Orientering af refusionsreform

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses og Integrationsudvalget tager orientering om konsekvenserne af den kommende reform af statsrefusion på overførselsindkomster til efterretning

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 2. februar 2015 indgået politisk aftale om en reform af finansieringen af overførselsindkomster.  Aftalen indebærer samlet set, at statsrefusionen gennemsnitligt nedsættes, så kommunerne finansierer en større andel af ydelserne. Kommunerne kompenseres dog under ét herfor via bloktilskud, budgetgaranti og beskæftigelsestilskud.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget orienteres om de forventede konsekvenser af refusionsreformen gennem en præsentation af bilag 1. I præsentationen vil hovedvægten være på de forventede kommunaløkonomiske konsekvenser.

Refusionsomlægningen betyder, at kommunerne skal betale en større andel af udgifterne til overførsler, men  kommunerne kompenseres under ét via bloktilskud, budgetgaranti og beskæftigelsestilskud. Der er betydelig usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af ændringerne. Men det fremgår af lovforslaget fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at Københavns Kommune forventes at få en nettogevinst i 2016 og 2017.

Fra 1. januar 2018 forventes en varig ændring af udligningssystemet. Indholdet i denne varige ændring forventes tidligst at blive kendt med udgangen af 2016.

Indstillingen blev taget til efterretning med et ønske om, at bilag 1 opdateres med ordforklaringer.

Venstre, Konservative, SF og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
"Venstre og Konservative og SF og Liberal Alliance synes, at det er utilfredsstillende, at der er så stor usikkerhed om økonomien - og opfordrer beskæftigelsesministeren til at skride ind og få skabt klarhed om tallene og dermed give kommunerne en fair behandling."