Analyse af at flytte hele eller dele af beskæftigelsesindsatsen til Socialforvaltningen - afrapportering på fase 1a

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget drøfter resultaterne i den første afrapportering af analysen.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget godkender, at der i den anden afrapportering af analysen fokuseres på fællesborgere i kanten af arbejdsmarkedet og uddannelse, unge der er klar til at starte i uddannelse samt den samlede gruppe af fællesborgere med børneforanstaltninger.
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget godkender den opdaterede tidsplan, hvor resultater for den anden afrapportering af analysen præsenteres i april måned, forud for endelig afrapportering i juni.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 4. november 2021 i forbindelse med behandling af punktet: ”Medlemsforslag om nedlæggelse og reorganisering af jobcentrene i København”,

”at Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen samt Socialforvaltningen skal igangsætte en analyse af fordele og ulemper ved et evt. ressortflyt af hele eller dele af beskæftigelsesområdet fra BIF til SOF. Særligt med fokus på nogle af de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.”

Efterfølgende vedtog Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget som led i BR-beslutningen hhv. den 8. og 13. december 2021 et kommissorium for analysen, hvor analysen blev opdelt i to faser; en kortlægningsfase, der skulle afrapporteres primo marts 2022 og en analysefase, der skulle afrapporteres i 2. kvartal 2022. Kommissoriet blev vedtaget med følgende tilføjelse til indstillings at-punkt:

“at der i fase 2 indgår en analyse af, hvor Socialforvaltningen og Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen kan styrke, øge eller ændre deres samarbejde på det pågældende område til gavn for de relevante borgere. Formålet med denne analyse er at styrke det eksisterende samarbejde mellem de pågældende forvaltninger og udvalg, hvis resortdeling ikke giver mening.”

Løsning

Beskæftigelses- og socialområdet har gennem tiden gennemgået mange forandringer, der har betydet ændringer i målgruppen, indhold, organisering og styring som følge af en række reformer og aftaler på beskæftigelsesområdet.  Den nuværende organisering af BIF og SOF i Københavns Kommune går tilbage til 2006, hvor kommunerne blev pålagt, at beskæftigelsesindsatsen skulle varetages af et jobcenter, der var adskilt fra udbetaling af ydelser og andre tilbud, fx sociale indsatser. Kravet om, at beskæftigelsesindsatsen overfor borgerne og virksomhederne skal varetages af et jobcenter, er fortsat gældende i dag.

Samspillet mellem beskæftigelses- og socialpolitikken har som følge af en række reformer i 2010’erne ændret sig, idet målgruppen for beskæftigelsesindsatsen er blevet udvidet til også at omfatte borgere i kanten af arbejdsmarkedet, og der er blevet indført nye indsatser, som sigter på at inkludere borgere med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesområdet har med andre ord siden 2006 udvidet sig og bevæget sig ind på det, der tidligere hørte under socialområdet.

Opdelingen af beskæftigelsesindsatsen og socialområdet i 2006 betyder, at de borgere i København, der både modtager indsats i BIF og i SOF, i dag er omfattet af to forskellige lovgivninger. Mens beskæftigelseslovgivningen entydigt handler om at få borgere i job eller uddannelse, så handler sociallovgivningen fx om borgerens mestring af eget liv eller børns trivsel og udvikling. For borgere, der både har behov for en beskæftigelsesrettet indsats og en social indsats, betyder det, at de skal fungere i to forskellige systemer med forskellige formål, forskellige processer, forskellige faglige logikker og tilgange, samt forskellige mål og indsatser. Det er de rammer, som danner det overordnede grundlag for den videre analyse.

Kvantitativ kortlægning  
BIF varetager den kommunale beskæftigelsesindsats i Københavns Kommune. I 2020 leverede Jobcenter København hen over året en aktiv indsats for omkring 140.000 borgere, som var i systemet i kortere eller længere tid. Borgerne kan overordnet inddeles i tre hovedgrupper, der baserer sig på deres parathed i forhold til job og uddannelse:  

• Borgere der er klar til at starte i job eller uddannelse (ca. 40 pct.):Dagpengemodtagere, jobparate voksne (modtagere af kontanthjælps- og overgangsydelse) og unge uddannelsesparate (modtagere af uddannelseshjælp og overgangsydelse (18-29-årige)).
• Borgere der er sygemeldte m.v. (ca. 42 pct.): Borgere, der er sygemeldte, borgere i jobafklaringsforløb og revalidender.
• Borgere i kanten af arbejdsmarked og uddannelse (ca. 17 pct.): Borgere i ressourceforløb, fleksjobberettiget samt aktivitetsparate voksne (modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse) og unge (aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp og overgangsydelse).

SOF varetager den sociale indsats for borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. I 2020 fik ca. 42.500 borgere en eller flere sociale indsatser eller ydelser i SOF, hvilket også inkluderer børnesager samt borgere, der alene modtager enkeltydelser eller har brug for et hjælpemiddel.

I 2020 var der hen over året ca. 7.300 borgere, som havde en sag i BIF, og som modtog en indsats i SOF i kortere eller længere tid (hjælpemidler mv. samt enkeltydelser mv. er ikke medregnet heri). Fællesborgerne udgjorde i 2020 ca. 5 pct. af de borgere, der modtog en aktiv indsats i BIF i mere end 2 måneder og ca. 30 pct. af borgerne i SOF. Disse borgere betegnes i det følgende som fællesborgere.

Figur 1: Borger i hhv. BIF og SOF samt fællesborgere, 2020

Karakteristik af fællesborgere ud fra målgrupper i BIF

Kortlægningen af fællesborgerne mellem BIF og SOF viser, at der er fællesborgere i alle BIF’s målgrupper. Det betyder, at der både er borgere, der er klar til at starte i job og uddannelse, borgere der er sygemeldt samt borgere i kanten af arbejdsmarked eller uddannelse, som modtager en indsats i SOF. Særligt for borgerne i kanten af arbejdsmarked eller uddannelse udgør fællesborgerne en stor andel af den samlede gruppe ydelsesmodtagere.

Figur 2: Ydelsesmålgrupper i BIF der har fået en indsats i SOF i 2020

Ydelsesmålgrupperne beskrives yderligere i bilag 1; BIF-målgrupper.

Karakteristik af fællesborgerne ud fra indsatser i SOF
Der er stor forskel på, hvor stort et støttebehov fællesborgerne har. Af figur 3 ses, at størstedelen af fællesborgerne modtager indsatser på grund af let eller omfattende støttebehov, og at det i langt overvejende grad er borgere i kanten af arbejdsmarkedet eller uddannelse, som fylder i indsatserne. Der er desuden relativt set få borgere med massivt støttebehov, der modtager indsatser fra BIF. Dette skyldes, at borgere med så nedsat fysisk og psykisk funktionsevne oftest også vil have en nedsat arbejdsevne og dermed modtage førtidspension.

Figur 3: Trappemodel for fællesborgernes støttebehov baseret på de indsatser, som de har modtaget i SOF i 2020

Anm: Børnesager står udenfor trappeinddelingen, da årsagen til, at en forælder kan have en sag vedr. et barn, ikke nødvendigvis er sammenhængende med forælderens specifikke støttebehov fra voksenområdet i SOF.

Trappemodellen beskrives yderligere i bilag 1, afsnit 5.3.

Karakteristik af fællesborgerne ”i kanten af arbejdsmarked og uddannelse”
Som nævnt ovenfor viser kortlægningen, at borgere i kanten af arbejdsmarkedet og unge borgere i kanten af uddannelse, udgør hovedparten af fællesborgerne. Ud af denne delmålgruppe af fællesborgere udgør de aktivitetsparate voksne den største gruppe i de fleste SOF-indsatser med undtagelse af to indsatser, hhv. socialpædagogisk støtte og midlertidigt botilbud. Her er der flest aktivitetsparate unge.

Derudover viser kortlægningen:

• Der er mange borgere, der modtager hjemmepleje/sygepleje.
• Der er mange borgere, der modtager misbrugsbehandling
• Ungemålgruppen får særligt socialpædagogisk støtte, er i misbrugsbehandling, på herberg eller bor i midlertidigt botilbud
• Det er mange aktivitetsparate voksne, der modtager støttekontaktperson
• Der er mange aktivitetsparate voksne, der har en børnesag

Forvaltningernes anbefaling for det videre fokus

Forvaltningerne anbefaler, at der i anden del af afrapporteringen på analysen fokuseres på følgende delmålgrupper af fællesborgere:

1. Alle fællesborgerne i kanten af arbejdsmarkedet og uddannelse (svarende til ca. 5.400 borgere). Det er borgerne i de fire røde blade jf. figur 2.
2. Unge uddannelsesparate fællesborgere, som er klar til job/uddannelse (svarende til ca. 250 borgere). Det er borgerne i det ene af de grønne blade, jf. figur 2. Denne gruppe af borgere får indsatser i SOF, der fordrer et omfattende støttebehov (herberg og støttekontaktperson). Det bemærkes, at de unge fællesborgere op til 25 år (placeret både i rødt og grønt blad) vil være omfattet af den lovpligtige koordinering mellem BIF, SOF og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Ungeindsats (KUI).
3. Alle fællesborgere med børnesager (svarende til ca. 1.000 borgere). Gruppen indeholder borgere fra både de røde, gule og grønne blade, jf. figur 2. Borgere, som er klar til job eller uddannelse (grønt blad), udgør knap 1/3 af fællesborgere med børnesager.

Tidsplan og ny faseinddeling

Forvaltningerne anbefaler, at der i tidsplanen for analysen foretages en ”anden del” af afrapportering på analysen, hvor ovenstående delmålgrupper af fællesborgerne undersøges nærmere. Her vil indgå en karakteristik af nævnte delmålgrupper af fællesborgere, såvel som en kortlægning af, hvordan forvaltningerne i dag arbejder med disse fællesborgere, og hvilke snitflader der gør sig gældende i arbejdet. Det vil give udvalgene mulighed for, på et mere oplyst grundlag, at træffe beslutning om, hvilke delmålgrupper af fællesborgere, fase 2 skal omhandle.

Anden del af afrapporteringen på analysen fremlægges i april. Den revideret tidsplan ser ud som følger:

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Såfremt udvalgene godkender at-punkt nr. 3 om revideret tidsplan, fremlægges data for anden del af afrapporteringen på analysen den 19. april (BIU) og den 20. april (SUD). Den endelige afrapportering på analysen (fase 2) fremlægges den 20. juni (BIU) og den 22. juni (SUD).

Jeppe Bøgh Andersen / Mikkel Boje