Nulpunktsanalyse i forhold til Faglighed for Alle

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. december 2006

 

 

2.      Nulpunktsanalyse i forhold til Faglighed for Alle

  J.nr. 2006-4325

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at       forvaltningens forslag til nulpunktsanalyse i forbindelse med Faglighed for Alle godkendes

 

at       forvaltningen til Børne- og Ungdomsudvalgets møde primo september 2008 fremlægger forslag til midtvejsevaluering

 

at       der i 2007 afsættes 225.000 kr. inden for Børne- og Ungdomsudvalgets ramme til at gennemføre en brugerundersøgelser på dagtilbudsområdet med udgangspunkt i KL-Kompasset

 

at       der i årene 2008, 2009 og 2010 afsættes 450.000 kr. inden for Børne- og Ungdomsudvalgets ramme til at gennemføre brugerundersøgelser på skole- og dagtilbudsområdet med udgangspunkt i KL-Kompasset

 

 

RESUME

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på sit møde den 15. november 2006 en udmøntningsplan for Faglighed for Alle (FFA). Samtidig besluttede udvalget, at forvaltningen skal fremlægge forslag til nulpunktsanalyse i forbindelse med FFA, som indeholder kvantitative og kvalitative mål, så man kan følge FFA, til mødet i Børne- og Ungdomsudvalget den 13. december 2006.

 

I denne indstilling fremlægges forslag til nulpunk tsanalyse, herunder forslag til valg af relevante indikatorer. Samtidig foreslås det, hvordan og hvornår relevant data indsamles, samt hvornår Børne- og Ungdomsudvalget bliver orienteret om indsamlet data i forbindelse med FFA.

 

SAGSBESKRIVELSE

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på sit møde den 15. november 2006 en udmøntningsplan for Faglighed for Alle (FFA). Udmøntningsplanen konkretiserer initiativerne i FFA, som blev vedtaget i forbindelse med budgetaftalen for 2007. Udmøntningsplanen beskriver desuden, hvordan de konkrete aktiviteter i FFA vil blive gennemført. På udvalgsmødet den 15. november blev det samtidigt besluttet, at forvaltningen skal fremlægge forslag til nulpunktsanalyse i forbindelse med FFA, som indeholder kvantitative og kvalitative mål, så man kan følge FFA, til mødet i Børne- og Ungdomsudvalget den 13. december 2006.

 

Nulpunktsanalyse

Formålet med nulpunktsanalysen er at beskrive den nuværende status i Københavns Kommune i forhold til målsætningerne i FFA. Nulpunktsanalysen skal fungere som udgangspunkt for fremtidige vurderinger af effekterne af FFA. Kommende evalueringer, herunder midtvejsevalueringen, af FFA vil derfor hovedsageligt skulle tage udgangspunkt i nulpunktsanalysen.

 

I forbindelse med nulpunktsanalysen skal der udvælges relevante indikatorer, der kan danne grundlag for en senere vurdering af, om målsætningerne i FFA nås. Samtidig skal der tages stilling til, hvordan og hvornår relevant data indsamles. Endelig skal der træffes beslutning om, hvornår og hvordan Børne- og Ungdomsudvalget bliver orienteret om indsamlet data i forbindelse med FFA.

 

Valget af indikatorer vil tage udgangspunkt i det politiske forlig om FFA fra marts måned i år og budgettet for 2007.

 

På baggrund af de hidtidige poliske beslutninger, herunder vedtagelsen af udmøntningsplanen for FFA, skal indikatorerne i nulpunktsanalysen give et retvisende billede af nedenstående områder. De konkrete aktiviteter står i parentes.

·        Styrket indsats i dagtilbud (Social kompensationspulje og mønsterbrydning, pædagogiske læreplaner)

·        Integrationsindsats – blandede skoler og dagtilbud (Københavnermodel, oplysningskampagne om frit skolevalg, lukning af præstationsgabet, sprogtest for alle 5-årige, pædagogisk opfølgning på sprogtest for 25 pct. svageste elever, sprogvejledere i distrikterne, efteruddannelse af pædagoger i dagtilbud, mangfoldighed i dagtilbud)

·        Trygge børn (Konflikthåndtering, klasseledelse (finansiering af gårdvagtsteams indgår i drøftelserne om en ny rammeaftale med Københavns Lærerforening))

·        Styrket faglighed (Fastholdelse af fagligt stærke elever, skoleevaluering, tid til evalueringsvejledere, Københavns læsepolitik, flagskibe, forsøg med fagolympiader, naturfaglig satsning)

·        Skole-hjem samarbejde (Hjemmebesøg)

·        Sunde børn (Idrætskoordinatorer, ekstra idrætstime i 4. – 5. klasse, uddannelse af idræts- og svømmelærere, efteruddannelse af idræts- og svømmelærere, idræt og bevægelse i dagtilbud)

·        Demokratisk dannelse (Medborgerskabsprojektet)

·        Skoleledelse (Udrulning af ny ledelsesstruktur, kontraktledelse, diplom i l edelse, ledelse i praksis, målstyring, coaching og rådgivning, skoleevaluering).

 

Forsøgene med heldagsskoler (heldagsskole på Tingbjerg Skole, Klostervængets Skole, Hillerødgades Skole og skolemad (anlæg)) vil indgå i nulpunktsanalysen ved, at der på relevante områder bliver lavet sammenligninger mellem heldagsskolerne og kommunens øvrige skoler.

 

Indsatserne for udsatte børn (tidlig og familieorienteret indsats, socialrådgivere på skolerne) bliver implementeret i samarbejde med Socialforvaltningen. En arbejdsgruppe på tværs af de to forvaltninger udarbejder succeskriterier i foråret 2007. Allerede nu kan dog nævnes, at der som udgangspunkt er lagt op til en kvalitativ vurdering af indsatsen.

 

Det vil være de overordnede målsætninger for initiativerne, som danner grundlag for valget af indikatorer.

 

Så vidt muligt vil valget af indikatorer og indsamling af data læne sig op ad tilgængelige informationer og de krav, der i forvejen bliver stillet til skoler og dagtilbud. Det gælder både nuværende og kommende krav fra Folketinget og ministerier samt krav fra Børne- og Ungdomsudvalget, Borgerrepræsentationen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Samtidig vil antallet af indikatorer og omfanget af dataindsamlingen begrænse sig til det absolut nødvendige, da der ellers er risiko for, at skoler og institutioner vil blive pålagt en unødvendig arbejdsbyrde. Det er desuden en selvstændig målsætning at bruge indikatorer, som muliggør sammenligninger med andre kommuner. Samtidig tilstræbes det, at udgifterne, der er forbundet med indsamling af data, begrænses mest muligt.

 

Det foreslås, at udgangspunktet for nulpunktsanalysen er skoleåret 2006/2007. Det indebærer eksempelvis, at nulpunktet for opgørelsen af karakterer fra Folkeskolens Afgangsprøve tager udgangspunkt i prøverne der holdes i forsommeren 2007. Valget af skoleåret 2006/2007 som udgangspunkt for nulpunktsanalysen hænger først og fremmest sammen med et ønske om at kunne bruge de seneste tilgængelige data, men også behovet for at kunne indhente nye typer data, som kan bruges i forbindelse med fremtidige evalueringer. Det skal dog understreges, at der i nogle tilfælde vil blive brugt ældre data, hvor dette skønnes relevant. Det gælder bl.a. inden for integrationsindsatsen, hvor Integrationsbarometeret, der udarbejdes af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, tager udgangspunkt i skoleåret 2004/2005, samt Mangfoldighedsprojektet, hvor nulpunktet er kortlagt i juli 2006. På dagtilbudsområdet vil nulpunktsanalysen i vidt omfang tage udgangspunkt i data fra 1. halvår 2007. Også her vil der dog i nogle tilfælde blive brugt ældre data.

 

Forslaget om at bruge skoleåret 2006/2007 som afsæt for nulpunktsanalysen betyder, at Børne- og Ungdomsforvaltningen vil kunne fremlægge et notat til Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 5. september 2007, hvor status for hovedparten af de valgte indikatorer vil være kendt. En vigtig undtagelse vil være de kommende sprogtest for alle 5-årige, som først vil blive gennemført i oktober-november måned 2007. Når resultaterne af sprogtesten er kendt, vil Børne- og Ungdomsudvalget blive orienteret herom.

 

I september måned 2007 vil Børne- og Ungdomsudvalget også skulle drøfte en indstilling om kvalitetsrapport på skoleområdet. Kvalitetsrapporten er et nyt initiativ, som Folketinget har vedtaget i forbindelse med ændringen af Folkeskoleloven i juni 2006. Initiativet indebærer, at Borgerrepræsentationen (BR) årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, BR har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og (i de kommende år) BR's opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Da der vil være en stor sammenhæng mellem nulpunktsanalysen og kvalitetsrapporten, vil det være helt naturligt, at sammentænke de to initiativer, herunder også tidspunktet for drøftelse i Børne- og Ungdomsudvalget. Det skal i øvrigt bemærkes, at i samspil med arbejdet med kvalitetsrapporter er der i regi af FFA, jf. udmøntningsplanen for FFA, ved at blive udarbejdet et samlet kvalitetssikringskoncept for folkeskolerne. Formålet med kvalitetssikringskonceptet er at tydeliggøre samspil, kompetence, roller og ansvar mellem de forskellige parter i skolens virksomhed. Børne- og Ungdomsudvalget vil i foråret 2007 få forelagt en indstilling om kvalitetssikringskoncept.

 

I nulpunktsanalysen og de kommende evalueringer vil der være speciel fokus på de skoler og dagtilbud, som spiller en særlig rolle i FFA. Her tænkes fx på de kommende heldagsskoler, skoler med socialrådgivere, flagskibe og institutioner, der modtager midler fra den sociale kompensationspulje. Der vil samtidig være fokus på særlige målgrupper, herunder tosprogede børn og unge, socialt udsatte børn og unge samt fagligt stærke elever.

 

Det foreslås, at den planlagte midtvejsevaluering gennemføres ved slutningen af skoleåret 2007/2008. På det tidspunkt har initiativerne i FFA været i gang i et helt skoleår. Samtidig er det muligt på de fleste områder at lave de første sammenligninger i forhold til nulpunktsanalysen. Midtvejsevalueringen foreslås fremlagt for Børne- og Ungdomsudvalget i september måned 2008. Midtvejsevalueringen kan dels bruges til at gøre status over det hidtidige forløb af FFA, og dels til at overveje om der er behov for justeringer af de besluttede initiativer eller om der eventuelt skal igangsættes nye initiativer for at nå målsætningerne i FFA. Det foreslås samtidig, at den afsluttende evaluering fremlægges og drøftes i september måned 2010.

 

Udover at Børne- og Ungdomsudvalget vil blive orienteret om resultaterne af FFA i forbindelse med årlige afrapporteringer, primært i september måned, vil Børne- og Ungdomsforvaltningen kvartalsvis give udvalget en orientering om fremdriften i FFA. Det vil ske med udgangspunkt i de konkrete FFA-initiativer, som udvalget tog stilling til i forbindelse med vedtagelsen af udmøntningsplanen. Første gang udvalget vil få en orientering vil være i marts måned 2007.

 

I budgetaftalen er skolerenovering og Børneplan II også omtalt. Disse to initiativer har en væsentlig længere planlægnings- og gennemførelseshorisont end den øvrige del af FFA. Skolerenovering og Børneplan II vil derfor følge deres egne kadencer for tilbagemelding til Børne- og Ungdomsudvalget.

 

Det fremgår af bilaget "Nulpunktsanalyse for Faglighed for Alle", hvilke indikatorer, der er valgt i forhold til de enkelte FFA-initiativer. Det fremgår samtidig, hvornår data bl iver indsamlet, og hvilke grupper af personer, som data stammer fra. Desuden er der ud for hvert initiativ en henvisning til, hvilken kilde data stammer fra. Det er endnu uafklaret, hvilke indikatorer, som det vil være relevant at inddrage i forbindelse med specialskolerne og Ungdomsskolen. Dette vil blive afklaret inden for de nærmeste par måneder på baggrund af en drøftelse med de pågældende skoler.

 

I forbindelse med nulpunktsanalysen og de efterfølgende evalueringer vil der først og fremmest blive indhentet nedenstående oplysninger fra de nævnte kilder:

·        Elevernes faglige niveau. Folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Oplysninger stammer fra Undervisningsministeriet og intern statistik.

·        Elevernes faglige niveau. Obligatoriske test i folkeskolen – I skoleåret 2006/2007 indføres obligatoriske test i matematik i 6. klasse, dansk/læsning i 8. klasse samt fysik/kemi i 8. klasse. Disse test vil indgå i nulpunktsanalysen. I skoleåret 2007/2008 vil der ydermere blive indført obligatoriske test i læsning i 2., 4. og 6. klasse, matematik i 3. klasse, engelsk i 7. klasse, geografi og biologi - begge i 8. klasse. Der udvikles desuden to test i Dansk som andetsprog til 5. og 7. klassetrin, som ikke er obligatoriske, men som det er muligt at benytte. Undervisningsministeriet laver en statistisk korrektion for forskelle i elevernes baggrund (fx køn, etnicitet, forældres uddannelsesbaggrund og indkomstforhold) på både skole- og kommuneniveau. Målet hermed er, at foretage en vurdering af, hvordan den enkelte skole/kommune ville have klaret sig, hvis elevsammensætningen havde været som landsgennemsnittet. Som et supplement til de faktisk registrerede resultater vil den enkelte skole og kommune få adgang til disse korrigerede resultater. Det er p.t. uafklaret, hvorvidt det bliver tilladt, at opgøre de obligatoriske test på skoleniveau.

·        Elevernes faglige niveau. I marts-april 2007 gennemføres anden runde af PISA-København med test af kompetencer i læsning (hovedtema), matematik og naturvidenskab. Resultaterne offentliggøres i starten af 2008, og under medvirken af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) vil der ske en sammenligning mellem denne undersøgelse, PISA-København 2004 og læseprøver, som er gennemført i den mellemliggende periode. PISA-København 2007 vil kunne indgå i nulpunktsanalysen, forudsat at den gentages i 2010. En afgørelse heraf bør afvente resultaterne af DPU's undersøgelse af udviklingen 2004-2007, således at resultaternes værdi som indikatorer for faglig udvikling kan vurderes. En PISA-runde på alle folkeskoler i København koster ca. 1,1 mill. kr.

·        Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse samme år, som de går ud af folkeskolen og status efter et år. Oplysninger vil blive indhentet fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

·        Fordeling af etniske minoritetsbørn og majoritetsbørn i dagtilbud. Oplysningerne vil stamme fra KMD Institution.

·        Fordelingen af tosprogede elever og elever med dansk som modersmål i folkeskolen. Oplysningerne vil stamme fra KMD Elev og intern statistik.

·        Fordelingen af elever i henholdsvis folkeskolen og privatskoler. Oplysningerne vil stamme fra Undervisningsministeriet.

·        Elevernes egne udsagn om trivsel, tryghed, sundhed og medindflydelse. Data vil blive indsamlet ved hjælp af et internetbaseret spørgeskema "Termometret", som er udarbejdet og bliver stillet gratis til rådighed af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Undersøgelsen vil omfatte elever fra 0. – 9. klasse. Forvaltningen er p.t. ved at afklare med DCUM, hvordan data kan blive indsamlet og efterfølgende videreformidlet, herunder om det er muligt at opgøre data på skoleniveau. Det skal bemærkes, at Københavns Kommune sammen med andre kommuner deltager i en arbejdsgruppe, der fokuserer på børns og unges livsglæde, herunder hvordan livsglæde kan måles og dokumenteres. Hvis arbejdsgruppen finder frem til relevant e indikatorer på livskvalitet, vil disse indikatorer så vidt muligt blive integreret i "Termometret".

·        5-åriges sproglige niveau. Oplysningerne vil stamme fra sproglige test, som bliver foretaget af alle 5-årige i efteråret 2007.

·        Forældretilfredshed i forhold til dagtilbud. Data vil blive indsamlet ved hjælp af KL-Kompasset, som bygger på et spørgeskema udarbejdet af KL.

·        Forældretilfredshed i forhold til folkeskolen. Data vil blive indsamlet ved hjælp af KL-Kompasset, som bygger på et spørgeskema udarbejdet af KL.

·        Daginstitutionernes oplevelse af den sociale kompensationspuljes virkning. Oplysningerne vil stamme fra intern evaluering.

·        Lærernes arbejdsmiljø. Data vil stamme fra trivselsmålinger og fraværsstatistik fra de enkelte skoler.

 

Der vil så vidt muligt blive lavet sammenligninger med data på landsplan og fra relevante kommuner, først og fremmest 6-byerne. Det skal bemærkes, at 6-byerne har aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal drøfte udformningen og eventuelt brug af fælles nøgletal og indikatorer på børne- og ungdomsområdet.

 

I bilag 2 er der konkrete eksempler på indikatorer. Det skal understreges, at nogle af oplysningerne, fx fra Folkeskolens Afgangsprøve, ikke vil indgå i forbindelse med selve nulpunktsanalysen, da oplysningerne stammer fra skoleåret 2003/2004 og 2004/2005. Formålet med bilaget er at give en idé om, hvordan de konkrete indikatorer vil blive præsenteret (i bilaget dog uden forklarende tekst).

 

Økonomi

I forbindelse med nulpunktsanalysen og de efterfølgende evalueringer vil der være behov for at benytte eksterne data og analyseredskaber. Hovedparten vil være gratis. Desuden er tiltaget med den sociale kompensationspulje i dagtilbud tilknyttet et projekt finansieret af staten. Det samme gælder den foreslåede evaluering. Der er dog udgifter forbundet med KL-Kompasset. Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde den 16. august 2006 besluttet, at der med brug af KL-kompasset skal gennemføres brugerundersøgelser af forældretilfredsheden på skole- og fritidshjemsområdet i 2007. Udvalget har samtidig reserveret 120.000 kr. til dette formål inden for rammen i 2007. Der er behov for at lave en tilsvarende undersøgelse på dagtilbudsområdet i 2007. En sådan undersøgelse vil koste 225.000 kr. Årsagen til at undersøgelsen på skole- og fritidsområdet i 2007 er billigere end undersøgelsen på dagtilbudsområdet er, at Økonomiforvaltningen dækker halvdelen af udgifterne til førstnævnte undersøgelse.

 

For at kunne gennemføre tilsvarende brugerundersøgelser i 2008, 2009 og 2010 er der behov for at afsætte ca. 450.000 kr. i hvert af de pågældende år.

 

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 15. november 2006, at tværgående og administrative udgifter, der ikke er taget højde for i aftalen om FFA i forbindelse med Budget 2007, vil blive dækket af Børne- og Ungdomsforvaltningens øvrige budget. Det foreslås derfor, at udgiften til KL-kompasset i 2007 dækkes via den samlede budgetudmelding for 2007, der behandles særskilt på udvalgsmødet den 13. december 2006. Udgifterne til brugerundersøgelser fra 2008 og frem vil blive finansieret ved omprioriteringer i forbindelse med budgetforslaget for 2008.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

  

Høring

Ingen yderligere bemærkninger.

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Nulpunktsanalyse for Faglighed for Alle

·        Bilag 2: Konkrete eksempler på indikatorer

  

 

Else Sommer

                                                                 Bo Holmsgaard