Tilskud til skolemad til fattige børn

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til om forslag om tilskud til skolemad for fattige børn indgår i budgetforhandlingerne for 2013.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,  
1. at evalueringen af projektet tilskud til skolemad tages til efterretning
2. at model 1 og 2 vedr. videreførelse af projektet indgår i drøftelserne om Budgetforslag 2013

I den seneste opgørelse fra Socialforvaltningen vurderes det, at der er omkring 6.400 børn fra familier i Københavns Kommune, der kan karakteriseres som fattige. For at gøre en ekstra indsats for de fattige børn, blev der i 2009 afsat midler til en række initiativer. Et af initiativerne var at yde tilskud til skolemad til børn fra fattige familier. Siden januar 2010 er der givet særligt tilskud til skolemad til børn disse børn i et pilotprojekt finansieret af puljen ’Hvert barn - Sin chance’.  Der blev afsat 1,9 mio. kr. fra 2009-2012 (BUU 13.5.2009).

Formålet har været at finde gode løsninger for, hvordan skolemaden kan bidrage til, at også elever fra fattige hjem kan få en sund frokost. Da egenbetalingen for skolemaden er ca. 21 kr., er det vanskeligt for disse børn at have råd til skolemad, og der er derfor givet individuelt tilskud til skolemad.

Tilskud til skolemad er blevet evalueret af Aalborg Universitet. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en model for, hvordan en generel tilskudsordning kan implementeres på skolerne i København.

Skolemaden koster mellem 18 og 23 kr. afhængigt af valget af betalingsform og børn fra fattige familier har ofte ikke råd til dette. Da børn fra fattige familier samtidig er nogle af de børn, der har mest brug for at få et sundt måltid, er der gode grunde til at give tilskud til disse elever.

I alt 7 skoler har deltaget i pilotprojektet. Tilskuddet til skolemad er givet individuelt til elever fra fattige familier. Ca. 600 elever får i øjeblikket tilskud til skolemad. Eleverne betaler 0, 5 eller 10 kr. for skolemaden.

Projektet har betydet nye opgaver på de involverede skoler ift. administration, kommunikation med forældre og håndtering af skolemad. Evalueringen af pilotprojektet har uagtet dette vist, at skolerne oplever det som meget relevant med et særligt tilskud til skolemaden til elever fra fattige familier. Den foreløbige opsamling af erfaringer og anbefalinger til en eventuel udbredelse af tilskudsordningen, er baseret på diverse projektdata, løbende opsamling fra Københavns Madhus, samt to evalueringer af projektet, foretaget af Aalborg Universitet i løbet af 2011.

Resultat af pilotprojekt:

• Elever får med tilskudsordningen sund frokost. De elever der har fået tilskud, er også elever der sjældent spiser morgenmad, ikke plejer at have madpakke med, eller eventuelt har haft usunde madpakker med.
• Bedre indlæringsparathed: Skolerne vurderer, at projektet har øget læringsparatheden hos eleverne i ordningen, samt øget deres evne til at koncentrere sig i undervisningen.
• Øget trivsel og sociale aspekter: projektet har øget trivslen, og givet de berørte elever mulighed for at indgå på lige fod i EAT-aktiviteterne.  
• Maddannelse: Eleverne er blevet udfordret ift. nye retter og smag.
• Hjælp til ressourcesvage familier: projektet har været en konkret hjælp til ressourcesvage familier på de involverede skoler.
• Tilskud til fattige børn medfører ikke stigmatisering: det er muligt for eleverne at være anonyme som tilskudsmodtagere på skolen.
• Administration: Det er muligt at administrere en ordning enkelt og med relativt få ressourcer.

Forvaltningen har udarbejdet to forskellige forslag til videreførelse af tilskudsprojektet:

Model 1 – 41 skoler. Der indføres tilskudsordning på de skoler, der har skolemad i 2012.

Model 2 – 57 skoler. Der indføres skolemad på alle de skoler, hvor der er etableret en skolebod eller et køkken, samt på de skoler, hvor der er afsat anlægsmidler til køkken/skolebod (Budget 2010), men hvor byggeriet af forskellige årsager er blevet forsinket eller sat i bero pga. usikkerhed omkring drift.

Model 2 indebærer, at der også bevilges midler til drift af skolemadsordning på de skoler, der i dag ikke har det. Herefter vil der være 3 almene skoler og 5 specialskoler, der ikke har skolemad og tilskudsordning pga. særlige anlægsudfordringer på almenskolerne, og på specialskolerne fordi forvaltningen i samarbejde med skolen har vurderet, at det vil være vanskeligt at lave en kommunal ordning, der tilgodeser disse elevers behov. Skolemadsordningen bliver efterspurgt af skoler og forældre uden skolemadstilbud i dag, og model 2 vil sikre et mere ensartet serviceniveau.

Udrulningen af skolemad på skoler med en stor andel af familier med lav indkomst vil efter al sandsynlighed ikke blive en stor succes, hvis der ikke samtidig indføres mulighed for tilskud til fattige børn. Hvis tilskudsordningen stopper helt på de 6 skoler, der aktuelt har tilskud til skolemaden, vil skolemadsordningen formodentlig ikke kunne køre videre på flere af disse skoler, da andelen af fattige elever er stor
.

Med budget 2010 blev der beviliget anlægsmidler til etablering af skoleboder på skoler, der endnu ikke havde en skolebod. Da der i dag ikke er midler til drift af skolemad på alle skoler, er anlægsprojekter på 4 skoler sat i bero. Med model 1 vil de ubrugte anlægsmidler, istedet blive anvendt til at udvide kapaciteten i de eksisterende skoleboder. Med model 2 vil anlægsprojekterne blive færdiggjort. Herudover er der med model 2 brug for anlægsmidler til at udvide kapaciteten i flere af de eksisterende skoleboder.  
 

Lovhjemmel

En forudsætning for at kunne givet individuelt tilskud til elever i folkeskolen er en ændring af folkeskoleloven, idet der i dag ikke er lovhjemmel i folkeskoleloven. Forvaltningen har i pilotprojektet benyttet Udfordringsretten til en midlertidig dispensation. Såfremt Børne- og Ungdomsudvalget ønsker en ordning implementeret, igangsættes en proces for at få en permanent hjemmel til det.

*I alt : Tilskud til fattige børn + drift af skolemad

**:  Heldagsskolerne får i dag et tilskud pr. barn/dag, der oprindeligt blev bevilget til, at maden på heldagsskolerne kan sælges billigere. Der er kalkuleret med, at dette tilskud bortfalder, såfremt det besluttes at give tilskud til de fattigste elever.

Der er kalkuleret med, at egenbetalingen uden tilskud i gennemsnit er 22 kr. (pris pr. måltid afhænger af hvor meget man køber).  Til sammenligning betaler forældrene op til 27 kr. pr. dag for frokost i daginstitutionerne. Driftsudgifterne til skolemaden er baseret på, at der i gennemsnit sælges 130 portioner mad pr. dag pr. skole.

Det individuelle tilskud til skolemad foreslås givet på baggrund af en vurdering af familiens bruttoindkomst og antal børn i familien, hvilket er samme metode som bliver benyttet ved tildeling af friplads til forældrebetalingen. Til beregning af budget til indeværende forslag, er der benyttet antal elever fra familier med en bruttofamilieindkomst på under 250.000 kr. pr år. Denne indkomstgrænse har reference til OECD’s fattigdomsgrænse, der dog er baseret på den samlede disponible indkomst, dvs. indkomst efter skat plus børnepenge og evt. boligsikring. OECD’s fattigdomsgrænse er typisk lavere end den der er benyttet i pilotprojektet, hvilket betyder, at der er nogle elever, der i dag er berettigede til tilskud, som fremadrettet ikke vil være det.  I pilotprojektet lå indtægtsgrænsen ca. på 300.000 kr. pr. år (bruttoindkomst), dog forholdt til familiestørrelse, svarende til at man ville få op til 60 % friplads i en daginstitution.

Tilskuddets størrelse afhænger af en yderligere inddeling af indkomstgrupper. Der er i beregningerne kalkuleret med en betaling på hhv. 0, 5 og 10 kr..  

Beregningerne vedrørende antal elever berettiget til tilskud, er baseret på tal fra Danmarks Statistik pr. oktober 2011. Udgifterne kan over tid påvirkes af antallet af fattige.

Såfremt indstillingen bliver godkendt, vil forvaltningen udarbejde et konkret budgetforslag, som kan indgå i budgetforhandlingerne for 2013.



                  Else Sommer                              / Kristina Koch Sloth