Mødedato: 14.12.2006, kl. 14:15

Administration af gebyr for danskuddannelse

Se alle bilag

Administration af gebyr for danskuddannelse

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 14. december 2006

 

 

14.      Administration af gebyr for danskuddannelse

      BIU 239/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget,

at den foreslåede afgrænsning af målgruppen for deltagergebyr godkendes

at den foreslåede model for administration af deltagergebyret godkendes.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentation godkendte den 5. oktober 2006, at selvforsørgende EU- og EØS-borgere fra 2007 afkræves gebyr for deltagelse i danskuddannelse (BR 477/06). Gebyret udgør 500 kr. pr. undervisningsmodul.

Da målgruppen for deltagergebyret normalt henvender sig direkte til en udbyder af danskuddannelse, anbefaler forvaltningen, at det som udgangspunkt er udbyderne, der opkræver gebyret.

 


SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentation godkendte den 5. oktober 2006 et ændringsforslag til budget 2007 fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, der betyder, at EU- og EØS-borgere fra 2007 skal betale gebyr for danskuddannelse (BR 477/06).

Beslutningen betyder, at selvforsørgende københavnere, der er statsborgere i et af følgende lande, skal betale et gebyr på 500 kr. pr. undervisningsmodul, der p åbegyndes efter 1. januar 2007:

Belgien, Bulgarien, Cypern (kun det græsk-cypriotiske område), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Listen omfatter også de to lande, der kommer med i EU fra årsskiftet, og Schweiz, der formelt set ikke er et EU-/EØS-land. Borgere fra Schweiz er imidlertid i de fleste tilfælde ligestillet med EU-borgere. Forvaltningen anbefaler derfor, at der også opkræves deltagergebyr fra personer, der er statsborgere i Schweiz.

Antallet af nationaliteter, der skal afkræves gebyr, stiger ved senere udvidelser af EU.

Begrundelsen for, at personer fra tredjelande, ikke skal betale gebyr, er ikke tidligere nedskrevet. Forvaltningen foreslår derfor udvalget at godkende følgende afgrænsning af gruppen, der ikke skal betale gebyr, selvom de er selvforsørgende og ikke er omfattet af integrationsloven:

"Der opkræves ikke gebyr fra personer fra tredjelande, da denne gruppe omfatter personer, der er mål for en særlig indsats i Københavns Kommune: Beskæftigelse via forbedret dansk."

 

Model for opkrævning af gebyr

Københavnere, der er selvforsørgende og ikke er omfattet af integrationsloven, kan som regel henvende sig direkte til en danskuddannelsesudbyder.

Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at det som udgangspunkt er udbyderen, der opkræver gebyret. Hensigten er, at betalingen skal kunne foregå så smidigt som muligt, så der ikke opstår pauser i undervisningsforløbet.

Drejer det sig om undervisning hos en udbyder uden for Københavns Kommune, så vil det være nødvendigt, at kommunen opkræver gebyret, medmindre der indgås aftale med den driftsansvarlige kommune om, at denne opkræver gebyret på Københavns Kommunes vegne.

Hvem der skal tage stilling til anmodningen om henvisning afhænger af, hvornår personen første gang har fået tilbud om danskundervisning. I de to næste afsnit beskrives fremgangsmåden ved opkrævning af gebyr fra personer, der har fået tilbud om danskundervisning første gang for henholdsvis mindre end tre år siden og henholdsvis mere end tre år siden.

Personer i treårsperioden

Hvis det drejer sig om en person, der er begyndt på danskuddannelsen for mindre end tre år siden, så er det centralforvaltningen, der tager stilling til henvisningen.

Personer i 'treårsperioden' har typisk ret til at blive henvist til danskuddannelsen, og det er ikke nødvendigt for vurderingen af sagen, at borgeren møder i forvaltningen.[1]

Vurderer forvaltningen, at personen skal betale gebyr, sendes den normale henvisningsblanket til udbyderen - med den tilføjelse, at henvisningen til modulet først gælder, når kursisten har betalt gebyret.

Sprogcentret opkræver gebyret, hvorefter henvisningen træder i kraft, og undervisningen på modulet kan påbegyndes.

Proceduren gentages for hvert modul.

Hvis kursisten ikke betaler for modulet inden en frist, bortfalder henvisningen.

 

Personer ude af treårsperioden

Drejer det sig om en person, der er begyndt på danskuddannelsen eller tilsvarende undervisning for mere end tre år siden, så er det Sprog og Integration på Jobcenter Musvågevej, der skal tage stilling til ansøgningen, fordi det kan være nødvendigt for vurderingen af sagen, at borgeren taler med en sagsbehandler.

I nogle tilfælde giver loven en person ret til at få forlænget perioden med undervisning. I andre tilfælde kan en person få bevilget yderligere undervisning efter de retningslinier, der blev godkendt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 14. september 2006 (BIU 166/2006).

Som udgangspunkt er det også udbyderen, der skal opkræve gebyret, når henvisningen til danskuddannelse sker fra Sprog og Integration.

 

MILJØVURDERING

 

Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Deltagergebyret udgør 500 kr. pr. undervisningsmodul. Det vil sige, at en person skal betale gebyr op til seks gange i løbet af en danskuddannelse.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen forventer, at EU- og EØS-borgere vil blive henvist til i alt 3.000 moduler i 2007. Det svarer til, at kommunen i 2007 får en bruttoindtægt på gebyret på cirka 1,5 mio. kr.

Ved indgåelse af beskæftigelsesaftalen var forudsat en indtægt på 2,5 mio.kr. fra gebyret. Det vurderes nu, at indtægten kun bliver 1,5 mio.kr. Det er dog fortsat muligt at realisere beskæftigelsesaftalen inden for rammen, da der som følge af en lovændring nu forventes højere indtægter i form af statsligt timetilskud til danskundervisning.

Det bemærkes samtidig, at da gebyrindtægterne indgår som en del af indtægtsgrundlaget på danskundervisn ingsområdet. Er godkendelse af indstilling om administration af gebyr på danskuddannelse en forudsætning for finansiering af forslaget om takstændringer i indstillingen om betaling for danskuddannelse for voksne udlændinge.

Udbyderne vil skulle anvende ressourcer på at opkræve gebyret. I skemaet nedenunder regnes med, at udbyderne har lønudgifter svarende 15 minutter pr. modul, der opkræves gebyr for. Betalingen til udbyderne for opkrævning af gebyret svarer til 55-60 kr. pr. modul.

I skemaet vises også forventningerne til 2008. Det forventes, at antallet af moduler til EU- og EØS-borgere vil falde med tyve procent i 2008 - som følge af begrænsningen af retskravet på danskuddannelse til tre år.

 

 

2007

2008

Antal moduler til EU- og EØS-borgere

3.000

2.400

Bruttoindtægt i kr.

1.500.000

1.200.000

Udbydernes administrationsudgifter

170.000

136.000

Udgifter til information

35.000

30.000

Nettoindtægt

1.295.000

1.034.000

 

Der er i skemaet afsat et beløb til information, da forvaltningen har hensigt at få udarbejdet et flersproget informationsmateriale, der forklarer gebyrreglerne.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Den foreslåede model for administration af deltagergebyret har været drøftet med sprogcenterforstanderne på møder, og et udkast til indstillingen har været sendt til høring hos udbyderne.

Udbyderne har generelt ingen indvendinger mod den foreslåede model for administration af deltagergebyret. Forstanderne vurderer ligesom forvaltningen, at det er mest hensigtsmæssigt, at udbyderne står for opkrævningen af gebyret.

Som det fremgår af de to indsendte høringssvar, mener flere af udbyderne imidlertid, at det er uheldigt, at det er besluttet, at der skal opkræves gebyr.

Det er vurderingen, at gebyret kan være et problem for mindrebemidlede, og derfor kan afholde nogen fra at søge danskuddannelse.

 

BILAG

 

1.      Høringssvar fra AOF Sprog- og uddannelsescenter København

2.      Høringssvar fra Studieskolen

 

 

 

 

Direktør Morten Binder 

 

 

 /Vicedirektør Kaj Ove Christiansen


 



[1] Den treårige uddannelsesret regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen efter kommunens henvisning til en udbyder kan påbegynde den tilbudte undervisning, dvs. fra det tidspunkt, hvor tilbudet står åbent for den pågældende. Det er uden betydning for fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet for uddannelsesretten, om den pågældende udlænding rent faktisk benytter sig af tilbuddet.

Til top