Nye former for pædagogiske læreplaner

Udvalget skal tage stilling til to forslag om alternative måder at arbejde med pædagogiske læreplaner på.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at evalueringen af pædagogiske læreplaner fremover foregår mundtligt fremfor skriftligt i forbindelse med tilsynsbesøget i de enkelte enheder
2. at forvaltningen ansøger Ministeriet for Børn og Undervisning om mulighed for at oprette forsøg i udvalgte institutioner, hvor der – som alternativ til de pædagogiske læreplanstemaer – arbejdes med de af BUU besluttede pædagogiske pejlemærker

Børne- og Ungdomsudvalget behandlede på mødet den 13.6. 2012 forslag fra oprydningsarbejdsgrupper på dagtilbuds-, skole- og sundhedsplejerskeområdet, som havde til hensigt at lette hverdagen administrativt og skabe mere tid til kerneydelsen.

Et af forslagene fra oprydningsarbejdsgrupperne var, at evalueringerne af de pædagogiske læreplaner foregår mundtligt frem for skriftligt ved tilsynsbesøget.

Desuden besluttede udvalget ved behandlingen den 13.6.2012, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til, hvordan der kan arbejdes med kvalitetsudvikling i dagtilbud via alternative former for læreplaner.

Løsningsforslagene skal ses i sammenhæng med pejlemærkerne for pædagogisk kvalitet for dagtilbud, herunder Pædagogisk Kvalitetsudvalgs anbefaling om at styrke refleksion og systematik i det pædagogiske arbejde. Ved at styrke dialog som det bærende princip for evalueringen af læreplanerne, bygges der videre på dagsordenen om tillidsbaseret ledelse.

Denne dagsorden er også gældende for de kommende refleksionsfællesskaber (tidligere benævnt som evalueringsfællesskaber og besluttet af BUU på mødet den 10.10.2012). Se bilag 1 for en beskrivelse af konceptet for refleksionsfællesskaber. Her skal politikere, pædagogisk personale og ledere gennem styrede dialoger om pejlemærkerne perspektivere hinandens viden og faglighed. Målet er, at alle deltagere går fra refleksionsfællesskabet med nye opmærksomhedspunkter i forhold til den pædagogiske praksis og kvalitet, og opnår et fælles og større vidensgrundlag at udvikle politik, forvalte og praktisere pædagogisk kvalitet ud fra.

Sikringen af den løbende kvalitetsudvikling af det pædagogiske arbejde er knyttet til ledelsesstrengen, som vist i tabellen nedenfor:

Ledelseslag	Opgave- og ansvarsområde
Lederen af enhed/ institution	Har som primær arbejdsopgave løbende at sikre og styrke den pædagogiske kvalitet i egen enhed. - Handle på resultatet af tilsynet - Handle på nye opmærksomhedspunkter i refleksionsfællesskaberne
Klyngeleder/ netværksleder	Klyngelederen skal sikre den faglige udvikling i egen klynge i samarbejde med de pædagogiske ledere. - Handle på resultatet af tilsynet - Handle på nye opmærksomhedspunkter i refleksionsfællesskaberne - Handle på baggrund af aftalerne fra udviklingssamtalen med områdechef
Områdechef	- Løbende opfølgning og understøttelse af enheder - Opfølgning på det årlige tilsynsbesøg - Opfølgning på nye opmærksomhedspunkter i refleksionsfællesskaberne - Indgå aftaler med klynge- og netværksleder om faglig udvikling ifm. udviklingssamtalen
Direktion	- Indgå aftaler med områdechefer om faglig udvikling ifm. 3. kvartalsmøder - Opfølgning på nye opmærksomhedspunkter i BUF refleksionsfællesskab - Opfølgning på faglige kvalitetsoplysninger
BUU	- Drøfte og eventuelt følge op på nye opmærksomhedspunkter i BUF refleksionsfællesskab og faglige kvalitetsoplysninger en gang årligt på et BUU-møde.

Som ovenstående tabel viser sikres kvalitetsudviklingen på tre måder:

· Tilsynet, som består af: 1) pædagogisk leder/institutionsleders elektroniske selvregistrering , 2) tilsynsbesøg af pædagogisk konsulent og 3) forvaltningens udarbejdelse af skriftlig tilsynsrapport.

· Udviklingssamtaler mellem områdechef og klyngeleder/netværksleder, hvor der tages udgangspunkt i pejlemærkerne for kvalitet i de københavnske dagtilbud, og hvor væsentlige pointer vedrørende læreplanerne også indgår.

· Refleksionsfællesskaber, som redegjort for i bilag 1.

Forslag 1: Evaluering af den pædagogiske læreplan
Ifølge dagtilbudsloven er lederen af dagtilbuddet ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres hvert andet år (se desuden bilag 2 om pædagogiske læreplanstemaer og pejlemærker). Denne evaluering foregår pt. som en skriftlig afrapportering, der følges op på ved tilsynsbesøget. Det foreslås, at evalueringen fremover foregår på følgende måde:

 1) Evaluering i enheden

Enheden vælger selv, hvordan de dokumenterer om de pædagogiske metoder og aktiviteter lever op til de mål, der er beskrevet i læreplanen, og hvordan arbejdet med læreplanerne hænger sammen med pejlemærkerne for pædagogisk kvalitet.

Inden tilsynsbesøget drøftes evalueringen af læreplanen i enheden med det pædagogiske personale. Forældrene inddrages også i drøftelserne via forældrerådet/forældrebestyrelsen som vigtige sparringspartnere for det videre pædagogiske arbejde med læreplanstemaerne. Det kan eksempelvis ske ved forældremøder, hvor personalet fortæller om deres hidtidige fokus på læreplanstemaerne og baggrund drøfter med forældrene, hvordan man mest hensigtsmæssigt fremadrettet arbejder med forældre og personalets roller og opgaver.

Der udarbejdes en dialogguide til mundtlig evaluering af læreplanerne i personalegruppen, som institutionerne kan benytte.

2) Evaluering af læreplanerne som en del af tilsynet

På tilsynsbesøget i enheden er der hvert andet år en dialog mellem den pædagogiske leder og den pædagogiske konsulent om evalueringen af den pædagogiske læreplan. Her deltager enhedens TRIO (leder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant).  På baggrund af dialogen samler forvaltningen skriftligt op, og der udarbejdes en tilsynsrapport.

Forvaltningen udarbejder en dialogramme for den mundtlige evaluering af læreplaner ved tilsynsbesøget, ligesom forvaltningen skriftligt samler op på dialogen i tilsynsrapporten.

3) Dialog med det politiske niveau

I den udstrækning 0-5-årsinstitutionernes pædagogiske arbejde med læreplanerne relaterer sig til arbejdet med det pejlemærke, der er til debat i BUF- refleksionsfællesskaberne inddrages eksempler herfra (se også bilag 1).

Forslag 2: Alternative former for læreplaner
Det foreslås, at forvaltningen ansøger Ministeriet for Børn og Undervisning om at benytte udfordringsretten til at arbejde med forsøg i udvalgte institutioner, hvor BUFs pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud anvendes som omdrejningspunkt for kvalitetsudviklingen.

Baggrunden for at benytte udfordringsretten er, at forslaget indebærer, at de udvalgte institutioner ikke skal arbejde med læreplanstemaerne, som det står beskrevet i lovgivningen (se bilag 2).

Forvaltningen vurderer, at de BUFs pejlemærker i højere grad end læreplanstemaerne lever op til de intentioner, der ifølge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har været med indførelsen af læreplanstemaerne.

Eksempelvis var en af intentionerne, at læreplanen skulle bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde. Men de dokumentations- og evalueringsprocesser, som er beskrevet i ministeriets vejledning, genfindes ifølge EVA ikke i hverdagens praksis. Her rammer pejlemærket om ”krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis” efter forvaltningens vurdering mere præcist og tydeliggør nødvendigheden af, der arbejdes systematisk i den daglige praksis.

Ved at arbejde efter BUFs pejlemærker for pædagogisk kvalitet vil enhederne i forsøget således have færre mål at rette den pædagogiske praksis mod, hvilket vil mindske den administrative byrde.

Institutionerne, der udvælges til at deltage i forsøget, skal alle være fagligt og kvalitetsmæssigt velfungerende 0-5-årsenheder. Enhederne udvælges på baggrund af den viden, som tilsynet med institutionerne har bibragt samt ønske fra enhederne. Der udvælges ca. 25 enheder.

Det foreslås, at de udvalgte enheder benytter den pædagogiske dag til planlægningen af arbejdet med pejlemærkerne. Forvaltningen vil udvikle et koncept for arbejdet med pejlemærkerne i form af enkle skabeloner, som understøtter enhederne i planlægningen.

De pædagogiske læreplaner har en levetid på to år og er netop blevet udarbejdet i august 2012. Det betyder, at forsøget først kan iværksættes fra august 2014 med afslutning august 2016. Forsøget forudsætter således, at ministeriet dels godkender forsøget og godkender, at det rækker ud over udfordringsrettens udløb, der pt. er udgangen af 2015.

Forslaget er udgiftsneutralt.

Godkender udvalget forslaget om, at evaluering af de pædagogiske læreplaner fremover skal foregå som beskrevet ovenfor, vil forvaltningen udsende orientering til 0-5-årsinstitutioner herom.

Godkender udvalget forslaget om, at forvaltningen søger dispensation fra lovgivningens rammer om pædagogiske læreplaner, vil forvaltningen rette henvendelse herom til ministeriet. 

               

                         Else Sommer                                /Camilla Niebuhr

Indstillingens første at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 11 medlemmer: A, B, C, F, O, V og Ø.

Ingen medlemmer stemte imod.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Indstilingens andet at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 10 medlemmer: A, B, F, O, V og Ø.

Imod stemte 1 medlem: C.

Ingen medlemmer undlod at stemme.