Fremtidig tværgående support til dagtilbud og skoler

Udvalget har i forbindelse med drøftelsen om den nye visitationsmodel den 11. november 2024 samt i medlemsforslag vedtaget den 11. december 2024 ønsket at drøfte den nye model for den tværfaglige support til dagtilbud og skoler. Til udvalgets drøftelse fremlægges principper for en ny supportmodel.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget tager principperne for den fremtidige tværgående support til efterretning og drøfter hvilken eller hvilke modeller for organisering af supporten, forvaltningen skal arbejde videre med frem til næste behandling i BUU den 12. marts 2025.

Problemstilling

Den fremtidige tværgående support til dagtilbud og skoler skal understøtte den retning, Børne- og Ungdomsudvalget har sat med Mangfoldige børnefællesskaber. Det betyder bl.a., at indsatsen i højere grad rettes mod fællesskaberne, og hvor medarbejderne i højere grad er til stede i dagtilbud og skoler som en ekstra ressource og faglighed i hverdagen.

Udvalget skal på samme møde træffe beslutning om ny model for visitation (særskilt sag), som også omfatter en meget tæt dialog mellem support, skoler og visitation om faglige løsninger og styring af området.

Løsning

Med afsæt i den tidligere politiske beslutning i udvalget og i medlemsforslag om ”organisering af PPR” samt en inddragelse af skoleledere, klyngeledere og supportens medarbejdere m.fl. er der opstillet en række principper for den tværgående support. Principperne beskriver samarbejdet mellem supporten, skoler og dagtilbud samt den centrale visitation. De overordnede principper kan gælde uanset hvordan supporten organiseres. De skal konkretiseres i det enkelte område eller bydel, så det beskriver hverdagen for de relevante skoler og dagtilbud, og så principperne bliver omsat den konkrete praksis.

6 grundlæggende principper for den tværgående support (bilag 1):

• Supporten skal opleves som en let tilgængelig hjælp af pædagoger, lærere og den lokale ledelse
• Indsatser har altid afsæt i læringsmiljøet (barnets kontekst)
• Supporten skal sikre et helhedssyn med en bred vifte af supplerende fagligheder
• Supporten skal være præget af enkle og hurtige arbejdsgange
• Supporten skal give tidligere hjælp og understøtte samarbejdet med familierne
• Supporten skal bidrage til kapacitetsopbygning i dagtilbud og skoler

Organisering af supporten

I medlemsforslag om ”organisering af PPR” er der ønsket en beskrivelse af flere mulige måder at organisere supporten på, herunder en model, der samler PPR-indsatsen i en bydækkende enhed, der organiseres i tværprofessionelle teams, som hver især dækker institutioner og skoler i maksimalt en bydel. Nedenfor er kort opridset tre modeller, som også er belyst i Specialanalysen (analysen er vedlagt indstillingen behandlet i BUU den 26. juni 2024 Mangfoldige børnefællesskaber i dagtilbud og skole).

Decentral model

I den decentrale model lægges ressourcerne helt ud i den enkelte klynge/institution/skole, så medarbejderne fremover er ansat decentralt i stedet for som i dag i området.

Fordelen ved denne model er især, at det giver en øget tilgængelighed for dagtilbud og skoler, der fuldt ud kan råde over ressourcerne til support og bestemme sammensætningen af kompetencer ud fra, hvad der er mest behov for lokalt. Ulempen er især, at ekspertisen fortyndes ved, at der bliver få ressourcer lokalt og et manglende fagligt miljø for de fagligheder, som der kun vil være en enkelt af (fx en psykolog). Det kan også give fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer.

Områdebaseret model

I denne model er supportmedarbejderne fortsat ansat i områderne, men vil have langt størstedelen af deres arbejdstid lokalt i et dagtilbud eller en skole, hvor de planlægger deres opgaver sammen med de lokale ledere. Modellen kan i praksis udmøntes i fx to-tre bydelsteams i hvert område.

Fordelen ved denne model er især, at den hurtigt kan implementeres, og at support, dagtilbud og skoler her er en del af samme ledelsesstreng, hvilket understøtter muligheden for fælles fokus og opgaveløsning – ikke mindst sammenhæng mellem ledelsesansvar for handleplaner og support. For de fleste faggrupper er der desuden faglige miljøer af en væsentlig tyngde. Ulempen er især, at der kan være et uensartet serviceniveau på tværs af byen, og at der fortsat skal bruges tid på koordination med og i området.

Central model

I denne model samles medarbejderne i den tværfaglige support i én samlet supportenhed for hele byen underopdelt i en række bydelsteams.

Fordelen ved denne model er især, at et samlet fagligt miljø med øget mulighed for specialisering, især for de antalsmæssigt mindre faggrupper (fx fysio- og ergoterapeuter og pædagoger, der arbejder på skoleområdet). Den giver samtidig et mere ensartet kvalitets- og serviceniveau på tværs af byen. Ulempen er især, at det vil give en forskellig ledelsesstreng for hhv. supporten på den ene side og dagtilbud og skoler og fx faglige handleplaner på den anden side og dermed risiko for mere bureaukrati og manglende fælles fokus og opgaveløsning mellem ledelse og support. Der er desuden tale om en stor organisationsomlægning (også selvom den først gennemføres om fx to år), der kan forsinke udviklingen af mangfoldige børnefællesskaber. En central supportmodel vil også kræve en omorganisering af ledelsesstrengen.

Et samlet blik på supportmulighederne for dagtilbud og skoler

Udover at se på ressourcerne i den tværgående support, skal en ny organisering også tage højde for de øvrige muligheder for support, som dagtilbud og skoler har, herunder kompetencecentre, sundhedspleje, flexteams mm.

Forvaltningen præsenterer på udvalgsmødet et overblik over omfang af den samlede support og støtte, og hvordan disse vil se ud i de tre forskellige modeller for organisering.

På baggrund af udvalgets drøftelse vil forvaltningen konkretisere den eller de modeller, som udvalget ønsker, at der arbejdes videre med til brug for en mulig efterfølgende høring, herunder med en nærmere belysning af fordele og ulemper samt de økonomiske og ressourcemæssige forudsætninger for organiseringen. Det foreslås, at implementeringen af principperne for en fremtidig supportmodel påbegyndes fra skoleåret 2025/26, så supporten hurtigst muligt kan understøtte den øvrige kapacitetsopbygning af almenområdet.

Hvis udvalget ønsker at der arbejdes videre med en central eller en decentral model, hvor organiseringen af supporten skal ændres væsentligt, vil forvaltningen udarbejde et forslag til en selvstændig implementeringsplan herfor, der tager højde for den opgave det vil være at ændre organiseringen samtidig med, at supporten skal understøtte dagtilbud og skoler.

Udvalget har tidligere modtaget henvendelser på baggrund af specialanalysen fra Audiologopædisk forening, Tale- hørekonsulenterne i København og Dansk Psykologforening, der alle vedrører fagligheder i supporten. I de to førstnævnte peges der bl.a. på et forsat behov for de eksisterende tale-hørekonsulenter, som en vigtig faglighed i supporten. Dansk psykologforening peger på, at psykologerne har kompetencer til det praksisnære supportarbejde, og at man gerne ser et øget fokus på det praksisrettede arbejde, men at det kræver de rette rammer og ressourcer.

Politisk handlerum

Udvalget kan vælge, at der arbejdes videre med andre principper end dem, forvaltningen har foreslået og andre former for organiseringer, end de beskrevne, fx at der arbejdes med en central model for udvalgte dele af supporten.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

BUU forelægges på mødet den 12. marts 2025 en beskrivelse af den eller de ønskede modeller for supporten. Hvis der sker en ændring fra områdeorganisering til anden organisering, skal modellen i høring inden behandling i BUU af den endelige model inden sommer 2025.

Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve