Midtvejsstatus på integrationspolitik 2019-2022
Resumé
Københavns Integrationspolitik 2019-22 indeholder fem pejlemærker med 13 mål, som går på tværs af alle udvalg i Københavns Kommune. Det er de enkelte udvalg, som har ansvaret for at udmønte Integrationspolitik 2019-22 inden for de økonomiske rammer, som de har.
Det fremgår af Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019-22 at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) årligt vil følge op på udviklingen med inddragelse af de øvrige forvaltninger og at forvaltningerne forelægger en midtvejsstatus på arbejdet med at indfri integrationspolitikkens mål for deres respektive udvalg.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har ansvar for fire mål med syv indikatorer for udviklingen på integrationsområdet. Tre indikatorer viser en negativ udvikling, en indikator viser en positiv udvikling og tre indikatorer viser ingen udvikling eller en positiv udvikling, som vurderes at være af en sådan karakter, at målet ikke kan forventes at blive indfriet. Covid-19 situationen har påvirket udviklingen negativt i 2020. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen følger udviklingen tæt i 2021.
Udvalgene har nu behandlet en midtvejsstatus for deres respektive mål og har efterfølgende fremsendt status til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, der har udarbejdet en samlet midtvejsstatus. Den samlede midtvejsstatus forelægges til BIU’s orientering.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller:
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager midtvejsstatus for Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019-22 til orientering (bilag 1)
Problemstilling
Midtvejsstatus for Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019-22
I Integrationspolitikken er der samlet opstillet fem pejlemærker med 13 mål og 21 indikatorer, der sætter retningen for integrationsindsatsen i Københavns Kommune. 5 indikatorer viser en positiv udvikling, 6 indikatorer viser en negativ udvikling, mens 10 indikatorer viser en neutral udvikling. Den samlede midtvejsstatus for Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019-22 er vedlagt som bilag 1.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål og indikatorer i Integrationspolitik 2019-22
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har ansvar for fire mål med syv indikatorer for udviklingen på integrationsområdet. Tre indikatorer viser en negativ udvikling, en indikator viser en positiv udvikling og tre indikatorer viser ingen udvikling eller en positiv udvikling, som vurderes at være af en sådan karakter, at målet ikke kan forventes at blive indfriet.
Det vurderes, at status for målopfyldelsen er acceptabel omstændighederne med Covid-19 situationen taget i betragtning.
Tabel 1 viser status for udvalgets mål i Integrationspolitikken. Rød angiver en negativ udvikling, og at målet ikke forventes at blive indfriet. Gul angiver en neutral udvikling eller at der er en positiv udvikling, men at målet ikke forventes at blive indfriet. Grøn angiver en positiv udvikling, og at målet forventes at blive indfriet. Der henvises desuden til bilag 1.
Tabel 1
|
Pejlemærke 1: Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job |
|
||
|
Målsætning |
Indikator |
Status |
Bemærkning |
|
Mål 1: Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være en del af arbejdsmarkedet |
I 2022 skal 20 pct. færre københavnere med ikke-vestlig baggrund end i 2018 være på midlertidig offentlig forsørgelse |
|
Covid-19 har påvirket ledigheden for målgruppen, da flere virksomheder har været tilbageholden med at rekruttere. I 2018, 3. kvartal, er 15% på offentlig forsørgelse svarende til 11.737 borgere. Udviklingen tyder ikke på, at 20 pct. færre (svarende til 2347 borgere) med ikke-vestlig oprindelse vil være på midlertidig offentlig forsørgelse i 2022 sammenlignet med 3. kvartal 2018.
Det forventes dog at gå i den rigtige retning, hvilket bl.a. ses af STAR’s fremskrivning af udviklingen i ledighed i kommuner, hvor det forventes, at andelen af københavnere med ikke-vestlig baggrund på midlertidig offentlig forsørgelse vil falde i 2021.
Der arbejdes videre med målgruppen af aktivitetsparate og jobparate i regi af Integrationshandleplanen og der er givet ekstra midler til at udvide målgruppen af de aktivitetsparate i 2022. |
|
|
Indikator 2: Beskæftigelsesfrekvensen for københavnere med ikke-vestlig baggrund skal stige |
|
Beskæftigelsesfrekvensen for københavnere med ikke-vestlig baggrund er steget med 5 procentpoint fra 56 pct. (svarende til 55.936 borgere) i 2016 til 61 pct. i 2019 (svarende til 62.153 borgere) (nyeste data). I samme periode er beskæftigelsesfrekvensen for københavnere med dansk baggrund steget fra 79 pct. i 2016 (svarende til 262.432 borgere) til 81 pct. i 2019 (svarende til 269.874 borgere).
Det forventes, at data for 2020 vil vise, et midlertidigt fald i beskæftigelsesfrekvensen, men at udviklingen samlet set er på rette vej set i forhold til baseline (2016).
|
|
Mål 2: Flere nyankomne københavnere med minoritetsbaggrund – særligt kvinder – skal være i en integrationsgrunduddannelse |
Antallet af nyankomne københavnere, der har påbegyndt et IGU-forløb |
|
Siden 2016 har der været 47 borgere i IGU. Virksomhederne har generelt været tilbageholdende med at indgå aftaler om IGU på grund af Covid-19 situationen, hvorfor der kun er indgået ganske få aftaler om IGU i 2020. En del af virksomhederne oplever endvidere IGU som besværligt bl.a. på grund af forhold ang. uddannelsesplaner og regulering af løn ifm. uddannelsesperioder. Hertil kommer, at den relativt lave løn udgør en udfordring ift. borgernes interesse for IGU.
Som følge af genåbning af samfundet forventes det, at virksomheder gradvist vil være mere tilbøjelige til at indgå aftaler om IGU. Hertil kommer, at målgruppen for IGU er udvidet pr. 1. maj 2021. Ordningen vil fremover omfatte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har været i Danmark i op til ti år (tidligere var ordningen afgrænset til personer med ophold i fem år). Samlet forventes det, at det vil bidrage til en mere positiv udvikling. |
|
Pejlemærke 2: Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal klare sig godt i folkeskolen, så de bliver bedre rustet til – og gennemfører – en ungdomsuddannelse |
|
||
|
Målsætning |
Indikator |
Status |
|
|
Mål 6: Flere unge med minoritetsbaggrund skal gennemføre en ungdomsuddannelse
|
I 2022 skal 25 pct. færre københavnere med ikke-vestlig baggrund være på uddannelseshjælp |
|
Fra 3. kvartal 2018 (baseline) til 4. kvartal 2020 er andelen af unge københavnere med ikke-vestlig baggrund på uddannelseshjælp faldet med 0,4 procentpoint. I 3. kvartal 2018 var der 627 borgere på uddannelseshjælp mod 604 borgere i 4. kvartal 2020. Således er 9,8 pct. færre på uddannelseshjælp i 2021 sammenlignet med 2018 og udviklingen er dermed positiv. Det vurderes imidlertid, at det ikke er realistisk at nå målet om, at 25 pct. færre københavnere med ikke-vestlig baggrund i 2022 skal være på uddannelseshjælp.
|
|
Pejlemærke 3: Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal deltage aktivt i kultur- og foreningslivet, og flere skal være inkluderet i det omkringliggende samfund |
|
||
|
Målsætning |
Indikator |
Status |
|
|
Mål 8: Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være inkluderet i det omkringliggende samfund |
Indikator 1: Andelen af københavnere med ikke-vestlig baggrund, der har viden om, hvordan de kan ændre forhold, de er utilfredse med i deres hverdag, samt hvordan de kan påvirke nationale beslutninger |
|
I 2021 tilkendegav 28 pct. af de adspurgte københavnere med ikke-vestlig baggrund at de havde ”meget gode” eller ”gode” muligheder for at fremlægge deres synspunkter for politikere. I 2019 var tallet 27 pct. Forskellen mellem 2019 og 2021 vurderes ikke at være signifikant.
|
|
|
Indikator 2: Andelen af københavnere med ikke-vestlig baggrund, der oplever diskrimination |
|
I 2021 har 48 pct. af unge københavnere med ikke-vestlig baggrund oplevet diskrimination inden for det sidste år. I 2019 var tallet 46 pct. Forskellen mellem 2019 og 2021 vurderes ikke at være signifikant.
|
|
|
Indikator 3: Andelen af københavnere med ikke-vestlig baggrund, der føler sig udsat for social kontrol |
|
I 2021 føler 24 pct. af unge med ikke-vestlig baggrund, at de får begrænset deres frihed mht. valg af ægtefælle og kæreste. I 2019 var tallet 16 pct.
Flere organisationer, herunder Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) og Lev Uden Vold peger på en generel stigning i vold og kontrol i hjemmet under nedlukningen i 2020-21. Det vurderes, at stigningen blandt unge københavnere med ikke-vestlig baggrund, der føler sig begrænset ift. valg af ægtefælle og kæreste, kan ses i sammenhæng med den generelle stigning i kontrol og vold i hjemmet.
Der arbejdes fortsat helhedsorienteret med social kontrol gennem en række tilbud og indsatser, som skal forebygge mistrivsel blandt børn og unge, fremme lige rettigheder og sikre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.
|
Økonomi
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Den samlede midtvejsstatus for integrationspolitikken (bilag 1) lægges til Borgerrepræsentationen til orientering på aflæggerbordet til mødet den 19. august 2021.
Der forelægges en sag med status for opfyldelsen af mål i Integrationshandleplanen på mødet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d.16. august.
Line Nørbæk/Jeppe Bøgh Andersen
Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Hvis BIF skal leve op til målene i integrationspolitikken, skal fokus være på at tilbyde reelle uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Det kræver blandt andet, at man holder op med at stigmatisere bestemte grupper af medborgere. Når der er særlige udfordringer i udsatte boligområder, er det fordi, det er et af de få steder, hvor mennesker på en lav indkomst kan betale for en bolig – og hvor der kan anvises boliger til.”