Omlægning af CAB til et ressourceforløbscenter

Resumé

Denne status er en opfølgning på udvalgets vedtagelse af handleplanen for førtidspension og fleksjob den 19. juni 2018. Den indeholder en status på arbejdet indenfor spor 3 – Ressourceforløb og jobafklaringsforløb: Det gode forløb samt mere integreret indsats.

Statussen viser, at færre borgere afslutter ressourceforløb til kontanthjælp, og at flere borgere i stedet afslutter deres ressourceforløb til fleksjob eller førtidspension.

I statussen præsenteres dernæst arbejdet med at omlægge Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB) til et ressourceforløbscenter, som blev besluttet med budget 2019. Med omlægningen af CAB tages der skridt i retning af at imødekomme en række af anbefalingerne fra taskforcen om førtidspension og fleksjob i forhold til at sikre bedre ressourceforløb og en hurtigere afklaring af borgernes arbejdsevne.

Statussen indeholder derudover en overordnet beskrivelse af, hvordan der er arbejdet med ressourceforløbsindsatsen siden handleplanens vedtagelse.

På BIU-mødet den 10. december 2018 vil centerchef på CAB, Jannik K.P. Nielsen, holde et kort oplæg om initiativerne for at forbedre ressourceforløbene.  

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status om indsatsen til efterretning.

Problemstilling

Som opfølgning på taskforcen og som led i implementering af handleplanen om førtidspension og fleksjob er der fastsat et mål om, at flere ressourceforløbsborgere kommer i job eller afklares til anden ydelse i deres første ressourceforløb. Dette er bl.a. en udløber af taskforcens anbefaling om, at færre ressourceforløb afsluttes til kontanthjælp.

I november 2017 blev myndighedsansvaret for ressourceforløbs­borgerne flyttet fra Center for Jobindsats (JKI) til CAB. I dag varetages myndighedsopgaven for ressourceforløbs­borgerne således på CAB, mens aktiveringsindsatsen for størstedelen af borgerne foregår hos eksterne leverandører jf. rammeaftalerne på området.

Taskforcen pegede mere generelt på, at der var behov for at forbedre sagsbehandlingen i BIF ved bl.a. at:

• Antallet af sager pr. medarbejder sættes ned, så der skabes rum til bedre opfølgning i sagerne og større mulighed for at foretage løbende socialfaglige vurderinger.

• Antallet af aktører i en borgers sag minimeres. Det skal bl.a. være et mål, at alle sagsbehandlere kan udarbejde forberedende planer, så antallet af sagsbehandlerskrift minimeres.

• Medarbejdernes faglige kompetenceniveau forbedres bl.a. ved at efteruddanne medarbejderne yderligere i lovgivningen.

Løsning

I forbindelse med omlægningen af CAB til et ressourceforløbscenter og med udgangspunkt i anbefalingerne fra taskforcen arbejder forvaltningen på at sikre det gode ressourceforløb gennem:

• Et lavere antal sager pr. medarbejder.

• Færre sagsbehandlerskift for borgeren ved at samle myndighedsarbejdet og aktiveringsindsatsen internt på CAB.

• Kompetenceudvikling af medarbejderne på CAB.

Ovenstående skal bidrage til, at der sikres tempo og retning i ressourceforløbet og et klart mål med de tiltag, der iværksættes. Derudover giver det mulighed for en systematisk opfølgning og løbende justering af indsatsen i den konkrete sag.  Dette understøtter også taskforcens anbefaling om, at borgerens oplevelse skal forbedres, og borgerne i højere grad skal opleve, at de involveres i tilrettelæggelsen af deres forløb, og at formålet med forløbet tydeliggøres for borgeren.

CAB har i løbet af 2018 arbejdet med at forbedre ressourceforløbsindsatsen, så der tages højde for de udfordringer, der blev påpeget med taskforcen, ligesom der også i 2019 vil blive iværksat flere initiativer for at forbedre indsatsen.

Københavns Kommune har p.t. godt 3.000 personer på ressourceforløbsydelse. Tal fra Jobindsats.dk viser, at det går fremad med at få afsluttet markant flere ressourceforløb til førtidspension og flere ressourceforløb til fleksjob. Endelig overgår væsentligt færre til kontanthjælp efter endt ressourceløb (se vedlagte bilag 1).

Initiativer frem til nu

CAB har siden november 2017 bl.a. arbejdet med at få struktur på ressourceforløbs­sagerne for at sikre en fælles tilgang og opmærksomhed på, hvornår i forløbet der skal være iværksat hvilke tiltag for at sikre fremdrift. Dette gøres ved at arbejde med konkrete nedslagspunkter undervejs i forløbet, herunder fokus på:

• En god opstart og første samtale med fokus på progression, retning og mening for borgeren.

• Tidligere tilbud om indsats, hvis borgeren vurderes at være klar til det.   

• En løbende opfølgning i borgerens sag med fokus på progression og justering af indsatsen.

• Mere målrettede og virksomhedsrettede forløb.

• Igangsættelse af parallelle indsatser for borger på tværs af beskæftigelses-, social-, og sundhedsområdet.

• Løbende opmærksomhed på at afslutte forløbet før tid, hvis det viser sig nødvendigt.

• Den gode afslutning gennem opsamling senest 6 måneder før ressourceforløbet skal afsluttes med henblik på at sikre dokumentation af forløbet og korrekte afgørelser tidligst muligt.

Nye rammer for indsatsen i 2019

Med vedtagelsen af budget 2019 vedtog Borgerrepræsentationen, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal omlægge indsatsen på CAB, således at CAB selv varetager aktiveringsindsatsen for ressourceforløbsborgerne. Af budgetnotatet ØK25.19 fremgår følgende:

Dermed overtager CAB opgaven fra eksterne leverandører af beskæftigelsesindsats, sådan så der sikres tæt sammenhæng mellem myndighed- og virksomhedsarbejdet for denne udsatte målgruppe. Det betyder, at CAB omlægges til et center, der udelukkende varetager borgere i ressourceforløb, så der er fuldt fokus herpå. Med et CAB i uændret størrelse betyder det, at CAB’s nuværende indsats for sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere i stedet varetages eksternt.

Der omlægges således 6 mio. kr. i 2019 og 15 mio. kr. årligt fra 2020 og frem fra øvrig vejledning og opkvalificering til opsøgende og opfølgende arbejde hos sagsbehandlerne.

Omlægningen betyder markant ændrede rammer for ressourceforløbs­indsatsen, som giver mulighed for, at der på CAB kan arbejdes kontinuerligt og målrettet med den enkelte borger og dennes problematikker. Omlægningen påbegyndes i 2019, men er først fuldt indfaset i 2020.

For ressourceforløbsborgerne betyder omlægningen på CAB, at:

• Borgerne får en samlet indsats, hvor både samtaler og aktiveringsindsatsen primært gennemføres på CAB.

• Borgerne vil opleve en indsats, som er mere sammentænkt og sammenhængende, og hvor formålet er tydeligt fra start af forløbet og undervejs.

• Der er øget mulighed for at iværksætte tiltag eller justere indsatsen, når der er behov for det, og når det passer ind i borgernes forløb.

For sagsbehandlerne betyder omlægningen på CAB, at:

• Sagsbehandlerne vil få færre borgere i deres sagsstamme. Det forventes, at der vil kunne ske omkring en halvering af antallet af sager hos den enkelte medarbejder, når omlægningen er fuldt indfaset.

• Sagsbehandlerne skal løfte flere forskellige typer af opgaver i relation til at hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Det kan fx være at understøtte borgerens start i virksomhedspraktik og hjælpe borgeren med kontakten til andre forvaltninger, herunder søge om enkeltydelser eller kontakte distriktspsykiatrien mv.

• Sagsbehandlerne får med færre borgere mulighed for at få en tættere relation til den enkelte borger.

• Sagsbehandlerne får bedre mulighed for at foretage den socialfaglige vurdering og bedre tid til systematisk opfølgning med henblik på at sikre fremdrift i sagen og progression for borgeren.

Omlægningen af CAB til et ressourceforløbscenter og ovenstående initiativer vil således langt hen ad vejen bidrage til at imødekomme taskforcens konklusioner og anbefalinger yderligere, så der sikres bedre ressourceforløb og en hurtigere afklaring af borgernes arbejdsevne.

Overgangen til et ressourceforløbscenter

CAB varetager i dag aktiveringsindsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere på sygedagpenge og i jobafklarings­forløb. Med omlægningen skal denne øvrige indsats udfases i løbet af 1. kvartal 2019, således at medarbejderne i stedet kan varetage både myndigheds­opgaver og aktiveringsindsats for ressourceforløbs­borgerne. Tilsvarende skal anvendelsen af eksterne leverandører reduceres for ressourceforløbsborgerne. Leverandørerne er blevet orienteret om dette.

Det bemærkes imidlertid, at der fortsat vil være midler til køb hos eksterne leverandører, men at disse hovedsageligt vil blive anvendt til køb af særindsatser til fx borgere med autisme, ADHD, hjerneskade eller lignende.

Som led i planen vil der ligeledes blive taget højde for, hvordan det sikres, at medarbejderne på CAB kompetencemæssigt er klædt på til også at varetage myndighedsopgaver i relation til målgruppen, udover den aktiveringsindsats, som skal iværksættes. Kompetenceudviklingen vil bl.a. have fokus på at understøtte personalet i at skulle varetage flere forskellige typer opgaver, som sagsbehandler, mentor og virksomhedskonsulent. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Det er tidligere besluttet, at der omlægges 6 mio. kr. i 2019 og 15 mio. kr. årligt fra 2020 og frem fra øvrig vejledning og opkvalificering til sagsbehandling, borger- og virksomhedskontakt.

Videre proces

BIU vil få forelagt en orientering om arbejdet med at omlægge CAB til et ressourceforløbscenter medio 2019.

Spor 3 i handleplanen om førtidspension og fleksjob handler også om jobafklaringsforløb. En borger kan overgå til et jobafklaringsforløb, når borgeren ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, og borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Et jobafklaringsforløb skal ligesom et ressourceforløb bestå af en tværfaglig indsats. Arbejdet med jobafklaringsforløb igangsættes i løbet af 2019 og er derfor ikke omfattet af denne status.

Tanja Franck / Michael Baunsgaard Schreiber

Indstillingen blev taget til efterretning.