Mødedato: 13.11.2024, kl. 13:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

B-sag: 3. regnskabsprognose 2024

Se alle bilag
Børne- og Ungdomsudvalget skal med denne sag tage stilling til 3. regnskabsprognose for 2024, der viser et forventet mindreforbrug på 57,0 mio. kr. ekskl. udgifter til ukrainske fordrevne.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

  1. at 3. regnskabsprognose for 2024 godkendes.

Problemstilling

Det forventede regnskab viser på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 57,0 mio. kr. ekskl. udgifter forbundet med ukrainske fordrevne, som er opgjort til 77,4 mio. kr. Ukraineudgifterne forventes håndteret på tværs af alle forvaltninger i 2024, og udgifter og forklaringer i udvalgets forventede regnskab gennemgås derfor i denne indstilling ekskl. ukraineudgifter.

Resultatet dækker over strukturelle udfordringer på børne- og ungeområdet, som også blev præsenteret i 2. regnskabsprognose: 1) at reduktionen i udgifter ved nedjustering af kapaciteten på dagtilbudsområdet sker langsommere end budgetkorrektionen for det faldende børnetal, 2) stigende udgifter til kørsel, der ikke fuldt dækkes af prisreguleringen, og 3) kun delvis kompensation for flere børn i dagtilbud end forudsat i budget 2024.

At der alligevel er et forventet mindreforbrug på 57,0 mio. kr. i 2024 kan tilskrives mindreforbrug centralt i forvaltningen, mindreforbrug til FGU og eksterne midler samt ubrugte DUT-midler.

Det bemærkes, at hovedparten af de strukturelle udfordringer er løst i 2025 med budgetaftalen for budget 2025 og de resterende udeståender håndteres i udmøntningssagen, som også behandles på dette udvalgsmøde.

De decentrale enheder forventer at komme ud af 2024 med en gæld på 13,5 mio. kr.

Løsning

Det samlede forventede mindreforbrug på 57,0 mio. kr. er udspecificeret i tabel 1. Resultatet kan forklares med en decentral gæld på 13,5 mio. kr., et mindreforbrug på 30,5 mio. kr. vedrørende eksterne midler samt et mindreforbrug på 40,0 mio. kr. på den ordinære drift.

Bevillingsområde

(mio. kr.)

Korrigeret

budget

Forbrug

Resultat

(ekskl.

Ukrainske

udgifter)

Heraf

decentral

opsparing

Heraf

eksterne

midler

Heraf

ordinær

drift

Dagtilbud

5.525,1

5.518,9

6,2

12,2

0,0

-6,0

Specialdagtilbud

467,8

453

14,8

0,8

0,0

14,0

Undervisning

4.718,2

4.698,7

19,5

-31,1

23,4

27,2

Special-undervisning

1.400,5

1.390,3

10,2

4,1

0,0

6,1

Sundhed

390,8

392,1

-1,3

0,5

0,0

-1,8

Administration

258,3

250,7

7,6

0,0

7,1

0,5

I alt

12.760,7

12.703,7

57,0

-13,5

30,5

40,0

 
Hovedforklaringerne på det forventede regnskabsresultat er beskrevet i indstillingen, mens der i bilag 1 er mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillingsniveau. Bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen (ØKF).

Ordinær drift

Som det fremgår af tabel 1, forventes et mindreforbrug på den ordinære drift på 40,0 mio. kr. Der er fortsat strukturelle udfordringer inden for dagtilbuds- og specialområdet, der giver et merforbrug, men det opvejes af centralt mindreforbrug i forvaltningen på 48,6 mio. kr., et forventet mindreforbrug på FGU på 25,7 mio. kr. samt et mindreforbrug på 28,8 mio. kr. fra ubrugte DUT-midler.

Et mindreforbrug på den ordinære drift vil gøre det muligt helt eller delvist at indfri det interne lån på 35,4 mio. kr., som blev optaget ved Overførselssagen 2023-24. Når det endelige regnskab foreligger, kan der tages stilling til det i forbindelse med indstillinger om regnskab og overførsler til 2025.

På dagtilbudsområdet er der et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr. på ordinær drift, der inkluderer 36,3 mio. kr., som er tildelt via Overførselssagen for 2023/24. Resultatet omfatter desuden 12,0 mio. kr. i ubrugte DUT-midler til skoleudsættelser, som ikke er realiserede i 2024. Den højere indskrivning af børn end budgetteret medfører en samlet forventet merudgift på 44,1 mio. kr. Derudover er der et forventet merforbrug på 52,0 mio. kr. til ledig kapacitet og 19,0 mio. kr. som følge af stigende priser på udflytterkørsel. Der er et resterende mindreforbrug på 72,3 mio. kr. på dagtilbud, som primært skyldes færre udgifter til økonomiske fripladser samt centrale poster, herunder meritpædagoguddannelsen og IT-projekter.

På specialområderne forventes et samlet mindreforbrug på i alt 20,1 mio. kr., hvoraf 14,2 mio. kr. er ubrugte DUT-midler til ”Let tilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel”, hvilket skyldes forsinkelser i projektets implementering.

Budgettet for aktivitet på specialområderne balancerer med et netto mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Balancen skyldes et forventet mindreforbrug på 13,7 mio. kr. på specialdagtilbud, hvor aktivitetsstigningen har været mindre end forventet, samt et forventet merforbrug på 12,7 mio. kr. på specialundervisning. Merforbruget skyldes et fald i antallet af børn i kategori 1 og en stigning i kategori 3, hvor udgiften per barn er højere. Samtidig er der en markant stigning i anvendelsen af fleksible tilbud som BUF-flex og Skoleflex.

På undervisningsområdet er der et forventet mindreforbrug på 27,2 mio. kr., som primært skyldes, at der i 2024 forventes færre elever på den Forberedende grunduddannelse (FGU) og mindreforbrug til køb og salg.

Decentral opsparing

Den decentrale opsparing dækker over skoler og institutioners samlede forventning til opsparing og gæld. De decentrale enheder forventer samlet set at gå ud af 2024 med en gæld på 13,5 mio. kr. jf. tabel 2, som er en forbedring fra 2. regnskabsprognose på 23,5 mio. kr. Den decentrale opsparing har også været faldende i 2024 sammenlignet med 2023.

Tabel 2: Decentralopsparing 2023 og 2024

Bevillings-

område

(mio. kr.)

2023

R23

2024

1.

prognose

2.

prognose

3.

prognose

1.

prognose

2.

prognose

3.

prognose

Dagtilbud

21,6

7,9

26,1

34,9

-7,2

0,9

12,2

Special-

dagtilbud

1,3

-1,0

-3.3

-4,7

-2,2

1,3

0,8

Undervisning

-30,5

-33,1

-31,5

-27,3

-44,8

-39,7

-31,1

Special-

undervisning

4,2

3,2

5,2

6,6

3,4

-0,4

4,1

Sundhed

4,8

0,0

2,7

2,1

1,3

0,9

0,5

Administration

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

I alt

1,4

-23,0

-0,8

11,5

-49,5

-37,0

-13,5

Eksterne midler

Der er et mindreforbrug på eksterne midler på 20,7 mio. kr., som primært er placeret på undervisningsområdet og vedrører skoletjenesten, Sank Annæ Gymnasium og Europaskolens gymnasiedel.

Politisk handlerum

Formålet med sagen er at fremlægge forventninger til regnskab 2024. Der er derfor ikke et politisk handlerum i forhold til forventningerne, men udvalget kan bede om uddybende forklaringer.

Økonomi

Intet yderligere.

Videre proces

Det forventede regnskab for 3. kvartal 2024 for hele kommunen fremlægges i ØU den 19. november 2024.

 

Tobias Børner Stax                                   Sti Andreas Garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 13. november 2023:

Indstillingen blev godkendt.

Til top