Afrapportering på eftersynet af akademikerindsatsen

Resumé

Med vedtagelsen af Budget 2020 besluttede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget at igangsætte et 2-årigt eftersyn af beskæftigelsesindsatsen for ledige akademikere. Eftersynets projektperiode udløb med udgangen af 2021. Udvalget forelægges derfor en afrapportering på eftersynet af akademikerindsatsen, der beskriver de ændringer i akademikerindsatsen, som eftersynet har resulteret i.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager afrapporteringen på eftersynet af akademikerindsatsen til efterretning

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i 2020 og 2021 gennemført et eftersyn af akademikerindsatsen i Jobcenter København, Karrierecentret (herefter jobcentret). Gennemførelsen af eftersynet blev besluttet af udvalget med vedtagelsen af budget 2020.

Københavns kommune har sammen med de øvrige universitetsbyer en højere akademikerledighed end hele landet. Selvom resultaterne i Københavns Kommune ligger på linje med de fire andre universitetsbyer og ledigheden har været faldende i 2021- 2022, så er der fortsat mange ledige akademikere i København. I januar 2022 var der 4.935 fuldtidsledige dagpengemodtagere, som er medlem af en af de akademiske a-kasser (Magistrenes A-kasse, Akademikernes A-kasse, CA A-kasse samt A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog).

Formålet med eftersynet har derfor været at igangsætte tiltag og justeringer af akademikerindsatsen, som kan bidrage til, at flere ledige akademikere kommer hurtigere i job.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er blevet forelagt status på eftersynet tre gange i 2020-2021. Udvalget forelægges med denne indstilling en endelig afrapportering på eftersynets aktiviteter, der beskriver de væsentligste ændringer, som eftersynet har resulteret i.

Løsning

Eftersynet er gennemført i tæt samarbejde mellem Centralforvaltningen (CF) og ledelse og medarbejdere i jobcentret. Eftersynet har arbejdet i fire spor:

1. Samarbejdspartnere i akademikerindsatsen:

Hensigten med dette spor har været at sikre et kontinuerligt fokus på samarbejde om akademikerindsatsen med virksomheder, brancheorganisationer, a-kasser m.v.

2. Akademikerindsatsens tilbudsvifte

I dette spor har eftersynet sat fokus på de tilbud, der anvendes i akademikerindsatsen som f.eks. vejlednings- og opkvalificeringsforløb, virksomhedspraktik og løntilskud.

3. Samtaler med akademikerne

I dette spor har eftersynet sat fokus på akademikerindsatsens samtaler med ledige akademikere.

4. Organisering og administration af akademikerindsatsen

I dette spor har eftersynet sat fokus på den måde akademikerindsatsen er organiseret i Jobcentret.

Arbejdet med fokusområderne har været forankret i tværgående arbejdsgrupper med deltagelse af nøglemedarbejdere i Centralforvaltningen og jobcentret. Arbejdsgrupperne har først etableret et solidt vidensgrundlag via analyser, hvilket er fulgt op af analyser lavet med ekstern konsulentbistand.

Eftersynet har også ønsket at kigge udad og anvende den viden, der findes i andre kommuner og i forskningen på beskæftigelsesområdet. En del af eftersynets vidensgrundlag har derfor været et litteraturreview af effektstudier af den aktive arbejdsmarkedspolitik og dialog med universitetsbyerne om deres akademikerindsats. Litteraturreviewet er vedlagt som bilag 1b.

På baggrund af analyserne har forvaltningen gennemført en række ændringer af akademikerindsatsen. De væsentligste ændringer gennemgås nedenfor. For uddybning af eftersynets analyser og initiativer henvises til bilag 1.

Et styrket arbejdsmarkedsfokus i akademikerindsatsen

Eftersynets fokus på akademikerindsatsens organisering og samtaler har resulteret i de væsentligste ændringer af akademikerindsatsen. Ændringerne er implementeret på baggrund af et identificeret behov for at styrke akademikerindsatsens arbejdsmarkedsfokus.

Hovedobservationer vedr. behov for at styrke samtalernes arbejdsmarkedsfokus

• Konsulenternes viden: Medarbejdere og ledelse giver udtryk for, at der mangler viden om arbejdsmarkedet, som kan bringes i spil i rådgivningen af akademikerne. Det samme er bekræftet i eksterne observationer af samtalerne
• Fokus i samtalerne: Der er i høj grad fokus på rådgivning om jobsøgning (cv og ansøgninger) og opfølgning/registrering på proceskrav. Der ønskes mere fokus på rådgivning om arbejdsmarkedet, konkrete jobs, virksomhedspraktik mv.
• Konsulenternes rolle: Beskæftigelseskonsulenterne indtræder i en rådgivende rolle, men det ønskes, at de i højere grad udfordrer akademikernes forestillinger om egne muligheder på arbejdsmarkedet.
• Forberedelse af samtaler: Der er begrænset tid til forberedelse af samtaler, som primært bruges til at vurdere, om akademikerne har overholdt de formelle krav til jobsøgning. Der ønskes fokus på, hvordan den enkeltes søgeadfærd kan udfordres i forhold til det nuværende arbejdsmarked. Akademikerne opleves ofte uforberedte.

Hovedobservationer vedr. behov for at styrke organiseringens fokus på arbejdsmarkedet

• Jobcentrets teamstruktur: Jobcentrets teams er opdelt efter akademikernes a-kassemedlemskab. Her anbefalesen teamstruktur, der tager udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel. Dette kan drive et dybere kendskab til arbejdsmarkedet som bl.a. kan anvendes i samtalerne.
• Adskillelses af virksomhedskonsulenter og beskæftigelseskonsulenter: I jobcentret er beskæftigelseskonsulenter og virksomhedskonsulenter adskilt organisatorisk og til dels fysisk. Eftersynets analyser viser, at dette resulterer i, at konsulenterne har svært ved at få kendskab og indsigt i hinandens viden.

På baggrund af analyserne har jobcentret implementeret en samlet plan for at styrke centrets fokus på arbejdsmarkedet. Planen har betydet ændringer i jobcentrets organisering og kvalitetsforbedringer af konsulenternes arbejdsmetoder til forberedelse og afholdelse af samtaler. Ændringerne vedrører konsulenternes ”samtalefaglighed” og ligger inden for rammen af det politisk vedtagne samtalekoncept, der anvendes i samtaler med dagpengemodtagere.

Ny organisering med ændret teamstruktur og tværfaglige teams

Jobcentrets organisering blev ændret pr. 1 december 2021 efter drøftelse i CenterMed. Formålet med ændringerne er, at centrets organisering skal vende sig mod virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Jobcentrets teams struktureres nu omkring fagområder, hvor virksomhederne efterspørger akademisk arbejdskraft. Derudover er jobcentrets teams blevet tværfaglige, så de består af beskæftigelseskonsulenter og virksomhedskonsulenter. Det enkelte team skal indsamle, bearbejde og formidle viden til deres kollegaer om det fagområde det har ansvar for.

Nyt fokus i samtalerne

Der er som led i planen for at styrke akademikerindsatsens arbejdsmarkedsfokus gennemført en forandringsproces omkring samtalerne, der skal:

1. Sikre at konsulenterne løbende har tilstrækkelig viden om arbejdsmarkedet
2. Sikre målrettet fokus på rådgivning om arbejdsmarkedet, konkrete jobs, virksomhedspraktik mv. i samtalerne
3. Sikre at konsulenterne i tilstrækkeligt omfang udfordrer akademikernes forestillinger om deres muligheder på arbejdsmarkedet på en konkret og operationel måde
4. Skærpe konsulenternes og akademikernes forberedelse af samtaler

Jobcentret har implementeret en række tiltag primo 2022, der er rettet mod konsulenternes forberedelse og afholdelse af samtaler med akademikerne. Denne proces er gennemført med en høj grad af medarbejderinddragelse. Der er fx gennemført et forløb med eksterne konsulenter, jobcentrets ledelse og medarbejdere om udarbejdelse af et hjælperedskab ”markørmodellen”, som skal styrke det ønskede fokus i samtalerne.

Opfølgning på eftersynet

De beskrevne ændringer er trådt i kraft henholdsvis 1. december 2021 (ny organisering) og primo 2022 (nyt fokus i samtaler). I takt med, at centret får mere erfaring med den nye organisering og tiltagene omkring samtalerne, vil der løbende bliver foretaget tilpasninger.

Eftersynets analyser af akademikerindsatsens tilbudsvifte har også peget ind i et behov for fortsat fokus på jobcentrets virksomhedsrettede arbejde. Det vil jobcentret arbejde videre med i 2022.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

BIU vil blive forelagt en status på implementeringen af initiativerne i løbet af 2. halvår 2022. Generelt set har eftersynet givet organisationen vigtig viden og læring om forandringsprocesser, som vil blive anvendt ved behov for lignende større forandringsprojekter i BIF.

Marianne Becker Andersen/ Lars Ethelberg Nielsen

Indstillingen blev taget til efterretning.