Temadrøftelse om fagprofessionelles forudsætninger for underretninger

Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet at holde en temadrøftelse om fagprofessionelles forudsætninger for at foretage underretninger, når der er bekymring for et barn. Sagen håndterer samtidig et medlemsforslag om, hvorvidt borgerrejser kan anvendes som metode til tidlig opsporing.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget drøfter fagprofessionelles forudsætninger for underretninger med afsæt i oplæg og det vedlagte databilag og
2. at medlemsforslaget om borgerrejser som metode til tidlig opsporing hermed er håndteret.

Problemstilling

Antallet af underretninger i København er steget fra 2015 til 2023 med 70 pct., mens der på landsplan er registreret en stigning på 75 pct. Samtidig er antallet af børn, der bliver underrettet om, steget med 44 pct. i København og 57 pct. på landsplan. Underretningerne stiger med barnets alder, og skoler underretter tre gange oftere end dag- og fritidstilbud.

 Børne- og Ungdomsudvalget har den 14. august 2024 bedt forvaltningen forberede en temadrøftelse om, hvordan de fagprofessionelle i Børne og Ungdomsforvaltningen (BUF) klædes på til at kunne foretage underretninger. I temadrøftelsen deltager repræsentanter fra Socialforvaltningen med et kort oplæg, ligesom Børne- og Ungdomsforvaltningen orienterer om arbejdet med underretninger fra forvaltningens personale.

 Den 18. september 2024 godkendte BUU desuden et medlemsforslag om, at temadrøftelsen også skal omfatte muligheden for at bruge borgerrejser som metode til tidlig opsporing. Sagen indeholder forvaltningens overvejelser om brugen af borgerrejser som værende ikke egnet som metode, og emnet indgår derfor ikke i selve temadrøftelsen.

Løsning

Underretninger

Fagprofessionelle i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) bliver klædt på til at underrette gennem retningslinjer, ledelsesmæssig støtte og adgang til socialfaglig sparring. De har en skærpet pligt til at underrette ved bekymring for et barns trivsel og benytter den officielle underretningskanal Bekymret for et barn eller en ung – fagperson. Her kan de også få vejledning om, hvordan underretninger skal udformes i henhold til gældende lovgivning (Barnets Lov).

Hvis der er ønske om at undersøge, om underretninger sker tidligt nok og har den ønskede effekt, kræver det både en kvantitativ og en kvalitativ analyse, fx ved at kortlægge data for de enkelte børn samt en vurdering af kvaliteten og timingen af konkrete underretninger.

For at analysen skal kunne give et tilstrækkeligt præcist og repræsentativt billede, vil det kræve data på tværs af flere år og fra forskellige områder af kommunen, herunder også Socialforvaltningen. Det vil indebære et betydeligt ressourcetræk.

Forvaltningen har i stedet gennemgået tilgængelige data og gennemført en række interviews med lokale ledere for at få belyst, hvorvidt fagprofessionelle har de forudsætninger, der skal til for at udføre korrekte og relevante underretninger (se bilag 1). Det viser bl.a. at:

• Ledelsen spiller en central rolle i at vejlede medarbejdere og sikre kvalitet i underretninger.
• Samarbejde med forældre prioriteres højt, men kan være udfordrende, hvis forældrene har mistillid til systemet.
• Socialrådgivere og andet personale hos Socialforvaltningen (SOF) bruges aktivt som sparringspartnere både før og efter en underretning, hvilket styrker kvaliteten af sagerne.

• Oplevelser af ikke at have indsigt i reaktion på underretning fra SOF skaber usikkerhed hos fagpersonalet.
• Der er en stigning i forebyggende foranstaltninger, som kan pege på en øget tidlig indsats.

Borgerrejser som metode

Forvaltningen har undersøgt om og hvordan, borgerrejser kan bidrage til at identificere og iværksætte tidligere indsatser over for børn i risiko for mistrivsel, fx børn i familier med alkoholmisbrug. Forvaltningen vurderer, at borgerrejser generelt er et godt redskab, men at det ikke i sig selv er egnet til at identificere behov for indsatser, fordi:

• Metoden fokuserer på borgerens oplevelse, men kan ikke afdække, om kommunen reelt identificerer børn i mistrivsel tidligt nok eller hvilke strukturelle faktorer, der påvirker opsporingen.
• Borgerrejser undersøger, hvordan borgere oplever systemet, men belyser ikke fagprofessionelles beslutningsgrundlag eller vurdering af underretningspligten.

• Underretninger bygger på fagprofessionelles skøn og faglige vurderinger. En borgerrejse kan afdække, hvordan en familie oplever en underretning, men ikke om underretningen var fagligt korrekt eller berettiget.

Borgerrejser er en kvalitativ metode, der kan give indsigt i borgerens oplevelse af offentlige systemer og identificere barrierer i tværgående forløb. Metoden har tidligere været anvendt i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) til at belyse forældres oplevelser af specifikke indsatser, såsom Fokuserede støtteforløb og BUF-flex.

Politisk handlerum

Udvalget kan beslutte eventuelle indsatser, herunder for eksempel at styrke kompetencer gennem efteruddannelse, præcisere retningslinjer for, hvornår og hvordan der skal underrettes, eller investere i støtteværktøjer – f.eks. digitale løsninger eller tværfaglige samarbejdsmodeller. Udvalget kan også beslutte at få en uddybet analyse af området. Alle disse tiltag vil i forskellig udstrækning forudsætte finansiering.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Ingen.

Tobias Børner Stax                                   Mette Seneca Kløve