Skoledistriktsændring ved Ålholm og Hanssted, Carl Th. Dreyer Vej (Akacieparken)
Skoledistriktsændring ved Ålholm og Hanssted, Carl Th. Dreyer Vej (Akacieparken)
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. september 2006
12. Skoledistriktsændring ved Ålholm og Hanssted, Carl Th. Dreyer Vej (Akacieparken)
J.nr. 322714
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Carl Th. Dreyers Vej nr. 194 – 228 og nr. 282 – 324, samt Valby Langgade nr. 144 og 146 overføres fra Ålholm Skoles grunddistrikt til Hanssted Skoles grunddistrikt, og Valby Langgade nr. 185 – 265 overføres fra Hanssted Skole grunddistrikt til grunddistriktet for Ålholm Skole
RESUME
På mødet den 16. august 2006 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget at:
" Forvaltningen i samarbejde med Hanssted Skole og Ålholm Skole samt
med inddragelse af eventuelle andre nærliggende skoler udarbejder forslag til
ændring af deres grunddistrikter således, at de sociale udfordringer på Carl
Th. Dreyers Vej fordeles på flere skoler med virkning pr. 1.8.2007."
På denne baggrund har forvaltningen og skolebestyrelserne for Ålholm Skole og Hanssted Skole drøftet forslag om at overføre en del af Akacieparken fra Ålholm Skole til Hanssted Skoles grunddistrikt. Forslaget er endvidere forelagt for Valby Lokaludvalg til udtalelse.
Skolebestyrelsen for Ålholm Skole er meget positiv over for forslaget om at overføre en del af Akacieparken til Hanssted Skole. Skolebestyrelsen for Hanssted Skole havde foretrukket at bidrage via Københavnermodellen for integration, men er dog indforstået med forslaget til distriktsændring, idet skolen ønsker at bidrage til at integrere de tosprogede elever. Der er endvidere indkommet en udtalelse fra Valby Lokaludvalg, som konstaterer, at forslaget har taget udgangspunkt i Lokaludvalgets oprindelige høringssvar.
På denne baggrund foreslår forvaltningen, at der gennemføres en distriktsændring, hvormed en del af Akacieparken overføres til grunddistriktet for Hanssted Skole. Samtidigt hermed bibeholdes Københavnermodellen for Integration i forhold til Hyltebjerg Skole således, at børnene i Akacieparken fordeles på tre forskellige skoler.
SAGSBESKRIVELSE
Den 26. april 2006 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at sende en række forslag om ændringer i skolernes grunddistrikter i høring. Herunder forslag om at overføre en del af Carl Th. Dreyers Vej (Akacieparken) fra Ålholm Skole til Vigerslev Alle Skole.
Idet det fremgik af flere høringssvar, at Carl Th. Dreyers Vej med fordel kunne overføres til Hanssted Skole således, at der opnås en mere ligelig fordeling af elevunderlaget mellem skolerne i Valby, og idet dette forslag endvidere blev støttet af Valby Lokaludvalg, besluttede Børne- og Ungdomsudvalget den 16. august at:
"Forvaltningen i samarbejde med Hanssted Skole og Ålholm Skole samt med inddragelse af eventuelle andre nærliggende skoler udarbejder forslag til ændring af deres grunddistrikter således, at de sociale udfordringer på Carl Th. Dreyers Vej fordeles på flere skoler med virkning pr. 1.8.2007."
På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til ændring af grunddistrikterne, der indebærer, at en del af Carl Th. Dreyers Vej overføres til Hanssted Skole. Endvidere forudsættes Københavnermodellen for integration mellem Akacieparken og Hyltebjerg Skole opretholdt. Børnene i Akacieparken fordeles således mellem flere skoler.
Forvaltningen har drøftet forslaget om distriktsændringer med skolebestyrelsen for Ålholm Skole og Hanssted Skole. Skolebestyrelserne har endvidere afgivet høringssvar til forslaget. Ligeledes er forslaget forelagt Valby Lokaludvalg, der har afgivet en udtalelse til forslaget.
Baggrund for forslaget
Valby skoledistrikt er sammensat af en meget varieret boligmasse og har en blandet befolkningssammensætning. Imidlertid kan konstateres, at Carl Th. Dreyers Vej som ligger i Ålholm Skoles grunddistrikt sætter sit præg på Ålholm Skole, idet der er forholdsvis mange tosprogede elever på denne skole. Den nærliggende Hanssted Skole har forholdsvis få tosprogede elever i sit grunddistrikt, og der er forholdsvis få tosprogede elever på skolen (se tabel 1).
Tabel 1: Tosprogede elever på skolerne i Valby
Skole |
Elevera |
Tosprogede |
% |
Ålholm Skole |
121 |
73 |
60 % |
Hanssted Skole |
151 |
13 |
9 % |
Valby Skole |
177 |
41 |
23 % |
Vigerslev Allé Skole |
129 |
43 |
33 % |
Lykkebo skole |
117 |
37 |
32 % |
Kirsebærhavens Skole |
185 |
57 |
31 % |
a) normalklasseelever, 0. – 2. klassetrin, 2006/07.
Eleverne er opgjort på tre årgange således, at tilfældige udsving enkelte år undgås.
Det fremgår af tabellen, at Ålholm Skole har betydeligt flere tosprogede elever end de øvrige skoler i Valby, mens Hanssted Skole har betydeligt færre tosprogede elever.
I bestræbelserne på at opnå en mere balanceret fordeling af eleverne foreslås, at Carl Th. Dreyers Vej nr. 194 – 228 og nr. 282 – 324, samt Valby Langgade nr. 144 og 146 overføres fra Ålholm Skoles grunddistrikt til Hanssted Skoles grunddistrikt (se grøn pil på kortet i bilag 4). Hermed overføres et elevunderlag svarende til 10 – 12 elever pr. årgang fra Akacieparken til Hanssted skole.
Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at forslaget om at overføre en del af Akacieparken til Hanssted skole forudsætter, at Valby Langgade 185 – 265 overføres fra Hanssted Skole til Ålholm Skole (se blå pil på kortet i bilag 4). Hermed overføres et elevunderlag med op til 3 elever pr. årgang til Ålholm skoles grunddistrikt.
Med dette forslag overføres der ca. 10 - 12 børn pr. årgang fra Carl Th. Dreyers Vej / Ålholm Skole til Hanssted Skole. Samtidig sikres, at der er plads til disse elever på Hanssted skole ved at foretage en mindre beskæring Hanssted skoles grunddistrikt ved Valby Langgade.
Forslaget om ændring af grunddistriktet vil sammen med Københavnermodellen for integration medføre, at 17 – 19 børn pr. årgang overføres fra Carl Th. Dreyers Vej til hhv. Hanssted Skole og Hyltebjerg Skoler.
Forslaget indebærer, at elevunderlaget ved Ålholm og Hanssted skole ændres (se tabel 2).
Tabel 2: elever i grunddistrikterne for Hanssted Skole og Ålholm Skole.
|
Grunddistrikt |
|
|
|
|
|
Skole |
Før |
|
|
Efter |
|
|
|
Elever a) |
Tosprogede |
% |
Elever a) |
Tosprogede |
% |
Ålholm Skole |
177 |
86 |
49 % |
147 |
55 |
37 % |
Hanssted Skole |
112 |
6 |
5 % |
142 |
37 |
26 % |
|
289 |
92 |
31 % |
289 |
92 |
31 % |
a) normalklasseelever, 0. – 2. klassetrin, 2006/07, bosat i grunddistriktet, som søger offentlige skoler. Eleverne er opgjort på tre årgange således tilfældige udsving enkelte år undgås.
Det fremgår af tabel 2, at forslaget ændrer på elevunderlagt i de to skolers grunddistrikter således, at tosprogsprocenten i Ålholm Skoles grunddistrikt falder fra 49 % til 37 %, mens tosprogsprocenten i Hanssted Skoles grunddistrikt vokser fra 5 % til 26 %.
Ålholm Skole får dermed markant bedre forudsætninger for at opnå en mere balanceret elevsammensætning på skolen. Hertil kommer, at Københavnermodellen for integration bevirker, at Hyltebjerg Skole modtager ca. 7 tosprogede elever fra Akacieparken. Hermed kommer Ålholm skole ned på omkring 34 % tosprogede elever i sit optageområde.
Børnene bosat i Akacieparken fordeles således mellem tre forskellige skoler.
Forslaget indebærer, at Hanssted skole får et elevunderlag med 26 % tosprogede, hvilket er lidt lavere end gennemsnittet i Valby.
Ændringen indebærer også, at Hanssted skoles grunddistrikt udvides. Men det bemærkes endvidere, at Hanssted skole efter denne udvidelse af sit grunddistrikt har et elevunderlag på 142 elever på tre årgange – svarende til 47 elever pr. årgang. Hanssted skole har dermed fortsat mulighed for at imødekomme en eventuel søgning på op til 8 – 9 søskende bosat uden for skolens grunddistrikt inden for rammerne af skolens 2 spor.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af
Børne- og Ungdomsudvalgets positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Valby Lokaludvalg konstaterer, at forslaget har taget udgangspunkt i Lokaludvalgets oprindelige høringssvar. Herunder at dele af Akacieparken nu foreslås overført til Hanssted Skole frem for Vigerslev Allé Skole.
Lokaludvalget mener endvidere, at "det er afgørende for så store ændringer, at de berørte skoler inddrages i processen".
Skolebestyrelsen ved Ålholm Skole er meget positive over for forslaget. Endvidere er Hanssted Skole positive, idet Hanssted Skole skal være med til at løfte opgaven med at integrere to-sprogede elever i den københavnske folkeskole.
Hanssted Skole havde dog foretrukket at løse opgaven ved hjælp af Københavnermodellen for Integration, og skolen opstiller endvidere en lang række punkter, som skolen gerne ser imødekommet i forlængelse af forslaget, herunder
· En garanti for at andelen af tosprogede elever ikke overstiger 20 – 25 %
· En garanti for fastholdelse af søskendegarantien
· Forvaltningen inddrager bestyrelsen i et samarbejde omkring integration af de tosprogede elever
· At der gøres en indsat for at får de tosprogede elever til at benytte fritidsordningen
Forvaltningens bemærkninger
Det skal bemærkes, at det foreliggende forslag medfører, at tosprogsprocenten i grunddistriktet for Hanssted Skole vokser til ca. 26 % tosprogede (jf. baggrund for forslaget).
Endvidere gøres opmærksom på, at forældrene har frit skolevalg, og der naturligvis ikke garanteres en bestemt tosprogsprocent på skolen. På det foreliggende grundlag kan det imidlertid konstateres, at tosprogsprocenten i grunddistriktet for Hanssted Skole bringes op på niveau tilsvarende de øvrige skoler i Valby.
Det skal endvidere bemærkes, at forslaget naturligvis forudsætter, at søskendegarantien opretholdes uændret på Hanssted Skole.
Endvidere bemærkes, at forvaltningen vil bistå skolen i dens arbejde med at integrere de tosprogede elever på skolen og fritidshjem.
Slutteligt bemærkes, at på baggrund af udtalelsen fra Valby Lokaludvalg, skal forvaltningen præcisere, at den korrekte postadresse for nr. 144 og 146 som indgår i forslaget er Valby Langgade og ikke Carl Th. Dreyers Vej.
BILAG VEDLAGT
·
Bilag 1: Høringssvar fra Ålholm Skole
· Bilag 2: Høringssvar fra Hanssted Skole
·
Bilag 3: Udtalelse fra Valby
Lokaludvalg
· Bilag 4: Kort der viser de foreslåede ændringer
Else Sommer
Knud Langberg