Mødedato: 24.04.2013, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

2. behandling af Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2014

Se alle bilag
Udvaget skal tage stilling til Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2014.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
  1. at udvalget godkender budgetforslag 2014

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget afholdt budgetseminar den 1. og 2. marts og 1. behandlede forslag til budget 2014 den 13. marts 2013. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet BUF's endelige forslag til budget 2014. Jf. indkaldelsescirkulæret for arbejdet med budgetforslag 2014 i udvalgene, skal Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag afleveres den 6. maj til Økonomiforvaltningen.

Budgetforsalget tager udgangspunkt i Børne- og Ungdomsudvalgets 1. behandling den 13. marts.


Københavns Kommune skal samlet finde forvaltningsspecifikke effektiviseringer svarende til 203,6 mio. kr. Børne- og Ungdomsudvalgets andel heraf udgør 85,3 mio. kr. svarende til 41,9 pct. Stigende profiler fra budget 2013, administrationsplanen og energirenoveringer på i alt 4,3 mio. kr. og et reduceret bidrag til Barselsfonden på 10,2 mio. kr., samt et øget internt omstillingsbehov på 10 mio. kr. betyder dog, at det udestående effektiviseringskrav i 2014 netto udgør 80,8 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Effektiviseringsmåltal i 2014
 

Forvaltningsspecifikke effektiviseringer

2014

2015

2016

2017

BUU's andel af måltallet på 200 mio. kr. brutto

85,3

85,3

85,3

85,3

Stigende profiler fra vedtaget budget 2013

-2,6

0

0

0

Stigende profiler fra besparelser i administrationsplanen implementeret i 2013

-0,8

0

0

0

Stigende profil på energirenoveringer igangsat i 2013

-0,9

0

0

0

Modregning af reduceret bidrag til Barselsfonden i 2014 i forhold til budget 2013

-10,2

0

0

0

Internt omstillingsbehov

10,0

0

 0

Måltal for forvaltningsspecifikke effektiviseringer i indkaldelsescirkulæret, netto

  80,8

 85,3

85,3

85,3 

       Anm.: Alle beløb i tabellerne er marginalbeløb, dvs. at de viser den marginale ændring i forhold til året før.

Løsning

Håndteringen af BUFs forvaltningsspecifikke effektiviseringsbidrag i 2014

Effektiviseringsbehovet på 80,8 mio. kr. dækkes via de effektiviseringer der er vist i tabel 2, herunder stigende profiler fra interne omstillinger i budget 2013 på 15,6 mio. kr. , jf. tabel 3, konsekvens af allerede trufne beslutninger på 4,9 mio. kr. fra ophør af heldagsskoleaftaler, kortere åbningstid på fritidshjem som følge af flere skoletimer, samt ligestilling af selvejende og kommunale institutioner i forhold til administrative effektiviseringer. 

Effektiviseringer i 2014

 Tabel 2. Effektiviseringer i 2014
Løsningsforslag  2014 2015
Effektivisering og tilpasning af budgetmodeller på ejendomsområdet  -15,4 -26,3
Overgang til børnehave pladspris ved barnets 3 års fødselsdag  -11,2 -11,2
Følgeordning: Omlægning af følgeordning til fritidstilbud  -5,6 -5,6
Centrale puljer og budgetposter  -3 -3
Dagplejen: Effektivisering af administrationen i Dagplejen  -1,8 -1,8
Menuplanlægningsværktøj til daginstitutionerne  -1,2 -3,9
Kompetenceudvikling: Effektivisering af kompetenceudvikling  -1,1 -1,1
Nye indkøbsaftaler  -1 -1
Momsanalyse - fritagelse af udvalgte varer og tjenesteydelser (omstilling) -4,2 -4,2
Købspriser: Justering af købspriser (omstilling) -3,5 -3,5
Kattinge Værk: Omlægning af Kattinge Værks Natur- og Aktivitetscenter (omstilling) -1,3 -1,3
UU: Effektivisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning (omstilling) -1 -1
Stigende profiler fra interne omstillinger i budget 2013 -15,6 0
Ophør af heldagsskoleaftaler -4,9 0
Kortere åbningstid på fritidshjem som følge af flere skoletimer  -4,9 0
Ligestilling af selvejende og kommunale i forhold til administrative effektiviseringer -5,1 0
Nye finansieringsbidrag i alt  -80,8 -63,9

Forslagene er nærmere beskrevet i bilag 1.

Stigende profiler fra intern omstilling i 2013 -15,6 mio. kr.


I Børne- og Ungdomsudvalgets eget budget er der desuden i 2013 indregnet stigende profiler fra den interne omprioritering i 2013 på i alt -15,6 mio. kr. jf. tabel 3. Disse stigende profiler indgår i 2014 som forvaltningspecifikke effektiviseringer. De stigende profiler vedrører følgende besparelser.
 
Tabel 3. Stigende profiler i 2014 fra interne omprioriteringer i 2013

Omprioriteringer i BF2013 mio. kr.

2013

2014

Administrative effektiviseringer/besparelser

-3,0

-5,0

Indkøbsaftaler

-1,8

-4,4

Effektivisering af Tandplejen

-1,5

-3,0

Hillerødgadeskole/skolestruktur

0

-9,2

Intern omstilling med stigende profil

-6,3

-21,6

Stigende profil i 2014 jf. BF2013

 

-15,3

Stigende profil i 2014 i 2014-pl

-15,6


I Børne- og Ungdomsudvalgets budget 2013 var indarbejdet interne omstillinger på i alt -6,3 mio. kr. vedr. administrative effektiviseringer på pulje- og budgetposter på administrationsområdet, og på billigere priser på udbud af bleer, legetøj, idrætsudstyr, legepladsudstyr og beskæftigelsesmaterialer og effektivisering af tandplejen. Endeligt blev skolestrukturen på Nørrebro ændret i 2013 med afledte effekter i 2014. I 2014 stiger disse omstillinger med yderligere 15,6 mio. kr. Den stigende profil indregnes i 2014 som en del af effektiviseringerne. 

Afledt effekt af allerede trufne beslutninger (Ophør af heldagsskoleaftaler) -4,9 mio. kr.  

Børne- og Ungdomsforvaltningen har pr. 31. juli 2012 opsagt en række aftaler for heldagsskolerne. Opsigelsen af aftalerne medfører, at heldagsskolerne har fået reduceret enkelte særbevillinger, og at nogle helt er ophørt pr. 1. august 2012. De aftaler, som er ophørt er t illæg til pædagogisk ledelse, funktionstillæg til lærere og pædagoger og midler til fuld ledelsesstruktur. 

Effekten heraf i 2014 udgør -4,9 mio. kr. Beløbet indregnes i 2014 som en del af effektiviseringerne.

Kortere åbningstid på fritidstilbud som følge af flere skoletimer -4,9 mio. kr.  

Budgetaftalerne for 2011, 2012 og 2013 har forøget minimumstimetallet i KBH med på stort set alle klassetrin på nær 1. og 5. klassetrin. Indførelse af ekstra timer på skolerne medfører, at fritidshjem/KKFO’er og klubber har færre børn at passe i disse timer og dermed mindre behov for de samme personaleressourcer.  

I 2011 blev der med baggrund heri indregnet en kompenserende besparelse på fritidsdelen på 1,3 mio. kr. (inkl. forældrebetaling). Besparelsen blev udmøntet som følge af udvidelsen af en ekstra dansktime på 2. klassetrin.

De øvrige udvidelser af timetallet har ikke givet anledning til udmøntning af besparelser på fritidsdelen. Derfor tilpasses budgettet til fritidshjemmene afledt af det øgede timetal i undervisningen.

Ligestilling af selvejende og kommunale ift. administrative effektiviseringer – 5,1 mio. kr.  

På grund af administrationsplanen overføres der administrative ressourcer fra de kommunale institutioner til Koncern Service. De selvejende institutioner ligestilles med de kommunale institutioner i forslaget. Intentionen er, at alle institutioner, uanset om de er kommunale eller selvejende, får den samme pladspris, præcis som det er tilfældet nu. De selvejende får allerede dækket deres udgifter via administrationsbidraget på 2,1 %. Det ville derfor give de selvejende dobbeltdækning, hvis de bibeholdt de administrative midler, der ligger i pladsprisen.

I budgetforslag 2014 er der afsat 10 mio. kr. til yderligere intern omstilling. Forvaltningen vurderer fortsat, at der vil være behov for de ekstra 10 mio. kr. til intern omstilling og udmøntningen af midlerne bliver fremlagt i forbindelse med udmøtningssagen i november 2013.

Bevillinger der bortfalder, medfører ophør af aktiviteter for 13,2 mio. kr.

Med udgangen af budget 2013 bortfalder bevillinger for 13,2 mio. kr. Bevillingerne fremgår af tabel 4 nedenfor: 

 
Tabel 4. Overblik over bevillinger der udløber i 2014

Bevillinger som udløber i 2014

Udløb i 2013-niveau, t.kr.

Lederuddannelse på diplomniveau (ØU 1/12-09)
-    3 parts midler som bortfalder

-    500 ledere er i gang med uddannelsen, som tager 2-6 år

-    optag på ca. 100 nye ledere pr. år.

-5,5

Æ152 - Klubber (ungestrategi) - Ungebydelsplan (budgetaftale 2013). Midlerne er i 2013 anvendt til et administrativt årsværk, som udarbejder ungestrategien. 

-0,5

Æ77 Omprioritering af Faglighed for Alle (VB 2010)
-    Fastholdelse af fagligt stærke elever

-    Læse vejledere

-    Naturfaglige koordinatorer

-1,4

Æ80 Kristeligt Studenter Settlement (VB 2010)
-    Til koordinering af Settlementets samlede tilbud, samt den særlige sociale og psykologiske rådgivningsfunktion

-1,6

Æ81 Brug Folkeskolen (VB 2010)
-    Støtte til foreningen ’Brug Folkeskolen’.

-1,6

Æ82 Skolehaver (VB 2010)
-    Pilotprojekt med bemandede skolerhaver, hvor elever har mulighed for at dyrke økologiske grøntsager mv.

-1,6

Æ83 Second Chance (VB 2010)

-1,0

Bevillinger som udløber i 2014, i alt

-13,2

Beskrivelse af bevillingerne fremgår af 1. behandlingen fra 13. marts. Aktiviteterne ophører med udgangen af 2013.

I budgetforslaget tages forbehold for kommende ændringer i budgetforslaget, som vil påvirke økonomien i Børne- og Ungdomsudvalget, herunder forhandlingerne mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2014 bla. vedr. den kommende folkeskolereform. Yderligere forventes det, at Økonomiforvaltningen i juni vil fremlægge forslag for Økonomiudvalget med hensyn til fordeling af tværgående effektiviseringer i 2014 på udvalg. I det omfang de tværgående effektiviseringer ikke kan realiseres som reelle effektiviseringer, vil besparelserne eventuel skulle implementeres via generelle besparelser i budgettet for 2014. I august afholder Børne- og Ungdomsudvalget budgetseminar II, hvor forvaltningen giver udvalget en status i forhold til kommunens økonomi i 2014, herunder folkeskolereformen. I august/september er der planlagt politiske forhandlinger om budgettet for 2014. Resultatet indarbejdes i de økonomiske rammer i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober.

Økonomi

Bevillingsoversigt, takstbilag og udvalgsafsnit udarbejdes på baggrund af udvalgets beslutning vedrørende 2. behandlingen og afleveres til Økonomiforvaltningen 6. maj.

Videre proces

Efter aflevering af budgetforslaget 6. maj indgår Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag i Københavns Kommunes samlede budgetforslag, som behandles i BR i september og oktober 2013.


                 Else Sommer                              /Lasse Elsman

Beslutning

Sofie K. Led (løsgænger) stillede forslag om tilføjelse af følgende supplerende 2. at-punkt:

"at der udover de i 1. at forslåede effektiviseringer og besparelser tillægges et beløb svarende til, at hele den foniatriske konsulentserviceaftale opsiges. Såfremt SAG finder det nødvendigt, kan udgiften til ekstraordinær konsulentservice til raske børn dækkes af skolens særbevilling til koret."

Forslaget om tilføjelse af dette supplerende 2. at-punkt blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 1 medlem: Sofie K. Led (løsgænger).

Imod stemte 6 medlemmer: A, C, F og V.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Budgetforslaget blev herefter i sin helhed godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 6 medlemmer: A, F, V og Sofie K. Led (løsgænger).

Imod stemte 1 medlem: C.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Rasmus Jarlov (C) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi støtter de foreslåede besparelser bortset fra besparelserne på de selvejende institutioner, og finder at der er alt for få omprioriteringer på så stort et budget".

Pernille Gaarde Bendix (F), Trine Schaltz (F) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi tager forbehold for den videre behandling af budgettet og tager især forbehold for besparelsen på 11,2 mio. kr. på overgangsprisen på institutionsområdet. Vi ønsker fortsat, at der arbejdes på at finde alternativ finansiering hertil."

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: " Vi mener, at det fortsat må være muligt at beholde følgeordningen selv om man fjerner den særbevilling, der er givet hertil, da pædagogerne allerede er på arbejde i det pågældende tidsrum. Desuden stiller vi os skeptiske overfor, om det er muligt at realisere en gevinst på reduceret madspild og / eller mere effektiv udnyttelse af råvarer".

Til top