3. regnskabsprognose 2021

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender 3. regnskabsprognose for 2021.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) skal med denne sag godkende 3. regnskabsprognose med forventningen til regnskabsresultatet for 2021. Forventningen forelægges efterfølgende til Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR). Sagen er i skriftlig votering, så prognosen kan nå at blive udvalgsbehandlet rettidigt. Prognosen viser et budget i balance, og den giver derfor ikke anledning til, at udvalget skal træffe beslutning om kompenserende handlinger.

Forventningen er baseret på forbrug og aktiviteter i de første 9 måneder af året. I bilag 1 er der mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillings-niveau, mens bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen (ØKF).

COVID-19 situationen påvirker ligesom i 2020 forvaltningens drift på samtlige bevillingsområder. I modsætning til sidste år er der dog en langt større forudsigelighed i de økonomiske konsekvenser, og hovedparten af udgifterne bæres centralt. De kendte mindre- og merudgifter som følge af COVID-19 indgår i prognosen og er uddybet i bilag 1.

Med indstillingen er der samtidigt en status på specialområdet. Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 18. december 2019 ifm. principperne for styring og opfølgning af specialundervisningsområdet, at der skal udarbejdes kvartalsvise opfølgninger om antal indstillinger, visitationer og klager på specialområdet.

Løsning

I tabel 1 nedenfor ses forventningen til det samlede resultat ved 3. prognose 2021. Der forventes et budget i balance, hvor der ekskl. covid-19 nettoudgifter er et forventet mindreforbrug på 108,9 mio. kr. fordelt med 123,1 mio. kr. i decentral opsparing mv. og et merforbrug på 14,2 mio. kr. på ordinær drift svarende til 0,15% af det samlede budget. 

De forventede COVID-19 nettoudgifter er på 95,9 mio. kr. Uden kompensation for COVID-19 udgifterne ville det forventede resultat være et merforbrug på ordinær drift på 110,1 mio. kr.

Tabel 1: Forventet regnskabsresultat 2021

Forudsætninger og usikkerheder

Det forventede korrigerede budget er inkl. alle kendte ændringer herunder den demografiske efterregulering og midler fra overførselssagen 2020-2021. Derudover er det inkl. nationale midler til trivsel, minimumsnormeringer og til løft af folkeskolen.

Der er en række usikkerhedsfaktorer, som fortsat kan påvirke det endelige regnskabsresultat heriblandt især følgerne af COVID-19 situationen og myndighedernes anbefalinger i resten af 2021. I forhold til det forhøjede rengørings- og hygiejneniveau er der indregnet udgifter for hele 2021. De kraftigt stigende energipriser på blandt andet naturgas og el i 2021 er også en faktor, som kan få indflydelse på det samlede regnskabsresultat. Området bliver fulgt tæt af forvaltningen. Desuden udgør IT-leverancerne en usikkerhed, hvor der i øjeblikket opleves lange leveringstider på bestilte varer. De forlængede leveringstider gør, at leverandørerne ikke kan sikre, at varerne vil blive leveret i 2021, hvormed en betaling evt. også først vil falde i 2022. Derudover er størstedelen af budgettet aktivitetsafhængigt, og derfor udgør ændringer i antal børn og elever også en usikkerhed, som dog er reduceret ved 3. prognose sammenlignet med tidligere på året.

Økonomiske konsekvenser som følge af COVID-19

Forvaltningen har i august modtaget en kompensation for COVID-19 udgifterne for 1. halvår af 2021 på 106,6 mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at der vil være merudgifter på 95,9 mio. kr. for andet halvår af 2021, som udelukkende er centrale udgifter. Dette er bl.a. udgifter til test, rengøring og hygiejne, hvor der i hele 2021 er budgetteret med et forhøjet rengørings- og hygiejneniveau. Udgifterne er uddybet i bilag 1. Det er fortsat usikkert, hvor mange udgifter der præcist vil være, og der vil komme en endelig opgørelse i forbindelse med regnskabet.

Samlet set modsvares de decentrale enheders merudgifter til vikarer og lign. af mindreudgifter som følge af bl.a. højere refusionsindtægter, generelt lavere aktivitet mv. Det vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt, at det vil være nødvendigt med korrektioner i forbindelse med regnskabsafslutningen. Skulle det mod forventning vise sig at blive tilfældet vil det ske efter samme model som sidste år – jf. principperne for overførslen af decentrale COVID-19 udgifter (BUU 10.03.21).

Decentral opsparing

Den decentrale opsparing dækker over skoler og institutioners samlede opsparing og gæld. Den decentrale opsparing forventes at være 100,7 mio. kr. ved udgangen af 2021 (123,1 mio. kr. inkl. eksterne midler) baseret på alle de decentrale enheders 3. prognose. Den er dermed stort set uændret i forhold til regnskabsresultatet for 2020, hvor den decentrale opsparing samlet var på 103,4 mio. kr. jf. tabel 3.

Der er som allerede nævnt en række usikkerhedsfaktorer, som også kan påvirke den decentrale opsparing. Det gælder bl.a. leveringsudfordringer på IT og den fortsatte udvikling af COVID-19 herunder evt. ændring af nationale restriktioner samt COVID-19’s påvirkning af det generelle aktivitetsniveau som f.eks. ekskursioner og lign.

Tabel 2: Decentral opsparing 2020 og 2021 

Ordinær drift

Der er et forventet merforbrug på den ordinære drift på 110,1 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt forvaltningens ekstraordinære udgifter til COVID-19 på 95,9 mio. kr., hvilket giver et mindre merforbrug på 14,2 mio. kr. i ordinær drift svarende til 0,1% af det samlede budget. 

Årsagerne til merforbruget skal findes primært på specialdagtilbud og specialundervisning. Der er primært tale om forskydningen i aktivitet på specialområdet til de dyre pladstilbud kategori 3 og 4. Derudover ses et merforbrug på undervisning, som skyldes en skæv periodisering af mellemkommunale afregninger fra 2020.  

Status på specialområdet

På specialområdet forventes et merforbrug på samlet 13,9 mio. kr., som dækker både specialdagtilbud og specialundervisning – jf. tabel 1. Merforbruget skyldes primært en forskydning af pladser. Dvs., at der kommer flere børn i specialundervisningstilbud med en højere pladspris, mens der kommer færre med en lavere pladspris – jf. bilag 4. Forvaltningen vurderer ikke, at der er behov for at håndtere merudgifterne på specialområdet i 2021. Men der er behov for at følge området tæt i 2022 og håndtere evt. merforbrug i starten af året.

Bilag 3 og 4 viser, at væksten i antallet af specialelever fra 2020 til 2021 forventes at aftage i sammenligning med udviklingen i 2018-20. Samme tendens ses ved sammenligning af 2. og 3. prognose 2021, hvor forventningen til stigningen i pladser er faldet med 17 elever i 3. prognose. Forventningstallet 2021 vil imidlertid fortsat blive overskredet i forhold til 2019-niveauet med ca. 168 elever svarende til 7 pct.

Økonomi

Sagen om bevillingsmæssige ændringer som følge af 3. regnskabsprognose behandles også på dette møde. 

Videre proces

Det forventede regnskab pr. oktober 2021 for hele kommunen fremlægges for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.