Københavnerbarometeret 2011

Udvalget skal drøfte resultaterne af trivsels- og brugerundersøgelsen Københavnerbarometeret 2011. 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,
     1. at Børne-og Ungdomsudvalget drøfter resultaterne fra Københavnerbarometeret 2011

Formålet med Københavnerbarometeret er at tilvejebringe viden for Børne- og Ungdomsudvalget om elevernes trivsel og tilfredshed i København, at skabe viden der kan fungere som basis for nye indsatser for skolerne samt at tilvejebringe viden til kvalitetsrapporten for folkeskolerne. Endvidere frembringes viden til andre forvaltninger gennem en række spørgsmål. Alle elever i de københavnske almenskolers 4.-9. klasse har i foråret 2011 gennemført den årlige trivsels-og brugerundersøgelse Københavnerbarometeret og har givet udtryk for deres oplevelse af egen skoletrivsel og af en række aspekter af skolens hverdag. Undersøgelsen, som i 2011 er gennemført elektronisk for fjerde år i træk,  har med 13.120 respondenter en svarprocent på 80, hvilket er den hidtil højeste. I lighed med foregående år udgør Københavnerbarometeret en væsentlig datakilde for Kvalitetsrapporten. Som noget nyt har 2011-undersøgelsen et  udvidet antal spørgsmål om sundhed, spørgsmål om digital mobning og om brug af skolens lektiecafe. Af bilag 1 fremgår resultaterne fra Københavnerbarometeret 2011. 

I 2010 tegnede undersøgelsen et billede af en københavnsk folkeskole, der set fra elevernes perspektiv var tryg og god at være i, og hvor fx mobning var mindre udbredt end på landsplan. Der var stadig i 2010 som i de foregående år for meget uro i klassen og plads til forbedring på oplevelse af undervisningen. Der var fra 2009 til 2010 en lille fremgang på det område, der vedrører tryghed, glæde ved at gå i skole, klasseledelse, ro i klassen og håndtering af konflikter. Der var imidlertid fra 2009 til 2010 ingen forbedring hverken af elevernes oplevelse af de faglige udfordringer eller af deres egen medbestemmelse.

Nedenfor fremgås i kort form hovedpunkter i det samlede resultat fra undersøgelsen i 2011. Alle resultaterne uddybes i bilaget til indstillingen med beskrivelse af ligheder og forskelle mellem piger og drenge, store og små elever og mellem forskellige sproggrupper. Gennemgangen beskæftiger sig udelukkende med resultater på byniveau, altså gennemsnitsreultater. Hverken indstilling eller bilag beskæftiger sig i modsætning til kvalitetsrapporten med forskelle mellem skoler.

· Den høje tilfredshed med at gå i skole og den høje tryghed fra de foregående år og fremgangen fra 09 til 10 på disse områder er fastholdt. En smule færre er bange for at blive slået (fra 7 til 6 %) og færre (fra 11 til 10 %) er blevet slået i skolen. Tilfredsheden med hvordan man taler til hinanden er øget siden 2010.

· Niveauet for mobning er stadig lavere end hvad der kan konstateres i landsdækkende undersøgelser. Omfanget af digital mobning er en del lavere end man kan få indtryk af fra den offentlige debat. Tosprogede elever bliver stadig mobbet meget mere end etsprogede elever bliver, og de tosprogede elever giver også udtryk for selv at mobbe mere, end de etsprogede elever gør.

· Selv om det overvejende flertal trives godt i skolen, er der på flere områder omkring en tiendedel af eleverne, som har en negativ oplevelse.

· Der er fra 2010 en lille fremgang på flere områder, der handler om oplevelsen af undervisningen. En større andel synes, at undervisningen er spændende, flere oplever at få passende faglige udfordringer. Flere synes selv, de har lyst til at lære. En større andel oplever, at de lærer meget i skolen. Men flere er også bange for ikke at være dygtige nok i timerne. Flere oplever, at læreren lægger mærke til, når de har gjort sig umage.

· Tilfredsheden med maden hos de elever, der køber EAT, er steget fra 2010.

· På flere områder er drengene mere tilfredse end i 2010. Det gælder fx glæde ved at gå i skole. Flere drenge synes, at de lærer meget i skolen.

· I undersøgelsen fra 2010 kunne det konstateres, at tosprogede elever og især de, der tilhørte de mindste sproggrupper som fx somali, punjabi, spansk, kurdisk og især kinesisk, var mere utrygge, havde færre venner, blev mobbet, truet og slået mere og på flere områder trivedes dårligere end de etsprogede elever. Dette gælder stadig og på flere trivselsområder - fx vedrørende det at have en ven og omfanget af utryghed hos de tosprogede elever er det gået tilbage siden 2010. De mindste sproggrupper oplever dog lærerens retfærdighed og hvordan konflikterne bliver løst mere positivt i 2011, end de gjorde i 2010.

· Der er en lille tilbagegang på spørgsmålet om medbestemmelse i forhold til 2010.

· I 2011 er det for første gang undersøgt, hvor meget eleverne bruger skolens lektiecafe. 4 % har brugt den inden for den seneste uge, og 22 % bruger lektiecafeen en gang imellem. Der er kun lille forskel mellem drenge og pigers brug af lektiecafeen. 6 % af de tosprogede mod 2 % af de etsprogede elever har brugt lektiecafeen inden for den sidste uge. Halvdelen af brugerne er meget tilfredse med lektiecafeen.

· Forvaltningen har i 2010 med hjælp fra forskere udvalgt 12 af undersøgelsens spørgsmål, som særligt belyser elevernes oplevelse af at være inkluderet. På den baggrund oplevede 2,3 % af eleverne i 2010 i meget ringe grad at være inkluderet. Dette antal er steget til 2,6 % i 2011.

·  I 2011 har forvaltningen i samarbejde med Folkesundhed København tilføjet en række sundhedsspørgsmål. På de fleste områder svarer resultatet til landsdækkende resultater, men de københavnske elever ryger mere og ryger mere hash end deres jævnaldrende i resten af landet.Kommunens og skolernes resultater fra Københavnerbarometeret 2011 kan ses på www.bufnet.kk.dk/kb. Samme sted kan ses et notat med forslag til, hvordan den enkelte skole kan følge op på undersøgelsen, bilag 2. For mange forskellige aktører på mange forskellige niveauer kan undersøgelsesresultatet således give anledning til at overveje eventuelle nye indsatser.

Hver skole har modtaget sine egne resultater og lægger dem på skolens hjemmeside. Områdecheferne modtager resultatet for eget område. Mange af elevernes besvarelser er indarbejdet i såvel kommunens som i den enkelte skoles kvalitetsrapport, som BUU tillige behandler på mødet den 23. november 2011. Dermed indgår resultatet også i den samtale, skoleleder og områdechef har som opfølgning på kvalitetsrapporten.   

Næste års Københavnerbarometer
Københavnerbarometeret gennemføres næste gang i perioden medio januar til slut marts 2012. Skolerne modtager eget resultat maj 2012. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 4. maj 2011, at 2012-undersøgelsen skal udvides med et antal spørgsmål om elevernes oplevelse af vold i hjemmet.

 

 

Der er ikke økonomi forbundet med indstillingen. Københavnerbarometeret gennemføres af forvaltningen.

-     

                              
                                                                        Else Sommer                   /Mikala Jørgensen

Indstillingen blev drøftet.