Mødedato: 26.04.2017, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

2. behandling af budget 2018

Se alle bilag
Udvalget skal ved 2. behandlingen af budgetforslag 2018 tage stilling til effektiviseringsforslag til budget 2018.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at godkende forslag til udvalgets budgetbidrag til Økonomiudvalget til løsninger på de 172,5 mio. kr. i forvaltningsspecikke effektiviseringer jf. bilag 1 og 2.

2. at den stigende profil for det forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag fra 2016 "ændret indkøbsadfærd" på 2,1 mio. kr. annulleres og erstattes af forslaget "Færre udgifter til økonomiske fripladser", som udgør en effektivisering på 9,8 mio. kr. i 2018

3. at godkende effektiviseringsforslag på op til 58,9-61,9 mio. kr. i intern omstilling, jf. bilag 3

4. at udvalget drøfter eventuel finansiering af udløb af bevillinger for 55,4 mio. kr., jf. bilag 4

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har besluttet, at Børne- og Ungdomsudvalget i forbindelse med afleveringen af budgetforslag 2018 skal finde forvaltningsspecifikke effektiviseringer for 172,5 mio. kr.

Udvalget godkendte ved 1. behandlingen af budgetforslaget (BUU 15.3.17), at der skulle afsættes yderligere 55,4 mio. kr. til intern omstilling. Med udgangen af 2017 bortfalder bevillinger for 55,4 mio. kr. Som udgangspunkt bortfalder aktiviteterne, hvis der ikke prioriteres midler til en fortsættelse.

Der er yderligere en udfordring, der skal løses i budget 2018. Det er en reduktion i demografireguleringen på 6 mio. kr. grundet bedre socioøkonomi.

Udvalget skal tage stilling til forslag, som skal finansiere den interne omstilling. Der er udarbejdet et katalog med forslag på samlet effektivisering på op til 62,0 mio. kr.

Løsning

Forvaltningsspecifikke effektiviseringer på 172,5 mio. kr.

Det foreslås, at de forvaltningsspecifikke effektiviseringer på 172,5 mio. kr. findes ved 31,0 mio. kr. i tidligere besluttede effektiviseringer, hvor implementeringen er blevet kvalificeret, 113,6 mio. kr. i øvrige besluttede effektiviseringer fra tidligere budgetår, og 27,9 mio. kr. i nye effektiviseringsforslag inkl. de investeringscases, som er godkendt i aftalen om overførselssagen. De samlede forslag vil desuden bidrage til løsning af effektiviseringen i 2019 med effektiviseringer på i alt 57,1 mio. kr. Alle effektiviseringsforslagene er nærmere beskrevet i bilag 1.

Løsning af 172,5 mio. kr. i forvaltningsspecifikke effektiviseringer

Forvaltningsspecifikke effektiviseringer
(i mio. kr. 2018 p/l)

2018

2019

2020

2021

I alt

Besluttede effektiviseringer – uændrede

113,6 48,7 30,6    0,2 193,1

Besluttede effektiviseringer – kvalificeret

  31,0   0,4

 

 

  31,4

Nye effektiviseringer - herunder nye investeringscases

27,9

8,0

1,2

1,2

    38,3

Effektiviseringer i alt

172,5

57,1  31,8   1,4 262,8

Besluttede effektiviseringer som er uændrede

Det anbefales, at stigende profiler fra budget 2015-17 for 113,6 mio. kr. bliver fremsat uden ændringer. En oversigt over forslagene kan ses i tabel 4.1.-4.4. i bilag 1.

Tidligere besluttede effektiviseringer, som er blevet kvalificeret

Forvaltningen har kvalificeret implementeringen af en række af de stigende profiler for at sikre, at implementeringsstrategien er klar. Kvalificeringen er sket i samarbejde med ledere og medarbejdere. Som en del af kvalificeringen er det blevet anbefalet at skyde effektiviseringen på bedre ferieplanlægning på dagtilbud fra 20 mio. kr. i 2018 og 10 mio. kr. i 2019 til 12,7 mio. kr. i 2018 og 17,3 mio. kr. i 2019, se bilag 1. Dog kan den fulde effektivisering indhentes i 2018 som en del af finansieringen af puljen til intern omstilling.

Nye effektiviserings- og investeringsforslag

Når de stigende profiler er fraregnet, er der et resterende finansieringsbehov på 27,9 mio. kr. Forvaltningen har udarbejdet nye forslag for dette beløb. Forslagene fremgår af bilag 1 og investeringscasene af bilag 2. Investeringscasene er finansieret i aftalen om overførselssagen og skal indgå som forvaltningsspecifikke effektiviseringer. I tabel 1 i bilag 1 vises den samlede løsning for de forvaltningsspecifikke effektiviseringer.

Erstatning af de reviderede tidligere års budgetforslag med nye effektiviseringsforslag

I forbindelse med kvalificeringen af de stigende profiler har forvaltningen vurderet, at den stigende profil fra budget 2016 på ændret indkøbsadfærd på 2,1 mio. kr. ikke kan gennemføres. Dette er forårsaget af, at der i budget 2017 er besluttet en tværgående investeringscase vedr. et fælles indkøbsprogram i kommunen, som medfører en effektivisering på 3,2 mio. kr. i BUF i 2018. For at sikre overensstemmelse mellem udvalgets budgetbidrag og indkaldelsescirkulæret skal udvalget anvise, hvilket nyt effektiviseringsforslag, der erstatter det tidligere års budgetforslag (stigende profil). Forvaltningen foreslår, at den stigende profil om ændret indkøbsadfærd erstattes med en tilsvarende andel af det nye forslag "Færre udgifter til økonomiske fripladser" (9,8 mio. kr.).

Intern omstilling på 58,9-61,9 mio. kr.

Der er i bilag 3 udarbejdet et katalog for effektiviseringer, som kan finansiere det ønskede beløb på 55,4 mio. kr. til intern omstilling samt nogle ekstra midler til at dække øvrige udgifter, der skal løses i budget 2018. Der er udarbejdet forslag for i alt 58,9-61,9 mio. kr. Derudover er det muligt at reducere eller afskaffe særlige københavnske tilbud for op til 152 mio. kr.

Udvalget skal tage stilling til endelig anvendelse af midlerne i puljen senest i sagen om udmøntning af budget 2018 i november efter vedtagelsen af budgettet.

Forvaltningen foreslår, at anvendelsen af de resterende midler i puljen drøftes på udvalgets budgetseminar i august. Derved får udvalget senere mulighed for at tage stilling til:

  • Investeringsforslag, som ikke har kunnet finansieres af Investeringspuljen. Forvaltningen udarbejder til udvalgets møde den 16.8.17 en række investeringscases til budget 2018. Der er 129,6 mio. kr. tilbage i investeringspuljen efter overførselssagen.

  •    
  • Der skal findes 6 mio. kr. i reduceret demografitildeling i 2018, som stiger til 24 mio. kr. i 2021. Det er aftalt med Økonomiforvaltningen, at demografireguleringen for børne- og ungeområdet skal reduceres med 6 mio. kr. årligt over 4 år som følge af en forbedret socioøkonomi i kommunen. Der skal udarbejdes en konkret fordeling af reduktionen i udmeldingen til skoler, institutioner, områder mv. senest ved udmøntningen af budget 2018. Der vil blive udarbejdet et forslag til fordeling af denne reduktion til budgetseminaret i august.

En del af forslagene til intern omstilling er en reduktion af Københavnermodellen. Udvalget efterspurgte på budgetseminaret et overblik over, hvilke andre håndtag, der er til at opnå en målsætning om mere blandede skoler. Dette fremgår af bilag 5.

Udløb af bevillinger

I bilag 4 gennemgås de enkelte aktiviteter, hvis finansiering udløber i 2017. Som udgangspunkt bortfalder aktiviteterne fra 2018. Udvalget kan vælge enten at løfte finansieringen af forslagene i budgetforhandlingerne til september eller at finde finansiering indenfor egen ramme.

Økonomi

Udvalgets samlede driftsramme i 2017 er på 10.230 mio. kr. De forvaltningsspecifikke effektiviseringer, der skal gennemføres, udgør 1,7 pct. heraf.

Videre proces

Udvalgets budgetbidrag skal sendes til Økonomiforvaltningen senest den 2.5.17.

Tobias Børner Stax                /Sti Andreas Garde                              

 

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

I tilknytning til indstillingens 3. at-punkt stillede A, F og Ø forslag om at følgende effektiviseringsforslag i intern omstilling godkendes, jf. bilag 3:

4.01 Effektivisering på UU, 4.02 Reducering af indsatser i Københavnermodellen (idet aktiviteten "Din tro, min tro" flyttes over i Åben Skole og tilbydes skolerne derigennem), 4.05 Færre udgifter til økonomiske fripladser, 4.06 Reduktion i puljerne til opstart af institutioner, 4.08 Mere effektiv klassedannelse, 4.09 Lavskylstoiletter og vandbesparende vandhaner på dagtilbud, 4.12 Effektivisering af tandplejen, 4.13 Administration, 4.14 Besparelse på hobbymateriale og bleer og 4.15 PAU.

B stillede følgende ændringsforslag til forslaget fra A, F og Ø:

”at 4.01 Effektivisering på UU, 4.02 Reducering af indsatser i Kbh-modellen og 4.08 Mere effektiv klassedannelse ikke indgår som effektiviseringsforslag i intern omstilling”.

Ændringsforslaget fra B til forslaget fra A, F og Ø blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 2 medlemmer: B.

Imod stemte 8 medlemmer: A, F, O, V og Ø.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Forslaget fra A, F og Ø blev herefter godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 8 medlemmer: A, F, O, V og Ø.

Imod stemte ingen.

2 medlemmer undlod at stemme: B.

I tilknytning til indstillingens 4. at-punkt stillede A, F og Ø forslag om at følgende udløb af bevillinger fortsat finansieres, jf. bilag 4:

Æ91 / Æ95 / Æ91 (kompetenceudviklingsmidler som puljes i en samlet bevilling til efteruddannelse og fordeles med 2/3 til kompetenceudvikling og 1/3 til vikardækning ved kompetenceudvikling) (varigt), Æ113 Skolehaver (varigt), Æ27 Mere musik til alle byens børn (varigt), Æ31 Vejledning af ikke-uddannelsesparate elever (varigt), Æ39 Åben Skole (varigt, idet der afsættes 1,1 mio. kr. i 2018, 1,6 mio. kr. i 2019 og 2 mio. kr. årligt fremefter).

Det finansierede restbeløb i intern omstilling anvendes til at hæve grundtilskuddet ligeligt til skolerne i København.

Forslaget fra A, F og Ø om finansiering af udvalgte bevillinger der står til udløb samt anvendelse af restbeløbet i intern omstilling blev godkendt uden afstemning.

Udvalget godkendte uden afstemning et ønske fra A, F og Ø om at der på baggrund af en temadrøftelse i udvalget inden sommeren 2017 udarbejdes en handleplan for, hvordan resultatforskellen mellem etnisk danske elever og ikke etnisk danske elever kan elimineres, herunder at planen skal bygge på de erfaringer københavner modellen har skabt og inddrage erfaringer fra andre kommuners virkningsfulde indsatser. Handleplanen skal indeholde forslag, der kan indgå i budgetforhandlingerne for 2018.

A, F og Ø ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket O og V tilsluttede sig : ”Budgetstof kræver altid hårde prioriteringer og 2. behandling af budgettet i år er ingen undtagelse. Vi er derfor klar over, at beslutningen efterlader en øget opgave i forbindelse med integrationen i de københavnske folkeskoler. Derfor har vi besluttet, at vi nu skal have en temadrøftelse med fokus på løsninger af integrationsopgaven, som kan munde ud i forslag fra udvalget, som kan være med til at lukke karaktergabet i folkeskolen, med henblik på at kunne indgå i budgetforhandlingerne om budget 2018”.

Ø ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi sender sagen videre, men tager først endelig stilling til Budget 18 under forhandlingerne i efteråret. Vi har et stærkt ønske om at sikre bedre normeringer".

Til top