Redegørelse for inklusionsindsatsen

1. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender udkast til redegørelse for inklusionsindsatsen til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 16. december 2010 Københavns Kommunes Inklusionspolitik. Som en del af opfølgningen på integrationspolitikken skal alle fagudvalg en gang om året lave en redegørelse for deres indsats på inklusionsområdet.

Udvalgene er af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen blevet bedt om en redegørelse om inklusionsindsatsen på udvalgets område, se bilag 1. Udvalgene er samtidig blevet bedt om et skøn over de forventede samlede udgifter til inklusionsindsatsen i 2013, se bilag 4.

Det skal bemærkes, at hvad der i denne redegørelse betegnes som "inklusion" kaldes sædvanligvis i Børne- og Ungdomsforvaltningen "integration".

Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag til inklusionsredegørelse 2013 fremgår af bilag 2. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har bedt om, at redegørelsen fra udvalgene følger en skabelon, der bygger på følgende overskrifter:

1) Status for handleplan
2) Udvikling på Inklusionsbarometret
3) Eventuelt samarbejde på tværs i kommunen
4) Fremtidens inklusion.

1) Status for handleplan
Børne- og Ungdomsudvalget har gennem de senere år truffet en lang række beslutninger, som skal medvirke til, at flere børn og unge bliver bedre integreret i det danske samfund. Initiativer med et integrationssigte er indeholdt i udvalgets handleplan til Inklusionspolitik. Handleplanen indeholder aktiviteter inden for følgende seks områder, se bilag 3:

1. Tidlig indsats i udsatte dagtilbud
2. Styrket sprogindsats i dagtilbud
3. Sprog- og rådgivningscenter
4. Københavnermodel 2.0 i dagtilbud og skoler
5. Styrket faglighed i folkeskolen - integrationsløft
6. Generelle faglige tiltag.

De generelle faglige tiltag kommer alle elever i folkeskolen til gode og er således med til at underbygge et generelt langsigtet fagligt løft af elevernes resultater, herunder også de tosprogede elevers resultater. Som eksempel kan nævnes ekstra timer i dansk og matematik, klasseledelse og konflikthåndtering. På sprogområdet drejer indsatsen i skoler og institutioner i retning af at arbejde med de sprogligt udfordrede børn fremfor alene de tosprogede børn. Baggrunden er, at også en del etnisk danske børn har sprogvanskeligheder og nyder godt af et særligt fokus på deres udfordringer.

I inklusionsredegørelsen er en status for aktiviteterne indenfor de seks vedtagne områder. Det fremgår af redegørelsen, at der er søsat en række aktiviteter som forudsat i handleplanen. Desuden er der kommet nye til, som fx en ny model for rådgivning af skoleskiftere.

2) Udvikling på Inklusionsbarometret
Som et led i inklusionsredegørelsen skal fremgå udviklingen på Inklusionsbarometret. Udvalget fik på mødet d. 16.1.13 et notat under sager til efterretning om opdatering af Inklusionsbarometret. Det er oplysninger i dette notat, som danner baggrund for inklusionsredegørelsen. Det fremgår, at der på langt de fleste områder er sket en fremgang fra den sidste til den nyeste opgørelse. Det drejer sig om: 1) Gabet mellem et- og tosprogedes karaktergennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve er mindsket, 2) Andelen af skoler og institutioner, hvor fordelingen af et- og tosprogede børn afviger mere end 10 pct. fra sammensætningen i området er mindsket, 3) Andelen af børn med etnisk minoritetsbaggrund, der går i henholdsvis børnehave, fritidshjem/KKFO og fritidsklub er steget. Der er en tilbagegang i andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der deltager i eller har gennemført en ungdomsuddannelse.

I redegørelsen gives en forklaring på, hvad der ligger bag de beskrevne ændringer. Særligt bemærker forvaltningen, at tilbagegangen i andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der deltager i en ungdomsuddannelse, formentlig skal ses i sammenhæng med en stigning i andelen af unge, der mangler praktikpladser som led i deres uddannelse, i samme periode. Således er både antallet af praktikpladssøgende steget og antallet af indgåede uddannelsesaftaler faldet i perioden. Borgerrepræsentationen har med budget 2013  iværksat en række initiativer, som skal øge antallet af kommunale praktikpladser og uddannelsesaftaler i det private.

3) Eventuelt samarbejde på tværs i kommunen
Den primære samarbejdspartner for BUF på integrationsområdet er SOF. Her er samarbejdet formaliseret på baggrund af beskrevne arbejdsgange. Desuden er der samarbejde med andre forvaltninger om konkrete aktiviteter som fx "Kulturmotorvejen" (sikring af flere og lettere tilgængelige oplevelser for foreningsuvante børn og unge) med Kultur- og Fritidsforvaltningen og "Det gode ungdomsliv - forebyggelse af social kontrol" med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

4) Fremtidens inklusion
Børne- og Ungdomsudvalget havde på sit møde d. 24.4.2013 en temadrøftelse med fokus på chancelighed og livsduelighed. I temadrøftelsen var der fokus på arbejdet med chancelighed for børn i 0-6 års alderen under følgende overskrifter:
1. En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier
2. Styrkede overgange
3. Skolestartspakke
4. Efteruddannelse og kompetenceudvikling
5. Styrket og udvidet sprogindsats.