Opskrivning til områder i stedet for på to specifikke ventelister til dagtilbud

11. Opskrivning til områder i stedet for på to specifikke ventelister til dagtilbud (2008-106866) Udvalget skal tage stilling til, om der skal etableres et forsøgsprojekt med opskrivning til områder i et distrikt, hvor der er mindre problemer med pasningsgarantien. INDSTILLING OG Beslutning Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at der ikke etableres et forsøgsprojekt med opskrivning til områder, så længe pasningsgarantien er under pres Problemstilling På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 18. juni 2008 blev anbefalinger fra Deloitte om anvisningsregler behandlet. Udvalget besluttede på mødet, at der skulle arbejdes videre med opskrivning til områder i stedet for til specifikke institutioner. I dag skrives børn på venteliste til to specifikke institutioner eller dagplejeområder og får tilbudt plads, når de står øverst på ventelisten. Alternativt kan forældrene vælge at skrive deres barn op på garantilisten og få plads inden for to måneder, men uden at have indflydelse på, hvor pladsen bliver tilbudt. Deloitte foreslår, at man i stedet for ovennævnte deler alle institutioner op i nogle områder, som anvisningsmæssigt betragtes som én institution. Børnene bliver skrevet op til et område og får plads i den institution, hvor der først bliver en ledig plads. Løsning Ved at dele institutionerne op i områder vil det være muligt at opnå en kontinuitet fra vuggestue og børnehave til skole og fritidshjem inden for et enkelt område svarende til sammentænkningen. Den nuværende garanti for at få børnehaveplads i den integrerede institution, hvor barnet går i vuggestue er under pres. Garantien kunne derfor ændres til en garanti for at få plads i en af de børnehaver, der er i det område barnet, er skrevet op til. I forbindelse med Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 12. marts 2008 blev det besluttet, at Børne- og Ungdomsforvaltningen skal komme med et oplæg om bl.a. sammentænkningen mellem skole og daginstitutioner (Se bilag 1). Et af forslagene i idekataloget er at analysere, hvilke muligheder der er for et forsøgsprojekt i et udvalgt distrikt med øget samarbejde mellem børnehave og skole. Et forsøg med opskrivning til et område i stedet for to specifikke institutioner kunne knyttes til dette forsøg. På denne måde vil man samtidig kunne gøre sig erfaringer med en udvidet kommunikationsindsats, hvorved forældrene orienteres grundigt om deres muligheder for at vælge et sammenhængende 0-17 års forløb. Når områderne skal dannes, skal der tages hensyn til geografi, kommunale og selvejende institutioner, paraplytilknytning, normering i institutionerne mv. De sammensatte områder bør afspejle en bestemt profil eller pædagogik, så forældrene fortsat oplever, de kan vælge den gruppe institutioner, der bedst matcher deres behov. Et område kunne hvis muligt svare til et skoledistrikt for at kunne sikre kontinuiteten. Med 55 skoler vil der være et tilsvarende antal områder med i gennemsnit 9 institutioner i hver. To forhold gør sig gældende: Sikre overholdelse af pasningsgarantien Sikre kontinuitet fra vuggestue til skole og fritidshjem Ad.1. Den grundlæggende udfordring i forhold til overholdelse af pasningsgarantien er større efterspørgsel efter end udbud af pladser. Denne udfordring vil fortsat være eksisterende, selvom der oprettes områder. I dag kan børn, der er skrevet op til en garantiplads, i princippet få anvist plads i hele kommunen, men i den udstrækning det er muligt inden for fire kilometer fra bopælen. Oprettes områder vil barnet få tilbudt plads i en af de institutioner, der er knyttet til området. Et område er mindre end den 4 kilometersradius, der i dag udgør pasningsgarantien, og som er midlertidig suspenderet, da den ikke altid er mulig at overholde. Ad. 2. Af folkeskoleloven fremgår det, at børn, der bor i grunddistriktet, er garanteret plads på den skole, der ligger i grunddistriktet. Det betyder implicit, at søskende også er garanteret plads på samme skole. Desuden er der frit skolevalg. Hvis forældrene ønsker det, vil det således være muligt at opnå et sammenhængende forløb fra vuggestue til skole og fritidshjem. Der vil være en række forældrene, som har præferencer for et område, som ikke er knyttet til deres grunddistrikt eller for en skole, som ikke er knyttet til vuggestuen og børnehaven i området, og derfor fravælger det kontinuerlige forløb. Ønsker forældrene, at deres børn skal gå i skole i grunddistriktet, kan de allerede i dag vælge vuggestue og børnehave, som også ligger i grunddistriktet. Indførelse af områder i stedet for specifik opskrivning vil være en udfordring i forhold til Mangfoldighedsprojektet, hvor det er målet at fordele børnene, så der bliver en ligelig fordeling af et- og tosprogede børn. Med opskrivning til områder vil børnene få anvist plads, i den institution inden for området, hvor der er en ledig plads uafhængigt af sprog. Hvis der således er 75% tosprogede børn i et område/skoledistrikt vil der også være 75% tosprogede i vuggestuerne, børnehaverne og skolerne. Dette harmonerer ikke med ideerne med Mangfoldighedsprojektet, hvor målet netop er en større spredning. Hvert år vurderes grunddistrikterne i forhold til antallet af børn og kapaciteten i den pågældende skole. Selv om grunddistrikterne kun ændres i begrænset omfang, kan der ikke gives garanti for at grunddistriktet er sammenfaldende, når barnet skrives op til vuggestue, og når det begynder i skole. Hvis det besluttes at indføre opskrivning til områder, forudsætter det, at området og vilkårene fastholdes i hele perioden, også selvom der er pres på pasningsgarantien. Sker det ikke, er børnene ikke sikret kontinuiteten, og dermed falder ideen med ordningen til jorden. På denne baggrund foreslår forvaltningen, at projektet udsættes indtil pasningsgarantien er stabiliseret, forventeligt i løbet af 2009. Et alternativ til forsøgsprojektet med opskrivning i eget område er GIS-løsningen, som bliver indført i løbet af efteråret 2008. Med denne løsning opnås næsten samme effekt men uden at gå på kompromis med de nuværende anvisningsregler og forældrenes frie valg. Med GIS vil forældrene på Internettet kunne se, hvilket skoledistrikt de bor i, hvilke fritidshjem der er knyttet til den pågældende skole samt hvilke daginstitutioner, der er beliggende i skoledistriktet. Hvis forældrene ønsker det, kan de, på baggrund af denne viden, vælge en vuggestue eller ønske en børnehave, der er beliggende i deres eget skoledistrikt. Der er mange faktorer, som spiller ind, når forældre skal vælge institutionsplads. Muligheden for at benytte GIS er med til at give forældrene et bedre beslutningsgrundlag. Økonomi Det har i udgangspunkt ingen økonomiske konsekvenser at ændre opskrivningen fra to specifikke ventelister til et område. Imidlertid kan det medføre, at det vanskeliggøres yderligere at overholde pasningsgarantien, da regler med opskrivning til områder vil begrænse kommunens fleksibilitet i forhold til at finde pladser rundt om i byen. Skulle det ske, vil kommunen kunne komme i en situation, hvor forældrebetalingen skal nedsættes for samtlige forældre svarende til ca. 8 mio. kr. om måneden. Videre proces Et forsøg med et sammenhængende forløb for det enkelte barn, vil skulle løbe i 5 til 7 år, før det kan vurderes, om den ønskede effekt er opnået. Det er den tid, det tager, fra barnet skrives på venteliste, til det begynder i skole og fritidshjem. Der bør være erfaringer fra et par år, før der konkluderes noget endeligt. Forældrene har fortsat frit skolevalg, og i sidste ende kan de vælge en anden skole end den i eget skoledistrikt. Inden det eventuelt besluttes at gennemføre en ordning med opskrivning i områder foretages høring af berørte parter. Forvaltningen vil, når presset på pasningsgarantien er ovre, fremlægge et konkret forslag til at gennemføre et forsøgsprojekt i et område. Else Sommer /Henriette Bjørn Nielsen bilag Nytænkning af grunddistrikter Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 17.09.2008 Når pladssituationen er forbedret fremlægges forslag igen for udvalget i forbindelse med en tematisk drøftelse.