B-sag: Opfølgning på medlemsforslag i BUU om menstruationsprodukter på skolerne

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at afdækningen af muligheder for at fremme, at der stilles menstruationsprodukter til rådighed på skolerne, tages til efterretning og
2. at ”Medlemsforslag om menstruationsprodukter på skolerne” godkendt i Børne- og Ungdomsudvalget den 7. februar 2024 hermed er håndteret.

Problemstilling

BUU godkendte på udvalgsmødet den 7. februar 2024 et medlemsforslag stillet af Alternativet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om gratis menstruationsprodukter på skolerne, jf. bilag 1.

Forvaltningen blev i den forbindelse bedt om at afdække, hvordan en ordning kan se ud, hvilke produkter der kan indgå i en ordning og hvordan en ordning kan implementeres. Slutteligt hvordan en ordning kan spille sammen med seksualundervisningen samt erfaringer fra andre kommuner, herunder bl.a. Albertslund Kommune.

Løsning

Praksis i dag

I dag har nogle skoler på eget initiativ menstruationsprodukter på skolens kontor, som eleverne kan bede om på lige fod med fx hovedpinepiller. Disse produkter finansierer skolerne selv.

Forvaltningen har været i dialog med bl.a. Sex og Samfund, Girltalk og Ungerådet KBH. Alle aktørerne peger på, at menstruation stadigvæk er tabubelagt, og at nogle piger bliver nervøse, får ondt i maven og forsøger at skjule, at de tager et bind op af skoletasken, når de går på toilettet. Ifølge aktørerne kan det være en barriere for nogle elever at skulle henvende sig til skolens personale for at få et menstruationsprodukt.

Det forventes på baggrund af inddragelsen, at særligt piger med uregelmæssig menstruation eller piger, som debuterer tidligt, vil have gavn af en gratis og lettilgængelig ordning. Derudover vil gratis menstruationsprodukter blive benyttet i højere grad, hvis produkterne er nemt tilgængelige og ikke forudsætter en forespørgsel fra eleverne.

En obligatorisk ordning kræver finansiering til bl.a. indkøb af produkter og indretning af lettilgængelighed.

Hvordan kan en ordning se ud og implementeres?

Der kan være forskellige løsninger på de enkelte skoler, fx på udvalgte toiletter eller på andre arealer, hvor produkterne kan afhentes uden kontakt til skolens medarbejdere. Det vigtige er, at produkterne er let tilgængelige for eleverne, og skal kunne hentes af eleven selv. Skolerne bør derfor selv tilrettelægge en evt. ordning, og det er oplagt, at skolerne inddrager elevrådene i indretning af en ordning.

Sex og Samfund og Girltalk peger på, at de fleste piger starter med at bruge bind og nogle gradvist begynder at bruge tamponer i forbindelse med fx idræt. Derfor vil behovet for en ordning alene omfatte engangsprodukter, dvs. ikke menstruationskop, trusser mv., og ordningen bør primært være tilgængelig for mellemtrin og udskoling.

Forvaltningen har undersøgt forskellige praktiske løsninger, fx brug af dispensere og abonnementsordninger til menstruationsprodukter, som skolerne kan vælge at gøre brug af, hvis de ønsker at prioritere det, eller hvis der findes finansiering til en obligatorisk ordning.

Kobling til seksualundervisning

Hvis der indføres en ordning med gratis menstruationsprodukter på skolerne, vil det være oplagt at skolerne oplyser om ordningen i samspil med fokus på menstruation i fx biologi, samfundsfag, historie og seksualundervisning generelt. Sundhedsplejen kan ligeledes inddrages. Elevrådet vil også her kunne bidrage med forslag, der passer til den enkelte skole.

Erfaringer fra andre kommuner mv.

I bilag 2 er der samlet nogle eksempler på ordninger med gratis menstruationsprodukter.

Politisk handlerum

BUU kan bede forvaltningen udarbejde et budgetnotat med finansiering af en ordning med gratis menstruationsprodukter på skolerne.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Intet yderligere.