Mødedato: 21.06.2006, kl. 15:00

Status på arbejdet med 10 - punktsplanen i de 15 lokalområder

Se alle bilag

Status på arbejdet med 10 - punktsplanen i de 15 lokalområder

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. juni 2006

 

 

3.      Status på arbejdet med 10 - punktsplanen i de 15 lokalområder

  J.nr. 307134

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at        status på arbejdet med 10 punktsplanen i lokalområderne tages til efterretning

 

 

 

RESUME

Den 14. december 2005 vedtog det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg, at der skulle fremlægges ny status på 10 punktssamarbejdet i de 15 bydele i april 2006.

 

10-punktsplanen for samarbejde om utilpassede unge blev vedtaget af det tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg, det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg og Kultur- og Fritidsudvalget i foråret 2004.

 

I planen blev der bl.a. lagt op til, at erfaringerne med det lokale tværgående samarbejde omkring utilpassede børn og unge på Indre Nørrebro udbredes til de øvrige bydele, idet forvaltningerne vurderer behovet for iværksættelse af lignende tiltag i de øvrige bydele.

 

Sagen blev oprindeligt forelagt på udvalgets møde den 24. maj 2006, men blev udsat med henblik på indhentelse af supplerende oplysninger.

 

 

 


SAGSBESKRIVELSE

Den 14. december 2005 vedtog det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg, at der skulle fremlægges ny status på 10-punktssamarbejdet i de 15 bydele i april 2006.

 

Derudover vedtog det tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg, det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg og Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af en fællesindstilling, at der i efteråret 2006 skal indhentes statusbeskrivelser på 10-punktssamarbejdet i alle 15 bydele, og at disse forelægges de tre udvalg i december 2006.

 

"10-punktsplanen for samarbejde om utilpassede unge" blev vedtaget af det tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg, det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg og Kultur- og Fritidsudvalget i foråret 2004. I planen blev der bl.a. lagt op til, at erfaringerne med det lokale tværgående samarbejde omkring utilpassede børn og unge på Indre Nørrebro udbredes til de øvrige bydele, idet forvaltningerne vurderer behovet for iværksættelse af lignende t iltag i de øvrige bydele.

Se bilag 1 vedr. en beskrivelse af 10-punktsplanens ordlyd.

Denne status er baseret på oplysninger fra distrikterne i Børne- og Ungdomsforvaltningen og vedrører de 15 bydele i kommunen.

 

Samarbejdet i de 8 Børne- og Ungdomsdistrikter er organiseret meget forskelligt, hvilket falder i tråd med intentionen med 10-punktsplanens punkt 10 om, at det lokale samarbejde skal afspejle lokale traditioner i henhold til bydelenes individuelle særpræg. Der er en meget bred vifte af initiativer, aktiviteter og projekter.

 

Kort opsummering af status vedr. 10-punktsplanen på tværs af bydelene, idet det bemærkes, at Kongens Enghave ikke har arbejdet med 10-punktsplanen (se bilag 2 for de enkelte distrikters individuelle tilbagemelding):

 

Punkt 1/Inddragelse af Kultur- og Fritidsforvaltningen:

Der er samarbejde med repræsentanter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i samtlige bydele. Generelt er samarbejdet organiseret via SSP.

 

Punkt 2/Styregruppe med plan for håndtering af utilpassede unge:

Forskellige organiseringer i bydelene. Generelt er SSP omdrejningspunktet. Der er udpeget en repræsentant til arbejdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Kongens Enghave. 

 

Punkt 3/Koordinerende aktionsgruppe om utilpassede unge:

Forskellig organisering. Alle bydele forholder sig til problemstillingen.  

 

Punkt 4/Udarbejdelse af beredskabsplan:

Ansvaret for et beredskab er placeret forskelligt i bydelene. Brønshøj/Husum er ved at udarbejde et beredskab. Der er ingen tiltag i Valby.

 

Punkt 5/Udbredelse af kendskab til konfliktmægling:

For den skole der deltager i projektet deltager samtlige ansatte i konfliktforståelseskursus i 15 timer, og der uddannes 2 lærere og 10 elever som konfliktmæglere. Der er pt. 10 skoler, der har gennemgået uddannelse, næste skoleår deltager yderligere 9 skoler. Som en del af forliget "Faglighed for alle" kalkuleres der med, at projektet er udbredt til alle skoler over en treårig periode.   

 

Punkt 6/SSP ledergruppen udarbejder "bekymringsbreve":

Der udarbejdes bekymringsbreve i de fleste bydele, og de er under udarbejdelse på Christianshavn.

Det skønnes, at der ikke er behov for bekymringsbreve på Nørrebro, Vesterbro/ Kongens Enghave, Amager og Valby.

 

Punkt 7/Samarbejde vedrørende dialogmøder og temadage:

Der er dialog og samarbejde i alle bydele, afhængigt af problemstilling og organisering.

 

Punkt 8/Rummelighed i skolerne "Et godt skoleliv for alle":

Følgende bydele har deltaget i udviklingsprogrammet "Et godt skoleliv for alle": Vanløse, Christianshavn, Indre By, Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro, Indre Østerbro, Ydre Østerbro, Vesterbro og Kongens Enghave og Valby.  

 

På Bispebjerg har skolerne opkvalificeret sig med uddannelse af AKT vejledere samt lavet antimobbe- og voldsplaner.

< ![if !supportEmptyParas]> 

Følgende bydele har ikke deltaget i udviklingsprogrammet: Amager, Brønshøj/Husum og Tingbjerg.

 

Punkt 9/Rummelighed i klubberne:

Der er fokus på klubbernes rummelighed i alle bydele via klubbernes bydelssamarbejde. Der arbejdes både inde og uden for klubbernes fysiske rammer. Klubbernes arbejde følges tæt fra distrikternes side, og der deltages på klubbydelsmøderne. 

 

Punkt 10/Vurdering af behov for lignende deltag i alle Københavns bydele:

Amager anbefaler, at der indrettes åbne væresteder for unge. På Amager er der Buret i Sundby Nord og Garagen på Vestamager.

 

Christianshavn anbefaler deres model med en samlet ungdomsklub med tilbud flere steder i bydelen.

Fra flere steder peges der på vigtigheden af et tæt samarbejde og en koordineret indsats. 

 

Det bemærkes, at 10-punktsplanen nu suppleres af forslag fra Økonomiforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge – især i forhold til børn og unge under 15 år.  

 

En ny statusbeskrivelse målrettet Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Fritids- og Kulturudvalget indhentes på 10-punktsamarbejdet i alle 15 bydele, og denne forelægges for de tre udvalg i december 2006.

 

Herudover orienteres udvalgene særskilt om indsatsen på Indre Nørrebro, og udvalgene vil få forelagt en ekstern evaluering heraf i december 2006.

 

 

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser knyttet til denne indstilling.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

 

 

BILAG  VEDLAGT

·        Bilag 1: 10-punktsplanens ordlyd

  • Bilag 2: Tilbagemelding fra distrikterne

 

 

 

 

                                                   Peter Rasmussen   

                                                                                             Michael Hougaard Olsen                                                                                              

 

 


 

Til top