Mere bevægelse og motion i skolen

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter status, aktuelle og mulige øvrige initiativer og politiske visioner samt retning for motion og bevægelse i kommunens folkeskoler 

Problemstilling

BUU besluttede den 15. januar 2020, at forvaltningen skulle udarbejde en indstilling til politisk drøftelse om status, initiativer og politiske visioner samt retning for motion og bevægelse i kommunens folkeskoler.

Indstillingen blev motiveret med, at det er indtrykket, at københavnske skoler arbejder med bevægelse, men at indsatsen ofte er båret af ildsjæle, og der er indikationer på, at indsatsen mangler organisatorisk, strategisk, pædagogisk og politisk forankring.

Indsatsen for mere bevægelse stiller især fordringer til BUU-strategiens strategiske greb om kompetenceløft, inddragelse og videndeling. Det er afgørende, at skolerne bliver tydelige på, hvordan de vil forankre mere bevægelse i deres skoledag og aktivt blive ved med at tage elever, lærere og forældre med. Det skal de for at sikre, at der skabes en grundlæggende forståelse af deres skole og sådan at de politiske visioner omsættes på skolerne gennem forankring i ledelsesstrengen og inddragelse af elevråd og skolebestyrelser.

Forslagene om indsatser er bygget om de tre strategiske greb, hvor skolens parter inddrages, elever og undervisere kompetenceudvikles og der skabes netværk for videndeling.

Løsning

Siden 2014 har det været et krav, at eleverne i folkeskolen som led i undervisningen i gennemsnit bevæger sig 45 minutter i løbet af hver skoledag. Formålet er at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. 

Forskning, erfaringsopsamling, status og barrierer

Forskning og erfaringsopsamling peger på, at børn - og særligt unge - bevæger sig for lidt i deres dagligdag i forhold til sundhedsfaglige anbefalinger, og at mange elever ikke oplever, at skolen lever op til lovens krav om bevægelse i undervisningen (centrale forskningsresultater er beskrevet i bilag 1). Af en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2019 om 11-15-åriges fysiske aktivitet fremgår, at aldersgruppens aktivitetsniveauet falder med alderen, og at det kun er 10% af 15-årige, der lever op til anbefalingerne.

Andre undersøgelser viser, at mange eleverne oplever, at skolerne ikke i tilstrækkeligt omfang lever op til bevægelseskravet i loven, og at der ikke er kommet mere bevægelse ind i undervisningen siden 2014. Undersøgelsernes resultater bekræftes i de dialoger, som forvaltningen har haft med Københavns Fælles Elevråd (KFE) og nogle af kommunens skoler, herunder kompetencecenteret for bevægelse og idræt, Bellahøj Skole.

Det er således forvaltningens vurdering, at der også blandt de københavnske folkeskoler kan være udfordringer med at skabe en varieret skoledag, hvor bevægelse indgår med de lovpligtige 45 minutter.  

Allerede inden og særligt siden bevægelseskravet blev indført i 2014 har der været indsatser, som understøtter skolernes arbejde med at inddrage bevægelse i skoledagen (kortlægning af indsatser er gengivet i bilag 2). Desuden har KK to idrætsprofilskoler med bydækkende optag fra 7. klassetrin, hvoraf en aktuelt er kompetencecenter for bevægelse frem til udgangen af 2020.

En undersøgelse foretaget for Dansk Skoleidræt i 2019 peger på en række barrierer, som også fremgår af forvaltningens dialog med enkelte skoler. Her fremhæves bl.a., at mange lærere i forvejen oplever et højt arbejdspres, ikke kender gevinsterne ved bevægelse og savner forskning, som kan omsættes til praksis, savner kompetenceudvikling og bedre fysiske rammer, samt at det for både lærere og elever kan virke fremmed at skulle bevæge sig sammen. Disse pointer sammen med betydningen af forældrenes og skolebestyrelsernes rolle og muligheder fremgik også af oplæg og opsamlingen på BUU's dialogmøde med skolebestyrelserne i 2018.

Veje til mere bevægelse og motion

Der er positive erfaringer i kommunen med at lade skoler udarbejde en analyse og efterfølgende handle- og kompetenceudviklingsplan for, hvordan man vil arbejde videre med bevægelse og motion. Det hører dog med til billedet, at det generelt er vanskeligt for skolerne at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tid til at deltage. En mulig vej at gå er derfor at afsætte midler, så fx 5 skoler, en i hvert byområde, tilbydes et udviklingsforløb med handleplan og kompetenceudvikling, og at erfaringer herfra kan indgå i en bredere og evt. bykækkende indsats senere.

I København er der også positive erfaringer med udskolingsambassadører, som løbende oplyser om tilbud, gode erfaringer, forskning, krav og indgår i et netvæk, herunder m.h.p. videndeling. En tilsvarende funktion kan etableres indenfor bevægelse og motion og kan fx indgå som en del af ressourcecentrets aktiviteter, herunder m.h.p. inkluderende indsatser og øget brug af de årlige motorikdata. En bevægelsesambassadør kan også understøtte inddragelsen af eleverne i indsatser for mere bevægelse i skoledagen generelt samt bidrage til øget viden om og brug af eksterne læringsmiljøer, som inddrager bevægelse. Indsatsen forudsætter midler til kompetenceudvikling af ambassadørerne og til drift på skolerne svarende til 50 timer pr. skole.

En bevægelsesambassadør fra hvert område, fx fra de fem ovennævnte skoler, kan med et tillæg af timer varetage en netværksfunktion m.h.p. løbende videndeling samt stå for elevrettede kurser for områdets skoler. Ved at give bevægelsesambassadørerne en strategisk rolle kan de stærkere indgå som en del af den støttestruktur, som kompetencecenteret for bevægelse har haft til opgave at løfte og blive en del af skolens interne kapacitetsopbygning.

Skolebestyrelser og elevråd

Der er i dag ikke krav om, at skolebestyrelserne fastsætter principper for bevægelse og motion i skolen. Ved at gøre det obligatorisk for skolebestyrelserne at vedtage et princip for bevægelse og motion kan der også ad den vej skabes en lokalt fastsat retning og opmærksomhed på emnet. Dansk Skoleidræt og Skole og Forældre lægger også vægt på betydningen af principper for bevægelse og har sammen udarbejdet et eksempel på et princip for bevægelse.

Eleverne bør inddrages aktivt i arbejdet med at styrke forståelsen af og opbakning til bevægelse og motion. Det kan bl.a. ske ved at lade bevægelse og motion indgå som en del af et årshjul for skolens og klassernes arbejde med trivsel. Der er gode erfaringer med indsatser, hvor ældre elever bidrager til idræts- og bevægelsesundervisning, og hvor de bliver rollemodeller for yngre elever. Dette er et felt, hvor kommunen allerede har igangværende indsatser, der kan øges, udvikles og udbredes yderligere. Elevinddragelsen kan understøttes af bevægelsesambassadørerne, herunder i samarbejde med bl.a. elevråds- og undervisningsmiljørepræsentanterne.

De nævnte indsatser vil samtidig kunne bidrage til det fortsatte fokus på bevægelse og understøtte et fagligt miljø, herunder som led i BUU's beslutning om nedlæggelsen af kompetencecentrene (BUU 20/5 - 2020).

Økonomi

Indsatser som analyser, handleplaner for bevægelse og motion, etablering, drift og kompetenceudvikling af bevægelsesambassadører samt elevdrevne aktiviteter forudsætter særskilt finansiering. Et eksempel på økonomi hertil er beskrevet i vedlagte budgetnotat, jf. bilag 3.

Videre proces

Hvis udvalget ønsker iværksat yderligere indsatser, kan budgetnotatet løftes ind i forhandlingerne om budgettet for 2021.

Tobias Børner Stax                                               /Mette Seneca Kløve