Regnskabsprognose for 2006 (april-kalkulen 2006)
Regnskabsprognose for 2006 (april-kalkulen 2006)
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 24. maj 2006
6. Regnskabsprognose for 2006 (april-kalkulen 2006)
J.nr. 307129
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender regnskabsprognosen 2006 pr. april (forventet regnskab 2006 pr. april, første kvartalsregnskab samt opfølgning på mål og resultater) med henblik på rapportering til og senere behandling af Økonomiudvalget
RESUME
Det forventede regnskab 2006 (jf. bilag 2)
Det forventede regnskab 2006 udviser principielt set, at rammen for 2006 kan overholdes. Dog udgøres denne balance af to modsatrettede forhold.
Det forventes, at der i
slutningen af 2006 vil blive søgt overført 71,7 mio. kr. til budget 2007 som
følge af flerårige projekter, herunder bl.a. Børneplanen og institutionernes
overførselsadgang.
På den øvrige driftsramme forventes et samlet merforbrug på driftssiden på 66,7 mio. kr. svarende til 8,6 pct. af det korrigerede budget 2006. På de efterspørgselsstyrede serviceområder forventes et samlet merforbrug på 22,3 mio. kr. og på de rammestyrede områder et merforbrug på 44,4 mio. kr.
Forvaltningen vil ved næste prognose indstille, at den resterende del af udvalgets bufferpulje til uforudsete udgifter anvendes til dækning af merforbrug på udvalgte områder. I givet fald vil merforbruget reduceres med 15,6 mio. kr.
Væsentlige problemstillinger i det forventede regnskab:
SOSU og PGU (forventet
merforbrug på 29,7 mio. kr.)
Merforbruget på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (SOSU) og den pædagogiske grunduddannelse (PGU) kan primært tilskrives udkontering af fejlbehæftet bogføring på SOSU-skolen vedrørende forventede indtægter i 2004.
Prøveforbedrende enkeltfag
(forventet merforbrug på 9,5 mio. kr.)
Der er sket en opjustering af udgifterne til køb af pladser i andre kommuner på baggrund af de seneste udviklingstendenser.
Køb af fritidshjemspladser for
anbragte børn (forventet merforbrug på 16,0 mio. kr.)
Afvigelsen skyldes en regning på 16 mio kr. for køb af pladser for anbragte børns brug af fritidstilbud i anbringelseskommunen ifølge aftale med den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning.
Ny budgetmodel og efterregulering
I 2006 er implementeret en ny
budgetmodel i Københavns Kommune. I forlængelse heraf er grundlaget for budgetopfølgningen udvidet, så
aktivitet, priser og serviceniveau i højere grad indgår som bevillingsforudsætninger.
Den nye budgetmodel indebærer, at
der i 2006 for første gang vil ske
efterregulering af Børne- og Ungdomsudvalgets budget i forhold til de
efterspørgselsstyrede serviceområder.
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen forventes at tage stilling
til efterreguleringerne af udvalgenes rammer i maj/juni 2006. Børne- og
Ungdomsforvaltningen vil efterfølgende fremlægge en sag, hvor også udviklingen
i dækningsgrader og priser vil blive inddraget.
Der skal generelt tages et forbehold for forvaltningens forventede regnskab på lønområdet. Det forudsættes i prognosen, at merudgiften i 2006 som følge af overenskomstfornyelse i 2005 kompenseres fuldt ud af Økonomiforvaltningen.
Første kvartalsregnskab 2006 (jf. bilag 3)
Kvartalsregnskabet udviser et
samlet merforbrug på 81,5 mio. kr.
Merforbruget dækker over et
mindreforbrug på de efterspørgselsstyrede serviceområder på 2,6 mio. kr. og et
merforbrug på de rammestyrede områder på 84,2 mio. kr., heraf vedrører 53,4
mio. kr. forbrug på områder, der med den nye struktur er overgået til
Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Anlæg udviser et merforbrug
på 21,2 mio. kr. i 1. kvartal.
På anlægssiden er fordelingen
af Børne- og Ungdomsudvalget anlægsbevilling mellem Københavns Ejendomme og
Børne- og Ungdomsudvalget endnu ikke er afklaret, hvorfor periodiseringen af
budgettet er foretaget under forventning af, at udgifterne til anlæg ikke
falder i første kvartal.
Finansposter udviser en
forskydning på 52,4 mio. kr. når der ses bort fra købsmoms og likvide midler,
der forklares af Økonomiforvaltningen. Den samlede forskydning på finansposter
udgør 288,8 mio. kr.
Den nye struktur i Københavns Kommune og overgangen til nyt lønsystem har medført udfordringer i forhold til omlægning af kontoplaner og overflytning af medarbejdere fra den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning, som gør, at datagrundlaget i KØR er mangelfuldt. Derfor er mulighederne for løbende at skabe overblik på tværs af forvaltningen afhængig af kombinerede data fra KØR, data fra lønsystemet og data fra Socialforvaltningen. Første kvartalsregnskab bygger på de kombinerede data.
Mål og resultater
Børne- og Ungdomsforvaltningen følger i regnskabsprognoserne op på resultaterne vedrørende de i budget 2006 opstillede mål.
Der forventes ikke at være væsentlige afvigelser i forhold til resultatkravene i budget 2006.
SAGSBESKRIVELSE
Ny budgetmodel og efterregulering af budgettet
I 2006 er implementeret en ny
budgetmodel i Københavns Kommune. I forlængelse heraf er grundlaget for budgetopfølgningen udvidet, så
aktivitet, priser og serviceniveau i højere grad indgår som
bevillingsforudsætninger. Specifikt stilles der krav til kvartalsvis opfølgning
på følgende områder:
·
Økonomi
·
Aktivitet/mængde
·
Priser
·
Mål/serviceniveau
Den nye budgetmodel indebærer, at
der i 2006 for første gang vil ske
efterregulering af Børne- og Ungdomsudvalgets budget i forhold til de
efterspørgselsstyrede serviceområder. Bevillingen til de efterspørgselsstyrede
serviceområder reguleres på baggrund af den seneste prognose for befolkningsudviklingen.
En efterregulering kan både være i en opadgående eller nedadgående
retning. Kommunens befolkningsprognose udarbejdes én gang årligt i april måned.
Budget 2006 skal således reguleres i foråret 2006. I værste fald kan
efterreguleringen betyde, at enkeltområder blive særligt hårdt ramt, så det
samlet over året bliver svært at tilpasse forbruget.
Økonomiforvaltningen vil i maj måned forelægge sagen om forslag af
efterregulering af blandt andet Børne- og Ungdomsudvalgets ramme, på baggrund
af de nye befolkningsprognoser. Udviklingen på de efterspørgselsstyrede
områder, er dog ikke alene bestemt af udviklingen i det numeriske antal i
målgrupperne. I det omfang, der er et ændret søgemønster til eksempelvis
fritidshjem og klubber vil det have betydning for forbrugsudviklingen på
området. Derudover har antallet af børn og unge henvist til specialtilbud
steget udover den forholdsmæssige stigning i antallet i målgruppen.
På den baggrund vil Børne- og Ungdomsforvaltningen fremlægge en sag,
hvor også udviklingen i dækningsgrader og priser vil blive inddraget.
Nærværende regnskabsprognose tager udgangspunkt i, at
demografitildelingen for 2006 vil svare til den faktiske børnetilvækst, så
efterreguleringerne er nul.
På nuværende tidspunkt foreligger der ingen oplysninger om eventuelle
reguleringers størrelse, hvorfor der i forventet regnskab 2006 tages forbehold
for dette.
På bevillingsområderne "Dagtilbud" og "Dagtilbud – special" reguleres
budgettilvæksten af Børneplanen. Børneplanen er en politisk vedtaget flerårig
udbygning på dagtilbudsområdet, hvilket betyder, at ændringer kræver nye
politiske aftaler.
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen forventes at tage stilling
til efterreguleringerne af udvalgenes rammer i maj/juni 2006.
1. Datagrundlag og økonomistyring
Der skal generelt tages et forbehold for forvaltningens forventede regnskab på lønområdet.
Det forudsættes i prognosen, at merudgiften i 2006 som følge af overenskomstfornyelse i 2005 kompenseres fuldt ud af Økonomiforvaltningen. Ved udgangen af 1. kvartal 2006 er forvaltningen alene kompenseret med 2,1 pct. af lønsummen. Der henstår i Økonomiforvaltningen omkring 1,72 pct. af forvaltningens lønsum plus et tillæg fra en skævvridningspulje til senere udmøntning i 2006.
Derudover tages der forbehold for eventuelle merudgifter som følge af, at lønudgifter er bogført på statuskonti og dermed ikke indgår i forvaltningens regnskab.
1.1 Ufuldstændige forbrugstal
I prognosen er der taget højde for en merudgift på i alt 134,4 mill. kr., som ikke indgår i kvartalsregnskabet i KØR. Merudgiften består af følgende elementer:
· Fejlkonti
· Overførsel af medarbejdere fra den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Derudover er der et udestående vedrørende udkontering af refusionsindtægter på i alt 22,8 mio. kr. Netto merudgiften bliver således 111,6 mio. kr. i 1. kvartal 2006, jf. tabel 1.
Tabel 1: Udestående vedrørende
faktisk forbrug i 1. kvartal 2006
Mill. kr. |
UUF |
FAF |
I alt |
Lønfejllkonti – endnu ikke bogført i drift |
64,5 |
19,2 |
|
Bogført af Socialforvaltningen vedrørende ikke-overførte medarbejdere fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen januar-marts 2006 |
|
50,8 |
|
Merudgifter i alt |
64,4 |
70,0 |
134,4 |
Refusionsindtægter – endnu ikke bogført i drift |
-19,0 |
-3,8 |
-22,8 |
Netto merudgifter i alt |
45,4 |
66,2 |
111,6 |
Note: UUF (Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen), FAF (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen)
Fejlkonti
I forbindelse med skift i lønsystem (fra Accenture til KMD) blev alle ansatte oprettet på ny. I den forbindelse er der sket en række fejl, da det ikke lykkedes at få et fuldstændigt match mellem KØR og KMD. En del af lønbogføringen ender derfor på fejlkonti i KØR. Disse udgifter er endnu ikke bogført ind i Børne- og Ungdomsforvaltningens driftsregnskab for 2006.
Overgangen til den nye budgetmodel for kommunen har, for Børne- og Ungdomsforvaltningen - i samspil med ombrydningen af budgettet mellem forvaltningerne, betydet, at alle forbrugskontiene på de efterspørgselsstyrede områder har skullet nedlægges og gendannes. Dette omfattende arbejde er ikke tilendebragt (p.t. er der oprettet knap 94.000 kontostrenge alene til efterspørgselsstyrede serviceydelser), hvilket indebærer, at der er enkelte organisationer i Børne- og Ungdomsforvaltningens regi, der ikke har en forbrugskontoplan og dermed ikke har konti til kontering af løn og øvrig drift.
Dette forhold – sammen med de almindelige fejl i kontoregistreringen i forbindelse med KMD indtastning af stamdata på den enkelte medarbejder – har gjort, at en betydelig del af lønkonteringen for Børne- og Ungdomsforvaltningen havner på fejlkonti og dermed ikke kan ses i det officielle regnskab.
Bogføringen på fejlkonti sker i regi af Økonomiforvaltningen, og forretningsgangen foreskriver, at Børne- og Ungdomsforvaltningen på baggrund af lister fra KMD skal flytte udgiften fra fejlkontoen og ud på en driftskonto, således den relevante organisation (en institution, en skole eller en afdeling af centralforvaltningen) kan se det fulde forbrug på de tilhørende konti.
Forvaltningen har to fejlkonti (én pr. brugernummer i lønsystemet). Den ene fejlkonto vedrører institutionerne fra den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning (FAF). Den anden vedrører skoler, institutioner og centrale kontorer i den tidligere Uddannelses- og Ungdomsforvaltning (UUF). Der er to typer af fejlkonti (såkaldte brugernr.). Den første type vedrører de tidligere institutioner fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og den anden type vedrører skoler og institutioner fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Børne- og Ungdomsforvaltningen har alene modtaget en oversigt over beløbet for januar måned for den del der vedrører Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Listen er tilsendt forvaltningen den 27. marts 2006.
For institutioner fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (FAF) er det primært medarbejdere fra gårdmandskorpset, dagpl ejen og specialinstitutionerne, der ikke rammer en lønkonto i Børne- og Ungdomsforvaltningen. For organisationer fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (UUF) er det primært centralt placerede medarbejdere for hvem, der ikke er oprettet konti (eksempelvis hele Center for Informatik).
Overførsel af centralt placerede medarbejdere fra Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen
Alle medarbejdere, der er overført fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og som nu er placeret enten i centralforvaltningen eller i et distriktskontor, bliver stadig konteret på konti under den nuværende Socialforvaltning.
Refusionsindtægter
Ud fra regnskabsåret 2005 forventes en merindtægt vedrørende sygedagpenge til og med 31. marts 2006 på i alt 14,2 mill. kr. Såfremt samme skøn anlægges i forhold til barselsrefusioner forventes en merindtægt på anslået 8,5 mill. kr. i 1. kvartal 2006.
Der er endnu ikke bogført sygedagpenge indtægter i regnskabet for 2006, da det bl.a. ikke har været muligt at henføre indtægten til en specifik driftskonto.
Som følge af forvaltningsomlægningen er en ikke specificeret andel af Børne- og Ungdomsforvaltningens sygedagpengeindtægter endt på Økonomiforvaltningens konto.
1.2 Grundlaget for forventet regnskab 2006 og første kvartalsregnskab
2006
For nærværende er mulighederne for løbende at skabe overblik på tværs af forvaltningen afhængig af kombinerede data fra KØR, data fra lønsystemet og data fra Socialforvaltningen.
Derfor tager forventet regnskab 2006 udgangspunkt i de kombinerede data. Tilsvarende er der i kvartalsregnskabet tilføjet en ekstra kolonne (Regnskab Øvrigt), som viser ovennævnte merudgifter, og status er foretaget på baggrund af de kombinerede tal for at opnå det mest reelle billede af forbruget i 1. kvartal, jf. bilag 3.
1.3 Styrkelse af økonomistyringen
I forbindelse med etableringen af Børne- og Ungdomsforvaltningen og på baggrund af merforbruget i det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalgs regnskab i 2004 og 2005 er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, Revisionsdirektoratet og Økonomiforvaltningen, hvis formål er at sætte fokus på styrkelse af økonomistyringen i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
I forlængelse heraf har Børne- og Ungdomsforvaltningen iværksat en gennemgang af budgetmodeller og kontrolsystemer med henblik på forbedringer, herunder fokus på mulighederne for at styrke budgettering, opfølgning og rapportering. Gennemgangen vil blandt andet omfatte en vurdering af datagrundlag, værktøjer, kompetencer og processer i økonomistyringen, jf. bilag 1.
Redegørelse om forbedring af økonomistyringen forventes behandlet på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 7. juni 2006.
2. Det forventede regnskab 2006 pr. april (jf. bilag 2)
Tabel 2. Forventet afvigelse på drift og
anlæg, inkl. forventede overførsler
Bevillingsområde |
Forventet
regnskab 2006 pr. april |
||||
|
Vedtaget
budget 2006 ** |
Korrigeret
budget 2006 |
Forventet
regnskab 2006 |
Forventede
overførsler til 2007 |
Forventet
afvigelse 2006 |
Nettoudgifter i 1.000 kr. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Efterspørgselsstyrede serviceydelser |
|
|
|
|
|
Undervisning |
2.176.239 |
2.176.740 |
2.182.873 |
0 |
6.133 |
Undervisning – special |
447.132 |
447.132 |
447.132 |
0 |
0 |
Dagtilbud* |
2.438.805 |
2.482.328 |
2.514.954 |
69.746 |
-4.206 |
Dagtilbud – special* |
63.195 |
62.412 |
65.617 |
0 |
0 |
Fritidshjem og klubber |
622.681 |
623.792 |
641.792 |
0 |
18.000 |
Fritidshjem og klubber
– special |
101.934 |
101.934 |
104.330 |
0 |
2.396 |
Sundhed* |
188.955 |
195.135 |
201.535 |
0 |
0 |
Miljø |
7.515 |
7.515 |
7.515 |
0 |
0 |
|
|
|
|
|
|
Sum |
6.046.456 |
6.096.988 |
6.165.748 |
69.746 |
22.323 |
|
|
|
|
|
|
Rammestyrede områder |
|
|
|
|
|
Ungdomsuddannelse |
468.228 |
468.228 |
500.728 |
0 |
32.500 |
Voksenuddannelse |
170.931 |
170.931 |
182.831 |
0 |
11.900 |
Dagtilbud |
33.356 |
33.3 56 |
33.356 |
0 |
0 |
Dagtilbud – special |
41.874 |
41.874 |
39.874 |
2.000 |
0 |
Sundhed |
6.638 |
7.338 |
7.338 |
0 |
0 |
Administration* |
366.538 |
368.473 |
372.572 |
0 |
0 |
|
|
|
|
|
|
Sum |
1.087.565 |
1.090.200 |
1.136.699 |
2.000 |
44.400 |
|
|
|
|
|
|
Anlæg |
388.782 |
573.295 |
573.295 |
0 |
0 |
|
|
|
|
|
|
Finansposter |
2.117 |
2.117 |
2.117 |
0 |
0 |
|
|
|
|
|
|
Sum |
7.524.920 |
7.762.600 |
7.877.859 |
71.746 |
66.723 |
*Den forventede afvigelse på bevillingsområde Dagtilbud, Dagtilbud – special, Sundhed og Administration forudsætter, at indstillingen om overførsel af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens mindreforbrug fra 2005 tiltrædes.
**Tekniske fejl betyder, at vedtaget budget ikke ligger korrekt i økonomisystemet (KØR).
Af
tabel 2 ses det, at der forventes et samlet merforbrug på 22,3 mio. kr. på de
efterspørgselsstyrede serviceområder. Afvigelsen forudsætter, at indstilling om
overførsel af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens mindreforbrug fra 2005
tiltrædes.
På de rammestyrede områder forventes et merforbrug på 44,4 mio. kr.
Der forventes samlet set et merforbrug på 66,7 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets driftsramme, og i særdeleshed på enkeltområder. På den baggrund vil forvaltningen ved næste prognose indstille, at den resterende del af udvalgets bufferpulje til uforudsete udgifter anvendes til dækning af merforbrug på udvalgte områder. I givet fald vil merforbruget reduceres med 15,6 mio. kr.
På bevillingsområde anlæg og på finansposter forventes balance i forhold til budgettet.
Der forventes overført midler på i alt 71,7 mio. kr. til 2007.
På bevillingsområdet Undervisning
forventes et merforbrug på 6,1 mio. kr. på driftsbudgettet i 2006.
Det samlede merforbrug dækker over et forventet merforbrug til
befordring af elever og merforbrug til bidrag til statslige og private skoler.
Det er skønnet på baggrund af udgifterne i 2005 og i 1. kvartal af 2006, at
merforbruget til befordring bliver 1,6 mio. kr. Der forventes derudover et merforbrug
til bidrag til statslige og private skoler på 4,5 mio. kr. på baggrund af de
kendte elevtal og afregningstakster. På nuværende tidspunkt forventes der
balance på de øvrige funktioner under bevillingsområdet Undervisning.
Demografireguleringen for bevillingsområdet Undervisning forventes at
ske med 5/12-effekt for 2006. Der er et faldende antal børn i målgruppen
5-15-årige. Størrelsen af tillægsbevillingen er ukendt, men vil have betydning
for overholdelsen af rammen.
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regnskab udviste i 2005 et merforbrug.
En del af dette merforbrug kan knyttes direkte til skoler og institutioner
under bevillingsområdet Undervisning. Det forventes, at der overføres beløb til
skoler og institutioner som negative tillægsbevillinger – altså nedskrivning af
budgetrammerne. Det forventes, at de skoler og institutioner, der skal have
beløb overført, så vidt muligt tilpasser deres forbrug i forhold til de
forventede overførte midler fra 2005. Beløbenes størrelse er usikkert, da
institutionernes regnskaber for 2005 endnu ikke er afsluttet i fuldt omfang.
På bevillingsområdet Specialundervisning forventes, at forbruget for 2005 ikke overstiger budgettet. Dog er der for denne vurdering ikke indregnet konsekvenserne af demografireguleringen af rammen i forbindelse med budgetmekanismerne i den nye budgetmodel.
Det skal bemærkes, at de forventede enhedspriser på områderne 5.20.1: Døgnpleje og 5.21.1: Forebyggende foranstaltninger er beregnet på baggrund af årselever, hvorimod den budgetterede enhedspris er beregnet på baggrund af cpr. elever.
På bevillingsområdet Ungdomsuddannelse
forventes et merforbrug på 32,5 mio. kr. på driftsbudgettet i 2006.
Det forventede merforbrug fordeler sig med et forventet samlet
merforbrug på 29,7 mio. kr. på den grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
og pædagogisk grunduddannelse og et forventet merforbrug til befordring af elever
på 2,7 mio. kr.
På gymnasieområdet er der forventet et merforbrug på 5,0 mill. kr. i
forøgede bidrag til staten for elever i private skoler mv. Derimod forventes
der øgede indtægter på grund af det stigende antal udenbys unge i de
københavnske gymnasier i skoleåret 2005/2006. Afregningen for disse pladser sker
i 2006. Der forventes merindtægter for ca. 5,0 mio. kr., og denne del af
området ungdomsuddannelse forventes dermed at overholde budgettet.
Der er dog generelt stor usikkerhed om udgiftsniveauet i 2006 på gymnasieskolerne
og hf-kurserne. På baggrund af søgetal fra marts 2006 skønnes det, at der vil
være behov for oprettelse af i alt 4 nye gymnasieklasser. Aktivitetsstigningen
i skoleåret 2006/2007 er et udtryk for, at udenbys elever i stigende grad søger
ind på gymnasier i Københavns Kommune. For de københavnske unge forudses, at
antallet af gymnasieelever vil holde sig på samme niveau som for indeværende
skoleår.
Aktivitetsstigningen vil derfor i princippet indebære tilsvarende øgede
indtægter på området. Det er dog ikke endeligt afklaret om, og hvordan
afregningen for efterårssæsonen skal foregå. I det omfang en sådan afregning
bliver foretaget i 2006, vil det netto medføre udgifter på ca. 15 mio. kr. for
kommunen, idet Københavns Kommune køber flere pladser end der sælges.
Gymnasierne overgår til staten ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007.
Gymnasierne kan ikke overføre midler fra 2006 til 2007, og det forventes
derfor, at 2006 vil udvikle sig atypisk forbrugsmæssigt. Det er ikke på
nuværende tidspunkt muligt at opgøre effekten af en sådan adfærdsændring.
Det forventede merforbrug på de grundlæggende social og
sundhedsuddannelser (SOSU) og den pædagogiske grunduddannelse (PGU) fordeler
sig med 24,1 mio. kr. til lønninger til eleverne og 5,6 mio. kr. til driften af
SOSU-skolen. Undervisningsudgifterne til SOSU og PGU overgår til staten ved
kommunalreformen pr. 1. januar 2007.
Forvaltningen foretager en tæt opfølgning på Social- og Sundhedsskolens
opgørelser og indberetninger, og forvaltningen har - for at reducere
merforbruget - pålagt Social- og Sundhedsskolen ansættelsesstop indtil videre.
Skolen er blevet pålagt at redegøre for, hvordan skolen vil kunne reducere
lønudgifterne i et passende omfang.
Det forventede merforbrug til befordring af elever i ungdomsuddannelser
er skønnet til 2,7 mio. kr. på baggrund af udgifterne i 2005 og i 1. kvartal af
2006. Unge til ikke-lønnede ungdomsuddannelser har en lovfæstet ret til at
modtage tilskud til befordring mellem hjem og uddannelsessted, så forvaltningen
har reelt ikke mulighed for at gribe ind overfor udviklingen i disse udgifter.
På bevillingsområdet Voksenuddannelse
forventes et merforbrug på 11,9 mio. kr. på driftsbudgettet i 2006.
Det forventede merforbrug fordeler sig med 9,5 mio. kr. på
prøveforberedende enkeltfagsundervisning og 2,4 mio. kr. på befordring af
elever til voksenspecialundervisning.
Merforbruget på 9,5 mio. kr. på prøveforberedende
enkeltfagsundervisning skyldes en forventet fortsat aktivitetsstigning af køb
af udenbys pladser. Prøveforberedende enkeltfagsundervisning er reelt
efterspørgselsstyret, idet der er fri adgang og den enkelte borger selv kan
bestemme undervisningens omfang, og hvor den pågældende vil undervises. Forvaltningen
har derfor reelt ikke mulighed for at gribe ind overfor udviklingen.
Den forventede fortsatte aktivitetsstigning af køb af pladser er
skønnet på baggrund af den seneste udviklingstendens i omfang og takster.
Området vil blive fulgt tæt, således at vurderingen i de kommende regnskabsprognoser
kan kvalificeres yderligere.
Det skal bemærkes, at de skønnede udgifter til egne aktiviteter baserer
sig på regnskabet for 2005. Det medfører en usikkerhedsfaktor på grund af
lønsystemets konteringer.
Forberedende voksenundervisning og prøveforberedende
enkeltfagsundervisning overgår til staten ved kommunalreformen pr. 1. januar
2007. Som følge heraf forventes ingen overførsler fra 2006 til 2007.
Merforbruget på 2,4 mio. kr. til befordring af elever til
voksenspecialundervisning er skønnet ud fra de afholdte udgifter i 2005 og i 1.
kvartal af 2006.
På bevillingsområdet Dagtilbud forventes et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. på det efterspørgselsstyrede
serviceområde i 2006, mens det rammestyrede område forventes at balancere. Mindreforbruget på de
efterspørgselsstyrede serviceområder er under forudsætning af, at overførsel af
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens mindreforbrug fra 2005 godkendes i
Borgerrepræsentationen.
Mindreforbruget på de efterspørgselsstyrede serviceområder dækker over
mindreudgifter på ca. 8,2 mio. kr. og merudgifter på ca. 4 mio. kr. Der
forventes mindreudgifter til puljeinstitutioner på ca. 5,7 mio. kr. som følge
af færre iværksatte pladser. Derudover forventes en merindtægt på Fælles formål
– køb og salg af pladser på 1,0 mio. kr., mindreudgifter på 1,5 mio. kr. på lovbestemte
tilskud.
Bevillingsområdet Dagtilbud -
special forventes at balancere, hvilket dækker over et merforbrug på det
rammestyrede område på 2 mio. kr., som kan tilskrives et mindreforbrug af
øremærkede midler til evaluering af forsøgsprojekt ABA/Doman. Mindreforbruget
på 2 mill. kr. forventes overført til evaluering af projektet i 2007.
Bevillingsområdet Fritidshjem og
klubber udviser et forventet merforbrug på 18,0 mio. kr.
Afvigelsen skyldes primært en betaling af regning på 16 mill. kr. for køb
af pladser for anbragte børns brug af fritidstilbud i anbringelseskommunen
ifølge aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Beløbet vedrører
afregning for perioden 2000 til 2005. Ifølge aftale med Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen har Børne- og Ungdomsforvaltningen overtaget
ansvaret fra 2006.
I vurderingen af merforbrugets størrelse er forudsat, at der ikke netto
etableres nye pladser, og at demografireguleringer ikke indebærer, at området
skal afgive ressourcer.
Samlet set forudsættes uændret aktivitetsniveau, dog med forskydninger i
antallet af pladser mellem distrikterne. Således forventes det, at
fritidsklubområdet opnormeres med op til 150 pladser per 1. august og
fritidshjemsområdet opnormeres med op til 280 fritidshjemspladser per 1. august
samtidig med, at der forventes et tilsvarende antal tomme pladser på området
samlet.
Da budget 2006 blev vedtaget var det for et samlet fritidshjem- og klubområde.
Ved budgetomflytningen den 22. februar 2006 blev fritidshjem- og klubområdet
opsplittet i en normaldel og en specialdel. Denne opsplitning har vist sig ikke
at være helt korrekt, hvilket betyder, at der mellem funktionerne på dette
budgetområde, og bevillingsområdet fritidshjem og klub – special er store
afvigelser. Disse forhold vil blive rettet op ved næste omplacering.
På bevillingsområdet Fritidshjem
og klubber – special forventes et merforbrug på 2,4 mio. kr.
Der forventes et teknisk merforbrug på i alt 1,5 mio. kr. pga. for højt
budgetterede indtægter fra forældrebetaling. Dette skyldes en skæv fordeling af
budgettet af bevillingsområderne Fritidshjem og klubber og Fritidshjem og
klubber – special. Der foreslås derfor en omfordeling af bevillingerne i
forhold til indtægterne vedrørende forældrebetaling.
Forbruget for 2006 forventes herudover forhøjet pga. af lønforbrug på i
alt 0,9 mio. kr., som pt. er konteret på fejlkonti, som forventes tildelt
institutionerne med en negativ tillægsbevilling.
Det skal bemærkes, at der er beregnet nye budgetterede enhedspriser for
hver funktion, som skyldes den nye bevillingsstruktur.
Der forventes ingen afvigelser på bevillingsområderne Miljø og Sundhed.
Bevillingsområdet Anlæg forventes at balancere.
Fra 1. januar 2006 har Københavns Ejendomme overtaget opgaven med at udføre de konkrete anlægsprojekter. Det betyder, at størstedelen af nye anlægsbevillinger givet til 2006, efterhånden som de godkendes i Borgerrepræsentationen, overføres fra Børne- og Ungdomsudvalgets budget til Kultur- og Fritidsudvalgets budget. Der er endnu ikke foretaget overførsler fra Børne- og Ungdomsudvalgets budget 2006. I praksis vil overførslerne ske i forbindelse med de ordinære overførselssager. Det betyder, at Børne- og Ungdomsudvalgets korrigerede budget reduceres kraftigt i løbet af året, og at det kun er et begrænset forbrug, der vil blive bogført i Børne- og Ungdomsudvalget.
På bevillingsområdet Administration forventes ingen afvigelse i forhold til budgettet i 2006.
Resultatet dækker over ekstraordinære udgifter i forbindelse med etableringen af Børne- og Ungdomsforvaltningen på 4,1 mio. kr., som forventes dækket med Borgerrepræsentationens tiltrædelse af indstilling om overførsel af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens mindreforbrug fra 2005.
Bevillingsområdet Finansposter forventes at balancere i
forhold til det budgetterede. I vurderingen indgår, at det forventes, at det i
samarbejde med Økonomiforvaltningen afklares, hvordan forskydninger i
kortfristede tilgodehavender skal håndteres. Som konsekvens af sammenlægning af
forvaltningsområder er der i Børne- og Ungdomsforvaltningens såkaldte
åbningsbalance posteret i alt 119,7 mio. kr. Dette forhold vil søges afklaret
med Økonomiforvaltningen.
Merforbrug 2004 og 2005
Som følge af de forklaringer
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har angivet som årsag til merforbrugene i
2004 og 2005, har Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med
PricewaterhouseCoopers igangsat et større udredningsarbejde for at få afklaret
mulighederne for eventuelt at rejse debitorkrav i forhold til enkeltpersoner,
der har fået udbetalt for meget i løn. Udredningsarbejdet indebærer også en
yderligere validering af de forklaringer Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
har angivet som årsag til merforbruget.
PricewaterhouseCoopers har
udarbejdet vedlagte statusrapport for dette arbejde (bilag 7).
3. Første kvartalsregnskab 2006 (jf. bilag 3)
Kvartalsregnskabet udviser et
samlet merforbrug på 81,5 mio. kr.
Merforbruget dækker over et
mindreforbrug på de efterspørgselsstyrede serviceområder på 2,6 mio. kr. og et
merforbrug på de rammestyrede områder på 84,2 mio. kr., heraf vedrører 53,4
mio. kr. forbrug på områder, der med den nye struktur er overgået til Socialforvaltningen
og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Anlæg udviser et merforbrug
på 21,2 mio. kr. i 1. kvartal.
Finansposter udviser en
forskydning på 52,4 mio. kr. når der ses bort fra købsmoms og likvide midler,
der forklares af Økonomiforvaltningen. Den samlede forskydning på finansposter
udgør 288,8 mio. kr.
Bevillingsområdet Undervisning udviser for første kvartal
2006 et merforbrug på 9,7 mio. kr. i forhold til det periodiserede budget.
Afvigelsen fordeler
sig med merforbrug vedrørende undervisning 5,8 mio. kr. og serviceinstitutionerne
3,4 mio. kr.
Et forbrug på 18,5
mio. kr. på funktion 3.01: Folkeskoler forventes omkonteret til andre
bevillingsområder. Det skyldes for det første, at skoler fx deler
bygningsudgifter og gårdmænd med KKFO'er og 8 skoler har udover
normalundervisningen også klasserækker, hvor eleverne undervises efter folkeskolelovens
§20.2 (vidtgående specialundervisning). Disse udgifter deles ikke mellem
funktionerne i første omgang. Skolerne oplyser i forbindelse med
regnskabsafslutningen, hvor meget der skal omkonteres. For det andet er der for
første kvartal udgiftsført 7,2 mio. kr. på bevillingsområdet, som vedrører
enkeltintegrered
e elever. Udgiften burde være udgiftsført på bevillingsområdet
Specialundervisning.
Funktion 3.49:
Befordring af elever er i forbindelse med den ny bevillingsstruktur delt, så
det budget, der vedrører kørsel til normalklasser er placeret på
bevillingsområdet Undervisning og det budget, der vedrører transport til
Specialundervisning, er placeret på bevillingsområdet Specialundervisning.
Undersøgelse af kørselsudgifterne for første kvartal viser at en del af de
udgifter, der vedrører transport til specialundervisning, er konteret på
bevillingsområdet Undervisning. Det drejer sig om 2,1 mio. kr. Der er dog
stadig et merforbrug til kørsel i første kvartal på 0,5 mio. kr.
Bevillingsområdet Specialundervisning
udviser et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. Der forekommer mindreindtægter på 4,8
mio. kr. som følge af at forvaltningen er bagud med refusionsopkrævninger fra
andre amter og kommuner. Der mangler 2,0 mio. kr. i bogførte udgifter på
funktionen 5.80.1: Kommunal sundhedstjeneste.
Med hensyntagen til disse forhold er mindreforbruget på 1,4 mill. kr.
Bevillingsområdet Ungdomsuddannelse
udviser for første kvartal 2006 et merforbrug på 15,8 mio. kr. i forhold til
det periodiserede budget.
Merudgifterne skyldes hovedsageligt Social- og Sundhedsuddannelserne,
som samlet set har et merforbrug på 23,6 mio. kr. i første kvartal.
Bevillingsområdet Voksenuddannelse udviser for første
kvartal 2006 et merforbrug på 24,8 mio. kr. i forhold til det periodiserede
budget.
Merudgifterne
skyldes hovedsageligt af der er konteret forbrug vedrørende Daghøjskolerne på
13,3 mio. kr. på dette
bevillingsområde. Daghøjskolerne er pr. 1. januar 2006 overgået til
Socialforvaltningen fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Beløbet vil blive
omkonteret når de relevante konti er oprettet.
Derudover udviser
funktion 3.11.1: Specialundervisning for voksne et merforbrug på 5,1 mio. kr.
og funktion 3.37.1 Prøveforberedende enkeltfagsundervisning et merforbrug på
4,6 mio. kr.
Bevillingsområdet Dagtilbud udviser et merforbrug på
driftssiden på 14,5 mio. kr. Merforbruget dækker over et merforbrug på de
efterspørgselsstyrede serviceområder på 17,9 mio. kr. og et mindreforbrug på
3,4 mio. kr. på de rammestyrede områder.
Merforbruget på de
efterspørgselsstyrede serviceområder dækker primært over fejl i periodiseringen
af budgettet.
På de
efterspørgselsstyrede serviceområder er forbruget i KØR korrigeret for beløb på
fejlkonto, manglende udkontering af dagpengerefusion og fejlkontering vedrørende
forældrebetaling og lovbestemte tilskud for samlet set 38,6 mio. kr.
Bevillingsområdet Dagtilbud – special viser et
mindreforbrug på driften på 7,2 mio. kr. efter korrektion for manglende
udkontering af løn på 10,6 mio. kr.
Mindreforbruget
dækker over et mindreforbrug på de efterspørgselsstyrede serviceområder på 3,3
mio. kr. og et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. på de rammestyrede områder.
Mindreforbruget på
de efterspørgselsstyrede serviceområder skyldes primært, at driftsudgifterne i
1. kvartal er lavere end forudset.
På de rammestyrede
områder dækker mindreforbruget over et mindreforbrug på 7,9 mio. kr. på
funktionerne 5.17 og 5.21 og et merforbrug på 4 mio. kr. på funktion 5.46.
Efter korrektioner
for fejl i periodiseringen af budgettet på 4,6 mio. kr., som skyldes at
indtægterne er lagt i KØR med forkert fortegn, udviser bevillingsområdet et
reelt mindreforbrug på 11,7 mio. kr. i 1. kvartal.
Bevillingsområdet Fritidshjem og klubber udviser et
mindreforbrug på 7,9 mio. kr. efter korrektion for manglende udkontering af
løn, dagpengerefusion og barsel samt fejlkontering af forældrebetaling og
lovbestemte tilskud for samlet 16 mio. kr.
Efter korrektioner
for fejl i periodiseringen af budgettet på 8,2 mio. kr., udviser bevillingsområdet
et merforbrug på 0,3 mio. kr. i 1. kvartal 2006.
Merforbruget er
påvirket af, at der er en unøjagtighed i fordelingen af bevillingen mellem
bevillingsområdet Fritidshjem og klubber og Fritidshjem og klubber – special.
Bevillingsområdet
'Fritidshjem og klubber – special' viser et mindreforbrug på 6,9 mio. kr. efter
korrektion for manglende udkontering af løn fra fejlkonti, dagpengerefusion og
barsel på 0,1 mio. kr.
Efter korrektioner
for fejl i periodiseringen af budgettet på 2,6 mio. kr., som skyldes at indtægterne
er lagt i KØR med forket fortegn, udviser bevillingsområdet et mindreforbrug på
9,5 mio.. kr. i 1. kvartal.
Mindreforbruget på
bevillingsområdet 'Fritidshjem og klubber – special' skyldes primært indtægter
vedrørende tidligere års køb og salg af pladser. Indtægterne er fejlagtigt
konteret på funktionen 5.15.
Bevillingsområdet Sundhed viser et mindreforbrug på 1,8
mio. kr. Efter korrektion for manglende udkontering af løn fra
Socialforvaltningen til Børne- og Ungdomsforvaltningen på 16,2 mio. kr. og for
fejl i periodiseringen af budgettet er det reelle mindreforbrug på 3,7 mio. kr.
Efter korrektionen
dækker bevillingsområdet Sundhed over et mindreforbrug på efterspørgselsstyrede
serviceområder på 3,2 mio. kr. og et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på rammestyrede
områder.
Mindreforbruget
skyldes primært at den kommunale tandplejes udgifter vedrørende klinikmontering
finder sted mere uregelmæssigt i løbet af året end forventet.
Bevillingsområdet Miljø viser samlet set et mindreforbrug
på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at driftsudgifterne i 1.
kvartal er lavere end forudset.
Bevillingsområdet Administration
udviser for første kvartal 2006 et merforbrug på 9,3 mio. kr. i forhold til det
periodiserede budget.
Merudgifterne skyldes hovedsageligt ekstraordinære flytteudgifter på
ca. 4,1 mio. kr. Der er dog ikke en endelig afklaring på størrelsen af de
samlede udgifter i forbindelse med etableringen af Børne- og Ungdomsforvaltningen.
På bevillingsområde Anlæg er der et merforbrug på 21,2 mio.
kr. Merforbruget kan tilskrives, at fordelingen af Børne- og Ungdomsudvalgets
anlægsbevilling mellem Københavns Ejendomme og Børne- og Ungdomsudvalget endnu
ikke er afklaret, hvorfor periodiseringen af budgettet er foretaget under
forventning af, at udgifterne til anlæg ikke falder i første kvartal.
Bevillingsområdet Finansposter udviser en forskydning i
forhold til det budgetterede (jf. bilag 9). I samarbejde med
Økonomiforvaltningen afklares, hvordan forskydninger i kortfristede
tilgodehavender skal håndteres. Som konsekvens af sammenlægning af forvaltningsområder
er der i Børne- og Ungdomsforvaltningens såkaldte åbningsbalance posteret i alt
119,7 mio. kr. Dette forhold vil søges afklaret med Økonomiforvaltningen.
4. Mål- og resultater
Børne- og Ungdomsforvaltningen følger i regnskabsprognoserne op på resultaterne vedrørende de i budget 2006 opstillede mål.
Der forventes ikke at være væsentlige afvigelser i forhold til resultatkravene i budget 2006.
5. Opfølgning på aktivitetstal og enhedspriser
Opfølgning på aktiviteter er et krav fra Økonomiforvaltningen til hver prognose og årsregnskab. I prognoserne i 2006 følges der op på de aktivitetstal, der fremgår af ydelseskatalogerne fra 2006. De forventede og realiserede aktivitetstal indgår i det forventede regnskab, jf. bilag 2, samt kvartalsregnskabet, jf. bilag 3. Herudover har Økonomiforvaltningen bedt om enhedspriser og aktivitetstal på de områder, hvor dette er muligt, jf. bilag 4.
5.1 Opfølgning på forventede aktivitetstal
I forhold til det budgetterede antal er der en del forventede afvigelser.
På undervisningsområdet forventes der:
· 1.177 færre elever i forhold til de budgetterede 44.673
På dagtilbudsområdet forventes der:
· 28 flere private børnepasningspladser (0-2 årige) i forhold til de budgetterede 148
· 23 færre private børnepasningspladser (3-5 årige) i forhold til de budgetterede 101
· 100 flere købte private pladser i forhold til de budgetterede 240
· 177 flere solgte private pladser i forhold til de budgetterede 461
· 25 færre dagplejepladser i forhold til de budgetterede 1.080
· 180 flere vuggestuepladser i forhold til de budgetterede 10.338
· 865 færre børnehavepladser i forhold til de budgetterede 17.428
· 90 færre fritidshjemspladser i forhold til de budgetterede 2.234
· 20 færre klubpladser i forhold til de budgetterede 1.315
· 33 færre pladser i puljeinstitutioner (0-2 årige) i forhold til de budgetterede 197
· 1 ekstra plads i puljeinstitutioner (3-5 årige) i forhold til de budgetterede 192
· 21 færre købte puljepladser (0-2 årige) i andre kommuner i forhold ingen budgetterede
· 10 færre købte puljepladser (3-5 årige) i andre kommuner i forhold ingen budgetterede
· Der forventes 39 vuggestuepladser og 8 børnehavepladser i den nye institutionsform Privatinstitutioner
På Dagtilbud – special forventes der:
· ingen pladsafvigelse særlige dagtilbud og særlige klubber i forhold til de budgetterede 198
På fritidshjem- og klubområdet forventes der ingen pladsafvigelser i forhold til de budgetterede
· 9.910 fritidhjemspladser
· 805 KKFO-pladser (skolefritidsområdet)
· 4.749 fritidsklubpladser (10-11 år)
· 3.227 juniorklubpladser (12-13 år)
· 3.504 ungdomsklubpladser (14-17 år)
· 230 børnehavepladser
· 25 halvdagsbørnehavepladser
· 28 vuggestuepladser
· 2.640 private SFO-pladser
Det anbefales at budgettet til de 50 basispladser på funktion 5.14.1: integrerede institutioner og de 32 basispladser på funktion 5.15.1: fritidshjem, som er flyttet til området Fritidshjem og klubber special i forbindelse med ombrydningen af budgettet, tilbageføres til området Fritidshjem og klubber i det forbruget knyttet til disse pladser ligger på bevillingsområdet Fritidshjem og klubber.
På Fritidshjem og klubber – special forventes der:
· 2 flere pladser i skolefritidsordninger i forhold til de budgetterede 288
· 50 færre basispladser i integrerede institutioner i forhold til de budgetterede 50
· ingen pladsafvigelse på normalpladser i fritidshjem i forhold til de budgetterede 317
· 32 færre basisfritidshjemspladser i forhold til de budgetterede 32
· 1 ekstra plads i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud i forhold til de budgetterede 28
På sundhedsområdet forventes der:
· ingen afvigelse i antal af børn og unge (0-17 år) i forhold til de budgetterede 88.199
På miljøområdet forventes der:
· ingen afvigelse i antal af børn og unge (5-16 år) i forhold til de budgetterede 45.429
5.2 Opfølgning på realiserede aktivitetstal
Forvaltningen følger hvert kvartal op på de realiserede aktivitetstal og sammenholder dem med de budgetterede aktivitetstal for hele året:
På undervisningsområdet forventes der:
· 1.177 færre elever i forhold til de budgetterede 44.673
På specialundervisningsområdet forventes der:
·   ; 198 færre elever i forhold til de budgetterede 1.516
På dagtilbudsområdet forventes der:
· 70 flere private børnepasningspladser (0-2 årige) i forhold til de budgetterede 148
· 4 færre private børnepasningspladser (3-5 årige) i forhold til de budgetterede 101
· 100 flere købte private pladser i forhold til de budgetterede 240
· 177 flere solgte private pladser i forhold til de budgetterede 461
· 1 dagplejeplads mindre end de budgetterede 1.080
· 183 flere vuggestuepladser i forhold til de budgetterede 10.338
· 923 færre børnehavepladser i forhold til de budgetterede 17.428
· 90 færre fritidshjemspladser i forhold til de budgetterede 2.234
· 20 færre klubpladser i forhold til de budgetterede 1.315
· 33 færre pladser i puljeinstitutioner (0-2 årige) i forhold til de budgetterede 197
· 1 ekstra plads i puljeinstitutioner (3-5 årige) i forhold til de budgetterede 192
· 21 færre købte puljepladser (0-2 årige) i andre kommuner i forhold ingen budgetterede
· 10 færre købte puljepladser (3-5 årige) i andre kommuner i forhold ingen budgetterede
· Der er etableret 35 vuggestuepladser i den nye institutionsform Privatinstitutioner
På Dagtilbud – special forventes der:
· ingen pladsafvigelse særlige dagtilbud og særlige klubber i forhold til de budgetterede 198
På fritidshjem- og klubområdet forventes der ingen pladsafvigelser i forhold til de budgetterede
· 9.910 fritidhjemspladser
· 805 KKFO-pladser (skolefritidsområdet)
· 4.749 fritidsklubpladser (10-11 år)
· 3.227 juniorklubpladser (12-13 år)
· 3.504 ungdomsklubpladser (14-17 år)
· 230 børnehavepladser
· 25 halvdagsbørnehavepladser
· 28 vuggestuepladser
· 2.640 private SFO-pladser
På Fritidshjem og klubber – special forventes der:
· 2 flere pladser i skolefritidsordninger i forhold til de budgetterede 288
· 50 færre basispladser i integrerede institutioner i forhold til de budgetterede 50
· ingen pladsafvigelse på normalpladser i fritidshjem i forhold til de budgetterede 317
· 32 færre basisfritidshjemspladser i forhold til de budgetterede 32
· 1 ekstra plads i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud i forhold til de budgetterede 28
På sundhedsområdet forventes der:
· ingen afvigelse i antal af børn og unge (0-17 år) i forhold til de budgetterede 88.199
På miljøområdet forventes der:
· ingen afvigelse i antal af børn og unge (5-16 år) i forhold til de budgetterede 45.429
6. Forventede overførsler til budget 2007
Børne- og Ungdomsforvaltningen forventer samlet set at skulle overføre 71,7 mio. kr. til budget 2007.
Midlerne vedrører:
· Daginstitutionernes overførselsadgang (60 mio. kr.)
· Mindreforbrug vedrørende ikke-etablerede pasningsordninger (9,7 mio. kr.)
· Mindreforbrug vedrørende øremærkede midler til evaluering af forsøg med nye behandlingsformer på 0-6 års området (2 mio. kr.)
Økonomi
Se ovenstående
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Redegørelse om økonomistyring
· Bilag 2: Forventet regnskab 2006 pr. april
· Bilag 3: Første kvartalsregnskab 2006
· Bilag 4: Aktivitetsoversigt til Økonomiforvaltningen
· Bilag 5: Prognoseark til Økonomiforvaltningen
· Bilag 6: Serviceudgifter til Økonomiforvaltningen
· Bilag 7: Brev fra Økonomiforvaltningen af 17. marts 2006 om indkaldelse af bidrag til regnskabsprognosen
· Bilag 8: Statusrapport fra PricewaterhouseCoopers vedrørende undersøgelse af merforbrug 2004 og 2005
· Bilag 9: Opgørelse af forskydninger i finansposter 1. kvartal 2006
Peter Rasmussen
Søren
Stahl Nielsen