Regnskab 2016
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget godkender regnskab 2016
Problemstilling
Udvalget behandlede på mødet den 24.2.2016 overblik over det samlede budget 2016. I løbet af året har udvalget fået forelagt regnskabsprognoser med forventningerne til det endelige regnskab. Seneste regnskabsprognose blev forelagt den 9.11.2016. Med denne sag fremlægges det endelige regnskab, og regnskabsåret 2016 afsluttes.
Løsning
Børne- og Ungdomsudvalgets samlede driftsbudget er på 9,9 mia. kr. i 2016. Der er et samlet mindreforbrug på 161,8 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1,7 % af rammen.
Udvalget har i sagen vedrørende overførsel fra regnskab 2016 til budget 2017 (BUU 22.2.2017) anmodet Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at få 160,6 mio. kr. overført til 2017. Der blev tilbageført 1,1 mio. kr. i mindreforbrug på flygtningeindsatsen. Derudover blev der overført en gæld på 4,1 mio. kr., da et udvalg ikke kan anmode om overførsler, der overstiger det samlede mindreforbrug i regnskabet. Dette er efterfølgende blev korrigeret af Økonomiforvaltningen, da udvalget i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer (BR 15.12.2016) har overført et mindreforbrug for 40 mio. kr. til kassen, jf. finansieringsnotat til overførselssagen 2016/17. Det samlede beløb, der kan søges overført, er derfor 164,7 mio. kr.
Mindreforbruget på 161,8 fordeler sig med 140,8 mio. kr. i decentral opsparing og 23,9 mio. kr. i øvrige midler, herunder tilskuds- og kontraktmidler.
I 3. prognose forventede forvaltningen et mindreforbrug på service på 59,4 mio. kr. eksklusiv decentral opsparing, og der blev derfor overført 40 mio. kr. til kassen. Regnskabsresultatet på 161,8 mio. kr. skyldes, at den decentrale opsparing er forøget med 66,2 mio. kr. mens mindreforbruget på service stort set er status quo i forhold til 3. prognose. Nedenfor i tabel 1 ses regnskabsresultatet fordelt på bevillingsområder.
Tabel 1: Regnskabsresultat fordelt på bevillingsområder 2016
Deruover er der for bevillingsområdet efterspørselsstyrede overførsler et merforbrug på 2,6 mio. kr. samt et merforbrug på anlægsområdet for 2,3 mio. kr.
Som det fremgår af tabel 1 udgør dagtilbudsområdet med 4,5 mia. kr. næsten halvdelen af det samlede budget, mens skoleområdet udgør 3,6 mia. kr. Derudover udgør budgettet til specialundervisning 915,7 mio. kr., administration 294,4 mio. kr., sundhed 286,2 mio. kr. og dagtilbud special 282,6 mio. kr. Det samlede mindreforbrug på 161,8 mio. kr. skyldes især et mindreforbrug på dagtilbud, undervisning og specialundervisning. Nedenfor gennemgås de overordnede forklaringer på mindreforbruget for de enkelte bevillingsområder, mens der i bilag 1-13 er en mere detaljeret gennemgang af regnskabet.
Dagtilbud (mindreforbrug 59,5 mio. kr.)
Institutionerne har forøget deres opsparing som nu er 65 mio. kr. Der har været en lavere aktivitet på kommunale og selvejende dagtilbud med et mindreforbrug på 51 mio. kr., mens der er merforbrug på øvrige kernetilbud for 15 mio. kr. herunder bl.a. dagplejen og private pasningsordninger. Mindreforbruget er desuden reduceret ved en overførsel af 36 mio. kr. (af de 40 mio. kr. til kassen).
Institutionerne har forøget deres opsparing med 54,3 mio. kr. fra regnskab 2015 til 2016 til i alt at være 65,0 mio. kr. Der er en forøget opsparing især hos de kommunale klynger. Institutionernes regnskab er påvirket af de store omvæltninger i klyngestrukturen som følge af Fremtidens Fritidstilbud, der trådte i kraft pr. 1. august 2016.
I tabel 2 fremgår aktiviteten i dagtilbud i 2016. Der har været en lavere aktivitet på i alt 304 børn heraf 538 færre børn i kommunale og selvejende institutioner og 234 flere børn i dagplejen og private pasningsordninger. De mest markante økonomiske konsekvenser er på vuggestueområdet med 36,6 mio. kr. og på børnehaveområdet med 24,8 mio. kr. i mindreforbrug. Forvaltningen følger udviklingen på området meget tæt i 2017.
Tabel 2 Aktivitet i dagtilbud 2016
Det samlede mindreforbrug opstår primært som følge af billigere købte pladser end forventet for i alt 4,3 mio. kr.
Undervisning (mindreforbrug 55,3 mio. kr.)
Mindreforbruget på undervisningsområdet skyldes især en forøget decentral opsparing, der nu samlet er 51,5 mio. kr. Skolerne har øget deres opsparing med 12,7 mio. kr. fra regnskab 2015 til 2016. Derudover er der mindreforbrug for 11,7 mio. kr. på de statslige kompetencemidler vedrørende kompetenceudvikling af lærerne, der er givet i perioden frem til 2020. De er søgt overført i forbindelse med overførselssagen (BUU 22.2.2016) til en fortsættelse af projektet i 2017.
Specialundervisning (mindreforbrug 32,2 mio. kr.)
Hovedforklaringerne på det samlede mindreforbrug er behov for færre døgnbehandlingspladser end budgetteret, hvilket har medført et mindreforbrug på 16,8 mio. kr. samt en forøgelse af den decentrale opsparing fra 10,7 mio. kr. til 16,9 mio. kr.
Sundhed (mindreforbrug 8,6 mio. kr.)
Der har været lavere aktivitet end forudsat i tand- og sundhedsplejen, og der er overført 4,0 mio. kr. til kommunekassen (af de i alt 40 mio.kr.). Børne- og Ungdomstandplejens opsparing er 4,5 mio. kr., der stort set er af niveau med sidste år.
Administration (mindreforbrug 2,8 mio. kr.)
Når der købes og sælges pladser på specialfritidshjem beregnes der et administrativt overhead på 7 pct., hvilket konteres på administrationsrammen. Mindreforbruget skyldes, at flere specialfritidshjem er gået fra at være selvejende til kommunale med Fremtidens Fritidstilbud i 2016 og nu tæller med i opgørelsen af det administrative overhead.
Økonomi
Mindre- og merforbruget hos de decentrale enheder er søgt overført til 2017 (BUU 22.2.2017) og udgør som udgangspunkt deres opsparing/gæld til budget 2017. Udvalget får forelagt en analyse af udviklingen og tendenserne i den decentrale opsparing i forbindelse med denne sag.
Videre proces
Kommunens regnskab behandles af Borgerrepræsentationen den 27.4.2017. Børne- og Ungdomsudvalget får den 16.8.2017 forelagt revisionsberetningen for 2016.
Tobias Børner Stax /Sti Andreas Garde