Godkendelse af de indholdsmæssige rammer for udbuddet af lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser

Resumé

Aftalen med de fem lokalt forankret beskæftigelsesprojekter udløber ultimo december 2020. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 25. november 2019, at aftalerne for lokalt forankret beskæftigelsesindsats skal sendes i udbud i efteråret 2020.  Forud herfor skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkende de indholdsmæssige rammer for udbuddet, herunder udbudsområder, antal leverandører og tildelings- og vægtningsmodel for udbuddet.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de indholdsmæssige rammer for den lokalt forankrede indsats
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de kvalitative tildelingskriterier og en vægtningsmodel, hvor kvalitet vægter 80 pct. og pris 20 pct.

Problemstilling

Udvalget godkendte d. 27. april 2020 under punkt 2 ”Pejlemærker for udbud af lokalt forankret indsats” følgende fire pejlemærker for det kommende udbud.

1. Virksomhedsrettet fokus med henblik på småjob og/eller afklaring til fleksjob eller førtidspension
2. Tæt samarbejde med de lokalt forankrede leverandører om sammenhængende og målrettede forløb
3. Sammenhæng mellem målgruppe, delmål og mål for indsatsen
4. Lokal forankring der sikrer borgerne på rette hylde

Med udgangspunkt heri har forvaltningen udarbejdet et forslag til rammerne for den indsats, der skal sendes i udbud.

Udvalget skal ligeledes tage stilling til vægtningen mellem kvalitet og pris i vurderingen af tilbuddene.  

Løsning

1. Rammerne for den indsats, der udbydes for lokalt forankret indsats

Formålet med den indsats, der udbydes, er at sikre, at udsatte borgere bliver støttet i at opnå job/småjob, eller at der i indsatsen tilvejebringes den fornødne dokumentation af borgerens arbejdsevne/skånebehov med henblik på fleksjob eller førtidspension.

Der skal tages stilling til fire temaer:

1. Timepris og antallet af leverandører af lokalt forankret indsats
2. Geografisk spredning
3. Målgruppe for lokalt forankret indsats
4. Tildelings- og vægtningsmodel

1) Timepris og antallet af leverandører af lokalt forankret indsats

I overensstemmelse med pejlemærke 2 (Tæt samarbejde med de lokalt forankrede leverandører) og pejlemærke 3 (Sammenhæng mellem målgruppe, delmål og mål for indsatsen) er det afgørende, at projekterne har de rette rammer for at levere en indsats af høj kvalitet. Forvaltningen vurderer, at det forudsætter to ting:

• At betalingen matcher målgruppen. Det vil sige, at der pr. borger følger en økonomi med, som sikrer, at der er nok medarbejdertimer til rådighed til at sikre den rette individuelle indsats.
• At jobcentret og leverandør har mulighed for at indgå i en tæt samarbejdsrelation, hvor der er højt kendskab til arbejdsmetoder og handlemuligheder hos både leverandør og jobcenter i forhold til at sikre fremdrift i en borgersag.

Disse to elementer har ligeledes været centralt i udbuddet af rammeaftaler for udsatte og sygemeldte borgere, som forvaltningen har gennemført i foråret 2020.

På baggrund heraf foreslår forvaltningen, at betalingen for indsatserne bliver hævet, så betalingen ligger på niveau med priserne i det netop afsluttede udbud for udsatte og sygemeldte borgere. Dette vil sikre, at projekterne har bedre vilkår for at sikre en indsats af høj kvalitet. Det bemærkes, at eftersom den samlede økonomiske ramme til betaling af projekterne ligger fast[1], vil en øgning af prisen pr. borger betyde, at der bliver visiteret færre borgere til projekterne samlet set.

For at sikre et tæt samarbejde med jobcentret foreslår forvaltningen ligeledes, at antallet af leverandører reduceres fra fem i den nuværende aftale til fire i det nye udbud. Færre leverandører vil give jobcentret bedre muligheder for et tæt samarbejde, hvilket er nødvendigt for at sikre fremdrift for borgerne i projekterne. Færre leverandører vil samtidig sikre en bedre økonomi hos den enkelte leverandør.

2) Geografisk spredning

I overensstemmelse med pejlemærke 4 (Lokal forankring der sikrer borgerne på rette hylde) skal indsatsen være lokalt forankret og med et tæt samarbejde med lokale virksomheder. Samtidig skal projekterne kunne inkludere borgere, der ikke bor i lokalområdet.

Jf. BIU-indstilling Orientering om erfaringsindsamling hos de lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser og godkendelse af pejlemærker for udbud, besluttet den 27. april, ligger værdien af den lokale forankring først og fremmest i de opgaver, som de lokalt forankrede projekter løser samt i organiseringen heraf. Ligeledes er det centralt, at projekterne evner at bringe lokale samarbejdspartnere i spil og at samarbejde med lokale virksomheder om at få borgerne videre i småjob eller eksterne praktikker.

På baggrund af pejlemærkerne og erfaringen fra det igangværende samarbejde med lokalt forankrede projekter foreslår forvaltningen, at der i udbuddet stilles krav om, at projekterne skal være forankret i et lokalområde i Københavns kommune, men at der ikke på forhånd peges på specifikke områder, hvor der skal etableres tilbud. Dette vil betyde, at de mest egnede tilbud på tværs af København får mulighed for at byde ind på udbuddet.

3) Målgruppe for lokalt forankret indsats

Målgruppen for de lokalt forankret projekter er i dag todelt, hvor to projekter er målrettet kvinder med minoritetsbaggrund og tre projekter er målrettet udsatte borgere.

Forvaltningen vurderer, at der fortsat er behov for en specialiseret indsats, hvor projekter har særlig viden og metoder til at sikre de to målgrupper en lokalt forankret virksomhedsrettet indsats.

På baggrund heraf foreslår forvaltningen, at udbuddet opdeles i to delområder, hvor delområde 1 er målrettet kvinder med minoritetsbaggrund, mens delområde 2 er målrettet udsatte borgere. Det forslås ligeledes, at der på hvert delområde bliver valgt to leverandører.

Målgruppen for indsatsen vurderes generelt set at være meget udsat, med komplekse sociale og helbredsmæssige udfordringer. Borgerne er bl.a. karakteriseret ved at have en meget begrænset eller ingen arbejdsmarkedserfaring, er ensomme med begrænset socialt netværk, og stort set alle har en vis grad af fysiske og/eller psykiske problemstillinger.

Målgruppen for delområde 1 (kvinder med minoritetsbaggrund) vil i særlig grad være udfordret på grund af dårlige danskkundskaber og manglende kendskab til det danske arbejdsmarked.

Målgruppen for delområde 2 (udsatte borgere), vil i særlig grad være udfordret på grund af aktivt misbrug og manglende erkendelse heraf eller interesse for at reducere misbruget, psykiske udfordringer af forskellig kompleksitet (bl.a. paranoia, social angst, ADHD, skizofreni), samt hjemløshed.

4) Tildelings- og vægtningsmodel

Tildelings- og vægtningsmodellen angiver, hvad forvaltningen skal lægge vægt på når, når de indkomne tilbud skal vurderes af forvaltningen.

I udbuddet for ledige og sygemeldte borgere besluttede BIU en fordeling, hvor kvalitet vægter 80 pct. og pris 20 pct. Forvaltningen har gode erfaringer med denne fordeling. Derfor foreslår forvaltningen samme fordeling i dette udbud.

Kvalitative tildelingskriterier

I overensstemmelse med pejlemærke 1 og 4, skal den udbudte indsats være lokalt forankret og med et solidt virksomhedsrettet fokus.

Det er afgørende, at indsatserne er orienteret mod at opbygge et stærkt virksomhedsnetværk, hvor borgerne med god støtte kan hjælpes videre til (små) job eller afklares til fleksjob eller førtidspension. Konkret vil der i vurderingen derfor blive lagt vægt på, at tilbudsgiverne kan dokumentere forpligtende virksomhedssamarbejder med 10 – 15 virksomheder, der kan tilbyde relevant arbejde til målgruppen.

Der vil ligeledes blive lagt vægt på, at der i indsatsen sker fremdrift for borgerne, så de over tid bevæger sig fra interne ”træningsbaner”, hvor de lærer at indgå i arbejdsfællesskaber med krav til blandet andet fremmøde, præstation og opførsel og frem til at de kommer ud på det egentlige arbejdsmarked i praktikker og småjobs.

Som led heri vil der blive lagt vægt på, at leverandørerne evner at dokumentere borgernes løsning af arbejdsopgaver, herunder hvordan der både i træningsbanerne og i forhold til eksterne praktikker er arbejdet med borgernes skånehensyn. Dokumentationen skal bidrage til vurdering af, om borger er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.

Indsatsen skal være lokalt forankret. Det betyder, at der i vurderingen af tilbuddene lægges vægt på, at opgaver løses i samspil med lokale samarbejdspartnere. Det kan for eksempel være boligforeninger, lokaludvalg, frivillige tilbud og lokale virksomheder.

I tabel 1 nedenfor fremgår forvaltningens forslag til de kvalitative tildelingskriterier til vurdering af leverandørernes løsningsbeskrivelser til udbuddet. Det vil både gælde for udbudsområde 1 målrettet etniske kvinder såvel som udbudsområde 2 målrettet udsatte borgere.

Tabel 1: Kvalitative tildelingskriterier for udbudsområde 1 og udbudsområde 2

Kvalitative tildelingskriterier	Hvad forvaltningen lægger vægt på i vurderingen af det kvalitative kriterium
At sikre borgernes fremdrift fra interne træningsbaner til eksterne praktikker samt småjob, og hvor borgernes arbejdsevne udvikles og afklares som led heri. (Vægtning: 40 %)	Forvaltningen vil have fokus på elementer i leverandørernes løsningsbeskrivelser, der viser: At tilbudsgiverne har forståelse for, hvordan der arbejdes virksomhedsrettet med målgruppen, så tempo og indsats tager højde for borgernes skånehensyn   At tilbudsgiver evner at udarbejde relevante beskrivelser af borgernes forløb   I hvor høj grad et samarbejde med 10 – 15 lokale virksomheder er tilstrækkeligt velovervejet og forpligtende til at sikre, at målgruppen bringes videre i job eller afklares til fleksjob eller førtidspension
At etablere et højt lokalt kendskab og samarbejdsniveau med lokale samarbejdspartnere (fx lokaludvalg, boligorganisationer, frivillige organisationer mv.) og med lokale virksomheder. (Vægtning: 40 %)	Hvordan der er etableret/vil etableres et indgående kendskab til lokalområdet og hvordan det sikres, at der løbende samarbejdes med lokale samarbejdspartnere og lokaludvalg i forhold til at finde praktikpladser og småjobs, samt frivillige organisationer i forhold til at højne intensiteten i forløbet.
At sikre målgruppens forskellige behov og give den rette individuelle tilgang som understøtter den enkeltes progression mod større arbejdsmarkedstilknytning (Vægtning: 20 %)	Hvordan der er fokus på opbygning af tillidsfuld relation med borger, og leverandørernes evner til at motivere borger til en virksomhedsrettet indsats.

Længde af rammeaftalen

En rammeaftale kan have virkning i op til 4 år. Det foreslås på den baggrund at rammeaftalerne indgås for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2023, med mulighed for forlængelse i et år. En rammeaftale skal, jf. beskæftigelseslovgivningen, altid kunne opsiges med 8 ugers varsel.

 

[1] Jf. BIUs beslutning på udvalgsmøde den 25. november 2019, reserveres der i forbindelse med udbuddet et beløb svarende til samme størrelse som i det nuværende udbud.

Økonomi

Indstillingen har ikke umiddelbare økonomiske konsekvenser

Jf. BIUs beslutning på udvalgsmøde den 25. november 2019, reserveres der i forbindelse med udbuddet et beløb svarende til samme størrelse som i det nuværende udbud. Det vil årligt være 7 mio. kr.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen offentliggøre udbuddet med nedenstående tidsplan, hvor BIU bliver orienteret om valget af leverandører primo november 2020:

• Medio august: Udbudsmaterialet sendes i høring
• Start september: Offentliggørelse af udbud
• Medio november: Orientering til tilbudsgivere om valg af leverandører
• 1. januar 2021: Aftalerne med nye leverandører træder i kraft

 

Tanja Franck / Marianne Sørensen