Måltal for søgning til ungdomsuddannelser

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at måltal for søgningen til ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse fastsættes til henholdsvis a) 20 pct. søger erhvervsuddannelser, b) 75 pct. søger gymnasiale uddannelser og c) 5 pct. søger øvrige uddannelser.
2. at udvalget tager forvaltningens vidensafdækning omkring uddannelsesvalg efter folkeskolen til efterretning.
3. at udarbejdelsen af en revideret model for overgangen til ungdomsuddannelser iværksættes.
4. at en tilpasning af forløbet 8. klasse på EUD godkendes.

Problemstilling

Løsning

Det er forvaltningens anbefaling, at måltal for 2021 fastsættes på linje med udvalgets beslutning d. 16. december 2020, som følger BUU-strategiens målsætninger. Det foreslås derfor, at måltal for søgning til ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse forsat fastsættes til:

• 20 pct. for erhvervsuddannelser
• 75 pct. for gymnasiale uddannelser
• 5 pct. for øvrige uddannelser (bl.a. FGU og STU)

Da Københavns Kommune er relativt langt fra at indfri de kommunale måltal, har forvaltningen derfor afdækket, hvilke faktorer som har indflydelse på de unges uddannelsesvalg og med afsæt heri er det forvaltningens anbefaling, at udvalget igangsætter udarbejdelsen af en revideret model for overgangen til ungdomsuddannelser.

Vidensafdækning af de unges uddannelsesvalg efter folkeskolen

Forvaltningen har gennemført en vidensafdækning på ungeområdet omkring uddannelsesvalg efter folkeskolen, som er beskrevet i bilag 1. Af bilaget fremgår flere forskellige faktorer, som har indflydelse på de unges uddannelsesvalg, og som kan være med til at forklare de nuværende søgemønstre i Københavns Kommune. Følgende faktorer fremgår, som udfordringer i forbindelse med unges uddannelsesvalg:

• Unge er i tvivl om uddannelsesvalg og mangler hjælp til afklaring
• Unge fravælger EUD pga. manglende viden om uddannelserne og vælger gymnasiet for at udskyde uddannelsesvalg
• Unge får ikke nok ud af brobygning og introduktionskurser
• Forældre har stor betydning for uddannelsesvalg
• Køn påvirker de unges valg af ungdomsuddannelse

Derudover, så fremgår det, at der en restgruppe af unge københavnere, som hverken har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og at den primære årsag hertil er, at de ikke opfylder adgangskravene til en EUD.

Forslag til model for overgang til ungdomsuddannelse

Københavns Kommune har en bred portefølje af indsatser, som skal understøtte unges uddannelsesvalg- og parathed. Indsatserne er både lovgivningsbestemte og kommunalt vedtagne indsatser (se bilag 1). På baggrund af vidensafdækningen er det dog forvaltningens vurdering, at der er et potentiale i at gentænke den nuværende model med udgangspunkt i tre fokusområder:

• Indsatser målrettet det generelle vejledningsarbejde
• Indsatser målrettet EUD og de praksisbetonede arbejdsformer i folkeskolen
• Indsatser målrettet unge i restgruppen

En revideret model kan styrke det generelle vejledningsarbejde via en tidligere og mere systematisk integration af den løbende uddannelsesvejledning i skolen, fx med fokus på det obligatoriske emne (timeløse fag) ”Uddannelse og Job” i undervisningen. I bilag 2 fremgår en model fra Horsens Kommune, som er et eksempel på denne tilgang. Derudover kan der sættes fokus på at styrke arbejdet med at stimulere elevernes praksisfaglige forudsætninger, herunder sammenhængen mellem introkurser og brobygningsforløb og den øvrige undervisning. For unge med øget sandsynlighed for at ende i restgruppen kan der igangsættes forebyggende indsatser og indsatser målrettet fastholdelse af unge på ungdomsuddannelser, hvor der særligt på EUD opleves et stort frafald af elever. Derudover vil en generel styrkelse af vejledningsarbejdet, sammenholdt med et forsat fokus på at løfte fagligheden hos de svageste elever, bidrage til at færre unge ender i restgruppen, jf. bilag 1. Endeligt kan det overvejes om indsatser fra Styrket Udskoling skal indgå i en fremtidig model. I bilag 1. er beskrevet, hvilke indsatser, som det vurderes, kan indgå i en fremtidig model. 

Tilpasning af forløbet 8. klasse på EUD

Forvaltningen foreslår desuden en tilpasning af det to ugers brobygningsforløb 8. klasse på EUD. Tilpasningen foreslås med baggrund i en evaluering fra 2021, som viser, at der er relativt stor tilfredshed blandt de interviewede lærere med selve forløbet på erhvervsskolen, men at der mangler fokus på forberedelse, opfølgning og kobling til skolens øvrige fag. Nogle skoler oplever derudover forløbet som meget tidskrævende i 8. klasse, hvor der er meget andet, der skal nås. Forvaltningen foreslår derfor, at skolerne fremover får mulighed for at tilpasse forløbet, hvor de ud over at vælge den erhvervsuddannelse, de ønsker at samarbejde med, også får muligheden for at tilknytte andre aktører (f.eks. virksomheder og NGO’ere). Det kan medvirke til at gøre forløbene mere virkelighedsnære og problemorienterede, og skabe en undervisning, hvor eleverne arbejder med udfordringer, arbejdsmetoder og teknologier, der interesserer dem. Derudover anbefaler forvaltningen, at skolerne fremover får mulighed for at vælge længden af forløbet og på hvilket klassetrin i udskolingen, de foretrækker at placere det obligatoriske brobygningsforløb til EUD. Det forventes, at den tilpassede ordning kan implementeres fra skoleåret 2022/2023.

Det er herudover tiltænkt, at der udarbejdes et analyseværktøj, så skolerne kan arbejde systematisk med at identificere deres skoles specifikke behov og tilpasse vejledningsindsatserne derefter. Dertil vil der være fokus på en løbende opfølgning af skolernes indsatser via ledelsesstrengen, herunder 8. klasse på EUD – f.eks. via kvalitets- og supportsamtalerne.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces