksomhedspraktikkerne ved at tydeliggøre formålet med det enkelte virksomhedspraktikforløb i forhold til den lediges behov. På den måde øges sandsynligheden også for, at praktikken fører til job eller uddannelse.
Virksomhedsplaceringer er en af de mest effektive indsatser, når vi skal have ledige i job. Rambøll rapporten Fremtidssikring af arbejdskraft til hovedstadsområdet fra 2017 peger entydigt på, at virksomhedsrettet indsats er det mest effektfulde redskab, der eksisterer i den aktive beskæftigelsesindsats.
Mploy udarbejdede i 2017 en analyse for Københavns Kommune (Analyse af merledigheden blandt dagpengemodtagere i Københavns Kommune), som peger på, at antallet af virksomhedspraktikker i Københavns Kommune er øget de seneste år. Andelen af ledige, der afgår fra ydelse efter en virksomhedspraktik ligger dog væsentligt under niveauet for de øvrige kommuner i klyngen. En mulig medvirkende forklaring på de lavere afgangsrater i København kan være, at konkurrencen på arbejdsmarkedet i København er større sammenlignet med mindre kommuner.
Der er dog fortsat potentiale for at øge kvaliteten af virksomhedspraktikker i København, så flere virksomhedspraktikker fører til job. Flere kommuner har i samarbejde med Mploy haft succes med at implementere typer af virksomhedspraktikker, også kaldt praktiktypologier, og på den baggrund arbejdet mere målrettet med formålet med virksomhedspraktikken i forhold til den ledige.
|
FAKTABOKS
Hvordan arbejder BIF med virksomhedspraktikker
|
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår et koncept for virksomhedspraktikker på tværs af målgrupper, som systematisk har fokus på formålet med og opfølgningen på virksomhedspraktikken. Forvaltningen har undersøgt, hvordan andre kommuner har succes med at øge kvaliteten i virksomhedspraktikker. Best-practices fra andre kommuner er samlet i bilag 1. I bilaget er også data vedrørende virksomhedspraktikker i Københavns Kommune.
Koncept for virksomhedspraktikker på tværs af målgrupper
Forvaltningen foreslår en praktiktypologi med tre typer af virksomhedspraktik:
- Jobpraktik (rekrutteringspraktik)
- Kompetencepraktik (opkvalificeringspraktik)
- Udviklingspraktik (afklaringspraktik)
Tabel 1: Beskrivelse af de tre virksomhedspraktiktyper
|
Praktiktype1: Jobpraktik (eller rekrutteringspraktik)
|
Praktiktype 2: Kompetencepraktik (eller opkvalificeringspraktik) |
Praktiktype 3: Udviklingspraktik (eller afklaringspraktik) |
|
Tilbydes borgere, som kompetencemæssigt matcher en given jobåbning, med henblik på at få ansættelsesaftale endeligt indgået.
|
Tilbydes borgere, der ved hvilken retning de skal på arbejdsmarkedet, men som skal arbejde med at udvikle specifikke kompetencer og netværk med henblik på at komme i ordinær beskæftigelse.
|
Tilbydes borgere, som skal have afklaret hvilken retning, de skal gå på arbejdsmarkedet.
|
|
Formål: Virksomhedspraktik med henblik på job, løntilskud og/eller uddannelse. Målet er ansættelse på fuldtid eller deltid, evt. med løntilskud eller indledende opkvalificering.
|
Formål: Opkvalificering af borgerens kompetencer. F.eks. faglig opkvalificering og/eller sproglig opkvalificering, som skal forbedre borgerens muligheder på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelsessystemet.
|
Formål: Afklaring af borgeren i forhold til kompetencer, motivation og/eller rådighed. At sætte retning på borgerens job- og uddannelsesplan.
|
|
Delmål: - At borgeren får foden indenfor på en konkret arbejdsplads med udsigt til job, løntilskud eller uddannelsesplads - Oplæring i relevante arbejdsopgaver og jobfunktioner - At afstemme kemi mellem borger og arbejdsgiver - At få arbejdsgiverens feedback på borgerens ansættelsesmulighed, potentiale og evt. indsatsbehov.
|
Delmål: - At borgeren opkvalificeres med de faglige og/eller sproglige kompetencer, der mangler, for at vedkommende kommer i job - Herunder oplæring i specifikke arbejdsfunktioner - At styrke jobmulighederne for borgeren på det givne jobområde - At få kvalificeret og opdateret borgerens CV. |
Delmål: - At give borgeren et indblik i arbejdsmarkedet og arbejdspladskultur - At udvikle motivation - At afdække borgerens evne til at varetage arbejdet -At afklare borgerens arbejdsevne - At få en arbejdsgivervurdering af borgerens behov og evner - At afprøve og udvikle borgerens rådighed for job, deltagelse i aktive tilbud, mødestabilitet mv. |
Konceptet er fælles for alle målgrupper. Det betyder, at alle job- og beskæftigelsescentre og Københavns Erhvervshus fremadrettet vil arbejde med de tre typer af virksomhedspraktik. Nogle praktikker henvender sig dog mere til nogle målgrupper end andre. For eksempel forventes det, at akademikernes, de jobparate kontanthjælpsmodtageres og dagpengemodtageres virksomhedspraktikker fortrinsvis vil være jobpraktikker. Praktiktype 2 og 3 kan være en trappe hen imod praktiktype 1 og dermed hen imod beskæftigelse.
De tre virksomhedspraktiktyper (jobpraktik, kompetencepraktik og udviklingspraktik) har forskellige formål, der er beskrevet i tabel 1 overfor. Typologien med de tre forskellige formål skal være et systematisk grundlag for forventningsafstemning med borger og virksomhed, samt være et værktøj til at give de rigtige praktikker til de rigtige borgere. Formål og delmål kan efterfølgende være udgangspunkt for opfølgning på forløbet.
Opfølgende initiativer kan være opfølgningssamtaler med borger og virksomhed om mulighed for ansættelse. Derudover kan det være vurdering af borgerens progression og kompetenceudvikling og/eller udarbejdelse af en udviklingsplan. Ressourcerne skal bruges på de borgere, der har mest behov for det.
Forvaltningen foreslår, at konceptet også indeholder forskellige værktøjer til konsulenterne. For eksempel et opfølgningsskema, som systematiserer opfølgningen i forhold til virksomhedspraktiktypen, og et dialogværktøj, som klæder konsulenten på til samtaler med virksomhed og borger.
I arbejdet med at implementere konceptet og øge kvaliteten af virksomhedspraktikker vil der samtidig være fokus på at implementere arbejdsgange, der dels sikrer lovmedholdeligheden i forhold til oprettelse af virksomhedspraktikker, dels sikrer så fleksible og ubureaukratiske arbejdsgange som muligt.
Økonomi
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt indstillingen godkendes, udarbejdes en implementeringsplan.
Bjarne Winge / Lars Eriksen Videbæk
Beslutning
SF fremsatte følgende ændringsforslag:
Følgende afsnit, under overskriften ’Løsning’, ændres fra:
”Konceptet er fælles for alle målgrupper. Det betyder, at alle job- og beskæftigelsescentre og Københavns Erhvervshus fremadrettet vil arbejde med de tre typer af virksomhedspraktik. Nogle praktikker henvender sig dog mere til nogle målgrupper end andre. For eksempel forventes det, at akademikernes, de jobparate kontanthjælpsmodtageres og dagpengemodtageres virksomhedspraktikker fortrinsvis vil være jobpraktikker. Praktiktype 2 og 3 kan være en trappe hen imod praktiktype 1 og dermed hen imod beskæftigelse.”
Til:
”Konceptet er fælles for alle målgrupper. Det betyder, at alle job- og beskæftigelsescentre og Københavns Erhvervshus fremadrettet vil arbejde med de tre typer af virksomhedspraktik. Nogle praktikker henvender sig dog mere til nogle målgrupper end andre. Vurderingen af, hvilken praktik der er mest meningsfuld, er op til sagsbehandleren. Målet er, at så mange som muligt kommer i ordinær beskæftigelse, og at kommunen ikke blot leverer gratis arbejdskraft, som vil fungere som social dumping.”
Der blev begæret afstemning om SFs ændringsforslag
For: 11 (A, B, C, F, V, Ø og Å)
Imod: 0
Undlod: 0
Den ændrede indstilling blev derefter godkendt uden afstemning.
Alternativet afgav følgende protokolbemærkning som Enhedslisten og SF tilsluttede sig:
”Virksomhedspraktik kan være et brugbart værktøj med det forbehold, at indsatsen er behovs- og evneorienteret med en helhedsvurdering af borgeren. Det effektbaserede ønske er, at virksomhedspraktik medfører efterfølgende fast beskæftigelse og ikke agerer som social dumping.”