Forslag til integrationsbarometer
Forslag til integrationsbarometer
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 14. december 2006
2. Forslag til integrationsbarometer
BIU 227/2006
INDSTILLING
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
·
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at indstillingen
samt bilag sendes i høring i fagudvalgene og Integrationsrådet, jf. koncept for
integrationsbarometret samt oversigtsskema (bilag 1) udkast til høringsbrev
(bilag 2).
RESUME
Københavns Kommunes
nye integrationspolitik for 2007-2010 blev vedtaget i Borgerrepræsentationen d.
14/6 2006 (BR 395/06). Af integrationspolitikken fremgår, at der skal udvikles
et barometer til at følge tilstanden på integrationsområdet. Som bilag til
denne indstilling er vedlagt koncept for integrationsbarometeret.
Konceptet indeholder
udvalgte indikatorer for mål og aktiviteter for integrationspolitikkens 6
indsatsområder. Udvælgelsen og fastlæggelsen af indikatorerne er sket i tæt
samarbejde med fagforvaltningerne, som via workshops, arbejdsgruppemøder m.v.
har været inddraget og hørt gennem hele i processen. Rambøll Management har
faciliteret processen og bistået med konsulentbistand.
Konceptet for
integrationsbarometer bygger på trafiklys-princippet, hvor udviklingen i
integrationsindsatsen vil blive illustreret ved farverne grøn, gul eller rød afhængigt
af retning på udviklingen siden sidste måling. For hvert af de 6 indsatsområder
i politikken er der to niveauer. Niveau 1 viser udviklingen for indsatsområdets
primære målsætning, mens niveau 2 redegør for udviklingen på indsatsområdets øvrige
indikatorer. Disse vil som udgangspunkt være indikatorer, der vurderes relevant
e
i forhold til målopfyldelsen af områdets primære mål (niveau 1).
Konceptet for
barometer og oversigtskema med bl.a. indikatorer skal i høring i fagudvalgene
og Integrationsrådet. I marts 2007 vil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
og Borgerrepræsentationen få forelagt det endelige integrationsbarometer med
første måling for 2007. Barometret vil blive opdateret med nye målinger to
gange årligt.
SAGSBESKRIVELSE
1. Baggrund
Københavns Kommunes
nye integrationspolitik for 2007-2010 blev vedtaget i Borgerrepræsentationen d.
14/6 2006 (BR 395/06). Af integrationspolitikken fremgår, at der skal udvikles
et barometer til at følge tilstanden på integrationsområdet. Som bilag til
denne indstilling er vedlagt koncept for integrationsbarometeret.
2. Processen med udviklingen af barometret
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har sammen med konsulentfirmaet Rambøll Management i
efteråret 2006 udviklet et koncept for et integrationsbarometer.
Konceptet indeholder
36 udvalgte indikatorer for mål og aktiviteter for integrationspolitikkens 6
indsatsområder. Udvælgelsen og fastlæggelsen af indikatorerne er sket i tæt
samarbejde med fagforvaltningerne, som via workshops, arbejdsgruppemøder m.v.
har været inddraget og hørt gennem hele i processen. Rambøll Management har
faciliteret processen og bistået med konsulentbistand.
3. Konceptet for barometret
Konceptet for
integrationsbarometer bygger på trafiklys-princippet, hvor udviklingen i
integrationsindsatsen vil blive illustreret ved farverne grøn, gul eller rød
afhængigt af retning på udviklingen siden sidste måling.
Barometrets forside
præsenterer kort integrationspolitikkens udfordringer og barometret, jf. bilag
1. Her fremgår de 6 indsatsområder i integrationspolitikken: Beskæftigelse,
uddannelse, bolig, tryghed, sundhed samt kultur- og fritid. For hvert
indsatsområde er der to niveauer, som man klikker sig ind på fra forsiden.
Niveau 1 viser
udviklingen for indsatsområdets primære målsætning, som fremgår af integrationspolitikken.
Hvis det er gået frem siden sidste måling, vil der være en grøn udviklingsboks
med et plus, hvis det er gået tilbage, vil boksen være rød med et minus, og er
der ikke sket noget, vil boksen være gul med en prik.
Udover den primære
målsætning for indsatsområdet vil der på niveau 1 vises en udviklingsboks på de
øvrige indikatorer, der som udgangspunkt er valgt som parametre for at nå den
primære målsætning.
Niveau 2 redegør for
udviklingen på indsatsområdets øvrige indikatorer. Disse vil som udgangspunkt
være indikatorer, der vurderes relevante i forhold til målopfyldelsen af
områdets primære mål (niveau 1). På niveau 2 fremgår følgende:
1. For det første vises den overordnede
retningsvurdering ved en grøn, gul eller rød udviklingsboks for indikatoren.
2. For det andet er der en liggende sølje, der
viser den første måling (baselinemåling primo 2007), status (dvs. på den nye
måling) og det endelige mål. I de tilfælde, hvor der er tilknyttet en politisk
vedtaget konkret målsætning, vil denne blive indarbejdet i barometret.
Ligeledes vil der de steder, hvor det er muligt, blive indarbejdet
benchmarking-data, så København Kommunes indsats kan sammenlignes med fx 6-by
nøgletal.
3. Endelig er der et liggende søljediagram, der
vise historikken i målingerne fra barometrets offentliggørelse i marts 2007.
Fra niveau 2 kan man
klikke sig ind på en side, der beskriver præmissen for målingen – "Sådan har vi
målt indikatoren".
4. Videre proces
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Rambøll Management er i
samarbejde med fagforvaltningerne og Københavns Statistik i gang med at
indsamle baselinemålinger til hver indikator. Baselinemålingerne forsøges så
vidt mulig at trækkes fra den 1/1 2007, som er implementeringstidspunktet for
integrationspolitikken. På nogle af indsatsområderne er det nødvendigt med data
fra interviewundersøgelser – det gælder især kulturvaner, sundhed, og tryghed
(diskrimination). Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen planlægger
derfor at foretage en årlig "Integrations-survey" med dataindsamling på bl.a.
disse indikatorer.
Konceptet for
barometer og oversigtskema med bl.a. indikatorer skal i høring i fagudvalgene
og Integrationsrådet. I marts 2007 vil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
og Borgerrepræsentationen få forelagt det endelige integrationsbarometer med
første måling for 2007. Integrationsbarometret vil offentliggøres på kommunens
hjemmeside, så den er tilgængelig for alle borgere.
5. Opdatering af integrationsbarometret
Ifølge
integrationspolitikken skal integrationsbarometret opdateres 2 gange årligt.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil være ansvarlig for
opdateringen af barometret, idet alle fagforvaltningerne udpeger en
"barometer-ansvarlig", som skal indberette data til barometret 2 gange årligt.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke
omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste over
sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Udgiften til udvikling
og drift af integrationsbarometret afholdes inden for de 10 mio. kr., som
Borgerrepræsentationen har bevilget årligt fra 2006 og frem til styrkelse af
den tværgående integrationsindsats (BR 115/2006)
Følgende tabel viser
udgifterne til etablering af integrationsbarometret, herunder baselinemålingerne
for 2007:
Tabel 1. Udgifter til barometret (mio. kr.)
Aktiviteter |
2006 |
2007 |
2008-2010 årligt |
Udviklingen af
koncept, afholdelse af workshop og identifikation af indikatorer m.m.
Konsulentbistand fra Rambøll Management |
0,5 |
0 |
0 |
Statistikkørsler
baselinemålinger |
0 |
0,5 |
0 |
Udarbejdelse af
baselinemålinger med konsulentbistand fra Rambøll Management |
0 |
0,1 |
0 |
2 gange årlige
statistikkørsler til barometermålinger |
0 |
0,25 |
0,5 |
Årlig
integrationssurvey |
0 |
0,25 |
0,25 |
Etablering af
drift og IT-understøttelse af barometret |
0 |
0,1 |
0 |
I alt |
0,5 |
1,2 |
0,75 |
Udover udgifterne
der fremgår af tabel 1 skønnes der at være brugt ca. 1½ årsværk, svarende til
ca. 0,525 mio. kr., i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til udvikling
af barometer, herunder udarbejdelse af baselinemålinger. Derudover skønnes der
at skulle bruges ca. ½ årsværk, svarende til ca. 0,175 mio. kr., årligt i Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen til at sikre driften af barometret fra 2008 og
frem.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Konceptet skal i
høring i alle fagudvalg samt Integrationsrådet.
BILAG
1. Koncept for integrationsbarometret, herunder
oversigtsskema med mål, indikatorer mv. som baggrund for barometret.
2. Brev til fagforvaltningerne og Integrationsrådet
om høring af konceptet for integrationsbarometret samt oversigtskema.
Morten Binder / Kaj Ove Christiansen