I Københavns Kommune skal udvalgets økonomiske kompensation via DUT svare til de faktiske udgifter. Økonomiforvaltningen anbefaler, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen får knap 41 mill. kr. i 2006 til de nye opgaver.

I to sager svarer den økonomiske kompensation, som Økonomiforvaltningen anbefaler, ikke til de faktiske udgifter beregnet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Det drejer sig om:

-         Betaling af taxameter for revalidender i uddannelse

-         Indsatsen under "Ny chance til alle"

Det giver problemer med at løse opgaverne med det nuværende serviceniveau, og medfører endvidere, at kommunens samlede økonomi påvirkes negativt.

Der er på den baggrund udarbejdet et høringssvar fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Økonomiforvaltningen

SAGSBESKRIVELSE

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har modtaget Økonomiforvaltningens anbefalinger for regulering af udvalgets økonomi, som følge af lovændringer (DUT-kompensation), mhp. høringssvar.

Hvad er DUT

Når en lovændring giver anledning til nye opgaver for kommunerne eller en ændret opgavefordeling mellem stat, amt/region og kommune, gennemføres en forhandling mellem stat og kommuner for at aftale, hvilken økonomi der følger med opgaven.

Staten forhandler samlet med alle kommuner efter Det-Udvidede-Totalbalanceprincip (DUT). Princippet er, at der aftales en kompensation ud fra, hvad det koster at udføre opgaven på landsplan. Derefter sker der en fordeling mellem kommuner - typisk efter beskatningsgrundlaget (i øjeblikket får Københavns Kommune 9,3 pct. af det aftalte).

I nogle sager vil den enkelte kommune få mere end der er behov for, og i andre sager mindre. Tanken er, at i sidste ende går det nok op – heraf navnet Det Udvidede Totalbalanceprincip.   

Når kommunen har forhandlet kompensationen via DUT med staten, så skal pengene fordeles internt i kommunen, dvs. til de udvalg der løser opgaverne.

Ved denne fordeling mellem udvalgene, er det i Københavns Kommune besluttet, at udvalgene skal kompenseres efter de faktiske udgifter (ØU 25/2005). Det er uanset størrelsen af det beløb kommunen enten har fået fra staten ved nye opgaver eller skal aflevere når opgaver fratages kommunen.

Når beløbet i den enkelte DUT-sag er over 2 mill. kr. skal sagen forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. 

DUT-sager i 2005/2006

Blandt DUT-sagerne i 2005/2006 er der for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 6 sager af betydning (dvs. på mere end 2 mill. kr.):

1. Betaling af taxameter for revalidender i uddannelse
2. Regeringens integrationsplan "Ny chance til alle"
3. Danskuddannelse til voksne udlændinge
4. Bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalsindsats)
5. Deltagerbetaling til revalidender og løntilskudssats
6. Ændring af syge- og barselsdagpenge

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har modtaget Økonomiforvaltningens anbefaling til økonomisk kompensation i disse sager, jf. tabel 1.

Tabel 1: Samlet DUT-kompensation – alle sager

I sagerne vedrørende revalidender i uddannelse og Ny chance til alle er der forskel mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens estimerede udgiftsbehov og Økonomiforvaltningens anbefalinger til kompensation. Baggrunden for den forskellige vurdering indgår i det vedlagte høringssvar. Der er ligeledes kort redegjort for det i denne indstilling.

Desuden omtales sagen vedrørende Danskuddannelse til voksne kort.

1) Betaling af taxameter for revalidender i uddannelse

Lovændringen medfører, at kommunerne fremover skal betale taxameterudgift for revalidender der har fået bevilget et uddannelsesforløb på en ordinær uddannelsesinstitution.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har beregnet, at denne lovændring medfører merudgifter til betaling af uddannelse på knap 36 mio. kr. Denne beregning har baggrund i, at Københavns Kommune har 16 pct. af landets revalidender.

Der findes ikke nøjagtige opgørelser over, hvor mange af kommunens revalidender der er i uddannelsesrevalidering. Set i lyset af, at København er hovedstad med mange uddannelsessteder, er det dog overvejende sandsynligt, at Københavns Kommune også har en høj andel af landets revalidender på ordinære uddannelsesinstitutioner.

Tabel 2: DUT-kompensation, revalidering

Økonomiforvaltningen anbefaler at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får 20 mio. kr. jf. tabel 2. Det er beregnet ud fra en antagelse om, at kommunen kun har 9,3 pct. af landets revalidender i uddannelse. Økonomiforvaltningen argumenterer med, at det ikke kan verificeres, at antallet der sendes i ordinær uddannelse svarer til målgruppeandelen på 16 pct.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderer, at med Økonomiforvaltningens anbefaling til kompensation må Københavns Kommune tilbyde væsentlig færre revalidender ordinær uddannelse i forhold til i dag. 

Kommunen bruger ordinær uddannelse i vid udstrækning, da det har vist sig at være en meget effektiv vej ud af offentlig forsørgelse for revalidenderne. Denne form for tilbud kan ikke erstattes med billigere tilbud med samme effekt. Det vurderes derfor, at det vil betyde forhøjede udgifter til forsørgelsesydelse.

2) Regeringens integrationsplan Ny chance til alle

Regeringens integrationsplan Ny chance til alle indebærer flere lovændringer med betydning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget:

a)      Pligt til uddannelse for unge under 25 år.

b)      Øget aktiveringsforpligtigelse for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.

c)      Ægtepar på kontanthjælp ydes ikke kontanthjælp, hvis ikke de står reelt til rådighed

d)      Pligt til sygeopfølgning for kontanthjælpsmodtagere

e)      Ændrede statsrefusionsregler

For stort set alle disse punkter anbefaler økonomiforvaltningen en lavere kompensation end de faktiske udgifter beregnet af beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Det er for nogle af disse sager et problem, at der ikke foretages en kobling mellem serviceydelser på det rammebelagte område og udgifter til forsørgelsesydelser i vurderingen af de økonomiske konsekvenser. Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens opfattelse at det er muligt at øge kommunens samlede økonomiske råderum, hvis kompensationen udmåles anderledes end foreslået af Økonomiforvaltningen.

I flere tilfælde er statens forudsætninger for udmåling af den samlede kommunale kompensation netop, at kommunerne kan opnå en besparelse på forsørgelsesydelserne ved de nye initiativer. Derfor giver Staten ingen kompensation. Staten forventer i stedet at kommunerne selv foretager omflytning af budget.

Økonomiforvaltningen tager ikke højde for dette i deres anbefaling. 

Ad a) Uddannelse for unge

Fremover er der uddannelsespligt for unge kontanthjælpsmodtagere. Uddannelsespligten forventes at medføre et lille fald i unge kontanthjælpsmodtagere, hvilket betyder færre udgifter til kontanthjælp. De unge skal sendes i ordinær uddannelse og ikke beskæftigelsestilbud, dermed reduceres udgifterne hertil.

Der er overensstemmelse mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningens beregninger af økonomien bag den nye opgave.

Ad b) Øget aktiveringsforpligtigelse og e) Statsrefusion

Med Ny chance skal kommunerne fra 2008 give alle ledige kontanthjælpsmodtagere over 30 år et beskæftigelsestilbud efter 12 måneder på passiv hjælp. I perioden frem til 2008 skal alle på passiv kontanthjælp have gennemgået deres sag og eventuel sendes ud i et beskæftigelsestilbud. 

Desuden ændres den statslige refusion vedrørende kontanthjælpsydelserne. Fremover ydes der kun 35 pct. refusion på kontanthjælp, når borgeren ikke er i beskæftigelsestilbud og 65 pct. når borgeren er i tilbud. Førhen blev der ydet 50 pct. refusion uanset aktivering eller ej. 

Hvad angår den øgede aktiveringsforpligtigelse mener Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at udvalget skal kompenseres med 3,5 mio. kr. i 2007 og 7,7 mio. kr. i 2008 stigende til 20,8 mio. kr. i 2009. Det er beregnet på baggrund af den politisk besluttede enhedspris, der faktisk er i Københavns kommune. Indsatsen skal tilbydes de kontanthjælpsmodtagere der er længst fra arbejdsmarkedet, hvilket typisk kræver dyrere tilbud. 

Økonomiforvaltningen anbefaler, at udvalget ikke kompenseres i 2007, men kompenseres med hhv. 3,6 mio. kr. i 2008 og 18,1 mio. kr. i 2009. Det er beregnet på baggrund af den enhedspris staten anvender, og der henvises til, at den højere enhedspris i kommunen er en politisk prioritering.

Med Økonomiforvaltningens anbefaling må kommunen reducere antallet af borgere i beskæftigelsestilbud.

De nye regler for statsrefusion betyder, at kommunen nu får mindre statsrefusion på forsørgelsesydelsen, når kontanthjælpsmodtageren ikke deltager i et beskæftigelsestilbud.   

Det vil sige, at når færre personer får et beskæftigelsestilbud stiger udgifterne til kontanthjælp. Det indgår i den samlede beregning af udvalgets kompensation.

Da et beskæftigelsestilbud koster mindre end merudgiften til kontanthjælp, vil effekten for kommunens samlede økonomi være negativ, hvis der iværksættes færre tilbud..

Figur 1: Illustration af kompensation for øget aktivering, 2007

Dette er søgt illustreret i ovenstående figur, som viser forskellen mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens forslag til kompensation og Økonomiforvaltningens. Figuren viser, at når der afsættes det nødvendige beløb til beskæftigelsestilbud mindskes forsørgelsesydelserne og giver samlet set færre udgifter for kommunen.

Ad c) Ægtepar på kontanthjælp

Københavns Kommune skal fremadrettet håndtere et regelsæt omkring rådighed, der betyder, at et ægtepar på kontanthjælp kan få konverteret den ene ægtefælles kontanthjælp til et ægtefælletillæg såfremt der ikke kan dokumenteres mere end 300 timers arbejde indenfor 2 år.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens vurderer, at det vil medføre nye administrative opgaver. Det er beregnet til at koste 155.000 kr. i 2007 og frem.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at denne merudgift ikke kompenseres, idet det menes, at eventuelle merudgifter bør afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget egen ramme.

Ad d) Sygeopfølgning

Kommuner skal med denne nye opgave styrke sygeopfølgning for sygemeldte kontanthjælpsmodtagere. Kommunen skal følge regelmæssigt op og udarbejde en plan for afklaring og behandling.

Kontanthjælpsmodtageren skal deltage aktivt i forløbet omkring afklaring for at bibeholde den fulde kontanthjælp. Hvis ikke kommunen overholder reglerne, kan det få konsekvenser for refusionshjemtagelsen.  

Økonomiforvaltningen accepterer ikke en dokumenteret timepris, der er højere end forudsat af staten. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har beregnet den højere timepris, fordi Borgerrepræsentationen ved sidste års DUT-behandling (BR 568/05, 3. nov. 2005) tiltrådte, at ministerierne benytter en for høj effektiv arbejdstid i deres beregninger.

Det godkendte reelle antal timer pr. sagsbehandler der går til borgervendte aktiviteter er 1.200 årligt. Beskæftigelsesministeriet benytter 1.600 timer. Forskellen består i, at Ministeriet ikke fraregner sygdom, uddannelse, frokost m.v. i den effektive arbejdstid

Det giver en forskel mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens estimerede udgifter og Økonomi-forvaltningens anbefaling på 0,5 mio. kr.

3) Danskuddannelse til voksne udlændinge

En ny bekendtgørelse bevirker, at kommunerne skal opkræve den samme betaling/takst for egne borgere og borgere fra andre kommuner, der deltager i undervisning på kommunens sprogskoler.

Det betyder et indtægtstab for Københavns Kommune på ca. 17,5 mill. kr., da taksten for borgere i andre kommuner har været lig den vejledende takst uanset, hvad kommunen selv betaler. Betalingen har derfor tidligere været betydeligt højere. Ministeriet har i bekendtgørelsen præciseret bestemmelserne om betaling.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kompenseres for dette indtægtstab med det forbehold, at området undersøges nærmere i en redegørelse om den økonomiske drift på sprogskolerne mhp. forelæggelse for Økonomiudvalget i november 2006.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har ingen bemærkninger hertil.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

I tabel 4 er gengivet, hvilken økonomisk kompensation Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skønner er nødvendig og den anbefalede kompensation fra Økonomiforvaltningen.

Tabel 4: Samlet DUT-kompensation – alle sager

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil med Økonomi-forvaltningens anbefaling få et finansieringsproblem. Alternativt vil der komme en lavere aktivitet, som betyder flere udgifter til forsørgelsesydelser med en negativ påvirkning af kommunens råderum til følge.

ANDRE KONSEKVENSER

Sagen kan have afledte personalemæssige konsekvenser, hvis ikke der prioriteres administrative ressourcer til at imødekomme de nye lovgivningsmæssige forpligtigelser.

HØRING

Ingen

BILAG

Bilag 1:    Brev til Økonomiforvaltningen vedrørende DUT-kompensation fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Bilag 2:    Notat om DUT-sager og Økonomiforvaltningens anbefalinger.

Morten Binder   /Kaj Ove Christiansen