Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at forvaltningens oplæg (bilag 1) vedrørende de decentrale enheders opsparing tages til efterretning

Problemstilling

Fra regnskab 2014 til regnskab 2015 er der en generel stigning i de decentrale enheders opsparing.  

I den nuværende model for decentral opsparing overføres enhedernes gæld fuldt ud fra et budgetår til det næste. Opsparing på op til 4 % af enhedernes budget overføres ligeledes til service. Opsparing på over 4 % overføres til anlæg på den enkelte institution. Såfremt den enkelte enhed ikke ønsker at anvende anlægsmidlerne, samles de i en fælles anlægspulje, som alle enheder med mere end 4 % overskud kan søge ind på, jf. Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 25.9.2013

Den eksisterende model er med til at skabe rammerne for god decentral økonomistyring. Forvaltningens analyse af den decentrale opsparing viser, at den nuværende model virker - enheder, som har en stor opsparing, anvender af opsparingen det følgende år og enheder med gæld, nedbringer gælden.   

Løsning

Hvis man ønsker at gøre noget for enten grupper eller specifikke enheder, som har gæld, er der følgende principielle muligheder.

1. Omfordeling

Omfordeling af opsparing bygger på, at de enheder der har opbygget en opsparing, finansierer gældsafviklingen i de øvrige enheder. Omfordelingen kan være fuldstændig, hvor enhedernes decentrale opsparing udlignes fuldstændigt, eller delvis hvor en del af opsparingen går til at finansiere en del af gælden.

Som udgangspunkt anbefaler forvaltningen ikke en sådan løsning. Det skaber en usikkerhed i enhederne om deres opsparing og budget samt en incitamentsstruktur, hvor det ikke kan betale sig for enhederne at opspare og hvor en gældsopbygning honoreres. I helt særlige tilfælde, eksempelvis ved større strukturændringer såsom oprettelse af nye klynger, kan man vælge denne mulighed for at skabe et ensartet udgangspunkt for en ny organisering.

2. Gældssanering

Modellen dækker over en hel eller delvis gældssanering af de enheder, der ved regnskabsaflæggelsen har et underskud af en vis størrelse. Modellen medfører, at der fastsættes kriterier for gældssaneringen, som bl.a. sikrer, at der ikke skabes incitamenter for at opbygge gæld. Det kan eksempelvis være et krav til, hvor stor en del af gælden enheden selv skal indhente, inden en sanering kan opnås.

Modellen kræver, at der afsættes midler til gældsanering, enten via et budgetønske eller ved intern omprioritering. For ikke at skabe incitamenter til at opbygge gæld, bør muligheden kun bruges i enkeltstående tilfælde.  

Tidligere har Børne- og Ungdomsforvaltningen gældssaneret dagsinstitutioner og skoler ud fra principperne om, at en institution med en gæld på mere end 5 % af budgettet, eller på mere end 1 mio. kr., gældssaneres for beløbet, der overstiger de 5 % eller 1 mio. kr. I det tilfælde blev det krævet, at institutionen selv afviklede gælden op til 5 % eller 1 mio. kr. før en gældssanering af den øvrige gæld blev gennemført.

Alternativt kan der arbejdes med en 50/50 løsning, hvor forvaltningen matcher hver krone, som institutionen kan nedbringe gælden.

3. Understøttelse af særligt udfordrede enheder

Modellen dækker over, at enheder som er særligt udfordrede kan understøttes økonomisk. Det vil kræve, at der afsættes midler, enten via et budgetønske eller ved intern omprioritering.  

Kriterierne for hvilke enheder som er særligt udfordrede, kan være både faglige, økonomiske, socioøkonomiske eller særlige vilkår for ledelsen. For ikke at skabe incitamenter til at opbygge gæld, bør muligheden kun bruges i særlige tilfælde for en række navngivne enheder.

I forbindelse med overførselssagen udarbejdede forvaltningen et politisk efterspurgt budgetønske til gældssanering af særligt udfordrede skoler. Kriterierne var, at skolerne skulle have gæld, være på faglig handleplan og inden for de seneste år have haft udskiftning af skolelederen. En gældssanering af disse skoler kan give en ny skoleledelse mulighed for at skabe en turn-around af en fagligt udfordret skole, uden samtidig at skulle afvikle en tidligere ledelses oparbejdede gæld.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelser vil forvaltningen udarbejde en indstilling til mødet i Børne- og Ungdomsudvalget d. 8. juni 2016 med forslag til en midlertidig håndtering af dagtilbudsområdets decentrale opsparing som følge af den nye klyngestruktur.

Tobias Børner Stax                  /Sti Andreas Garde