Danskuddannelse på Social- og Sundhedsskolen
Danskuddannelse på Social- og Sundhedsskolen
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006
6. Danskuddannelse på Social- og Sundhedsskolen
BIU 193/2006
INDSTILLING
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
at vurderingen af danskuddannelsesudbuddet på Social- og Sundhedsskolen tages til efterretning
at Social- og Sundhedsskolen fortsætter som udbyder af dele af Danskuddannelse 2 og 3 under forudsætning af, at de i indstillingen nævnte punkter til forbedringer bliver iværksat.
RESUME
Efter ændringen af loven om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser med ikrafttræden den 1. august 2004 blev det muligt for
social- og sundhedsskolerne, SOSU-skolerne, at tilrettelægge et særligt grundforløb
for voksne udlændinge over 25 år med behov for undervisning i dansk sprog,
kultur- og samfundsforståelse. Danskundervisningen
skal varetages inden for rammerne af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.
Formålet med det særlige grundforløb er, at eleven opnår faglige og personlige kompetencer, som kræves for optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Det daværende Uddannelses- og Ungdomsudvalg tiltrådte den 3. november 2004 en indstilling, J.nr. U 128/04, der godkendte SOSU-skolen i København til at udbyde dele af Danskuddannelse 2 og 3. Udvalget besluttede samtidig, at danskuddannelsesudbudet på SOSU-skolen, skulle vurderes efter et år.
Nærværende indstilling er en opfølgning på denne udvalgsbeslutning.
Der er foretaget en vurdering, som er vedlagt indstillingen som bilag. Vurderingen viser, at danskuddannelsesudbudet på det særligt tilrettelagte grundforløb generelt er bredt og varieret, hvad danskuddannelse 2-delen angår, og disse elever har en høj gennemførelse af danskuddannelsesforløbet.
Vurderingen viser imidlertid også, at elever med en indplacering på Danskuddannelse 3 undervises, testes og aflægger prøve inden for rammerne af Danskuddannelse 2. Det medfører, at disse elever ikke afslutter deres danskuddannelse.
Endelig viser vurderingen, at de bekendtgørelsesfastlagte krav om udarbejdelse af individuelle læringsplaner for elevernes danskuddannelse ikke indfries.
Forvaltningen anbefaler derfor, at såfremt SOSU-skolen også fremover skal fortsætte som udbyder af danskuddannelse, må det sikres, at 1) elever indplaceret på Danskuddannelse 3 undervises, testes og aflægger afsluttende prøve på Danskuddannelse 3, samt 2) at individuelle læringsplaner indgår som en obligatorisk del af danskuddannelsesforløbet.
På baggrund heraf er det Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens anbefaling, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager denne vurdering til efterretning og tiltræder, at SOSU-skolen også fremover fortsætter som udbyder af danskuddannelse under forudsætning af, at ovennævnte punkter til forbedringer bliver iværksat.
SAGSBESKRIVELSE
1. Baggrund
Efter ændringen af loven om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser med ikrafttræden den 1. august 2004 blev det muligt for
social- og sundhedsskolerne, SOSU-skolerne, at tilrettelægge et særligt
grundforløb for voksne udlændinge over 25 år med behov for undervisning i dansk
sprog, kultur- og samfundsforståelse. Danskundervisningen
skal varetages inden for rammerne af lov 375 med senere ændringer om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl.
Formålet med det særlige grundforløb er, at eleven opnår faglige og personlige kompetencer, som kræves for optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Det daværende Uddannelses- og Ungdomsudvalg tiltrådte den 3. november 2004 en indstilling, J.nr. U 128/04, der godkendte SOSU-skolen i København til at udbyde dele af Danskuddannelse 2 og 3. Udvalget besluttede samtidig, at danskuddannelsesudbudet på SOSU-skolen, skulle vurderes efter et år.
Der var imidlertid først grundlag for at oprette et særligt tilrettelagt grundforløb på SOSU-skolen i august 2005. En vurdering et år efter tiltrædelsen af indstillingen ville give et meget spinkelt bedømmelsesgrundlag på kun fire måneder. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har derfor skønnet, at det var relevant at medtage det særligt tilrettelagte grundforløb, som startede i januar 2006, for på den måde at få et solidt grundlag at vurdere udbuddet på.
Det særligt tilrettelagte grundforløb på SOSU-skolen har i vurderingsperioden været under etablering. Eleverne visiteres og rekrutteres fra UCI, der indgår som samarbejdspartner og henviser af eleverne.
Indhold på det særlige grundforløb
Det særligt
tilrettelagte grundforløb består ifølge bekendtgørelse om grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser af
-
et
introduktionsforløb
-
fagrækken
fra det ordinære grundforløb
-
undervisning
i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse, der fører frem til Prøve i Dansk
2 jf. bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Selvom Prøve i Dansk
2 alene står som mål for grundforløbet for danskuddannelsesdelens vedkommende,
vil den svageste del af kursisterne på Danskuddannelse 3 i mange tilfælde også
kunne drage nytte af undervisningen på det særlige grundforløb som en
forudsætning for at kunne klare SOSU-hjælperuddannelsen. For elever indplaceret
på Danskuddannelse 3 fører undervisningen frem til Prøve i Dansk 3.
På grund af
undervisningen i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse er det særligt
tilrettelagte grundforløb normeret til dobbelt så lang tid, i alt 40 uger, som
det ordinære grundforløb, der er på kun 20 uger.
2. Vurderingen
Indberetninger om
sprogligt standpunkt ved start og progression for elevernes dansktilegnelse
samt et tilsynsbesøg på SOSU-skolen d. 24. april 2006 danner grundlag for vurderingen.
Vurderingen omfatter
i alt 11 ud af 33 elever, der startede hhv. august 2005 og januar 2006, og som
lå inden for målgruppen for danskuddannelserne. De øvrige 22 elever på
grundforløbet lå alle uden for
målgruppen.
Blandt de 11 elever
inden for målgruppen for danskuddannelserne er to tredjedele af eleverne
indplaceret på Danskuddannelse 2. Disse elever har opnået en god sprogbeherskelse
og kommunikativ kompetence, progressionen er tilfredsstillende, og de afslutter
planmæssigt deres danskuddannelse med Prøve i Dansk 2.
Den sidste tredjedel
af de 11 elever inden for målgruppen for danskuddannelserne er indplaceret på
Danskuddannelse 3. For denne målgruppe differentieres undervisning, test og
prøve imidlertid ikke. Disse elever aflægger modultest og afsluttende prøver på
Danskuddannelse 2. Disse elever afslutter dermed ikke deres danskuddannelse.
At disse elever ikke
får afsluttet deres danskuddannelsesforløb er særdeles problematisk. Udlændinge
har kun retskrav på gratis danskundervisning i 3 år. Lovteksten i Lov 375
præciserer derfor i § 4, stk. 2, at "Danskuddannelsen tilrettelægges, så det er
muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 3 år".
Den enkelte
udlænding skal aflægge afsluttende prøve på den danskuddannelse, som
vedk
ommende er indplaceret på jf. Lov 375 § 9, stk. 1: "(…) Danskuddannelse 3 afsluttes
med prøver på to niveauer, henholdsvis prøve
i dansk 3 (egen fremhævelse, red.) og studieprøven".
Såfremt
Danskuddannelse 3-eleverne har opbrugt deres 3-årige uddannelsesret er
konsekvensen, at det kan påvirke grundlaget for at opnå permanent
opholdstilladelse, samtidig med at de har mistet muligheden for at søge dansk
statsborgerskab på baggrund af Prøve i Dansk 3, som er den eneste af
danskprøverne, der kan lægges til grund for ansøgning om dansk indfødsret.
Der foreligger ikke
individuelle læringsplaner for de 11 elever inden for målgruppen for
danskuddannelserne. Det er imidlertid et krav i bekendtgørelsen, at udbydere af
danskuddannelse sikrer, at der udfærdiges individuelle læringsplaner for danskuddannelsesforløbet.
Grundforløbet er
aktuelt ved at blive justeret og bragt i overensstemmelse med retningslinierne
i lov og bekendtgørelse på danskuddannelsesområdet.
På baggrund af den
gennemførte vurdering er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
anbefaling, at såfremt SOSU-skolen fortsat skal udbyde dele af Danskuddannelse
2 og 3, må det sikres
o
at
elever indplaceret på Danskuddannelse 3 undervises inden for fagbeskrivelserne
for denne uddannelse, aflægger modultest inden for Danskuddannelse 3 og
afslutter med Prøve i Dansk 3
o
at der i
samarbejde med den enkelte elev udarbejdes en individuel læringsplan for
elevens danskuddannelse, som løbende justeres i overensstemmelse med kursistens
læring og målene for kursistens aktuelle modulplacering, må være opfyldt.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke
omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgtes positivliste over sager,
der skal miljvurderes.
ØKONOMI
Der vil ikke være
øgede udgifter forbundet med sagen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Der er ikke
foretaget høring.
BILAG
Vurdering af
danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og
Sundhedsskolen med indledende resumé.
/Kaj Ove Christiansen