Måltal for søgning til ungdomsuddannelserne for 2025
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i 2025 fastsættes til a) 20 pct. for erhvervsuddannelser, b) 75 pct. for gymnasiale uddannelser og c) 5 pct. for øvrige.
- at implementeringen pr. 1. august 2024 af den beskrevne nye model for identifikation af elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats i konsekvens af ny lovgivning, der afskaffer uddannelsesparathedsvurderingen, tages til efterretning.
Problemstilling
Fastsættelse af måltal
Som en del af den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært” fra 2018, blev det besluttet, at alle kommuner hvert år skal fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse. Formålet er at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Hvis søgetallet til erhvervsuddannelserne ligger under 10 pct., skal kommunen opstille en handleplan for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.
Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen
Den 27. februar 2024 vedtog Folketinget at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) fra skoleåret 2024/25 (bilag 1). De nye regler indebærer, at kommunens sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen skal udvides bl.a. med en beskrivelse af, hvordan og hvornår kommunen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats i 8.-10. klasse.
Løsning
Fastsættelse af måltal
I nedenstående tabel fremgår en oversigt over søgning til ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse i Københavns Kommune fra 2019-2024 samt de politisk besluttede måltal for 2024.
|
Søgning (pct.) |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
Måltal 2024 |
|
Erhvervsuddannelser |
12,8 |
11,1 |
12,2 |
11,4 |
10,9 |
11,5 |
20 |
|
Gymnasiale uddannelser |
81,9 |
81,0 |
79,9 |
79,0 |
82,0 |
81,9 |
75 |
|
Øvrige* |
5,3 |
7,9 |
8,0 |
9,6 |
7,1 |
6,6 |
5 |
*Betegnelsen "øvrige" omfatter forberedende grunduddannelse (FGU) og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), ungdomshøjskoleophold, udlandsophold og arbejde m.v. Søgetallene omfatter alle elever med bopæl i København, herunder elever på folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler mv.
Der ses en stigning i den samlede søgning til ungdomsuddannelserne fra 2023 til 2024 og et fald i andelen af øvrige fra 7,1 til 6,6 pct. Samtidig ses der en mindre stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne fra 10,9 til 11,5 pct. og stort set uændret søgning til gymnasiale uddannelser.
Set over en årrække har søgningen til erhvervsuddannelserne været relativt stabil og er forholdsvis langt fra at opfylde årets måltal. Samtidig ligger både søgningen til de gymnasiale uddannelser og gruppen af øvrige over måltallene.
Søgningen til erhvervsuddannelser ligger væsentlig under det kommunale måltal på 20 pct. og endnu længere under det nationale mål om 30 pct. i 2025. De nationale måltal skal ses i lyset af betydelige regionale forskelle, hvor hovedstadsregionen ligger væsentlig under landsgennemsnittet.
De senere års søgetendenser peger ikke i retning af, at København vil nå et søgetal på 20 pct. til erhvervsuddannelserne. På trods af vanskelighederne med at nå måltallet anbefaler forvaltningen, at man fastholder de 20 pct. som målsætning. På den måde sendes et signal om, at der fortsat er et politisk ønske om, at flere vælger en erhvervsuddannelse, også selvom vi er langt fra målet. Måltallene fastholdes således med:
- 20 pct. for erhvervsuddannelser
- 75 pct. for gymnasiale uddannelser
- 5 pct. for øvrige uddannelser m.v.
De aktuelle søgetal til ungdomsuddannelserne og de fastsatte måltal for 2025 skal i henhold til lovgivningen formidles på kommunens hjemmeside senest med udgangen af maj 2024.
Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen
Med afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) fra skoleåret 2024/25 har landets kommuner fået til opgave at identificere elever i 8.-10. klasse, som skal tilbydes en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats.
I København vil der blive brugt tre kriterier til identifikation af målgruppen (bilag 2). Kriterierne kan anvendes uafhængigt af hinanden:
- Standpunktskarakterer (elever som ikke opfylder adgangskravet til en eller flere ungdomsuddannelser).
- Fravær (elever med mere end 15 pct. fravær).
- Trivsel (elever med bekymrende trivsel).
Der er lagt vægt på at sikre en enkel model, der understøtter systematisk dialog mellem skole og UU, fokuserer på positivt sprogbrug, og også giver elever, der ikke er i målgruppen for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, mulighed for selv at anmode om vejledning.
Rammemodel for overgang til ungdomsuddannelse (bilag 3) udgør grundlaget for den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen i København og vil derfor også blive opdateret som følge af de nye krav. Tilbudsviften under rammemodellen omfatter bl.a. (status for skoleåret 2023/24 er angivet i parentes):
- Feedbacksamtaler (54 skoler har fået udmeldt midler til 3 årlige samtaler i 8. og 9. klasse)
- Uddannelsesambassadørfunktion og -netværk (80 uddannelsesambassadører)
- BUFX (221 klasser har gennemført forløb i et af de fire BUFX-værksteder)
- Skole-erhverv forløb (188 klasser har gennemført et 5-dages forløb)
- Praksisfaglige talentforløb (110 elever deltog i forløb, hertil har en del skoler fået midler til egne forløb)
- Åben skole (158 klasser har gennemført forløb i relation til ungdomsuddannelse)
- 8. klasse på EUD (174 klasser deltog)
- Erhvervsplaymaker (har bl.a. formidlet 1100 praktikforløb)
- Erhvervspraktik for 8., 9. og 10. klasseelever (7540 elever i praktik)
- Obligatorisk erhvervsdag i 2025 for alle 7. klasser (forventet 169 klasser)
- Intensive læringsforløb (18 skoler har fået midler til forløb i dansk og matematik)
- Overgang til uddannelse og job - en indsats for elever på de private dagbehandlingsskoler (338 elever i virksomhedsbesøg m.v.)
Politisk handlerum
Som et alternativ kan udvalget vælge at fastsætte måltal, der ligger tættere på de faktiske søgetal.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Den nye identifikationsmodel implementeres, så modellen kan tages i brug fra skoleåret 2024/25.
Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 15. maj 2024:
Enhedslisten og Alternativet stillede ændringsforslag om følgende at-punkt til erstatning for indstillingens 1. at-punkt:
”1. at måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i 2025 fastsættes til: a) 15 pct. for erhvervsuddannelser, b) 80 pct. for gymnasiale uddannelser og c) 5 pct. for øvrige”.
Ændringsforslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 4 medlemmer: Ø og Å.
Imod stemte 5 medlemmer: A, C og F.
1 medlem undlod at stemme: V.
Indstillingen blev herefter i sin helhed godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 5 medlemmer: A, C og F.
Imod stemte 4 medlemmer: Ø og Å.
1 medlem undlod at stemme: V.
Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Det er meningsløst år efter år at vedtage urealistiske måltal om at mange flere unge skal starte på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. Frafaldet er i forvejen alt for højt blandt de unge, der presses tidligt ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, og der har samtidig udviklet sig en stadig større trivselskrise blandt de unge, som følge af det konstante pres de er underlagt - ikke mindst som en følge af manges oplevelse af, at de i en meget ung alder hele tiden skal træffe afgørende valg omkring hele resten af deres arbejdsliv. De unge er på ingen måde afklarede omkring deres fremtid i en alder af 16 år. Tværtimod har det store flertal behov for at tænke sig om og udvikle sig i nogle år, så de kan finde ud af, hvad de vil i livet. De færreste unge og deres forældre ønsker derfor, at de unge skal presses til et tidligt valg af en kompetencegivende erhvervsuddannelse på et tidspunkt, hvor de ikke engang har fået stemmeret endnu. I stedet bør indsatsen være mere målrettet i forhold til de unge, der lige nu står uden uddannelse og arbejde, og som har behov for en mere individualiseret indsats. Til gengæld skal det gøres væsentligt lettere for alle de unge, der allerede har taget en gymnasial ungdomsuddannelse (som HF, HHX, HTX eller STX), at starte på en erhvervsuddannelse efter deres studentereksamen, hvis de ønsker det, og der skal iværksættes en større vejledningsindsats overfor eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser omkring mulighederne for dette, så dette bliver et mere naturligt og anerkendt valg for de unge”.
Venstre ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Enhedslisten tilsluttede sig: ”Vi har en stor ambition om, at langt flere unge københavnere vælger at blive faglærte. Vi mener dog ikke, at det nødvendigvis bør være en målsætning, at 20% af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Fremfor at have en ambition om at skrue ned for valget af gymnasiale ungdomsuddannelser efter grundskolen, bør man i højere grad styrke de unges bevidsthed om muligheden for at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Venstre mener ikke, at den ene af de to ungdomsuddannelser skal opfattes som spild eller dobbeltuddannelse, men ser det tværtimod som en positiv styrkelse af ungdommens almendannelse, hvis unge vælger at blive faglært efter gymnasiet. Målsætningen i nærværende forslag er fin at have, men vi så hellere at fokus var på hvor mange unge der ender som faglærte, og ikke hvor mange unge der går den direkte vej fra grundskolen."
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi ønsker at fastholde det høje politiske ambitionsniveau om, at 20 pct. af de unge, der afslutter folkeskolen skal vælge erhvervsuddannelserne. Vi har nemlig som by brug for dygtige faglærte, fx til at bidrage til den grønne omstilling. I dag er der omkring 11 pct. af de unge i København, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Partierne ser det derfor som et langsigtet mål at nå de 20 pct. og vil følge de mange initiativer (fx erhvervsdag for alle 7. Klasser, praksisfaglige talentforløb, erhvervsplaymaker mv.), der er sat i gang for at vende udviklingen over de næste år meget tæt.”
Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi accepterer den fremlagte model for det kommende skoleårs vejledning, men ønsker ikke at beholde den fremlagte model i længden. Vi tror ikke, at det som stigmatiserede elever ved uddannelsesparathedsvurderingen vil forsvinde med den her foreslåede model. Vi vil foretrække en model, hvor vejledning er obligatorisk for alle afgangselever. I betragtning af, at finansieringen til obligatorisk individuel uddannelsesvejledning for alle forsvandt med skolereformen i 2014, kan andre vejledningsformer kompensere for tabet. Udvælgelsen af enkeltelever til målrettet uddannelsesvejledning behøver ikke tage afsæt i screeninger efter de tre kriterier, der ikke er vil være tydelige og umiddelbart forståelige for de omfattede elever. De kollektive vejledninger kan for eksempel i stedet følges op med gruppevejledning, hvor vejlederne danner sig et indtryk at hvem, der især har brug for hjælp til at vælge og sætte sig mål, og eleverne i højere grad lærer at være hinandens allierede i denne proces.”