Udfordringer med udsatte beboere i den midlertidige indkvartering for flygtninge og fordrevne

Resumé

I den midlertidige indkvartering for flygtninge og fordrevne er der en gruppe udsatte beboere med sociale, psykiske- og/eller sundhedsudfordringer som skaber udfordringer i indkvarteringen. Disse beboere medfører i nogle situationer voldsomme episoder, hvor de kan skabe utryghed for de øvrige beboere og er samtidig meget ressourcekrævende. Forvaltningen har iværksat en række initiativer for at imødekomme disse udfordringer, men vurderer, at der kan være behov for yderligere tiltag.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status på udfordringer i den midlertidige indkvartering for flygtninge og fordrevne til efterretning og drøfter de skitserede løsningsveje.

Problemstilling

Tilstrømningen af ukrainske fordrevne til Danmark fortsætter, og Københavns Kommune får derfor løbende visiteret en stor andel ukrainske fordrevne. Samtidig får kommunen visiteret de ”almindelige” flygtninge under kommunekvoten. Københavns Kommune forventer at have 2.660 indkvarteret inden udgangen af 2024. Størstedelen af beboerne i den midlertidige indkvartering er i udgangspunktet velfungerende og er i job, skole, institutioner mm. En voksende del af beboerne er imidlertid udsatte borgere med sociale-, psykiske og /eller sundhedsudfordringer af forskellig karakter og grader. Nogle af disse beboere er svære at rumme i den midlertidige indkvartering, da de ikke er i stand til at dele fællesfaciliteter, ikke kan indgå i et fællesskab og ikke følger de gældende husregler. Nogle beboere forårsager voldsomme episoder, skaber utryghed og kan i sidste ende være udsættelsestruede.

Denne indstilling beskriver målgruppen af udsatte beboere og de udfordringer som følger i relation til deres indkvartering, samt hvilke initiativer forvaltningen, samt de øvrige involverede forvaltninger, har igangsat. Den nuværende indsats ikke er tilstrækkelig, og udfordringerne vokser i takt med den løbende tilstrømning, og det faktum at mange af beboerne har været midlertidig indkvarteret i lang tid. Denne indstilling beskriver derfor også, hvilke scenarier forvaltningen yderligere kan være nødsaget til at afsøge. 

Løsning

Beskrivelse af udsatte beboere og deres udfordringer

I den midlertidige indkvartering er der en gruppe udsatte beboere, med forskellige fysiske, psykiske og sociale udfordringer, som f.eks. alkoholmisbrug, dårlig hygiejne, udadreagerende, aparte, selvdestruktiv eller truende adfærd, mm. Antallet af beboere med sociale og psykiske udfordringer estimeres til ca. 100-130 og udgør ca. 5 pct. af det samlede antal indkvarterede.

Andre af de udsatte beboere har sundhedsudfordringer eller aldersbetingede udfordringer som fx demens, kognitive funktionsnedsættelser, fysisk handicap mm. Beboere med sundhedsudfordringer estimeres at udgøre ca. 200. Yderligere er der familier, hvor forældrene og/eller børnene har sociale eller fysiske udfordringer. (se bilag 1 for en uddybende beskrivelse).

Særligt den beboergruppe med sociale og psykiske udfordringer udfordrer naboskabet, og kan skabe utryghed og i en række tilfælde medføre voldsomme episoder i indkvarteringen. Nogle af beboerne har udfordringer, der med den rette støtte eller de rette fysiske omgivelser godt kan rummes i indkvarteringen. Der er dog også en gruppe beboere, med så store udfordringer, at de er udsættelsestruede af hensyn til de øvrige beboere og medarbejderne i indkvarteringen. Denne beboergruppe er grundet deres sociale og psykiske udfordringer ikke egnet til at bo indenfor rammerne af den almindelige midlertidige indkvartering, hvor der bor børnefamilier, og der er fællesfaciliteter i form af toilet, bad og køkken. Gruppen er karakteriseret ved at have psykiske problemstillinger, have et meget stort misbrug typisk af alkohol og kan ikke tage vare på dem selv. Beboere, der udøver vold eller voldelig adfærd, udsættes enten i løbet af noget tid eller straks fra indkvarteringen (se bilag 1).

De udfordringer, som følger med indkvarteringen af de udsatte borgere, har stor betydning for alle andre indkvarterede, som kommunen også har ansvar for, da de skaber uro og utryghed i indkvarteringen for både beboere og medarbejdere. Tilstrømningen af ukrainske fordrevne fortsætter, og det forventes, at andelen af fordrevne, der er udsatte, bliver større og større. På den baggrund vokser også andelen af udsatte beboere i indkvarteringen.

Hvilke initiativer er igangsat?

Forvaltningen arbejder på flere niveauer med at imødekomme de udfordringer, som indkvarteringen af de udsatte beboere medfører

Forvaltningen har oprettet tre ”særlige indkvarteringer” for udsatte beboere: Henholdsvis 19 individuelle boliger på ”Lygten” (Nørrebro) og pavillonboliger på ”Reffen” (Refshaleøen) for beboere i målgruppen for en socialfaglig indsats. På lokationen ”Gl. Vasbygade” indkvarteres desuden beboere, der har fysiske begrænsninger, fx gangbesværede. Formålet er at sikre, at de udsatte beboere har rammer, der i højere grad understøtter deres behov. F.eks. er en del af de udsatte beboere ikke i stand til at dele fællesfaciliteter og har behov for eget værelse/lejlighed. Yderligere er formålet at flytte nogle af de beboere, der skaber utryghed i indkvarteringen, fra lokationer hvor der f.eks. bor børnefamilier, for at skabe en mere tryg indkvartering for flertallet af beboerne.

Udsatte børnefamilier bor ikke på disse ”særlige” lokationer. Her søges at finde lokationer, der tilnærmelsesvis kan imødekomme nogle af deres behov.

En stor del af medarbejdernes tid går med at håndtere uro, konflikter, voldsepisoder, hærværk og mislighold af værelse og afholde advarselssamtaler med beboerne. Medarbejderne i indkvarteringen har ikke de faglige kompetencer til at imødekomme disse beboeres behov, og der er derfor et samarbejde med andre instanser såsom Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, misbrugscenter, psykiatrien og rådhusvagter og politiet.

Fremskudt socialfaglig indsats
Socialforvaltningen (SOF) giver indsats til de beboere, der har behov for en socialfaglig indsats. Det gælder både ukrainske fordrevne i indkvarteringen samt de øvrige flygtninge, der er i målgruppen for en socialfaglig indsats. Socialforvaltningen har siden foråret 2023 haft en fremskudt socialfaglig indsats i den midlertidige indkvartering, hvor de er i kontakt med udsatte beboere, som f.eks. beboere med alkohol- og stofmisbrug, beboere med psykiske udfordringer samt udsatte familier. Indsatsen blev i marts 2024 opnormeret til 8,5 årsværk, der blandt andet er øremærket til rusmiddelbehandlere, støttekontaktpersoner, familiebehandlere samt en styrket koordinering af indsatsen. Implementeringen og effekten af den opjusterede indsats er endnu ikke fuldt udfoldet. Den fremskudte indsats fra Socialforvaltningen bliver genvurderet ifm. årsskiftet, og Socialforvaltningen er åbne over for at øge indsatsen yderligere.

Sundhedsfaglig indsats
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) giver indsats til de beboere der er sundhedsudfordrede og har ”skåne behov”. Dette er typisk beboere over 65 år med plejebehov, yngre borgere der er sundhedsudfordrede eller, patienter med behov for sygepleje/behandling. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen yder f.eks. hjemmepleje, visitation til hjælpemidler og plejeboliger, genoptræning mm. SUF bevilger også ældreboliger eller plejebolig til beboerne, hvis de har råd til at betale for boligen. Gruppen af ældre fordrevne i indkvarteringen er forholdsvis stor og andelen af beboere med aldersrelaterede udfordringer eller behov for egentlig sundhedsfaglig pleje er stigende.

Forvaltningens vurdering af situationen

De udsatte borgere på indkvarteringsstederne har – udover den særlige indsats nævnt ovenfor – adgang til social- og sundhedsfaglige indsatser på niveau med øvrige Københavnere. Indsatserne svarer til det, som forvaltningerne ville levere til borgere i egen bolig. Beboernes situation adskiller sig imidlertid fra andre udsatte målgrupper, da egen bolig i denne kontekst er den kommunale flygtningeindkvartering, hvor udsatte borgere bor på lokationer med fælles faciliteter og bor tæt sammen med andre beboere herunder også børnefamilier. Det er frivilligt for borgere, om de ønsker at tage imod en socialfaglig eller sundsfaglig indsats fra kommunen, og der kan nogle gange være tale om et langt motivationsarbejde for at få borgeren til at tage imod en indsats. Hvis en udsat beboer f.eks. ikke ønsker at tage imod en indsats, giver det udfordringer, da beboeren stadig er indkvarteret i den midlertidige indkvartering og skal følge de gældende husregler og indgå i det daglige fællesskab med de øvrige beboere. På trods af særlige både social-, sundheds-, og omsorgsfaglige indsatser for de udsatte beboere, oplever forvaltningen store udfordringer og det er vurderingen, at indsatserne, herunder særligt den fremskudte socialfaglige indsats, ikke (endnu) har haft den ønskede effekt.

Forvaltningen vurderer løbende forholdene i den midlertidige indkvartering ift. at sikre en tryg indkvarteringen for alle beboere og en arbejdsplads, hvor personalet kan udføre deres arbejde. Forvaltningen vurderer, at situationen omkring indkvarteringen af ukrainere, herunder sikringen af trygge rammer, fortsat vil blive udfordret som følge af de ovenfor anførte forhold. Forvaltningen vurderer derfor, at der kan være behov for at afsøge yderligere initiativer for at imødekomme udfordringerne.

Et muligt tiltag er, at forvaltningen i højere grad opruster antallet af medarbejdere i den midlertidige indkvartering, og særligt på lokationer, med udsatte beboere. Det vurderes i så fald relevant med en målrettet oprustning af socialfaglige kompetencer for at kunne hjælpe de udsatte beboere og understøtte dem i deres udfordringer.

Et andet scenarium er, at forvaltningen i højere grad kan være nødsaget til at udsætte beboere, også de, der ”bare skaber uro og utryghed” og ikke kun trusler og vold, hvis det ikke er muligt at understøtte, at de kan rummes i den midlertidige indkvartering. Det scenarie kan være en udfordring, da forvaltningen forud for en udsættelse skal sikre, at Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har vurderet, at beboeren ikke er i målgruppen for yderligere relevante støttemuligheder.

Et tredje og eventuelt supplerende scenarium er, at forvaltningen i højere grad skal imødekomme de særlige behov hos udsatte beboere ved, at disse flyttes i særskilte lejligheder, hvor de bor adskilt fra den øvrige indkvartering. Beboerne vil fortsat have behov for særlig støtte. Denne løsning kan dog vise sig vanskelig at implementere på grund af den generelle mangel på indkvarteringspladser og særskilte lejligheder. Samtidig går det imod, at kommunen fremover kan få brug for at indkvartere flygtningene på mindre plads end i dag på grund af den generelle tilstrømning af ukrainere til landet og kommunen.

Økonomi

I 2023 var Københavns Kommunes serviceudgifter til ukraineområdet på ca. 268 mio. kr. og kommunens anlægsudgifter var på 83 mio. kr. Københavns Kommunes og Beskæftigelses-og Integrationsforvaltningens udgifter til området at stige, som følge af den fortsatte tilstrømning af ukrainere og det forlængede opholdsgrundlag.

Med Økonomiaftalen for 2025 kompenseres Københavns Kommune med 99 mio. kr. for 2024. Københavns Kommunes udgifter til området overstiger således den statslige kompensation. Ukrainerelaterede udgifter afholdes uden for servicerammen, og følges særskilt.

Politisk handlerum

Beskæftigelses-og integrationsudvalget kan bede forvaltningen afsøge de skitserede scenarier og bestille en sag med mere konkrete scenarier. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan beslutte, at der er scenarier, der ikke skal afsøges yderligere.

Videre proces

Hvis udvalget ønsker det, vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen afsøge mulige scenarier på baggrund af udvalgets drøftelser.

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen