Mødedato: 13.05.2009, kl. 13:00
Betegnelser for skoler med særpræg
Se alle bilag
Til top
Betegnelser for skoler med særpræg
18. Betegnelser for skoler med særpræg (2009-52811)
Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til forslag til betegnelser for skoler med forskellige særpræg.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,
at Børne- og Ungdomsudvalget godkender forslag til betegnelser for skoler med forskellige særpræg
Problemstilling
På baggrund af BUU-beslutning den 15. april 2009 under medlemsforslag om profilskolebegrebet skal der ske en afklaring mht. de forskellige typer af særpræg skoler kan have og mht. fremtidig betegnelse. Derved kan misforståelser undgås, og det kan sikres, at skoler med samme vilkår og opgaver kategoriseres ens.
Løsning
Bellahøj Skole, der blev besluttet oprettet som idrætsskole i udmøntningsplanen for FFA (september 2007), betegner sig selv som Idrætsskolen.
Sankt Annæ, der blev en kommunal sangskole i 1938, betegner sig selv som Københavns Kommunes Sangskole.
Det kan supplerende bemærkes, at søgning på ?profilskole? på Bellahøj Skoles hjemmeside ingen hit giver, ligesom søgning på Google efter ?profilskole? og ?Sankt Annæ? giver kun et par hits, der alle går på beslutningsdokumenter (som denne indstilling), der anfører at Sankt Annæ ikke skal betegnes som profilskole.
Udvalget har udbudt tre profilskoler, hvor denne betegnelse konsekvent er anvendt, og de tre skoler bruger derfor disse betegnelser såvel internt som over for forældre og presse. Dette gælder også pressemateriale fra forvaltningen.
Forvaltningen skal derfor foreslå, at Sankt Annæ fortsat betegnes (Københavns Kommunes) Sangskole, Bellahøj Skole betegnes (Købehavns Kommunes) Idrætsskole og de tre nye skoler fortsat henholdsvis (Københavns Kommunes) Naturfaglige profilskole, (Københavns Kommunes) Musik-kreative profilskole og (Københavns Kommunes) Internationale profilskole. Som parenteserne antyder, anvendes ?Københavns Kommunes? ikke i daglig tale.
Som grundlag for en fremtidig praksis for betegnelse foreslås følgende retningslinjer:
Kommunale profilskoler
Anvendes som betegnelse for folkeskoler, der har normalt elevoptag fra et grunddistrikt og som certificeres til at løse bydækkende skoleudviklingsopgaver inden for profilområdet. Til denne gruppe hører pt.
Skole
Betegnes
Beslutning
Økonomi omfatter
Utterslev Skole
Naturfaglig profilskole
BUU-beslutning
15-12-2008
2009-2011 i alt:
Etablering 3,4 mio.
Drift 4,2 mio.
Anlæg 1,0 mio.
Sønderbro Skole
Musisk-kreativ profilskole
BUU-beslutning
15-12-2008
2009-2011 i alt:
Etablering 3,4 mio.
Drift 4,2 mio.
Anlæg 1,0 mio..
Randersgades Skole
International profilskole
BUU-beslutning
15-04-2009
2009-2011 i alt:
Etablering 3,4 mio.
Drift 4,2 mio.
Anlæg 1,0 mio..
Amager Fælled Skole
Sundhedspædagogisk
profilskole
BUU-beslutning
15-04-2009
2009-2012 i alt:
Etablering 1,9 mio.
Drift 1,5 mio.
Det skal bemærkes, at Amager Fælled Skole gennem fællesbeslutning i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget den 25. marts 2009 under overskriften ?Bedre sundhed for børn? er tildelt samme bydækkende udviklingsopgaver og derfor tilhører samme gruppe, selv om ordet profilskole ikke indgår i beslutningen. Driftsbevillingen på 0,5 mio. pr. år er imidlertid kun ca. 30 % af de øvrige profilskolers, hvilket begrænser de bydækkende udviklingsopgaver, der i praksis kan varetages.
Såfremt udvalget beslutter at videreføre FFA-projektet, vil Bellahøj Skole ? når projektperioden udløber i 2010 ? bevare den særlige idrætslinje med bydækkende elevoptag. Denne linje omfatter 14 % af skolens klasser. Skolen har endvidere givet udtryk for, at den er indstillet på at løse kommunale udviklingsopgaver på idrætsområdet. Da skolen umiddelbart opfylder certificeringskravene til profilskoler, er det forvaltningens forventning, at skolen skal certificeres som kommunal profilskole. Det vil på den baggrund være konsekvent, hvis Bellahøj Skole efter 2010 betegnes som idrætsprofilskole (med en bydækkende idrætslinje, såfremt denne opretholdes).
Endvidere har udvalget besluttet, at den kommende skole i Ørestaden bygges, så den får mulighed for at opnå status som virtuel æstetiske profilskole.
Det overordnede synspunkt på profilskolekonceptets kommunale potentiale og vurderingen af konceptets muligheder for at virke stimulerende på elevoptaget fremgår af forvaltningens svar til henholdsvis Majbritt Mamsen (C) og Rikke Lauritzen (Ø) (bilag 1).
Sangskolen, Idrætsskolen etc.
Sådanne betegnelser anvendes om folkeskoler, der har bydækkende elevoptag og som har en særlig (også timetalsmæssig) faglig prioritering. Til denne gruppe hører pt.
Skole
Betegnes
Beslutning
Økonomi omfatter
Sankt Annæ Gymnasium, folkeskoleafdelingen
Sangskolen
1938
Pr. år (2009)
Drift Sangskole 13,3 mio.
Bellahøj Skole
Idrætsskolen
FFA udmøntningen 15-11-06
2007-2009 i alt:
Drift 12,3 mio.
Anlæg 7,2 mio.
Det skal bemærkes, at Sankt Annæ i forhold til alle sine elever har bydækkende optag. Dermed er skolens vilkår så meget anderledes fra resten af byens folkeskoler, at det næppe giver mening at tale om profilskole med generelle skoleudviklingsopgaver.
Derimod fungerer Bellahøj Skole i forhold til 86 % af sine klasser som almindelig distriktsskole. Derfor vil skolens erfaringer umiddelbart kunne komme resten af byen til gode, og skolen opfylder kravene til at opnå status som profilskole.
Andre skoler med kommunalt besluttet særpræg
Heldagsskoler anvendes til at beskrive skoler, der har normalt elevoptag fra et grunddistrikt og som har denne særlige organisatorisk struktur. På heldagsskoler skal der skabes sammenhæng og kvalitet i børnenes liv og læring på tværs af undervisnings- og fritidsaktiviteter, og ved at alle ansatte arbejder tæt sammen om børnenes personlige, faglige, sociale og sundhedsmæssige udvikling.
I samme gruppe indgår skoler med betegnelsen madskoler, som ud over at arbejde med madproduktion i egne produktionskøkkener skal fungere som eksperimentarier, hvor nye ideer prøves af med henblik på at udbrede gode erfaringer til kommunens øvrige institutioner.
Endelig omfatter gruppen klimaskoler, hvis tiltag skal fungere som demonstrationsprojekter for optimale energiløsninger inden for både tekniske og adfærdsmæssige løsninger. Spydspidsprojekterne skal fremvises til FN?s klimatopmøde i december 2009.
Skole
Betegnes
Beslutning
Økonomi omfatter
Hillerødgades Skole
Heldagsskole
FFA udmøntningen 15-11-2006
Pr. år pr. skole:
Almindelig drift 7,0 mio.
Pæd. udvikling 1,0 mio.
Tingbjerg Skole
Heldagsskole
Klostervængets Skole
Heldagsskole
Hillerødgades Skole
Madskole
BUU
30-01-2008
Pr. år pr. skole:
Drift 0,4 mio.
Pæd. udvikling 0,1 mio.
Tingbjerg Skole
Madskole
Lundehusskolen
Madskole
Gasværksvejens Skole
Madskole
Amager Fælled Skole
Madskole
Guldberg Skole
Klimaskole
BUU
16-04-2008
I alt pr. skole:
Anlæg 7,8 mio.
Pæd. udstyr 0,2 mio.
Tove Ditlevsens Skole
Klimaskole
Andre skoler med særpræg
Enhver skole kan på baggrund af skolebestyrelsesbeslutning herom vælge at profilere sig på bestemte områder i respekt for gældende love og bestemmelser og inden for rammerne af de kommunale beslutninger og bevillinger. I forbindelse med udarbejdelsen af bydelsplaner har nogle lokaludvalg desuden fremlagt ønsker om bla. temaskoler. BUU har besluttet at behandle de forslag, der er fremlagt i den forbindelse, som selvstændige forslag i udvalget (BUU 15.4.09).
Økonomi
Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser.
VIDERE PROCES
-
Else Sommer /Jan Dehn
bilag
1. Politikerspørgsmål om profilskolekonceptet