Børne- og Ungdomsudvalgets handleplan for Sundhedspolitik 2011 - 14
Indstilling og beslutning
1. at forslag til handleplaner for forvaltningens indsatser under Københavns Kommunes sundhedspolitik 2011 - 2014 godkendes og sendes til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Problemstilling
Det er sundhedspolitikkens hensigt, at sundhedsopgaven integreres i opgaveløsningen i hele kommunen og i alle forvaltninger. På Borgerrepræsentationens møde den 31/5 2011 blev det pålagt alle stående udvalg at indsende handleplaner for sundhedspolitikken til Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Løsning
Spor |
Indsats |
4-årige mål |
Mere liv - bedre byliv |
Børn og unge har sikre gå- og cykelruter til skole og fritid
|
Andelen af unge i 7.-9- klasse som lever et fysisk aktivt liv skal stige fra 23% til 30% (i 2011 svarer det til 500 flere) |
|
Adgang til udendørsarealer omkring skoler og institutioner, så de er tilgængelige for alle |
|
Sund og aktiv hverdag |
Indrette legepladser og skolegårde så de fremmer leg og bevægelse |
|
|
Mulighed for leg og bevægelse på skoler, fritidshjem og klubber i og efter skoletid med fokus på 10 – 12 årige |
|
|
Styrke indsatsen omkring børn og unges måltider via vejledning og retningslinjer i gældende politikker |
Der er ikke opsat specifikke mål for denne indsats i sundhedspolitikken, da der ikke findes data til at måle effekten. |
|
Styrke undervisningen om rygning, alkohol, rusmidler og seksuel sundhed i de ældste klasser |
Andelen af 16-20-årige københavnere som lever et røgfrit liv skal stige fra 80% til 85% (I 2011 svarer det til 1.000 flere)
Andelen af unge københavnere med sunde alkohol-vaner skal stige fra 55% til 65% (I 2011 svarer det til 2.500 flere) |
|
Øge samarbejdet mellem skole og hjem om unges ryge-, alkohol- og rusmiddelvaner |
|
Mere lighed i sundhed |
Udvikle koncept for at aktivere og fastholde motionsuvante børn (modelprojekt i Voldparken) |
Andelen af unge i 7.-9- klasse som lever et fysisk aktivt liv skal stige fra 23% til 30% (i 2011 svarer det til 500 flere) |
Bedre forebyggelse |
Styrke samarbejdet mellem sundhedsplejen, daginstitutioner og skoler om tidlig opsporing og støtte til børn |
Andelen af 16-20-årige københavnere som lever et røgfrit liv skal stige fra 80% til 85% (I 2011 svarer det til 1.000 flere)
Andelen af unge københavnere med sunde alkohol-vaner skal stige fra 55% til 65% (I 2011 svarer det til 2.500 flere) |
|
Styrke samarbejdet om forebyggelse og behandling af alkohol- og rusmiddelmisbrug – fokus på unge |
Forvaltningen har lavet forslag til handleplaner for de ti indsatser (vedlagt som bilag 1). Målet med indsatserne er at få flere fysisk aktive børn og unge og flere unge med sunde alkoholvaner. Handleplanerne er skrevet ind i den skabelon, som SUF har udarbejdet for alle forvaltninger. De fleste af handleplanerne, og de indsatser der peges på, tager afsæt i allerede eksisterende tiltag i forvaltningen - herunder flere der er en del af samarbejdet med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om "Øget sundhed for Børn". Enkelte handleplaner - særligt omkring skolers og daginstitutioners udearealer - peger på nye indsatser eller udbygning af eksisterende indsatser. I disse tilfælde er det økonomiske grundlag herfor fastlagt som en del af budget 2012. Handleplanen om sikre gå- og cykelveje bygger på det eksisterende samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen om sikre skoleveje. For at måle udviklingen i de kritiske aktiviteter, er der opstillet en række indikatorer for hver forvaltning, som opgøres en gang årligt i et sundhedsindeks. Målet for hver enkelt indsats fremgår af tabellen.
Den bærende idé i forvaltningens forslag til handleplaner er, at indsatserne skal komme børn og unge til gode, og at de både skal have et sundhedsfagligt og et pædagogisk sigte. Det er forvaltningens vurdering, at de foreslåede indsatser vil medvirke til, at man kan nå de opstillede mål i sundhedspolitikken. Målene er fastsat af Sundhedsforvaltningen i samråd med BUF. Målene er sat forholdsvis forsigtigt, og for BUFs vedkommende skal de ses i forhold til, at flere af indsatserne i øjeblikket kun dækker udvalgte områder af byen.
Ud over at fastholde og udbygge de eksisterende indsatser, som det er beskrevet i handleplanerne, skal sundhed - hvis de nuværende mål skal nås i planperioden - i højere grad tænkes bredt ind i forvaltningens opgaveløsning og kerneområder. Sundhed er en grundlæggende forudsætning for børns udvikling og læring, men kan i nogle tilfælde også være en løftestang til at finde nye indgange til opgavernes løsning i institution og skole. Fx har de skoler, der deltager i Move@School konstateret, at den faglige undervisning også bliver en aktiv undervisning, hvor både hjerne og hjerte kommer på arbejde. Undervisningen fremmer elevernes motivation og bidrager samtidig til anbefalingen om, at eleverne skal bevæge sig 1 time om dagen i skoletiden. Indsatsen er en del af "Øget sundhed for børn", som er finansieret i perioden 2009-12.
I budget 2012 indgår desuden en række andre sundhedsfremmende initiativer på børne- og ungdomsområdet - bl.a. oprettelse af et bevægelsesteam på dagtilbudsområdet og ung til ung tilbud om homoseksualitet på skoleområdet.
Opfølgning på opstillede mål
Hvert år bliver forvaltningerne bedt om at kommentere på udviklingen i indsatserne i forhold til de opstillede mål, som er beskrevet i handleplanerne. Forvaltningen vil således en gang om året fremlægge status på de centrale indsatsområder for udvalget med udgangspunkt i sundhedspolitikkens sundhedsindex. Yderligere relevante indikatorer fra forvaltningen og fx andre offentlige institutioner og forskningsinstitutioner vil blive brugt til at følge de centrale indsatsområder i perioden.
Økonomi
Det skal dog nævnes, at de tiltag, der er en del af aftalen med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen under "Øget sundhed for Børn", vedrører den nuværende udmøntningsplan, der udløber med udgangen af 2012. Herefter skal der besluttes en ny udmøntning.
Videre proces
Else Sommer /Kristina Koch Sloth