Anlægsplan 2012-2015

Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt forslag til Anlægsplan med opgørelse af anlægsbehov og anlægsfinansiering skal indgå i de videre forhandlinger om budget 2012. Anlægsplanen tager sit udgangspunkt i den tidligere fremlagte behovsprognose (BUU, 22. juni 2011).

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 

Børne- og Ungdomsudvalget fik den 22. juni 2011 en orientering om behovet for udbygning på 0-18 års området i 2011 og frem på baggrund af den årlige befolkningsprognose fra Økonomiforvaltningen.

Det samlede behov for etablering af pladser og kapacitet, som er sammenfattet i nedenstående tabel, fremgår af behovsprognosen. Behovet er fremkommet ved et stadigt stigende børnetal samt tidligere prognosticeret behov for de kommende år, som endnu ikke er finansieret.

Behov

Københavns Kommune kan leve op til sin undervisningsforpligtelse såfremt der etableres 15 nye skolespor. I første omgang vurderer forvaltningen, at dette behov kan imødekommes ved igangsættelse af byggeri af 4 nye skolespor i 2012. Behovsopgørelsen forudsætter en uændret privatskoleandel frem til 2014, dvs. at privatskolekapaciteten også udbygges i takt med det stigende elevtal.

Det fulde udbygningsbehov på daginstitutionsområdet er på 126 grupper, således at der udbygges til 100 % af spidsbelastningsbehovet. Ved udbygning til 90 % af spidsbelastningsbehovet er der behov for anlæg af 110 grupper og de resterende 10 % udgør 16 grupper.

Det vurderede behov på klubområdet for 10-13 årige udgør 1130 pladser, hvilket vil beløbe sig til ca. 161 mio. kr, hvis der skulle ske fuld udbygning. Hvis der kun etableres pladser til pladsgarantien på 10-11 år, og de 12-13 årige kan udmeldes af deres klubtilbud, vil der være tilstrækkeligt med pladser p.t. pr. område, dvs. ingen behov for udbygning af klubberne. 
 

Anlægsplan

I den anlægsplan, som nu er udarbejdet, angives løsninger til dækning af ovenstående behov, og der estimeres, hvilket behov for anlægsmidler, der er i Budget 2012-2015.

Langt det største finansieringsbehov er affødt direkte af behovet for at etablere ny kapacitet i institutioner og skoler. Derudover er det i Anlægsplanen beskrevet, hvordan en række andre nødvendige tiltag på Børne- og Ungdomsområdet kan løses, såfremt den nødvendige finansiering opnås.

Disse andre tiltag falder i følgende kategorier:

·         Ny national lovgivning, der medfører, at flere børn skal modtage et pasningstilbud med heraf følgende øget dækningsgrad

·         Støttefunktioner såsom tandpleje, hvor kapaciteten skal øges for at følge med udviklingen i børnetallet

·         Pladsbevarende tiltag, hvor det er nødvendigt at finde finansiering, såfremt nuværende kapacitet skal bevares, hvis f.eks. en større daginstitution opsiges, fordi dens bygninger skal anvendes til et andet formål.

·         Kommunale politiske beslutninger, hvor implementeringen nødvendiggør, at der etableres kapacitet f.eks. med henblik på en anden fordeling af børn og unge på området eller alternativt en anden type tilbud

·         Mere effektiv kapacitetsudnyttelse, hvor der blandt andet nogle steder kan opnås en langt mere rentabel drift eller på længere sigt en øget anvendelse af kapaciteten, hvis nuværende dyr kapacitet erstattet af ny billigere kapacitet.

·         Analyse af de mest effektive løsninger til dækning af yderligere kapacitetsbehov, hvor der f.eks. er ønske om, at det undersøges, hvorledes fritidsområdet kan dimensioneres mere optimalt afhængigt af kommende ny lovgivning og for at sikre en entydig skoletilknytning. Desuden vil der arbejdes med en analyse af ungeområdet. Både fritids- og ungeanalyse udarbejdes med henblik på at vende tilbage i forbindelse med budget 2013.

Det er ikke hele kapacitetsbehovet eller alle øvrige tiltag, der er medtaget i Anlægsplanen som værende noget, der kræver anlægsudgifter. Sammenhængen mellem Behovsprognosen, Øvrige tiltag med anlæg og Anlægsplanen er derimod, at:

Anlægsplanen indeholder de tiltag og det finansieringsbehov, som Børne- og Ungdomsforvaltningen ser som nødvendigt for at løse de lovgivningsmæssige og politiske krav på børne- og ungeområdet.

Samtidig beskriver Anlægsplanen en række strategier for at dække det kapacitetsmæssige behov. Disse strategier, som er midlertidige og permanente, bidrager til at løse det behov, som er fremkommet akut på grund af det stigende børnetal og ny lovgivning.

Det vil sige, at Anlægsplanen giver – med udgangspunkt i behovsprognosen - et bud på, hvad der skal til for at løse udfordringerne i perioden 2012-2015.

Anlægsplanen er fordelt over 4 anlægsperioder 2012-15.

I tråd med ovenstående består Anlægsplanen af tre dele:

1.      En gennemgang af alle de tiltag, der kræver anlægsmidler samt en periodiseret beskrivelse af finansieringsbehovet (bilag 1)

2.      En gennemgang af behovet for kapacitet og øvrige tiltag samt det heraf affødte finansieringsbehov (bilag 2)

3.      Gennemgang af behov og løsninger af dette på kort og langt sigt pr. område (bilag 3)

Samlet anlægsplan

Forslag til anlægsprojekter i Anlægsplanen indgår i de videre budgetforhandlinger.


                           Else Sommer                            /Knud Langberg