Mødedato: 17.08.2016, kl. 17:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

2. regnskabsprognose 2016

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til 2. regnskabsprognose for 2016 på udvalgets område.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

  1. at udvalget godkender 2. regnskabsprognose for 2016

Problemstilling

Udvalget skal aflevere sine forventninger til det samlede regnskabsresultat tre gange årligt til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, jf. cirkulære for budgetopfølgning 2016 på Økonomiudvalgets møde den 17.11.2015. Udvalget fik på mødet den 11.05.2016 forelagt 1. regnskabsprognose for 2016. Nu forelægges 2. regnskabsprognose for 2016, hvor forvaltningens forventninger til årsresultatet præsenteres på baggrund af forbruget de 6 første måneder af 2016 samt forventningerne til resten af året. I indstillingen forklares forventede afvigelser i forhold til budgettet.

Løsning

Helt overordnet balancerer den samlede økonomi for 2016 med et forventet mindreforbrug, og der er på nuværende tidspunkt ingen grund til at foretage ekstraordinære tiltag.

2. regnskabsprognose udviser et forventet mindreforbrug på 94,2 mio. kr., hvor 74,5 mio. kr. kan forklares med den decentrale opsparing, mens 19,7 mio.kr. er det reelle mindreforbrug relateret til driften i 2016. Tabel 1 viser det forventede regnskab fordelt på bevillingsområder. For en uddybning af afvigelserne, se bilag 1.

Tabel 1. Det forventede regnskab fordelt på bevillingsområder

Bevillingsområde (mio. kr.) Forventet korrigeret budget Forventet forbrug Afvigelse Heraf decentral opsparing
Dagtilbud inkl. special 4.832,90 4.767,20 65,5 48,9
Undervisning inkl. special 4.533,20 4.512,10 21,1 23
Sundhed 290,9 283,6 7,3 2,5
Administration 302,5 302,3 0,3 0
I alt 9.959,50 9.865,30 94,2 74,5
Efterspørgselsstyrede overførsler 2,3 2,3 0 0
I alt drift 9.961,90 9.867,60 94,2 74,5

Udvikling fra 1. til 2. regnskabsprognose

Ved 1. regnskabsprognose blev der forventet et mindreforbrug på 53,9 mio.kr., eksklusiv den decentrale opsparing. Da der nu forventes et mindreforbrug på 19,7 mio. kr. eksklusiv den decentrale opsparing, er det forventede mindreforbrug således faldet med 34,2 mio.kr. Der er flere hovedårsager til ændringen. For det første udvalgets beslutning d. 8. juni om gældssanering af 4 skoler for i alt 4,7 mio. kr. og som følge heraf en aflevering af yderligere 4,7 mio. kr. til kassen. For det andet en stigning i antallet af børn med behov for plads i specialfritidshjem og -klub, der medfører merudgifter på 3,8 mio. kr. Endvidere er der sket en stigning i forventningen til antal fritidshjemsbørn svarende til 5,6 mio. kr. Herudover forventes udgifter på 6 mio. kr. til kompensation for et forkert beregnet driftstilskud til private institutioner for perioden 2013-16.

Endelig er det indarbejdet i forbrugsskønnet, at en prisregulering på -11,1 mio.kr. ikke meldes ud til skoler og institutioner. Det ville være muligt i stedet at nedskrive skolers og institutioners budgetter med de 11,1 mio. kr. Dette er imidlertid fravalgt grundet det sene tidspunkt på året og fordi det vurderes, at årsagerne til den lavere prisudvikling ikke vedrører BUF’s område i nævneværdig grad. Prisreguleringen er en konsekvens af en ændret Pris- og Lønregulering som følge af kommuneaftalen. Lønreguleringen på -2,1 mio. kr. er udmeldt til skoler og institutioner.

Aktivitet

Det reelle mindreforbrug relateret til driften i 2016 på 19,7 mio. kr. kan primært forklares med mindre aktivitet på egne dagtilbud for 57 mio. kr. Som følge af den mindre aktivitet på egne dagtilbud er der dog mindreindtægter fra forældrebetaling på 20,3 mio.kr. og merudgifter til private pasningsordninger på 8,0 mio. kr. For en nærmere gennemgang af udviklingen i brugen af private pasningsformer henvises til bilag 2. egne skoler er forventningen om balance baseret på aktivitetstal fra d. 5. september 2015. Aktiviteten på skoleområdet vil blive opdateret til 3. regnskabsprognose, når de nye elevtal for 2016 kendes.

Ligesom i 2015 forventes en lavere aktivitet på dagområdet end forudsat ved budgetteringen. Den lavere aktivitet vedrører alle aldersgrupper fra vuggestuepladser til klubbørn, jf. tabel 2.

Tabel 2. Oversigt over aktivitet på institutionsområdet

Aktivitetstype

Aktivitet

Korrigeret

budget

Aktivitet

Forventet    regn-

skab

Forskel

0-2 år vuggestuepladser

13.451

13.183

269

2-3 år småbørnspladser

86

64

22

3-5 år børnehavepladser

18.047

17.714

333

6-9 år fritidshjemspladser

16.981

16.946

35

10-17 år Klubpladser

13.653

13.394

258

Basispladser

234

247

-13

I alt

62.452

61.548

904

Når der sammenlignes med den oprindelige budgettering for 2016, forventes en aktivitet på 904 færre børn. Der forventes 269 færre vuggestuebørn og 333 færre børnehavebørn, mens der forventes 35 færre fritidshjemsbørn og 258 færre klubbørn. I bilag 2 er den lavere aktivitet illustreret på bydelsniveau.

Forventningen til aktiviteten har ikke flyttet sig meget siden 1. regnskabsprognose. Dog forventedes der ved 1. regnskabsprognose 237 færre fritidshjemsbørn mod nu 35. Det skyldtes imidlertid en forkert opgørelse, da børn tidligt indskrevet i fritidstilbud fejlagtigt indgik dobbelt i budgettet i data ved 1. regnskabsprognose. Budgettet er derfor nu blevet nedskrevet og dermed bliver afvigelsen mindre.

Den lavere aktivitet forventes at medføre et mindreforbrug på 30,4 mio. kr. på vuggestueområdet, 19,6 mio.kr. på børnehaveområdet, 1,2 mio. kr. på fritidshjemspladser og 7,1 mio. kr. på klubpladser. En forklaring på faldet i antallet af klubbørn kan være den længere skoledag, der er en konsekvens af Folkeskolereformen. Men udover dette er det vanskeligt at sige hvilke faktorer, der ligger bag faldet i dækningsgrader, da det er en ny tendens, som først er set i 2015 efter en årrække med stigende dækningsgrader for særligt vuggestuerne. Forvaltningen vil følge udviklingen på området tæt i 2016.

Decentral opsparing

I forbindelse med regnskabet for 2015 blev der overført 72,4 mio. kr. i decentral opsparing fra 2015 til 2016. Heraf lå de ca. 18,1 mio. kr. over 4 procent grænsen og er derfor overført til anlægsrammen, mens de resterende ca. 54,3 mio. kr. er overført til driftsrammen. Skolerne og institutionerne forventer i  2. prognose en opsparing på nogenlunde samme niveau som ved udgangen af 2015. Det betyder, at 74,5 mio.kr. forventes søgt overført til budget 2017 i forbindelse med regnskabsafslutningen og overførselssagen fra 2016 til 2017.

Da opsparingen fra 2015 nu er tilført Børne- og Ungdomsudvalgets budget, giver det et mindreforbrug, men der er ikke tale om, at midlerne er disponible til andre formål, da de forventes overført til 2017. 

Prioriteringer og investeringer i regnskab 2016

Forvaltningen følger udviklingen i økonomi og aktivitet tæt og vil, såfremt det bliver nødvendigt, fremlægge forslag for udvalget om behov for eventuelle korrigerende handlinger for at imødegå forventede mer- eller mindreforbrug. Udvalget er forpligtet til at sikre budgetoverholdelse og har mulighed for at prioritere et forventet mindreforbrug til andre formål i løbet af året herunder mulighed for at igangsætte investeringer i fremtidige effektiviseringer allerede i 2016.

Hvis der prioriteres nye indsatser i løbet af året, skal udvalget i henhold til styringsprincippet vedtaget på Økonomiudvalgets møde den 22.5.2012 aflevere et tilsvarende beløb til kassen til tværgående omprioritering i kommunen.

Udvalget besluttede på mødet den 8.6.16 at eftergive gælden på 4 skoler for i alt 4,7 mio. kr. Som følge heraf er der afleveret yderligere 4,7 mio. kr. til kommunens kasse, og der er dermed anvendt 9,4 mio. kr. i alt.

I overførselssagen 2015-2016 besluttede Borgerrepræsentationen, at børne- og ungeområdet i 2016 afgiver 28 mio. kr. for at finansiere anlægsønsker. Det er indarbejdet i forbrugsskønnet for 2016. Der er overført 7,8 mio. kr. fra drift til anlæg til finansiering af Guldberg Skole og genhusning af elever fra Kalvebod Fælled Skole. Der er ligeledes overført 20,2 mio. kr. fra drift til anlæg til finansiering af udgifter til Fremtidens Fritidstilbud. Mindreforbruget til finansiering af dette skyldes et midlertidigt etableringsefterslæb på nye pladser samt en hurtigere implementering af allerede igangsatte effektiviseringer på mindreudgifter til ungdomsuddannelse for unge med særligt behov (STU) og bedre kapacitetsudnyttelse som følge af større enheder på skoleområdet. Effektiviseringerne indgår i Børne- og Ungdomsudvalgets effektiviseringsforslag for budget 2017.

Endvidere kan nævnes, at der i prognosen er indarbejdet et ekstraordinært stort træk i 2016 på områdernes bufferpuljer i forbindelse med strukturomlægningerne på primært dagtilbudsområdet som følge af implementeringen af Fremtidens Fritidstilbud og justering af klynge/netværksstrukturen pr. 1.8.2016. I forbrugsskønnet for 2016 er der således indarbejdet et forventet merforbrug på samlet set 3,0 mio. kr.

Ud fra en vurdering af i hvilket omfang aktivitetsnedgang mv. forventes at være varig, er der indarbejdet effektiviseringsforslag om disse for 49,4 mio.kr. i 2017 og for yderligere 18,9 mio.kr. i 2018. Der er således indarbejdet effektiviseringsforslag for 68,3 mio.kr. i 2019 og frem i udvalgets budgetforslag for 2017 under forventning om et varigt fald i aktivitetsniveau.

Økonomi

Sagen om bevillingsmæssige ændringer som følge af 2. regnskabsprognose behandles også på dette møde.

Videre proces

Det forventede regnskab pr. juni 2016 for hele kommunen forelægges Økonomiudvalget d. 6. september og Borgerrepræsentationen d. 22. september.

 

Tobias Børner Stax         /Sti Andreas Garde

 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top