Overførsel og forankring af Salon Oriental - projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur" (fællesindstilling)
Overførsel og forankring af Salon Oriental - projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur" (fællesindstilling)
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 14. december 2006
17. Overførsel og forankring af Salon Oriental - projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur" (fællesindstilling)
BIU 242/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget:
at udvalgene indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at
Puljen til integrationsfremmende tiltag i Beskæftigelses- og
integrationsforvaltningen nedlægges, og at 960.000 kr. af de frigivne midler
overføres fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Socialudvalgets
driftsramme fra budget 2007 og fremover.
at Socialforvaltningen indgår en samarbejdsaftale med Landsforeningen af
Bøsser og Lesbiske om videreførelse af Salon Oriental, projekt "Din kultur, min
kultur og vores kultur.
at evalueringen af projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur" tages
til efterretning.
RESUME
"Salon
Oriental" er et projekt der beskæftiger sig med gruppen af homoseksuelle med
etnisk minoritetsbaggrund. Projektet blev
etableret
af Landsforeningen for Bøsse
r og Lesbiske (LBL) for ca. 4 år siden med
økonomisk støtte fra Københavns Kommune.
Formål
med projektet er at skabe et tilbud til målgruppen af homoseksuelle med etnisk
minoritetsbaggrund. Tilbudet omfatter multikulturelle fester, rådgivningstilbud og andre sociale
arrangementer. Ligeledes har projektet til formål at udføre en
holdningsbearbejdende indsats.
Borgerrepræsentationen besluttede den 15. december 2005 (BR 770/2005)
bl.a. at bevilge 960.000 kr. til projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur
/ Salon Oriental" (Bilag 1).
Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har foretaget evaluering
af projektet (Bilag 2.). Evalueringen viser bl.a., at der er behov for indsats
for indvandrere med seksuel præference for eget køn, og at indsatsen via
projektet er hensigtsmæssig i forhold til målgruppens behov og ønsker.
Evalueringen viser imidlertid også, at indsatsen for målgruppen lider
under kortvarige bevillinger og at projektet vil have fordel af en mere fast
forankring. Herudover anbefales det fremadrettet at information / rådgivning,
ikke mindst via nettet, samt tilbud for indvandrerkvinder med seksuel præference
for eget køn, styrkes.
Det er Socialforvaltningens vurdering, at projektets målgruppe ikke
alle har sociale problemer. Heraf følger at projektet må defineres som værende
i en "gråzone", ift. typen af aktiviteter, som normalt er forankret i Socialforvaltningen.
Det foreslås, at projektet sikres forankring ved indgåelse af
samarbejdsaftale mellem Socialforvaltningen og Landsforeningen af Bøsser og
Lesbiske (LBL) finansieret af midlerne, der i dag er afsat under Puljen til
integrationsfremmende tiltag i Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen.
Puljen nedlægges hermed.
SAGSBESKRIVELSE
"Din kultur, min kultur, vores kultur / Salon Oriental" er et projekt under Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL), som beskæftiger sig med gruppen af homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund. Projektet blev etableret af LBL for ca. 4 år siden med økonomisk støtte fra Københavns Kommune.
Projektet har til formål at skabe et tilbud til målgruppen
af homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund, via afholdelse multikulturelle fester, rådgivningstilbud og andre
sociale arrangementer. Samtidigt skal projektet udføre en holdningsbearbejdende
indsats samt at skabe et frirum og netværk for indvandrere med seksuel
præference for eget køn.
Borgerrepræsentationen
bevilgede den 15. december 2005 (BR 770/05) 960.000 kr., fra Puljen til
integrationsfremmende tiltag som tilskud for 2006 til projektet. Bevillingen
skete under forudsætning af, at der indenfor 2 måneder blev forelagt
præcisering af projektets målgruppe og budget. Herudover blev det besluttet, at
det endvidere skulle overvejes, hvorvidt projektet skal henhøre under Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget eller Socialudvalget.
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget besluttede den 9. februar 2006 (BIU 26/2006):
·
At tage
præciseringen af målgruppe og budget for projekt "Din kultur, min kultur,
vores kultur / Salon Oriental" blev taget til efterretning.
·
At
projektet henhører under Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets kompetence
i 2006.
·
At
spørgsmålet om projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur / Salon
Orientals" tilhørsforhold til fagudvalg og finansiering i 2007 afventede
nærmere drøftelser med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
samt halvårsevaluering 2006 af projekt "Din kultur, min kultur, vores
kultur / Salon Oriental".
Evaluering
CASA har udarbejdet
rapporten "Salon Oriental - Evaluering af projekt "Din kultur, min kultur,
vores kultur".
Evalueringen viser
bl.a.:
·
At
projektet til en vis grad har nået målgruppen af unge indvandrere med seksuel
præference for eget køn, bl.a. via afholdelse af
rådgivningstilbud, multikulturelle fester, rådgivningstilbud og andre sociale
arrangementer.
·
At
projektet i vidt omfang har opfyldt formålet om at udføre en
holdningsbearbejdende indsats, bl.a. via hjemmeside, foredrag og samarbejde med
andre om emnet.
·
At
projektet har været i stand til at skabe et frirum og netværk for indvandrere
med seksuel præference for eget køn.
Samlet set er det
evaluators opfattelse, at projektet på den baggrund har levet op til
målsætningerne med projektet. Det er ikke i evalueringen vurderet, i hvilken
grad målsætningerne har været opfyldt, idet målsætninger ikke indeholder
kvantitative mål.
Evaluator påpeger,
som led i en fremadrettet indsats:
·
At
projektet har tilvejebragt et vidensgrundlag om målgruppen og deres behov,
bl.a. via interviewundersøgelsen "Københavnerliv", LBL 2005.
·
At
projektet som led i sine aktiviteter bl.a. har vægtet kommunikation.
Kommunikationen har imidlertid været for koncentreret om at tiltrække
ressourcestærke indvandrere og der er på den baggrund masser af muligheder for
at forbedre kommunikationen over for ikke mindst grupper, der befinder sig
længere væk fra det homoseksuelle miljø.
·
At der
er behov for at styrke tilbuddet for ikke mindst kvinder.
·
At
projektet ikke mindst har lidt under kortvarige bevillinger, hvilket har skabt
usikkerhed og frustration, hvorfor der er behov for at sikre en stabil økonomi.
Det er
forvaltningernes vurdering, at evalueringen viser hensigtsmæssigheden i en
fortsættelse af indsatsen i - projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur /
Salon Oriental". Det er forvaltningernes vurdering, at projektet bør indarbejde
evalueringens anbefalinger til forbedringer. Ligeledes bør projektet opstille
mere konkrete og målbare målsætninger for det videre arbejde. Det indstilles på
den baggrund, at evalueringen af projekt "Din kultur, min kultur og vores
kultur" tages til efterretning.
Landsdækkende indsats
Med hensyn til
drøftelserne med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om
forslag til landsdækkende indsats har Integrationsminister Rikke Hvilshøj med
brev af 2. juni 2006 tilkendegivet, at der kunne indgives ansøgning med henblik
på at indgå i Satspuljeforhandlingerne for 2007.
I samarbejde mellem
Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, Århus Kommune, Odense Kommune og
Københavns Kommune", blev der indgivet ansøgning til satspuljen for 2007.
Forslaget omfattede:
Landsdækkende aktiviteter:
· Uddannelse af skolelærere, pædagoger, politifolk, gadeplansmedarbejdere, frivillige trænere m.fl.,
· Supervision af frivillige rådgivere m.fl.,
· span>Foredrag og oplysning i foreningslivet, skoler etc.,
· Rådgivning og vejledning via nettet
· ift. seksuel identitetsdannelse hos homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle indvandrere, herunder forebyggelse af æresrelateret vold.
Aktiviteter i
storbyer, i samarbejde med de lokale grupper:
· Rådgivning og vejledning,
· Identitetsskabende aktiviteter, herunder selvhjælpsgrupper,
· Familierådgivning for unge indvandrere, deres familier og miljøer
Aktiviteterne blev foreslået finansieret hhv. via bevilling fra Satspuljemidlerne mht. de landsdækkende aktiviteter, anslået 3 mill. kr. årligt, mens byerne lokalt prioriterer støtte jf. Lov om social service § 115 til frivillige sociale aktiviteter for indvandrere med seksuel præference for eget køn.
Projektet er ikke blevet prioriteret som led i Satspuljeforhandlingerne for 2007, idet midlerne for 2007 i vidt omfang er blevet placeret i puljer, der skal ansøges.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har på den baggrund tilkendegivet, at puljen til dialog og fællesskab vil være relevant i denne sammenhæng.
For indeværende afventes på den baggrund officiel udmeldelse af puljen, forventet december 2006, før det kan vurderes om denne pulje med fordel kan søges eller om der alternativt fx skal overvejes at indgive ansøgningen til Satspuljeforhandlingerne for 2008 qua projektets landsdækkende karakter.
Tilhørsforhold til udvalg og
finansiering fra 2007
De aktiviteter, der
arbejdes med i projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur / Salon Oriental"
støttes som frivillig social indsats jf. Lov om social service. Da frivilligt
socialt arbejde, jf. Lov om social service, henhører under Socialudvalgets
kompetence indstilles det, at projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur /
Salon Oriental" fra 2007 henhører under Socialudvalgets kompetence.
Med henblik på
forankring af projektet indstilles det, at Puljen til integrationsfremmende
tiltag nedlægges og at 960.000 kr. fra puljens midler, der i 2006 udgør i alt
1.060.000 kr., overføres fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til
Socialudvalget med henblik på finansiering af indsatsen fra 2007 og fremover.
Det skal dog i denne
forbindelse anføres, at det er Socialforvaltningen vurdering, at målgruppen for
projektet er en befolkningsgruppe, som ikke alle har sociale problemer. Som
følge heraf må projektet defineres som værende i en "gråzone", ift. den type af
aktiviteter, der normalt er forankret i Socialforvaltningen.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke
omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens eller
Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Puljen til
integrationsfremmende tiltag (ramme 1801025, funktion 6.51) udgør i 2006 i alt
1.060.000 kr. Heraf er 960.000 kr. den 15. december 2006 bevilget af
Borgerrepræsentationen (BR 770/05) til projekt "Din kultur, min kultur, vores
kultur / Salon Oriental".
Hovedparten af
midlerne i Puljen til integrationsfremmende tiltag har dermed i 2006 været
bundet til indsats for indvandrere med seksuel præference for eget køn.
Ved tiltrædelse af
beslutningen overføres 960.000 kr. fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets
ramme til Socialudvalgets driftsramme mhp. forankring af projektet.
ANDRE KONSEKVENSER
Med overførelse af
Puljen til integrationsfremmende tiltag fra Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget til Socialudvalget, vil puljen ophøre.
Dette vil, alt andet
lige, reducere mulighederne for at bevilge midler til andre aktiviteter.
Idet midlerne
imidlertid i 2006 i forvejen har været bundet til projekt "Din kultur, min
kultur, vores kultur / Salon Oriental" vil beslutning om fortsat disponering af
midler til projektet, ikke påvirke andre igangværende projekter negativt.
HØRING
Integrationsrådet
har tilkendegivet at det er et godt projekt med hidtil gode resultater for en
målgruppe, der er dobbelt marginaliseret.
Integrationsrådet
ser dog helst at puljen, som midlerne foreslås taget fra, bevares og at der i
stedet findes alternativ finansiering af hensyn til at nye projekter skal have
mulighed for at komme i gang.
Forvaltningerne skal
hertil bemærke, at der indenfor budget 2007 ikke kan påvises anden
finansiering. Endvidere bemærkes det, at der foreslås midler til øget støtte
til foreninger og NGO'er (BIU 234/2006). Under forudsætning af politisk
godkendelse forventes der i den sammenhæng gennemført en ekstraordinær runde i
2007 til § 115 Puljen til frivilligt socialt arbejde.
Svaret fra
Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske vil blive eftersendt.
BILAG
1. BR 770/05.
2. Salon Oriental, Evaluering af projekt "Din
kultur, min kultur, vores kultur".
3. BIU 26/2006.
4. Brev af 2. juni 2006 fra Integrationsminister
Rikke Hvilshøj.
5. Brev af 8. november 2006 fra Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration.
6. Høringssvar af 8. december 2006 fra
Integrationsrådet.